Anders Albretsen Skeel, til Møgtved

http://www.osterstarup.lokalarkiver.dk/nygard.htm

Anders Albretsen Skeel

• http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9318&tree=2
• Født Før 1401 til Møgtved, Brusk, Vejle, Danmark
• Død Før 1459

Til Møgtved (Nygaard, Brusk H.) (1421) og Hegnet (Harre H.) (-1443-), formentlig den "Scheel Knape" der 1421 var Medudsteder af Vidnet af Viborg Landsting om Sønderjyllands tilhørsforhold til Danmark, 1427 til Vitterlighed for Lyder Esbernsen (Emmiksen), pantsatte 1439 sammen med Erik Hvas Gods til St. Hans Kloster i Viborg, tog 1443 sammen med sin Broder Jacob Splid Lovhævd på Jerlev Herredsting på Skovgaard (Brusk H.), skødede 1449 sammen med sin svoger Hans Rostrup Gods til Hr. Henrik Sandberg, levede 1454 men var død 1459. --

1. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:93- 10 a.

   ---

Iflg.: Skeel & Kannegaard Genealogy

Søn af Albret Skeel og Frue Marin, kaldes Lange Skeel, ogsaa Gamle Anders Skeel, fik ved Arv Møgtved, blev senere Ejere af Hegnet og skal, i alt fald for en tid, have ejet Gunderstedgaard ikke som Bilag 1 herforan og Stamtavlen hos Hofm. Sige: Gunderslevgaard. 1517 erklære nemlig Anders Skeel Sønnesønner, Anders, Lars og Søren Skeel, at de ingen Ret havde til Gunderupgaard (Arch.-Reg. II. 329), der saaledes maa antages tidligere at have været i Skeelernes Eie. Gaarden ligger i Gundersted Sogn, Slet Herred (Trap II. 245). og Skovsgaard.

Med Hensyn til Anders Skeels Giftermaal ere Beretningerne forskjellige, og enkelte, som det kan godtgjøres, urigtige. Følgende maa efter de af mig foretagne vidtløftige Undersøgelser ansees for det Rigtige.

1ste Gang var Anders Skeel gift med Frue Kirsten af Hegnet, Enke til Bellumgaard. At Anders Skeel skulde have skilt sig ved Møgtved, som siges i Aaret 1415 at have tilhørt Niss Ottesen, cfr. Orion, Kvart. Cfr. I. 281, kan jeg ikke tro, da denne Gaard var i Anders Skeels Arvingers Eie; det har i alt Fald da kun været en Deel af Møgtved, han har solgt. Men skulle Niels Ottesens Møgtved ikke have været en anden Gaard af samme Navn? Gehimearch-Arch. Top. Saml. (Riber Stift, Slangs Herred Kr. 19 Jylland 23) viser, at Otto Skyt i Aaret 1354 ved Thingsvidene for Slangs Herred godtgjorde, at ”Myktwiit” og Træthetoft i Grinsted Sogn var ham ved fire Kongers Breve tildømt. Dette laa altsaa i Grinsted Sogn i Slangs Herred (Trap II. 992), medens Skeels laa i Starup Sogn, Brusk Herred (Trap II. 922). Ogsaa Navnene passe, idet Niels Ottesen kan antages at have været Otto Skyts Søn. 3) Tøndring Søn af Niels Halse og Frue Gye; dette Ægteskab maa være indgaaet efter Aaret 1407, thi i dette Aar levede endnu Kirstens første Mand, Per Halse. Kirsten var en Datter af Ridder Krag til Søndervang og Frue Eline, Datter af Anders Jensen (Munk?) og Else Bosdatter Høeg af Hegnet. Med bemeldte sin Hustru fik Anders Skeel Hovedgaarden Hegnet, men naar han siges at have været Eier af samme allerede i Aaret 1400, Pont Atl IV. Og Trap II. 310; det er ogsaa urigtigt, naar det her siges, at Evert Moltke eiede Hegnet 1392. Det var nemlig Heignet i Borup Sogn, Ramsø Herred i Sjælland, som Moltke eiede, see Prosp. Af danske Herreg. VI. (Tillæg til Svenstrup) og Trap I. 204, kan dette ikke være rigtigt, mulingen en Feilskrift for 1410, cfr. I øvrigt Bilag 3 herforan.

2den Gang var Skeel gift med Lucie Munk. Datter af Ridder Stig Munk til Nørgaard og Mette Brune (af Familien Banner) Eriksdatter.

