Carl Frederik Stub, 2

• 3. 10/3 1838, o. 30/3, Carl Frederik Stub; [22/11 1841 Vallensbæk; see Glostrup].

https://wiberg-net.dk/470-72-Holbek-M.htm#Kt-CarlStub

• 21. 22/11 1841 [o. Cat. Holbæk 10/3 38] Carl Frederik Stub; [16/9 1858 Glostrup; see der].

https://wiberg-net.dk/1257-Vallensbek.htm#CarlStub

• 14. 21/9 1858 [Vallensb%C3%A6k 22/11 41] Carl Frederik Stub, f. Kbh. 10/5 05; F. Johan Fred. S., Hørkræmmer, siden Stadsvrager; M. Pauline Nicolette Aulum af Karlslunde-K.; St. Kbh. 26; C. 19/1 32, h.; i 6 Aar ansat i Universitets-Directionens Secretariats-Contoir.; Cat. Holbæk 10/3 38, o. 30/3; ~ Kbh. Frue K. 14/6 38 Nicoline Frederikke Kieler, f. Assens 23/6 16; F. Overkrigscomm. Jens Benzon K.; M. Lene Marie Just; 4 S., 3 D.; E. S. 3/302.

https://wiberg-net.dk/332-Glostrup.htm#CarlStub

• 3. Carl Frederik Stub. 1858-1892

Født i København d. 10. Maj 1805. Død i Glostrup Præstegaard d. 12. Marts 1892.

Søn af Hørkræmmer, Stadsvrager Joh. Fr. Stub og Hustru Pouline Nicolette Aulum.

Student 1826.

Kandidat med haud illaudabilis i Januar 1832.

Lærer i Dansk for Frederik VI’s Overkammerjunker, Alfonso d’Aguirre et Cadea Greve Yoldir 6 Aar ansat i Universitetsdirektionens Sekretariat.

Ordineret Katheket og Aftensangspræst i Holbæk d. 10. Marts 1838. Ordineret til dette Embede d. 30. Marts 1838.

Sognepræst til Vallensbæk d. 22. Novbr. 1841.

Sognepræst til Glostrup d. 21. Sept. 1858.

Ridder af Dannebrog 1885.

Gift i Frue Kirke i København d. 14. Juni 1838 med Nicoline Frederikke Kieler, født i Assens d. 23. Juni 1810, død i Glostrup Præstegaard d. 30. Marts 1884.

Datter af Overkrigskommissær Jens Benzon Kieler og Hustru Lene Marie Just

Carl Frederik Stub var født under meget jævne Forhold. Faderen var Hørkræmmer i København og drev Forretningen “Vinkanden” i Vestergade, men havde ved Bombardementet af København mistet hele sin Ejendom. Han satte Sønnen i Lære i sin Butik, men da Handelen ikke tilfredsstillede ham, tog han fat paa Bogen og blev under Fattigdom og haard Kamp for sin Eksistens Student fra Metropolitanskolen i 1826, Allerede 5½ Aar derefter blev han theologisk Kandidat, men rigtignok ogsaa med 2. Karakter. Efter en kort Præstetid i Holbæk blev han i Aaret 1841 kaldet til Vallensbæk som Sognepræst, hvortil han var berettiget paa Grund af sit Slægtsskab med Legatstifteren, Etatsraad Nissen, og fra Vallensbæk gik den naturlige Vej til Glostrup Sognekald ved dettes Ledighed i 1858. Stub er altsaa den fjerde Glostrup-Præst, der forud havde beklædt Kaldet i Vallensbæk. Patronatsretten var ganske vist ophævet i 1849, saa at Etatsraad Nissens Bestemmelse i de kgl. stadfæstede Fundatser af 1760 og 1764 om, at Præsten i Vallensbæk, naar Glostrup Kald blev ledigt, havde Ret til Forflyttelse til Glostrup, vel ikke mere havde Gyldighed. Men man har alligevel kunnet følge den gamle Regel, især da Stub var en Mand, hvis Energi og Kraft der ingen Diskussion kunde være om.

Ved Overtagelsen af Glostrup Præstegaard var denne saa aldeles forfalden, at en fuldstændig Ombygning blev uundgaaelig nødvendig, og Stub begyndte da sin Embedsgerning med allerede i Sommeren 1859 at opbygge den Præstegaard, der stod til 1905, da en Ildebrand i hans Eftermands Embedstid tilintetgjorde den. Til dette Formaal maatte han optage Embedslaan til ialt 5000 Rigsdaler, som kom til at tynge svært paa Kaldet en stor Part af hans Tid 2).

En Synsforretning over den nyopførte Præstegaard kan i den Forbindelse have sin Interesse. Det hedder deri: ,,1859, d. 18. Septbr. afholdtes Syn over Glostrup Præstegaard, som ved det i Sommerens Løb foretagne Syn var under Ombygning, men nu er fuldført, og fandtes der:

1. Stuehuset med Gavle mod Syd og Nord er ombygget i Overensstemmelse med den approberede Tegning, og fandtes Arbejdet udført forsvarligt i enhver Henseende. Bygningen, som var inddelt i 25 Fag, vurderedes til 190 Rigsdaler pr. Fag eller 4.750 Rd.

