Anna Maria Frederikke Jensen

Jordemoder, fagforeningsformand og en rigtig rødstrømpe! :)

Relateret?: Holger Christian Rasmussen der logerer hos familien i 1870?

Fra https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/64/origin/170/ :

"1864-1933, jordemoder, fagforeningsformand.

• 8.1.1864 i Kbh., †20.9.1933 smst.

Forældre: sergent, gymnastiklærer Johan Jørgen Rasmussen (1837-1915) og Stine Nielsen (1835-1915).

~8.8.1884 med vognmand Poul Christian Jensen, *14.3.1852 i Blovstrød sg., †15.7.1889 i Kbh., s. af parcellist Poul J. og Dorthea Hansen.

~5.10.1894 med entreprenør Niels H., *27.10.1843 i Bogense, †26.8.1908 i Roskilde, s. af husmand Hans Nielsen og Karen Larsen.

Børn: Poul Albert (1885), Holger Julius (1887).

AH blev enke to gange. Hun var 20 år, da hun giftede sig første gang, og hendes mand døde fem år senere, inden deres yngste barn var fyldt to år. I 1894 giftede hun sig igen med en mere end 20 år ældre enkemand, der medbragte en datter fra et tidligere ægteskab. Steddatteren døde i 1900 på åndssvageanstalten Ebberødgård, og AH blev enke for anden gang i 1908, da hendes mand døde som patient på Skt. Hans Hospital. Selv stammede hun fra en militærfamilie, en broder ◊Holger Rasmussen blev forfatter og skuespiller, hun jordemoder med privat praksis i Kbh.

AH var med ved stiftelsen af Jordemoderforeningen i Kbh. af 1893 (JFK) og blev en af foreningens mest aktive medlemmer. I 1899 kom hun i bestyrelsen, samme år som JFK blev medlem af den nystartede paraplyorganisation Dansk Kvinderaad, senere Danske Kvinders Nationalråd (DKN). Det var AH, der især inddrog det kvindepolitiske perspektiv i JFK, og hun blev på flere måder forbindelsesleddet mellem jordemødrene og kvindebevægelsen. I 1900 blev hun formand for JFK, trådte tilbage i 1908, da hendes mand døde, og var atter formand 1910-14 og 1928-31. Hendes første formandsperiode faldt i en brydningstid. Når hun blandt jordemødre anses for at være en af pionererne, skyldes det først og fremmest hendes indsats i disse år. Det var ofte hende, der tog sig af kontakten til politikere og myndigheder i Kbh. Som den største sammenslutning af jordemødre i landet med mere end 100 medlemmer blev JFK den udfarende kraft for planerne om at samle kredsforeningerne i en landsorganisation, og AH arbejdede ihærdigt på at gennemføre planen. Mange jordemødre var usikre ved tanken om faglig organisering. De frygtede, at opgaven var uoverskuelig, og gav i Tidsskrift for Jordemødre udtryk for, at kvinder ikke havde evner til at styre så stor en organisation. AH valgte at overhøre indvendingerne, og sammen med distriktsjordemoderen fra Kerteminde Martha Kastrup og lægerne ◊Leopold Meyer og Vilhelm Lauritzen, redaktøren af Tidsskrift for Jordemødre, indkaldte hun til stiftende møde i 1902. I sin indledningstale til de 190 fremmødte påpegede AH, at “Som særligt Kvindeerhverv har jo vor Stand Aarhundreders Hævd, og selv Nutidens stærke Bevægelse paa Kvindeerhvervets Omraade har ikke skabt noget Kvindearbejde, hvis Betydning for Samfundet kan sammenlignes med vort.” Den første store opgave efter stiftelsen af Den Almindelige Danske Jordemoderforening (DADJ) var organisering af kredsforeninger i alle amter. I de såkaldte agitationsår fra 1902 til 1904 rejste AH og andre jordemødre rundt i landet og agiterede hos kollegerne for, at de skulle melde sig ind i kredsforeningerne eller selv at tage initiativ til oprettelse af sådanne.

