Albert Nielsen Barfod

http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/0_daa_bemarkninger.htm#Ba... Pedigree in DAA 1885 s 57 Corrections in DAA 1886, 417; Introduction It is very doubtful whether the Danish Barfods belong to the Pomeranian / Brandenburg family Barfus - they use a different weapon! Albrecht and his son Marquard are 1453, 1454 and 1461, and their seals show 2 full + 2 half footprints with their toes upwards, placed in a sloping beam (Marquard in the left-hand slope). In the recipe of the sails they write Bareffoet or Barfod. A.This: Danish Adele Sigiller from the 15 '16' and 17 'Century. 1905. The name Barfus is not seen in Denmark at all. Source: Denmark's Old Personal Names. The connection to Pomerania / Brandenburg is then similar to a family book fief fantasy.

There is no evidence to call the genus Barfus. Now we have another genus Barfod that was adorned 1455, so confusion we can easily make. I will then call the families: Barfod [ff Barfus] and Barfod [of 1455]. All treated I have been through all the people of the family. All 3. Pedigree S 58 (without number, ancestor) Albrecht Barfod [ff Barfus] (-1434-1459-) to Alsted 1432 seals a 'Barfod' for Torkil Perssen (Weapons) in Føvling (now: Våbensholm). It must be Albrecht, which is only 10 km mlm Alsted and Våbensholm. Source: Repertory - Danm.'s Letters from the Middle Ages. 1432 No. 6563.

He is already seen in 1434 to Alsted, and yet 1459. Source: Staircase: Denmark. Bd 21 Vejle a, p 1056: Alsted.

Named 1434, 1440, 1440, 1440, 1444, 1446, 1452, 1453, 1453, 1454, 1468. Source: Denmark's old personal names. 1949-53.

Named 1459 as one of the heirs of Ribe Dean Anders Skeel. Source: DAA 1943: Skeel. S 94 No. 13. S 58 (without number) Anne Albrechtsdatter Barfod [ff Barfus] (-1508-) Gm Erik Vestenie (-1467-1506-) to Søbygård and Refstrup They gave (both) 1508 into Randers Holy Spirit House. In the Vestenie board it is only her, and she first establishes a soul mate. Erik is seen last time 1506. Source: DAA 1932: Vestenie. S 185.

Erik is written to Sæbygaard. It is Søbygård in Søby s, Gjern hrd. It is known not to be called Sæbygård. Source: Staircase: Denmark. Bd 22 Skanderbg, 581: Søbygård. Correction 1886: Marquard Barfod [Former Barfus] (-1461-) He is not only mentioned in 1461, he seals, and it is May 29th. Source: A.This: Danish Adele Sigiller from 15 '16' and 17 'Century. 1905.

http://stamtavle.barfod-barfoed.dk/getperson.php?personID=I3464&tre...

Albert Barfod

Mand ca. 1400 - ca. 1467

Født: ca. 1400

Beskæftigelse: Væbner, godsejer

Død: ca. 1467

Far: Niels Mikkelsen Barfod

Familie 1: Datter af Markvard Pedersen Skiernow

Børn

	1. Markvard Barfod, f. ca. 1430, d. før 1468, Dør ung, før faderen (1468), men efter 1461 

	2. Datter med ukendt navn 

Familie 2: Datter af Jens Jensen Brok

Børn

	1. Jens Barfod,   f. ca. 1425,   d. Efter 1486, og før 1493 Find alle personer med begivenheder på dette sted

	2. Anne Barfod,   f. MIDT I 1400-TALLET,   d. eft. ER 1508

Notater:

