Andreas Kellinghusen

Andreas Kellinghusen var født d. 3. Jan. 1635. Hans Fader Daniel Kellinghusen var, ligesom senere Sønnen, Personalhist. Tidsskr. 2, III, 285, 287.

Andreas Kellinghusen f. 3.1 1635 død 14.jan. 1719, 1666, Bürger, Konditor u. Konfiturier, 1684 Mitgleid des Rates der 32, 1700 einer de 4 Schlossdeputierten, 1711 Pestkommisær, Kirchenältester (s.d.) gift 1.g. ca. 1666 N.N. Westphalen død 1677 bgr. 28. febr.; 2.g. 1678 Sophie Amalie Söbötker død 1694 (s.Stamtafel); [b]3.g. 30.juni 1696 i Köge med Abigael Riber (Forældre: Jens Hansen Riber og Sara Hansdatter) f. 1.marts 1651 i Köge død 4.juni 1740[/b] (hun var 1.g. gift 28.marts 1677 med Hans Mortensen auf Togeröd f. 1618 død 1692). Han fik 7 børn.

Fra 1. ægteskab:

1.Christian ca. 1670 død 1735 bgr. 29 dec. i Slagelse Kaufmann in Slagelse. gift 15.okt. 1706 i Næstved med Catharine Bentzon f. 1681 begr. 26.juli 1734 i Slagelse. (hun var g. 1.g. ca. 1702 med Jürgen Langeloh død 1703, hans søster Anna Elisabeth Langeloh (forældre Kai Langeloh og Sabina Bremer) blev gift med min ane Hans Hansen Lysholm).

2. Anna Catharine f. 11.jan 1679 bgr. 30.jan. 1751 gift 1.g. 14.okt. 1695 med Pastor i St. Petri Johan Eiler Scmidt; 2.g 5.febr. 1706 med Seidenhändler Peter Lundt f. 1.nov.1660 bgr. 6.juli 1716; 3.g. 1722 med Simon Bischoff død 13. sept. 1748 i Flensburg.

3. Peter f. ca. 1684 1709 beim Vater in die Lehre, 1722 Gewürzhändler, 1752 in Schuldenhaft bgr. 8.nov. 1764, Kirchenvorsteher gift 28.juli 1723 med Anna Catharine Hartmann (Eltern: Stallmeister Hans Hartmann und Margrethe Helene Brandt f. 1707 bgr. 19.febr. 1771.

4. Andreas f. 1685 død 20.aug. 1697.

5. Daniel f. 1688 besuchte de Schule in Frederiksborg, 1706 Stud., Besitzer von Tidselholt (1719-1740) bgr. 22.juni 1750 i Kjölstrup gift med Anna Kirstine Trochmann f. 1684 død 1756 (gift 1.g. 1701 med Henning Scheel auf Tidselholt f. 1648 død 1717).

6. Friedrich f. 1689 bgr. 5. sept. 1711.

7. Hans f. 1692, Besitzer von Vejstrupgaard (1722-1748) død 19.jan 1771 Kjerteminde gift med Elisabeth Sophie Trochmann (Schwester der vorigen). Bog: HISTORISKE MEDDELELSER OM KØBENHAVN - Årbog 1913

--------------------------------------------------------------------------------

SUKKERBAGER ANDREAS KELLINGHUSEN EN AF STADENS 32 MÆND.

VILLADS CHRISTENSEN.

Det Billede, som er vedføjet disse Meddelelser, og som har givet Anledning til deres Fremkomst,

er et Portræt af en københavnsk Borgermand fra det 17. Aarh., Sukkerbager og Urtekræmmer Andreas Kellinghusen.

