Bjørn Andersen Bjørn, til Stenalt

Bjørn Andersen Bjørn

http://vestraat.net/iea-o/p743.htm#i28502

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12747&tree=2

Død: 1507

Familie: Anne Henriksdatter Friis af Haraldskær, d. 1542, Tirsbæk Gods - Engum, Hatting, Vejle, Danmark

Notater: til Stenalt, førte 1490 Trætte med Markvard Skjernov om Værgemaalet for Axel Jepsen (Thott)'s Børn, stiftede 1492 med sine Brødre Sjælemesser, var 1502 nærværende og medskyldig, da Ebbe Strangesen paa Høibro dræbte Rigshovmesteren Hr. Poul Laxmand, var 1505 nærværende paa Kongens Retterting i København, 1506 forlenet med Rugsø Herred og 1507 Lehnsmand paa Ravnsborg.

Anders Jakobsens anden hovedgaard Stenalt overtog sønnen Bjørn Andersen (den ældre). Han gik i faderens fodspor med hensyn til at føre strid om jorden, især med Lage Brok på Gl. Estrup og med børnderne i landsbyen Voer.

Han var nær kommet i alvorlige vanskeligheder, da han i 1502 var på vej hjem fra kong Hans' togt mod Sverige. Han var i selskab med Ebbe Strangesen, der stak rigshofmesteren Povl Laxmand ned på åben gade i København. Det var vist politiske omgrupperinger, der bevirkede, at de to krigskarle slap godt fra den affære. Som både faderen og broderen var han af den noget barske type. Han var næppe nogen gammel mand, da han døde 1509, men vi kender ikke hans fødselsår. Bjørn Andersen efterlod enken Anne Friis (Haraldskær) og tre børn.

Datteren Anne blev gift med Niels Kaas paa Staarupgaard og fik med ham 10 børn, bl.a. Jens (f. 1516), Bjørn og Niels (f. 1534), den senere kansler. De var altsaa fætre til Bjørn Andersen, og det var gennem moderen, at sønnerne fra Staarupgaard senere arvede Vorgård og Støvringgaard.

Hvor gamle de to sønner var ved faderens død, ved vi ikke. Henrik må imidlertidigi have været mindreaarig, for han førte senere sag mod farbrodren Jakob Andersen paa Støvringgaard, der havde væreet værge for ham.

Kilde: Bog: Vor Mand og Råd: Karl Nielsen. Udgiverselskabet vedlandsarkivet for Nørrejylland. 1991.(s. 15)