3die Gang var Skeel gift med Kirsten Hvas, Datter af Laurits Hvas til Ormstrup Nuvær. Friisholt, Sal Sogn, Houlbjerg Herred, Trap II. 398, cfr. Om Hvas Arch.-Reg. II.fl. St. og Thore Muus. Laurits Hvas var død 1430 og Skeel var gift med Kirsten Hvas før 1439.

cfr. Hvas´s Værk III. Pag. 43, 121, 122-123 og Dueholms Diplom. Indledningen Pag. XXXII og LXI. ; jfr. Wulff: Vendelbo Stifts Historie Pag. 211, sammenholdt med mine Optegn. Ao. 1455 om Frøslevgaard.

Jeg skal nu tillade mig at dokumentere Rigtigheden af Anders Skeel her anførte Ægteskaber, saaledes som de overfor ere angivne:

Det 1ste. Sønnen Albert Skeels Gavebrev af 1471 (Bilag 3 herforan) godtgjør dette Ægteskab; thi Navnet Hose er det samme som Hase (Haase, cfr. Arch.-Reg. I. Registreret). Familien Halse og netop Per Halse, eiede Gods i Salling, i Balling, Lyby, Volling, Ramsing og Haasum Sogne og i Sidetnævnte Sogn laa Vellumgaard, senere Kjærgaardeholm, cfr. Trap II. 319. Fami-lien Halse har ogsaa gjort Gaver til dens Sognekirke og i et Dokument af 1455 siges Anders Skeels og Kirsten, Halses Enkes Søn, Albert Skeel, at være Hases Arving.

Det 2det. Et Thingsvidende fra Lindenborg Herred af 1482 i en Strid mellem Anders Skeels Sønner, Albert og Ivar Skeel, siger: ”at det ikke er hørt, at Alberts Fader fik mere Gods med Hr. Stig Munks Datter, Frue Lucie, end 5 Gaarde.

Det 3die. Kirsten Lauritsdatter Hvas udstete som Lange Skeels Enke 1463 et Skjøde, og hendes Svigersøn Olof Person (Glob) udstedte 1467 et Skjøde, hvori han siger med sin Hustru Ane Andersdatters Samtykke at have til Lave Brok skjødet al hendes Lod i en Gaard i Auning, som Brok nu i Pant har ”af hendes afdøde Moder, Frue Kirstine Skeel”. Dokum. I Archivet paa Gl. Estrup ifølge T. A. Beckers Saml.

Ved efternævnte Leiligheder har jeg fundet Anders Skeel nævnt: 1439 udstete Erik Hvas og Anders Skeel et Pantebrev paa 3 Gaarde i Funder, Hids Herred, til St Johannis Kloster i Viborg. 1445 fik Anders og Splid Lavhævd paa Skousgaard efter et Thingvidende paa Jerlev Herredsting, hvor det siges, at de i lang Tid havde haft Gaarden. Splid maa være Jacob Splid, en Broder til Anders Skeel. 1449 overdrager ”Lange Schell” og Hans Rostrup en Gaard i Skjold Sogn, Bierre Herred, til Ridder Henrik Sandberg. 1454 erholdt Anders Skeel Dom paa en Jord og ”Bryggerpande” i Aalborg. Naar Hoffmann paa Stamtavlen anfører Anders Skeels Dødsaar som 1460, da dette maa være 1 a’ 2 Aar for sent. Kirsten Hvas var nemlig Enke 1459, i hvilket Aar hun som ”Fru Kirsten Skeels” tog Lavhævd paa Eiendom i Egtved, Jerlev Herred, ligesom der ogsaa fra samme Aar haves et Thingsvidene fra Jerloff Herred, Ribe Stift, om, at Frue ”Kirsten Skeel” m. Fl. Tillod Hr Joachim Hardenberg at gjøre Dom og Sluse ved Vingsted Mølle paa deres Grund (Bresten Sogn, Tørrild Herred. Derimod tør det neppe sluttes af Afkald, som det omtales, at ”Frue Kirsten” 1454 og 1457 gav sin Broder, Erik Hvas, at hun da var Enke, skjønt Mandens Navn ikke tillige anføres i denne Omtale. Kirsten Hvas maa ifølge Svigersønnens, Olof Person Globs Skjøde, være død før 1467.