Det lille farvelagte Miniaturbillede ? i samme Størrelse som Gengivelsen her ? viser os den værdige Borgermand i

sin bedste Stads. Han ser ud til at være godt et halvt Hundrede Aar, og Billedet er derfor antagelig malet omkring

1690, da Andreas Kellinghusen var 55 Aar gammel. Han har været en lidt gammeldags Mand, der ikke havde optaget

Tidens nye Mode at gaa med Paryk; thi de lange brune Lokker, der, skilte i Panden, falder helt ned paa Skuldrene,

er hans eget Haar. Den hvide Halsklud og den chokoladebrune Kjole og Vest har hørt til hans Højtidspaaklædning;

men det himmelblaa Skærf, der er slynget hen over Ryggen og Armene, er kun et Ornament, som Maleren har anbragt

? en lille beskeden Efterligning af de vældige bølgende Gevandter, hvori mere højtstaaende Personer paa den Tid

bestandig afbildedes. Det har været en dygtig Portrætmaler, der har gjort Billedet. Rigtignok er Kroppen noget

stift behandlet, den har han ikke gjort sig særlig Ulejlighed med; men Hovedet er omhyggelig udført og

Ansigtsudtrykket godt karakteriseret. Kunstneren er ubekendt, og der findes intetsomhelst Mærke paa Billedet,

der kunde lede paa Spor efter ham. 

Originalen er skænket til Københavns Raadhus af nu afdøde Bogbinder L. P. From i Odense, en af Andreas

Kellinghusens Descendenter. En Sønnedatter af den gamle Sukkerbager blev nemlig gift med Bager Lars From i Odense,

og derigennem er Billedet altsaa kommet til den Familie, i hvis Eje det siden har været.Saml. til Fyns Hist. og

Topogr. VIII, 31 f. 

Andreas Kellinghusen var født d. 3. Jan. 1635. Hans Fader Daniel Kellinghusen var, ligesom senere Sønnen,

»Confiturer« eller Konditor og Sukkerbager.Personalhist. Tidsskr. 2, III, 285, 287. Som de fleste andre af de

ledende borgerlige Familier i den Tids København hørte ogsaa Familien Kellinghusen til Sct. Petri tyske Menighed.

Andreas K. var i en lang Aarrække en af Kirkens Forstandere.Pers. Tidsskr. 3, V, 12. Kbhvns. Dipl. VIII, 126.

Han tog Borgerskab som Urtekræmmer og Sukkerbager d. 8. Febr. 1666.Elvius: Interessenter i Urte- og Isenkræmmer-

samt Sukkerbager-Compagniet. Urtekræmmerne havde paa den Tid intet særligt Laug. Er Andreas K. bleven Laugsbroder,

har det været i det saakaldte »store danske Købmands-Kompagni«, der var bleven oprettet 1651 og omfattede alle

Købmænd og Kræmmere i København. Senere deltes det i to selvstændige Laug: Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerne fik

deres egne Artikler 1688, medens Krydenerere, Sukkerbagere og Isenkræmmere forenedes i eet Laug i 1693.

Ved Forhandlingerne herom træffes stadig Andreas Kellinghusen som en af Ordførerne paa samtlige Interessenters Vegne.

Laugsartiklerne af 1693 specificerer udførligt, hvad en Urtekræmmer og Sukkerbager maatte handle med, og vi faar

derigennem et Billede af, hvad Andreas Kellinghusens Bod har rummet. 

Der var først alle Tidens forskellige Akvaviter: af Annis, Citron, Enebær, Fennikel, Malurt, Kommen, Pommerans,

Rosmarin osv. Dernæst destillerede Vande af Balsam, Krusemynte, Lavendler og Roser. Alle Slags tørrede og syltede

Frugter: Alantrod, Aprikoser, Berberis, Calmus, Hyben, Ingefær, baade hjemmesyltet og ægte kinesisk, Mandler og Morbær,

indisk Muskat, spansk Laktuk, Cikorierødder og Valnødder. En Mængde forskellig Konfekt og Sukkervarer: Ambrakugler,

Desmerkonfekt, Marcipan og Marmelade, Paster og Morseller, Sukkerkandis og Melis. Alle Slags Krydderier, Honning og

Sirup, Mineralier, Farvestoffer, fine Træsorter, Olier, Nysepulver, The og Kaffe, Luttendrank og Limonade, Negenøjen

og Anchiovis, syltede Østers og Muslinger, Kaviar, Champignons, indianske Fuglereder, Elefanttænder, Hvalfiskeben,

Tobak og Tobakspiber, o. m. m. ? et righoldigt Udvalg af baade nyttige og delikate Sager. Man har ikke i hine Dage

manglet Stimulanser for selv den mest forfinede Smag. 

