Anders Jacobsen Lunge

Is your surname Lunge?

Research the Lunge family

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Anders Jacobsen Lunge (Jakobsen Lunge)

Birthdate:
Birthplace: Of, Gunderslev, Soro, Denmark
Death: June 02, 1429 (65-66)
Immediate Family:

Son of Rigsråd Jacob Olufsen Lunge and Sophie Folmersdatter
Husband of Ingeborg Nielsdatter Panter, til Bøgested og Knivholt and Eline Evertsdatter Moltke
Brother of Folmer Jacobsen Lunge, til Højstrup; Niels Jacobsen Lunge and Oluf Jacobsen Lunge I
Half brother of Ove Jacobsen Lunge, til Nielstrup; Regitze Jacobsdatter Lunge; Oluf Jacobsen Lunge II and Sophie Jacobsdatter Lunge

Occupation: rigsråd og hofmester
Managed by: Private User
Last Updated:

About Anders Jacobsen Lunge

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10426&tree=2 :

til Skafterup og Gunderslevlille (begge i Ø. Flakkebjerg H.), Broby (Alsted H.), mageskiftet 1417 til Sorø Kloster, Ryegaard, som han 1403 solgte til sin Broder Hr. Folmer, Gjerdrup (V. Flakkebjerg H.), købt 1417 af Jep Jensen (Godow) og Ordrup (Voldborg H.), hvori han 1425 erhvervede Part fra Claus Venstermand, beseglede 1382 til Vitterlighed med sin Fader, var 1388 endnu kun Væbner, men 1390 Ridder, 1396—97 Høvedsmand paa Kalmar og kæmpede med Fetaliebrødrene, 1397 Rigsraad, 1398—1400 Høvedsmand paa Helsingborg, kjøbte ved 1404 Gods i Falkerslev af sin Broder Niels, 1412 Hofmester, oplod s. A. Jens Jepsen (Baad) sin Rettighed i Stødby Hovedgaard, 1415—16 Sendebud til Kirkemødet i Constanz, deltog 1416—17 i Forhandlingerne om Kjøbenhavns Afstaaelse til Kronen, 1419 og 1423 Høvedsmand paa Ravnsborg og Tranekjær, holdt 1419 Skifte med Hr. Bonde Due om Arv efter sin Hustrus Bedsteforældre Hr. Niels Offesen (Panter) til Asdal og Fru Johanne og fik da en Trediedel af Asdal og Skovgaard samt Knivholt og Bøgested, fik s. A. Skafterup i Pant af Hr. Bonde Due, men havde alt 1390 skrevet sig til denne Gaard, der altsaa maa have tilhørt hans første Frue, var 1419 med Hr. Erik Krummedige og Hr. Iven Bryske Kongens Høvedsmænd i Sønderjylland, hvor de bl. A. befæstede Flensborg, førte 1421—25 en langvarig Trætte sammen med Hr. Jørgen Rud mod Hr. Axel Pedersen (Thott) om ;Besiddelsen af Ordrup, var 1424 den første Verdslige, som aflagde Vidnesbyrd om Sønderjylland, stiftede s. A. et Alter i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn for sin, sine Husfruers og deres Forældres Sjæle, til hvilket Præsentationsretten skulde være hos den ældste af hans Slægt, som hans fædrene Vaaben fører, da beseglede med ham Fru Elne Evertsdatter, Hr. Jep Lunge af Stadager, Ove Lunge, Jesse Lunge og Oluf Lunge af Næsby, skrev sig 1426 til Basnæs og skødende da en Gaard i Vindeby til sin Svoger Jens Andersen, levede 1427, var død 2 Juni 1429.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:308.



kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jur...

Anders Jakobsen Lunge

Anders Jakobsen Lunge, 1360-2.6.1429, rigsråd, hofmester. At L. skulle have deltaget i den skånske adels kongevalg 1376 beror på en misforståelse af Arild Huitfeldt. I virkeligheden møder man første gang hans navn i et dokument fra 1382. Endnu 1390 var han væbner, n.å. derimod ridder.

I sine yngre år skrev han sig til Skafterup og Broby, to nu længst forsvundne sjællandske herregårde; den sidste afhændede han senere til Sorø kloster. Ved sit første giftermål kom han i besiddelse af (Jomfruens) Egede og skrev sig fra da af oftest til denne gård - undertiden dog også til Gunderslevlille. Ved køb erhvervede han Gerdrup og Ordrup (GrubbeOrdrup) på Sjælland, ved arv efter sin første hustrus forældre Knivholt m.m. i Vendsyssel. Han blev således med årene en meget rig mand; selv vurderede han 1424 sit jordegods til 4000 gylden, et efter den tids forhold meget anseligt beløb.

I det politiske liv indtog han en dertil svarende stilling. 1396 var han høvedsmand på Kalmar slot og kæmpede da i spidsen for en del af byens borgere med held mod fetaljebrødrene på hjemvejen blev imidlertid et af hans fartøjer taget af nogle preussiske skibe der egentlig var ude i samme ærinde som han selv, en episode der drog visse diplomatiske følger efter sig.

Af hans senere forleninger kan nævnes Helsingborg slot som han havde i hvert fald 1398-1403; 1419 og 1423 var han høvedsmand på Ravnsborg og Tranekær som altså rimeligvis er to af de fire borge han 1424 opgav at have i forlening. Senest 1397 fik han sæde i rigsrådet.

1412 beklædte han det vigtige embede som hofmester som han vistnok beholdt til sin død. Selvfølgelig forekommer hans navn ofte i datidens politiske akter; 1415-16 var han en af de to verdslige udsendinge til kirkeforsamlingen i Konstanz, og 1424 var han den første i rækken af de verdslige stormænd, der før kejserdommen aflagde vidnesbyrd om Sønderjyllands retsstilling.

Til en nærmere bedømmelse af hans karakter og politik er materialet for spinkelt. Som andre rige adelsmænd var L. gavmild over for kirkelige institutioner. Han bidrog væsentlig til slægtens indstiftelse af Skt. Andreas kapel i Roskilde domkirke, og i 1424 stiftede han et alter i Vor Frue kirke i Kbh., indviet til treenigheden. Familie

Forældre: Jakob Olufsen L. (-1343-84-). Gift 1. gang før 29.6.1399 med Ingeborg Nielsdatter Panter der levede endnu 15.12.1411 (gift l. gang med Peder Offesen Neb, død 1391), d. af Niels Ovesen P. og Johanne. Gift 2. gang før 12.3.1413 med Eine Evertsdatter Moltke der levede endnu 31.1.1459 (gift 2. gang mellem 5.2.1436 og 19.5.1447 med Frederik Wardenberg, død tidligst 1459), d. af Evert M. (død ca. 1412) og Kirstine Due (død tidligst 1423). - Bror til Folmer Jakobsen L.

Bibliografi H. F. Rørdam: Kbh.s kirker og klostere, 1859-63. Will. Christensen: Dansk statsforvaltning, 1903 (reproudg. 1974). Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968.


gert thiele.

view all

Anders Jacobsen Lunge's Timeline

1363
1363
Of, Gunderslev, Soro, Denmark
1429
June 2, 1429
Age 66