2. Den nordre Bygning, hvoraf 9 Fag ere ombyggede og indrettede til Kirkestue, Gang og Bryggers med deriværende Brønd, fandtes ligeledes ombygget og indrettet efter den approberede Tegning og ansattes pr. Fag til 40 Rd. eller 360″

3. Den søndre Do., som er opført tildeeIs af nye Materialer, Muur- og Bindingsværk med Straatag, inddeelt i 18 Fag, og indrettet til Hugge- og Brændehuus, 2 Stalde til 8 Heste og 6 Køer, Karlekammer, Tørvehuus samt Rullestue, hvilken Bygning for en deel er forsynet med Bræddeloft, ansættes til 50 Rd. pr. Fag eller 900 Rd. Det bemærkes, at der ingen approberet Tegning er for denne Bygning, men at den er opført hensigtsmæssigt og forsvarlig i enhver Henseende.

4. En Indkjørselsport af Brædder med 2 Piller og tilhørende Muur, som danner Hegn for Gaarden, er anbragt efter Tegningen og ansættes til 100 Rd. (N.B. en Do. til samme Beløb var endnu ufuldført, senere opført) 100″ 6.210 Rd.

Af dette Syn og den foretagne Vurdering fremgaar, at Sognepræsten har anvendt langt mere end den ham bevilgede Sum til Arbejdets Udførelse” 3).

Nu var saa de ydre Rammer i Orden for Pastor Stubs Arbejde, og herfra kom han til at øve en Gerning, der af hans Samtid blev anset for smuk og betydningsfuld. Han var interesseret i sine Sognefolks Ve og Vel og havde altid en aaben Haand for dem, der trængte. Han var, især i sine yngre Aar, en betydelig Prædikant, der med Kraft og Skønhed forkyndte Ordet, og som Lejlighedstaler var han uforlignelig, maaske den mest fremragende i Danmark 4).

Pastor Stub havde allerede i sin Embedstid i Vallensbæk fungeret som Sogneraadsformand og fik ogsaa i Glostrup dette Hverv overdraget, hvilket han bestred helt til 1879 5). Opførelsen af en Skole i Glostrup; hvor der før 1876 ingen Skole havde været, skyldtes i væsentlig Grad hans Indsats gennem Sogneforstanderskabet. Ligeledes var han Sjælen i den omfattende Restaurering af Glostrup Kirke, saa at den baade indvendig og udvendig kom til at fremtræde som en af de anseeligste og smukkeste Landsbykirker paa Sjælland.

I de samme Aar gennemførte han ogsaa den første Udvidelse af Glostrup Kirkegaard, idet han søgte om og under 31. Decbr. 1875 fik Tilladelse til at maatte afstaa til Glostrup Kirkegaards Udvidelse et op til Kirkegaarden stødende Jordstykke af Præstegaardens Mark med et Areal paa 5260 Kvadratalen mod et aarligt Vederlag af 4½ Tdr. Byg efter Kapitelstaksten til Præsteembedet. Det er det Jordstykke, der ligger Nord for Præstegaardshaven 6).

Pastor Stub, der i sit 70. Aar som Belønning for sin smukke offentlige Indsats fik tildelt Ridderkorset, blev især efter Hustruens Død i 1884 meget affældig, og fra 1888 maatte han for en væsentlig Del lade Embedet betjene af Kapellaner. Disse holdt i nogen Grad sammen paa det kirkelige Liv. Men Kirkegangen blev i Stubs sidste Aar yderst ringe, saa at f. Eks. Altergangen fra ca. 600 Altergæster i 1862 ved hans Død omtrent var halveret, hvilket fremgaar af Statistiken over Altergæsternes Antal, der Aar for Aar er henlagt ved Kaldsbogen.

Saa døde omsider Pastor Stub i 1892 efter at have beklædt Præsteembede i over 54 Aar. Ved sin Død var han Landets ældste Præst. Dødsfaldet er indført i Kirkebogen af hans Kapellan fra 1889-1892, F. L. Høeg, den senere Sognepræst i Svendborg, der endnu lever, 93 Aar gammel. Begravelsen forrettedes af Herredets Provst, L. Koch af Brønshøj, der skulde blive Stubs Eftermand i Embedet.

1) Elvius’ Præstehistorie og Nedergaard: Dansk Præste- og Sognehistorie. 2) Glostrup Kaldsbog, 3) Smørum Herreds Synsprotokol. 4) Nekrolog i Berl. Tid. 14-3-1892. 5) Glostrup-Bogen II, Pag. 23. 6) Skrivelse fra Stiftsøvrigheden i Sognepræstens Arkiv,

https://forstadsmuseet.dk/historien-om/glostrup-praestehistorie/