Andreas Kellinghusen havde sin Gaard og sin Urtekrambod i en af Byens bedste Forretningsgader, den nu forsvundne Store

Færgestræde, hvis Tomter efter Branden 1795 blev udlagte til Højbroplads. I samme Gade, paa Hjørnet af Amagertorv,

havde hans Broder Kort K. sin Silke- og Lærredskrambod. Andreas K. var desuden til forskellige Tider Ejer af andre

Ejendomme omkring i Byen. Han havde i 1689 en Plads i Badstuestræde, i 1717 et Hus paa Kristianshavn, og i 1708 nævnes

»Andreas Kellinghusens Saltkompagni« bag Børsen. Han har været en anset og meget velstaaende Mand. I 1684 og de følgende

Aar var han Medlem af de 32 Mænds Forsamling, og da Krigen med Sverig udbrød i 1700, var han en af de fire »højfornemme

Borgere«, som af Forsamlingen blev opskikket til Slottet for at forsikre »om samtlige Borgerskabets allerunderdanigste

Devotion og Lydighed, endog med Livs og Godses Tilsættelse, hvilket de baade mundtlig og skriftlig med Ed sig at skulle

holde bekræftede«.Peder Witt: Guds Vognborg, Kbhvn. 1700, S. 46?47. ? I 1711 var han en af Kommissarierne i Strand Kvarter

i Anledning af Pesten. 

Hans Rigdom og Anseelse fremhæves stærkt af en af hans Efterkommere, Gehejmearkivar C. F. Wegener, hvis Moder var født

Kellinghusen,Saml. til Fyns Hist. og Topogr., 1. c. S. 32?33. og vist er det, at han var en af Byens allerstørste Handlende.

Da Kongen i 1710 maatte optage et Laan hos Laugene og Jøderne, var Andreas Kellinghusen den, der i Urte- og Isenkræmmerlauget

blev ansat til det højeste Beløb, 100 Rdlr., medens ingen af de andre i dette Laug naaede op over 70 Rdlr. Meddelelser om

Urte og Isenkræmmer- samt Sukkerbagerlauget S. 63. Man maa antage, at han selv har haft Skibe i Søen; thi i 1703 klager han

sammen med Byens andre Storkøbmænd til Kongen over Usikkerheden i Søhandelen og de store Tab, Handelsmændene lider ved,

at deres Skibe opbringes af alle de krigsførende Magter, saa de Handlende var værre stillede, end om Landet selv havde

været i Krig. »En stor Del Skibe ligger opbragte i Zeeland under store Bekostninger, saa hvis dette skal blive ved, er det

Købmændenes endelige Ruin.«O. Nielsen: Kbhvns. Hist. VI, 171. Han kan i et Andragende til Kongen i 1716 henvise til, at han

i Løbet af over 50 Aar har svaret mange Tusinde Rdlr. i Skat, at han alene i de tvende sidste Aar har betalt 1200 Rdlr. i

Krigsstyr, og at han stadig bliver anset med de højeste af Borgerskabet. Men dette forhindrer ikke, at han i samme Andragende

vil paastaa, at hans »Krambod og liden Handel er ikkun ganske ringe«, og at han nu i sin høje Alderdom vil blive ganske

ruineret, om ikke Kongen vil skænke ham allernaadigst Bønhørelse. Det lyder ikke meget troværdigt; men slige jammerfulde

Klager hørte nu engang med til enhver allerunderdanigst Supplik. 

Anledningen til denne Henvendelse til Kongen var en Strid med Bryggerlauget. Som foran nævnt forhandlede Urtekræmmerne en

Mængde finere Drikkevarer, som de tildels selv tilberedte, og saaledes havde da ogsaa Andreas Kellinghusen i en lang Aarrække

forhandlet Maltøl af sin egen Tilvirkning. Han bryggede sit Øl af hvidt Kakkelovnsmalt, medens Bryggerne fremstillede en

lignende Vare af almindeligt brunt Malt, og dette var gaaet upaatalt hen i over 40 Aar, da Bryggernes Oldermand i 1716

pludselig nedlagde Forbud mod denne Fabrikation og lod Andreas Kellinghusen stævne for Bytinget.

