Anders Jakobson Buck

GEDCOM Note

"I kyrkjebøkene og andre stader blir han skriven ?Anders Buck?, og anten er dette slektsnamnet åt faren eller han er oppattkalla etter kapellanen Anders Buck som døydde på dei tider han vart fødd. Segni segjer at han var fødd påØvsthus, men faren budde på Oma på den tid. Ho har denne morosame tyding nå namnet: Anders var sjømann i sine unge dagar og so snåp at han klatra ut på rærne og greip ein bukk etter horni i eitt av dei trenge sundi sør for Bergen. Øyi vart seinare heitande ?Bukkenrå? (Buck van Raa), Bukken. Meir setande er det han var illsken og kranglen. Segni segjer at han fekk tak i ein part av Børsheim ved fanteskap. Me ser at han åtte noko pantegods der. I 1712 laut han bøta 4 rdl. for å ha teke ein stut frå Samson Bratthus." (Strandebarm og Varaldsøy i gamal og ny tid. 2. Gards og ættesoga. s. 223.) "Sagn om Anders Buck
Engang i det sekstende eller syttende århundrede boede der på gården Ohma i Strandebarm en mand ved navn Anders Buck. Han var født på gården Øvsthus på Varaldsøen. I sine yngre dage reiste Anders tilsjøs som matros med et skib. Engang de seiled fra Bergen og kom til de to mil søndenfor byen liggende Bukkeholmer, strøg skibet så nær forbi en af disse, at Anders, ved at entre ud på en af ræerne, med hånden fik tag i hornene på en buk, som gik oppe på holmen, og drog den med ombord, hvor den blev slagtet og opspist, ved hvilken leilighed kapteinen gav Anders tilnavnet Buck, til belønning for hans dåd. Holmen blev til minde om den samme begivenhed kaldet ,,Bukkenrå, hvilket navn den har den dag idag.
Senere gav Anders Buck op sjølivet og kjøbte sig gård på Ohma, hvor han boede resten af sine dage. Sagnet siger, at Anders var en meget stridbar og hidsig krop, der stadig lå i trætte og krangel med sine naboer og andre, hvorforhan var lidet yndet. Han havde to sønner, Sjur og Mikkel; den første blev sandsynligvis boende på faderens brug på Ohma, medens Mikkel flyttede til Børsheim, hvor faderen ved krangleri og uret havde tilegnet sig et stykke mark." (Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger: belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn, Fortællinger osv. fra ældre og nyere tid. 8-10: Strandebarm; Hålandsdalen; Røldal. S. 92-93.)
Den mer prosaiske forklaringen på ?Bukkenrås? navn er nok denne: "Lidt længere i syd ligger den lille ø Bukken, hvor der før var et gammelt, bekjendt handels- og gjæstgiversted Bukken.
Øen kaldtes af fremmede sjøfolk Buck van Raa, hvor ?Raa? betyder reden, i modsætning til Buck van See, det er sjø, som var navn paa øen Store Boken i Ryfylke." (Norges land og folk. Topografisk-statistisk beskrevet. Topografisk-statistisk beskrivelse over Søndre Bergenhus amt. Den almindelige del. 12. 1. s. 58.)
og
"Bekjendt kræmmerleie var Bukken, hvor der var stor brændevinshandel. Hanseaterne kaldte stedet ?Buck van Raa?, det vil sige Bukken i reden, i modsætning til ?Buck van See?, som var Store Bokn i Ryfylke. Braem fortæller om sin reise i 1673-74, at han maatte ?hønse? ved Buk af Raa, eftersom det var et af de ordinære hønsesteder." (Norges land og folk. Topografisk-statistisk beskrevet. Topografisk-statistisk beskrivelse over Søndre Bergenhus amt. Den almindelige del. 12. 1. s. 893.)