(II,1) Formentlig søn af Niels (I,1). Han må vel være født omkring 1400, og første gang vi møder ham er den 5/6 1432, da han vidner i en sag, hvor en Terkel Pedersen skøder noget gods til Esge Jensen Brok i Aale sogn i Vrads herred. To år senere omtales han som væbner og med betegnelsen Albert Barfod af Alsted. Den 14/4 1434 erklærer han sig skyldig 30 lybske mark i mønter, "som nu er i gænge i Ribe", og pantsatte derfor alt sit gods i Meylum sogn, Ly herred. Pantet blev ikke indfriet og den 2/3 1444 solgte han alt sit gods i Meylden(?) sogn til panthaveren. Alsted var en hovedgård, der lå i Nykirke sogn, Nørvang herred, nordvest for Vejle, men Albert Barfod ejede dog også ejendomme andre steder. Den gik senere over til hans svigersøn Enevold Jensen Rafvad, der har ejet den 1467 til 1508, hvor den overtages af datteren Kirsten, som var gift med Peder Skram, hvis datter Anne bragte dentil slægten Juel, hvor den forblev i en længere årrække. Albert Barfod havde som nævnt ejendomme flere steder. I 1440 fæstede han således en øde jord i Ildeved i Nørvang herred, og i 1446 fik han skøde på en gård i Kockspang by i Hastrup sogn, Skads herred i Ribe amt samt på et øde sted i Krantz med al rettighed i Kockspang mølle til Sct. Hans kloster i Viborg. Særlig interessant er dog Hundshoved gods i Vrads herred. Dette gods var i 1366 købt af Peder Munck til Holbækgaard, der i 1407 havde givet det til sin svigersøn Jens Nielsen Løvenbalck. Imidlertid havde denne i 1404 dræbt Jens Jensen Brok, hvorefter der i 1460 afsluttedes en orfejde (d.v.s. forlig). Forinden havde den danske kong Christoffer af Bayern ved et domsbrev i 1440 tildømt Hundshoved gods i Vrads herred til Jens Brok og Barfod, men sagen var ikke blevet bilagt da, og til støtte for Løvenbalkerne optrådte flere medlemmer af den indflydelsesrige slægt Rosenkrantz. Disse og Brokkerne var naboer, idet deres jorder stødte op til hinanden. Lave Brok var et barnebarn af Jens Jensen Brok og en "udpræget repræsentant for tiden, idet han gik vidt i voldsomhed og foragt for loven, imod enhver, der trådte ham i vejen", og han viste det bl.a. overfor Rosenkrantzerne. Sagen behandledes Sct. Mortens aften 1460, og blandt beskyldningerne, som Rosenkrantz fremførte mod Lave Brok var, "at han havde taget en gård fra Barfod, som Laves far havde givet ham og åbent beseglet et brev derpå, og Barfod var Rosenkrantz's svend". Det er interessant her at høre om væbneren Albert Barfods tilknytning til Rosenkrantz, men desuden kommer vi her ind i familieforhold, idet han på dette tidspunkt var gift med en søster til Lave Broks far, Esge Brok. Barfod fik iøvrigt tildømt gården. I 1450 og 1452 bevidnes det, at Albert Barfod havde 2 gårde i Hundshoved og Nordvig i Vrads herred som pant af Mariager kloster på livstid, og i 1473 fastslog nogle tings-vidner, at de var de bedste gårde i de to byer. Det seneste vi hører om Albert Barfod er, da han vidner den 31/3 1459. Desuden hører vi efter hans død i 1468, at han og Anders Skeel til Sct. Mariae alter i Vejle kirke har givet noget jord i Søndergade ved vestre side, hvor Jep Breydall, Knud Smed, Nis Suder og Terkel Nielsen bor. Det må således have været et større jordstykke. Han er gift to gange og har to (kendte) børn med hver af sine koner. (Rep.Dipl. d. 5/6 1432, d. 14/4 1434, d. 23/6 1440, d. 2/3 1444, d. 11/11 1468, d. 31/3 1459, d. 23/4 1453 og d. 18/12 1454. Trap Danmark 3. udg. 1904, V side 370, Danske Domme bd. I side 42, De ældste arkivreg. 1446, 1450, 1452 og 1473 samt Jyske Saml. 1938 side 150-159, Barner: Familien Rosenkrantz I side 140 ff. Om slægten Brok se Dansk Adelsårbog 1889 side 101 ff. Om slægten Skjernow se Dansk Adelsårbog 1916 side 434 f.).

gert thiele.