Men blandt Ynderne af Sukkerbagerens Maltøl fandtes adskillige af Statens mest højtstillede Embedsmænd, og det første,

Andreas Kellinghusen foretog sig for at møde Bryggernes Angreb, var at skaffe sig Anbefalinger og Udtalelser fra disse

høje Herrer. Han fik d. 2. Marts 1716 udarbejdet følgende Skrivelse: 

Deres Ekscellencer,Højædle og Velbaarne,Velædle og Velbyrdige Herrer!

Det vel kogte og tillavede hvide Kakkelovns Malt Øl, som de høje Ekcellencer og gode Herrer saa mange, ja over 40 Aar for

Betaling haver behaget at lade hente udi i min Krambod, og for dets sunde og rene Smags Skyld fortæret det til Deres

Sundheds, er aldrig af nogen tilforn vorden paatalt førend nu, da nogle urolige Hoveder af Stadens Bryggere meget ilde

anker derpaa, saa at Bryggerlaugets Oldermand uventelig i disse Dage har overfaldet mig med hadefuld for Bytinget og af al

Magt stræber efter at faa mig med 100 Rdlr. Straf, fordi mit Øl haver den Ære, at det højere elskes af de høje Herrer,

foruden endog berømmes af Doktorerne og oftere bruges af de syge til Læskelse i deres Svagheder end som Bryggernes Øl,

som deres Kroholdere sælger og udtapper. Af dessen Aarsager er jeg i allerdybeste Ydmyghed anlediget med ydmyge Fordristning

at søge min Tilflugt til de høje Herrer, som hidtildags er bleven betjent med mit Øl, underdanig bedendes, at de ville have

den store Naade for mig og højgunstig meddele mig og herpaa, det jeg vil haabe skulde afvende den mig paaførte og agtende,

paa det mit Hus og Krambod herefter lige som tilforn kan være til Deres Tjeneste, beder om Forladelse for og lever jeg saa

stedse Deres Ekcellencers mine naadige Herrers og Velyndere Deres underdanige og ydmygste Tjener.

Kjøbenhafn d. 2. Martij 1716.

Vi kan nu tænke os Sukkerbageren i travl Virksomhed i de følgende Dage. Iført sin bedste Stads, saaledes som han ses paa

Billedet, har han gjort sin Opvartning hos de høje Herrer for at »insinuere« dem sin allerunderdanigste Supplik og udbede

sig deres højgunstige Attestata og Recommendation. Allerede d. 2. Marts var han hos Oversekretær Christian Sehested,

d. 3. hos Gehejmeraad Caspar Schøller. Fra den 4. Marts foreligger ingen Underskrift, ? hvis han har været ude den Dag,

har han altsaa ikke været heldig. Men i de følgende Dage gik det atter godt: Den 5. sikrede han sig Overkrigssekretær

Christian v. Lente, d. 6. Gehejmeraad F. C. Adeler og d. 7. Hofjægermester Frederik v. Gram og Overkammerherre C. A. v. Plessen. Saa havde han nok. Søndag d. 8. Marts har han kunnet sidde hjemme og glæde sig over de mange smukke Navne paa Dokumentet, og Mandag d. 9. indsendte han det hele til Kongen.

Alle de høje Herrer havde udtrykt deres Glæde og Tilfredshed over Andreas Kellinghusens Maltøl. Christian Sehested havde nydt

det i 13 Aar, Caspar Schøller i over 40 og stadig befundet sig vel derved. Gram og Plessen havde ligeledes brugt det i mange

Aar og befundet det vel kogt og sundt. Christian v. Lente nød det især om Sommeren, naar man ikke kunde faa godt Øl andre

Steder, og det samme fremhævede Gehejmeraad Adeler, hvis Anbefaling lyder saaledes:

