Admiral Mikkel Bille

Is your surname Bille?

Research the Bille family

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

About Admiral Mikkel Bille

Michael Bille (1680-1756) Admiral

1694 (12. nov.) lærling, 1697 (26. okt.) tilladelse til at gøre en rejse til Ostindien, 1697-1699 sejlede på Ostindien med et af det Ostindiske Kompagnis skibe, 1699 (2. okt.) beordret til orlogsskibet Nellebladet, s.å. (25. nov.) underløjtn. i søetaten, 1702-1703 i hollandsk orlogstjeneste, 1703 (17. marts) premierløjtn., 1705-1706 indrulleringsofficer i Vestjyllands distrikt, 1707 (4. jan.) kaptainløjtn., s.å. på Anholt for at flytte og forbedre fyret, 1708 i hollanask tjeneste, s.å. (24. april) meddelte han fra Amsterdam, at han efter syv dages sejlads var kommet dertil og undervejs havde haft besøg af en kaper, tjente en tid lang på den engelske flåde, deltog m. hæder i krigen mod Sverige.

1708 i hollandsk orlogstjeneste, 1709-1710 chef for fregatten Ørnen i Østersøen, 1710 (8. marts) chef for orlogsskibet Oldenborg i Gyldenløves flåde, 1710 kaptajn, 1711 indrulleringschef i Vestjyllands distrikt, s.å. næstkom. på orlogsskibet Fridericus Quartus til midten af aug., da skibet blev stærkt beskadiget ved en voldsom brand, hvor arkelimester og to mand indebrændte, 1712 chef for orlogsskibet Delmenhorst, senere s.å. i Gyldenløves flåde, deltog s.å. (30. sept.) i affæren mellem Møn og Rügen, hvor en 18 punds kanon sprang ombord på hans skib, dræbte fire og kvæstede otte, s.å. (23. marts) kommandørkaptajn, 1713 chef for samme skib på konvojering under admiral Reedtz, blev 1715 kommandør for udvist bravour i krigen og dekoreret m. en guldmedalje, 1714 (6. marts) chef for hvervningen i Østjylland, derefter s.å. chef for Delmenhorst, deltog 1715 (24. april) i slaget på Kolberg Heide, s.å. (19. maj) kommandør, s.å. (fra 4. aug.) i Østersøflåden under admiral Råben, deltog 8. aug. i slaget i Prorervig, også under dette slag sprang en 18 punds kanon, der dræbte en mand og kvæstede tre, senere s.å. chef for orlogsskibet Havfruen i Østersøflåden, 1716 (29. jan.) beordret til om fornødent at føre overkommandoen over Søbatterierne ved Kbh., s.å. chef for orlogsskibet Jylland og derefter for Beskiermeren i Gabels esk. til Norge, 1717 atter chef for samme skib i Gabels esk. i Østersøen, indtil han s.å. (7. juli) blev afløst på grund af magtpåliggende private forretninger, 1717 (24. dec.) schoutbynacht og deputeret i admiralitetskollegiet.

1718 eskadrechef i Østersøflåden under admiral Raben, s.å. (fra juli) chef for esk., der krydsede i Østersøen, 1720 (25. marts) beordret til Pommern for at afløse kommandant Gude i kommandoen af den derværende søarmatur, 1721 sendtes til Danzig og Riga m. snaven Hummeren for at indkøbe og indskibe hamp til flåden, 1723 (22. marts) chef for 5. division, s.å. chef for esk. bestående af syv orlogsskibe, 1725 chef for en esk. på ti orlogsskibe, s.å. (26. sept.) esk. opløst, da krigsfaren var ovre, 1726 atter chef for en esk. denne gang på otte orlogsskibe og fire fregatter, rapporter fra denne esk. viser en række problemer m. havarier og mangler i esk. m. sygdom m.m. til følge, hvorved flere skibe blev separeret ved flaget, admiralitetet undersøger sagen, der dog ikke hindrede Billes videre karriere.

1727 (28. maj) atter chef for esk. på otte orlogsskibe og fem fregatter, bliver dog ikke trods egen ansøgning herom 1727 (2. okt.) chef for Søkadetkompagniet, sagen sluttedes endeligt i 1729, hvorefter kommissionen ophævedes, 1726 (16. dec.) karakt, og 1727 virkl. viceadmiral, 1729-1735 Holmens chef, trådte tilbage efter en sag mod overfabriksmester Benstrup, senere udtrykte kongen mishag m. Billes administration af Holmen og især af hans skibsbyggeri, 1734 (20. jan.) admiral, 1737 afsk., tildeles dog fuld gage i pension.

Gift 10 nov. 1722 med Karen Lasson (1703-1779)

Børn

  1. Bendix Lasson Bille, f. 23 dec. 1723, København
  2. Steen Bille, f. 26 mar. 1725
  3. Anne Sophie Bille, f. 23 dec. 1726, København
  4. Henrik Bille, f. 23 dec. 1727, København
  5. Mette Bille, f. 7 sep. 1729, København
  6. Hedevig Margrethe Bille, f. 16 sep. 1731, København
  7. Mathias Bille, f. 17 feb. 1736, København
  8. Ferdinand Bille, f. 8 aug. 1738

Kilder

Kirkeboger

  • Døde - Begravet: Admiral Bille - 19 maj 1756 i Sankt Nikolai Kirke, Holbæk Skt Nikolaj sogn, Merløse herred, Holbæk amt, Danmark - Døde (1700-1776) Opslag 205
  • Begravet: Admiral Bille - begravet 29 maj 1756 i Holmen Kirke, Holmen sogn, Sokkelund herred, København amt, Danmark - Døde (1745-1760) - Opslag 49

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Gift med gift med Mette Glud 24.02.1717 til hendes død 1720 2 sønner døde som små, gift 2. gang med Karen Lassen

Han bliver indrulleret som lærling i søetaten i 1694 allerede efter 3 år tog han og nogle kammerater på et togt til ostindien Efter sin hjemkomst bliver han udnævnr til søløjtnant i 1699. Han bliver udnævnt til kaptainløjtnant i 1705. I 1708 tager han tjeneste i England.