Anm. I Archivering. II. 8. 13-14, cfr. 74, og 72 nævnes Anders Skeel, hans Søn, Ivar Skeel og dennes Søn, Hans Skeel i Forbindelse med Hvasserne som Mediere med disse I Arvegods I Hids Herred, hvilket Gods tidligere tilhørte Aage Halse. Hermed forholder det sig saaledes: Laurits Hvas var første Gang gift med en Datter af Ellof Ellofsen; (Archivreg. II. 9. 74). Ellofsen havde fra Anno 1401 Pant i Aage Halse’s Eiendomme i Jylland; dette Pant der som uindløst maa være gaaet over til Eiendom, faldt ved Ellofsens Død i Arv til bemeldte Datter og hendes Mand Laurits Hvas, cfr. Archigerg. II. 15. 41. 44; men efter Laurits Hvas’s Død maa det antages, at Børnene af Hvas’s andet Ægteskab – med Thore Muus – ere ved en særlig Arveforretning mellem dem og Børnene af første Ægteskab komme til at deeltage i Arven efter Ellofsens Datter, hvorved Anders Skeel paa sin Hu-stru, Kirsten Hvas’s Vegne, er bleven deelagtig i det ovennævnte Halse’ske Gods.

At der i øvrigt mellem Skeelerne og Halserne har existerest et Familieforhold, synes at kunne sluttes af, at Halsernes gamle Eiendomme, Vellumgaard i Sallingland (eiedes alt Anno1260 af Oluf Halse, cfr. Folkekal. For Danm. 1852. 116,cfr. Ogsaa Archiverg. II. 349), er kommen i Anders Skeels Datter Anes og Mand Olof Person Globs samt deres Sønner Albert og Anders Globs Eie. (Hoffm. Fund. III. 476, Archivreg. II. 70. 71. 72. 344. III. 205). Vellumgaard eiedes Anno 1404 af ovenfor nævnte Per Halse, der i dette Aar for 40 Mark pantsætter til Niels Hvas Gods i Ramsing, Androp og Grundwasz, Træebbensgaard og Blesberg i Sallingland (Trap II. 320), cfr. Kgl Bibl., Gl. kgl.Msksl. fol 844; men Slægtskabet mellem Familierne Skeel og Halse fremgaaer end yderligere af et Thingsvidende fra 1455, under hvilket det siges, at Albert Skeel (Søn af Anders Skeel og Kirsten Krag, Hases Enke) var Hases Arving, Archivreg. III. 177, cfr. 182; thi dette maa dog være grundet i at Skeelerne vare i Slægt med Halserne, hvad de jo ikke vare, fordi Albert Skeels Moder tidligere havde været gift med en Halse. Herved ledes Tanken naturligt til den Formodning, at Anders Skeels Moder, Frue Marin” har været en Datter af Halse.

Anders Skeels Børn vare: Albert. Jep. Laust. Erik. Eiler. Ivar. Ane. Thore.

Af disse var: Albert, Søn af Kirsten Krag, forhen gift med Hase. Jep. Eline. Laust. Erik og Eiler, Børn af Lucie Munk. Ivar. Ane. Thore.

Børn af Kirsten Hvas Utvilsom er det, at Albert er Kirsten Krags Søn, og at Ivar og Ane ere Kirsten Hvas’s Børn. Usikkert er det, hvilke af de andre Børn der ere Lucie Munks og hvilke Kirsten Hvas’s. Thore antager jeg – som sidstnævnt i Dokumentet af 1471 – at være af sidste Ægteskab, hvortil kommer, at Kirsten Hvas’s Moder heed Thore, og da Lucie Munk og Anders Skeel efter Tingsvidene af 1482 havde flere Børn, sætter jeg de Ovenanførte som hendes Børn, der i øvrigt ifølge samme Dokument sees at være døde ikke blot før bemeldte Aar, men endog før Faderen, som havde arvet dem.
---
Vilhelm Samuel Skeel

til Møgtved (Nygaard, Brusk herred) (1421) og Hegnet (Harre herred) (1443), formentlig den "Scheel Knape" der 1421 var medudsteder af vidnet af Viborg Landsting om Sønderjyllands tilhørsforhold til Danmark, 1427 til vitterlighed for Lyder Esbernsen (Emmiksen), pantsatte 1439 sammen med Erik Hvas gods til St. Hans Kloster i Viborg, tog 1443 sammen med sin broder Jacob Splid lovhævd på Jerlev Herredsting på Skovgaard (Brusk herred), skødede 1449 sammen med sin svoger Hans Rostrup gods til hr. Henrik Sandberg, levede 1454 men var død 1459.