»Om Sommeren, naar Bryggernes Øl ej kan holde sig, mens udi faa Dage bliver foranderligt, har jeg udi nogle Aar ladet hente

udi af Monsr. Kellinghuusens velhandlede og sunde Øl, hvoraf jeg har befunden mig meget vel. Og var det at ønske, at saa sundt

og vel kogt Øl paa flere Steder var at bekomme, hvilket jeg med egen Haand bekræfter.«

Da Sagen blev forelagt Politi- og Kommercekollegiet, undlod saa mange »høje Ministres Attestata« ikke at gøre Indtryk. Efter

Kollegiets allerunderdanigste Tanker maatte den Proces, som nu var begyndt, snarere rejse sig »af Misundelse, eller anden

Urolighed end nogen sand Nidkærhed for at Bryggerlaugets«, hvorfor Kollegiet indstillede, at Supplikanten fik en Bevilling

paa Livstid til at vedblive med sin Fabrikation. ? Dermed var Resultatet givet, og Andreas Kellinghusen tik den ønskede

Bevilling. Politi- og Kommercekollegiets Memorialbog Nr. 21 S. 7?10. O. Nielsen: Kbhvn. paa Holbergs Tid 293. Kbhvns. Dipl.

VIII 397. 

A. K. var tre Gange gift. Om hans første Hustru vides ikke andet, end at hun blev jordet 28. Febr. 1677 i Petri Kirke.

Derefter blev han gift med Sophia Amalie Søbøtker, Datter af Frederik III's Kammertjener Andreas Søbøtker. Hun blev begravet

i Petri Kirke 5. Okt. 1694. Hans tredie Hustru var Abigael Ribers, til hvem han blev viet 30. Juni 1696. Hun var Datter af

Raadmand i Køge Jens Hansen Riber og Enke efter Hans Mortensen til Taagerød, en nu forsvunden Herregaard i Lidemark Sogn.

Hun medbragte ikke lidt til fælles Bedste, og Andreas Kellinghusens store Midler blev yderligere forøgede ved dette Giftermaal.

Af de tidligere Ægteskaber havde han adskillige Børn, medens Ægteskabet med Abigael Ribers var barnløst. I 1701 oprettede de

gensidigt Testamente.Sæll. Reg. 1701 Nr. 218. Hvis Abigael overlevede sin Mand, skulde hun, »eftersom hun for min Skyld haver

forladt udi Køge hendes eget Hus og Handtering«, for sin Levetid have og beholde deres iboende Hus i Store Færgestræde med al

dets Zirat af Spejle, Skabe og Skilderier i de tvende Stuer. Og efter hendes Død skulde Forretningen og Huset med alle dets

Mobilier overgaa til den af Arvingerne, som hun selv dertil maatte udvælge, uden yderligere Skifte og Deling med de andre

Arvinger. ? Hvis Hustruen døde først, skulde Manden have fri Raadighed over den fælles Formue med Undtagelse af deres Huse og

Ejendom i Køge samt nogle nærmere angivne Pengesummer, der skulde tilfalde hendes Slægt.

Et Par Maaneder før Andreas Kellinghusens Død blev disse Bestemmelser dog noget ændrede. Ægtefællerne fik under 14. Nov. 1718

kongelig Bevilling, at hvis Andreas Kellinghusen døde først, »da skal vores Krambode, Kramsalerne, Sukkerstuen saa vel som

Pakhuset ved Saltkompagniet samt øvrige Værelser, hvorudi vor Urte- og Specerikram beliggendes ere, blive aabenstaaende og

ej forseglede, paa det at denne liden daglige Næring og Handel ej derover skulde gaa fra Huset, tilmed og en stor Del af

Urte- og Specerikram let kunde blive fordærvet«. Alt dette skulde derfor uden Skifte og Deling overtages af Hustruen for

3000 Rdlr. Efter begges Død skulde Forretningen og Kramboden med alt dertil hørende overgaa til Sønnen Peter, ligeledes

mod Erlæggelse af 3000 Rdlr. til de andre Arvinger. »Og som bemeldte vores Søn fra sin Ungdom op indtil denne Dag haver

stedse med Flittighed og Lydighed beviset sin som en Tjener ved vores Handling, saa skal hannem, i Steden for vel fortjent

Løn, vores nu iboende Hus fremfor sine andre Søskende af moderlig Affektion hermed være given og foræret.« ? Kancelliet

havde indstillet disse Ændringer til kongelig Approbation med den Bemærkning, »at det synes, at samme Forandring over det,

som i første Testamente var allerede bevilget, ikke er af stor imod de anselige Midler, som der er i Boet«.