Da Medicinalkommissionen blev nedsat i 1908 med henblik på en omordning af hele sundhedsvæsenet, henvendte DADJ sig til kommissionen og anmodede om, at der blev udpeget en jordemoder, som kunne træde til, når jordemoderspørgsmålet kom til behandling. Kommissionen ville kun acceptere tilforordnede til at repræsentere jordemødrene, og det lykkedes i 1911 at få godkendt to repræsentanter, AH og •Augusta Lützhøft-Petersen. Det var første gang, danske jordemødre deltog i lovforberedende arbejde, og selvom de ikke direkte fik plads i kommissionen, fik de mulighed for at fremføre deres synspunkter over for denne forsamling af mænd. Kommissionen afgav betænkning i 1913, og i 1914 kom den nye jordemoderlov. Den indeholdt væsentlige forbedringer. Taknemmeligheden over for de jordemødre, der havde deltaget i kommissionens arbejde, og især over for AH, var stor. En af de sejre, som huskedes, var jordemødrenes sikring af betaling ved alle fødsler. AH blev æresmedlem af JFK og var med få og korte afbrydelser med i bestyrelsesarbejdet i mange år. Det var på indtrængende opfordringer, at hun 1928 for tredje gang overtog formandshvervet. Hun praktiserede ikke mere og havde store betænkeligheder. Samvittighedsfuld som hun var, frygtede hun, at hun ikke fuldt ud var i stand til at varetage de arbejdende kollegers interesser. Men med sit store menneskekundskab fik hun et udmærket samarbejde med bestyrelsen, og selvom hun var gået på pension, blev hun i 1930 valgt til det forhandlingsudvalg, som på landsplan skulle føre de vanskelige forhandlinger om en overenskomst med sygekasserne.

AH tog sit engagement i kvindebevægelsen lige så alvorligt som det fagpolitiske. I 1911 talte hun ved Dansk Kvindesamfunds 40-års jubilæum om udviklingen inden for jordemoderfaget og appellerede til solidaritet og forståelse over for jordemødres dårlige vilkår. Hun var medlem af forretningsudvalget i DKN fra 1904, næstformand 1911 og styrelsesmedlem flere gange, senest i 1926. I 1909 deltog hun i det internationale kvinderåd, International Council of Women’s (ICW) møde i Toronto, Canada, og var ligeledes med i den danske delegation ved ICWs møde i Kristiania, det nuværende Oslo, 1920 og Washington 1925. Hun hentede inspiration til den jordemoderfaglige organisering fra tidens kvindepolitik. Trods mange private tragedier var hun en utrættelig forkæmper for sit fags sociale og økonomiske højnelse, der indtil det sidste havde hendes varme interesse. Inden landsmødet i 1933 forelå der forslag om at udnævne hende til æresmedlem af DADJ, men på grund af misforståelser blev forslaget ikke stillet. Det bedrøvede mange jordemødre, som gerne ville have æret denne stærke og enestående pioner. AH deltog selv i mødet og debatten. Kort tid efter døde hun som følge af et brud på den ene arm, som medførte en blodprop.

Tidsskrift for Jordemødre 19/1933.

Helen Cliff"

https://www.wikidata.org/wiki/Q62079544

FT1870: https://www.myheritage.dk/research/collection-10195/1870-danmark-fo...

Gift1884: https://www.myheritage.dk/research/collection-10455/danmarks-kirkeb...

Gift1894: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=157808#157808,2...

FT1906: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSLM-MQMZ-K?i=110&...

PR1909: https://www.myheritage.dk/research/collection-10727/danmark-kobenha...

FT1916: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-C9BQ-QCPT-X?i=1417...

Enke

1922TilUSA: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-C95R-ZSNL-G?i=659&...

Med Albert

FT1925: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSLM-WZG1-X?i=1656...

Nyhavn 33 III, Enke, Jordemoder

FT1930: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSLM-4TPV?i=276&pe...

Nyhavn 33 III, Enke, Jordemoder, Formue

OBS: Ikke den samme som denne der dør 1941: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=156070#156070,2...

• Danish Family Search: https://www.danishfamilysearch.dk/cid10279197:
• Folketælling 1880:
• Amt Oversigt / København / København (Staden) / Vester Kvarter / Folketællinger / 1880 / ?