I oktober 1709 fik han kommando fregatten Ørnen, som han på togt ved Bornholm, og tog en række priser. I 1710 førte han som kaptajn Oldenborg og deltog med dette skib i slaget ved køge bugt, var her vidne til Ivar Huitfeldts heltedød på fregatten Dannebrog. Under slaget løb han tør for krudt og måtte trække sig ud. Efter dette slag mod svenskernet bliver han decoreret med en guldmedaile. Hen bliver admiral og bliver udnævt til chef for Holmen, efter en falsk anklage går han på pension i 1735.

Den 24.02.1717 blver han gift med 19 årige Mette Glud, hun får ham en søn der dør ½ time efter fødslen. I 1720 føder hun igen en søn, han overlever kun i 6 dage og moderen dør også. Han bliver gift igen denne gang med den 18 årige Karen Lassen.

Hans linie blver fortsat med hans næstyngste søn Mathias

Han dør i 1756

Mikkel Bille, Michael Bille, 14.5.1680-2.5.1756, søofficer. Død i Holbæk, begravet i Kbh. (Holmens k.). B. blev lærling 1694 og var 1697–99 på togt til Ostindien. Han blev underløjtnant 1699, premierløjtnant 1703, kaptajnløjtnant 1707, kaptajn 1710, kommandørkaptajn 1712 og kommandør 1715. 1702–03 og 1708–09 var han i hollandsk tjeneste og under den store nordiske krig stadig chef for orlogsskibe, således 1715 for Delmenhorst i slaget på Kolberg Heide 24.4. under C. C. Gabel hvor han udmærkede sig, og 8.8. s.å. ved Rügen under P. Raben. 1717 blev han schoutbynacht og deputeret i admiralitetet, førte n.å. en eskadre i flåden under Raben og var 1720 chef for flådestyrken ved Pommern. 1723, -25 og -26 var han chef for den udrustede eskadre, det sidste år forenet med en engelsk eskadre af lignende størrelse og underlagt den engelske admiral. Den forenede flåde tog station ved Reval for at blokere den russiske flåde i Den finske bugt. Eskadrens oplevelser giver et sørgeligt bevis på hvor hurtigt en god organisation kan forfalde. Skibene var slet vedligeholdt, to orlogsskibe måtte straks sendes tilbage som usødygtige. Provianteringen var dårligt organiseret; der kom mangel på mad hvilket gav anledning til misfornøjelse og sygdom der medførte 215 dødsfald. Da blokaden 1.10. hævedes gik flåden hjemefter, men mødte hårdt vejr i Østersøen hvorfor den danske eskadre ikke kunne følge med den engelske.

Senere splittedes den danske eskadre fuldstændig på grund af et misforstået signal. Nogle af skibene gik til Kbh., de andre spredtes så admiralitetsskibet blev alene. Resterne af eskadren samledes efterhånden på Danzigs red hvortil skibene kom med alvorligere havarier og forkomne besætninger. S.å. blev B. viceadmiral og 1734 admiral. I anledning af togtet blev 1728 nedsat en kommission hvor B. var tiltalt for de ovennævnte forhold; n.å. blev sagen dog standset på grund af hans tidligere gode forhold og han selv udnævnt til Holmens chef. Han gjorde sig særlig bemærket i sagen mod Knud Benstrup hvor det blev lagt B. til last at han havde beordret afhugningen af tømmeret i "Christianus Sextus". B. optrådte som en hædersmand under sagen og vedstod sit ansvar hvilket havde til følge at han 1735 blev afskediget som Holmens chef med tilkendegivelse af kongens mishag med hans administration. 1737 afskedigedes han af søværnet, dog med fuld gage i pension. – B. var en retskaffen mand, god sømand og dygtig skibschef under krigen, men han formåede ikke at gøre fyldest da han nåede op til de højeste poster. – En søn Mathias Bille (17.12.1736–17.3.1782) blev kadet 1749. 1779 var han næstkommanderende på "Indfødsretten" til Nordkap, 1781 skulle han føre fregatten Bornholm til Vestindien. Men efter en række ulykker i hårdt vejr forliste skibet ved Irland hvorved han omkom.

Familie Forældre: oberst Steen B. (død 1698) og Karen Mandix(sen) (1635–81). Gift 1. gang 24.2.1717 i Kbh. (Slotsk.) med Mette Glud, født ca. 1699, død nov. el. dec. 1720, d. af rektor, senere professor Søren G. (1662–1705) og Anna Leth (1677–1711). Gift 2. gang 10.11.1722 på Åkær med Karen Lasson, fremstillet 4.4.1703 i Falling, død 5.4.1779 i Holbæk, d. af etatsråd Bendix L. til Åkær (ca. 1663–1717) og Hedevig Margrethe Bornemann (1679–1749, gift 2. gang 1718 med oberst Matthias Rosenørn til Åkær, 1676–1725, han gift 1. gang 1704 med Antoinette Lisbet Friis, 1675–1716).

view all 17

Admiral Mikkel Bille's Timeline

1680
May 14, 1680
Copenhagen, Denmark
1718
1718
1718
1720
November 20, 1720
1723
December 23, 1723
1725
March 1725
Denmark
1726
December 23, 1726
1727
December 23, 1727
Copenhagen, Denmark