Saaledes havde Andreas Kellinghusen sine Anliggender i god Orden, da han døde d. 14. Jan. 1719, 84 Aar gammel. Hans Lig blev

ført til Petri Kirke; men ogsaa fra Helliggejstes Kirke blev ringet med alle Klokker paa Begravelsesdagen, og Disciplene

i Vor Frue Skole fik 10 Rdlr. for at synge. Der skulde ikke spares paa noget ved den gamle Urtekræmmers Begravelse.

Da Skifteretten indfandt sig, blev altsaa Forretningslokalerne og Varelageret holdt uden for Registreringen. Derimod opskreves

alt, hvad der fandtes i Beboelsesværelserne. Det var, som man kunde vente, et rigt Indbo, særlig var der en Overflødighed af

Sølvtøj: Kander, Kruse, Bægere og Skaale, Saltkar, Smørbrikker, Sarsirkener,Sarsirken eller Salsirken, Sauceskaal. Lysestager

og flere Dusin Skeer, alt af Sølv. Derimod fandtes kun 11 Par Knive, hvert Par formodentlig bestaaende af Kniv og Gaffel.

I et lidet Sølvskrin opbevaredes Enkens Brudegave; og 100 Rdlr. i rede Penge havde den betænksomme Mand lagt fra til kongelig

Skat. ? Ude i Køkkenet var der nok af Fade og Tallerkener, Lysestager af Tin og Messing, Mortere, Kaffekander, Fyrfade,

Dørslag, Kobberpotter, Jerngryder, Stegevender og Stegeso. Her var ogsaa en Destillerkedel med Hat og Piber og Svaletønde,

og ude i Gaarden stod et stort Egebord med 4 Klapper og en Bygesaa (et stort Kar). I Sengekammeret og paa begge Salene var der

fuldt af Sengetøj og Bohave; ogsaa Svendenes Kammer og Rullestuen var fyldt af Puder og Dyner; selv paa »Skolen« fandtes en

Skakseng Skraaseng, en Seng, hvis Himmel bæres af to lodrette og to skraatstillede Stolper, paa hvilke Omhænget anbringes.

med gult blommet Atlaskes Omhæng og forsynet med tre Dyner, to Hoveddyner, to Puder med Vaar og et Par Hørgarns Lagener.

Himmelsengen paa »Mademoiselles Kammer« var udstyret netop paa samme Maade, med 3 Dyner, 2 Puder og 2 Puder med Vaar, ? man

har yndet at ligge med et højt Hovedgærde i de Dage. Paa »Madammens Kammer« fandtes bl. a. et Slagurværk, en Del Bøger, 2

Strudsæg og et Dukkeskab med Glas for, hvor udi 12 smaa Theskaaler. 

Der blev ikke meget at gøre for Skifteretten. Alt var jo ordnet i Forvejen, og alle Børnene ? de fire Sønner Peter, Daniel,

Hans og Christian og Datteren Anne Kathrine ? var voksne. Da Papirerne var befundne i Orden, blev Boet overladt Arvingerne

til fri Disposition. 

Enken Abigael blev altsaa boende i Huset i Færgestræde, hvor hun fortsatte den store Forretning. Hun fik Bevillingen til at

brygge Maltøl fornyet for sin Levetid,Kbhvns. Dipl. VIII, 467. hun fik sin Efterfølger Peter Kellinghusen etableret som

selvstændig Urtekræmmer i den næste Gade, Højbrostræde; hun fik sine Penge anbragt paa sikre Prioriteter, ? af de Gaarde,

som brændte i 1728, havde hun Pant i hele fem til et Beløb af 4450 Rdlr.Grove: Kbhvns. Huse og Indvaanere efter Branden 1728.

Baade hun, Svogeren Kort og Sønnen Peter forskaanedes for Ildebranden; men hun siger dog senere, at hun ikke des mindre led

en Del Tab ved Branden. Hun havde i 1726 gjort sit Testamente og deri bestemt, at 4200 Rdlr. skulde udbetales som Gaver efter

hendes nærmere Bestemmelse og 2000 Rdlr. udsættes som et stedsevarende Legat for trængende Efterkommere i Fremtiden. Resten

skulde deles mellem hendes fire Søstres Børn og Efterkommere.Disse vare:I. Kathrine, Enke efter Henning Jacob. De havde en

Datter Dorthea, salig Hartmans, og to Børnebørn Else Biermans og Sara Kathrine Simons.II. Johanne, Enke efter Herman Manholtz.

De havde to Børn: Justitsraadinde Else Dressen og Jens Nielsen Manholtz.III. Elisabeth, Enke efter Torben Madsen. Deres Datter,

afgangne Sara Kellinghusen, havde efterladt 4 Børn: Abigael, Elisabeth, Christiane og Andreas Kellinghusen.IV. Anne, Enke efter

Jens Madsen Hviid. De havde 3 Børn: Barbara, salig Schæffers, Emilie Hviid og Mathias Hviid, og en Datterdatter Anne Kathrine

Kellinghusen.(Vartov Hospitals Fundatsbog 1707?1809 S. 51. Raadstuearkivet.) Arvingerne skulde give hende en kristelig og

sømmelig Jordefærd paa samme Maade som hendes Mands, og hendes Lig skulde nedsættes ved Siden af hans i Sct. Petri Kirke.

Men 10 Aar efter, i 1736, maatte hun forandre disse Bestemmelser. Løftet om de 4200 Rdlr. blev tilbagekaldt »i Henseende

den Staden overgangne store Ildsvaade, hvorved mine Midler mærkelig er bleven svækket«. Og Legatet paa de 2000 Rdlr.

formindskedes til 1260 Rdlr., for hvilke hun stiftede to Senge i Vartov, som bestaar endnu.Hofmans Fundationer X, S. 112.

De øvrige Bestemmelser i Testamentet af 1726 skulde staa ved Magt; men Bestemmelsen om hendes Begravelse i Petri Kirke hos

hendes Mand og hans to første Hustruer blev dog ikke bragt til Udførelse. Da hun døde d. 4. Juni 1740, fik hun ganske sikkert

en Ligbegængelse, der ikke stod tilbage for Andreas Kellinghusens, ? der blev til Udgifterne herved forlods udtaget 700 Rdlr.

af Boet. Men hendes Lig blev ført fra København til Køge og indsat i hendes fædrene Begravelse i Koret i Køge Kirke, hvor der

endnu findes et Epitafium af sort Marmor over hende. Kirken havde hun i den Anledning betænkt med 200 Rdlr. Køge Kirkebog 26.

Juli 1740. Pers. Tidsskr. II. 329. 

Det har sikkert været en betydelig Forretning, som Abigael Riber i 1740 efterlod sin Stedsøn Peter Kellinghusen. Folkeholdet

i Gaarden i Færgestræde tyder derpaa: det bestod i 1743 af 2 Svende, 3 Drenge, 3 Piger og 2 Gaardskarle.Skattemandtal 1743 i

Raadstuearkivet. Men det er hurtigt gaaet tilbage for Peter Kellinghusen, hvad enten det nu skyldes Udygtighed eller Uheld.

I 1746 nævnes han for sidste Gang som Indehaver af den fædrene Gaard, og samme Aar er den nye Ejer af Forretningen,

Urtekræmmer Svend Købke, rykket ind i den. I 1753 sad Peter Kellinghusen som Arrestant i Gældsfængslet; Hist. Medd. II, 285.

i 1764 døde han, 80 Aar gammel. 

Men Forretningen blomstrede videre under den nye Ejer. Svend Købke blev i 1759 Medlem af de 32 Mænds Forsamling og i 1771

Raadmand. En ny og kraftig Borgerslægt havde afløst Familien Kellinghusen. 

Citat slut