Carl Fredrik Carlsson Gyllembourg

Carl Fredrik Ehrensvärd (January 7, 1767 – 1815) was a Swedish baron, soldier, farmer and political writer who was convicted of involvement in the murder of Gustav III in 1792 and sentenced to death. The sentence was later changed by the supreme court and his life was spared on the condition that he left the country for good. He was stripped of his status as Freiherr and his civil rights were revoked. Following his forced departure from Sweden, he eventually settled in Denmark where he met the author and mother of Johan Ludvig Heiberg, Thomasine Christine Gyllembourg-Ehrensvärd whom he married.

Early life

Ehrensvärd joined the military at an early age. He received his first military training in the royal guard, working as a page for Louisa Ulrika of Prussia and eventually rose to the rank of first lieutenant in the artillery. This branch of the army contained some of the most dedicated opponents of Gustav III and his dissatisfaction with the king, which had started when he was employed as a page, increased.

Murder of Gustav III and time in Germany

In 1792 he had become involved in a plot to murder the king. His role in the plot, which was successful, first resulted in a death sentence but was later deemed too minor to justify a death sentence and was changed by the supreme court. Instead, his civil rights were revoked, effectively making him an outlaw, his title was revoked and he was expelled from Sweden for good.

Following his expulsion from Sweden he initially went to Germany, where he planned to seek employment with the French army but the revolution made this impossible and after a short time as a farmer in Holstein he decided to move to Denmark.

Life in Denmark

When Ehrensvärd decided to settle in Denmark he became friends with several authors who shared his liberal political views. Among these were Peter Andreas Heiberg, husband of Thomasine Christine Heiberg, born Buntzen. He also assumed his mother's maiden name Gyllembourg. In 1801 Buntzen divorced Heiberg and married Ehrensvärd, thus changing her last name to Gyllembourg-Ehrensvärd. The couple eventually settled in Copenhagen and Ehrensvärd continued to pursue his interest in politics and agriculture by writing books and papers. Among these were a paper consisting of remarks and suggestions for a Norwegian constitution. Norway had entered into a union with Sweden in 1814 and his paper was anonymously incorporated into the proceedings of the Norwegian rigsforsamling.

Selected writings

• Den huslige lyksalighed, grund til den borgerlige (1798)
• Forsøg til landbrugs-bogholderi (1808)
• Bemerkninger og forslag med hensyn til en constitution for Norge (1814)
• Nogle forsøg med cerealier (1815)
  
  

Carl Frederik Gyllembourg (Friherre Ehrensvärd) 1767-1815, Politiker og landøkonomisk Forfatter. Han blev født 7. Jan. 1767. Hans Forældre vare Carl Friherre Ehrensvärd, General og Chef for det svenske Artilleri (d. 1770) og Anna Antoinette f. Gyllenborg. Som landflygtig antog G. Moderens Navn, kun lidt anderledes bogstaveret. – Den unge G.s Uvilje mod Gustav III’s Regeringsforanstaltninger næredes ved Enkedronningens Hof, hvor han var bleven antagen som Page, og forøgedes, da han efter endt Officersexamen kom til at gjøre Tjeneste i Artilleriet, blandt hvis Befalingsmænd Kongen havde nogle af sine ivrigste Modstandere. Den Del af Oppositionen, som mente, at Kongens Død var den eneste Frelse for Fædrelandet, fandt derfor et af sine villigste Redskaber i den unge politiske Enthusiast G. Sammensværgelsen var slet forberedt, men den førte dog til, at Gustav III 16. Marts 1792 saaredes dødelig. G. dømtes af Svea Hofret til at miste Ære, Gods og Livet ved Halshugning; men Højesteret formildede Dommen til Landsforvisning og Tab af Adelskab og alle borgerlige Rettigheder, en Straf, der sikkert var alt for haard i Forhold til G.s Brøde, der kun bestod i, at han havde maattet love Oberst Liljehorn at bringe ham Melding om Kongens Død og var rede til at parere Ordre fra sin foresatte, Major Hartmansdorff, som ogsaa var impliceret i Sammensværgelsen. – G. forlod nu sit Fødeland med den Beslutning at træde i fransk Krigstjeneste; men den jakobinske Revolution af 10. Avg. 1792 og navnlig Septembermyrderierne holdt ham tilbage. Efter at G. en Tid havde styret en Gaard, en af hans Venner havde kjøbt i Holsten, og i Direktoriets Periode atter gjort en forgjæves Rejse til Frankrig for at blive ansat i Militærtjenesten, besluttede han at bosætte sig i Danmark. I Kjøbenhavn traadte han i venskabeligt Forhold til flere frisindede Forfattere som Rahbek og P. A. Heiberg og blev af den sidste indført i hans Hus. Dette skulde dog faa skæbnesvanger Betydning (s. den følgende Artikel).

Da G. i Dec. 1801 var bleven viet til Heibergs fraskilte Hustru, bosatte Ægteparret sig paa den lille Gaard Ruhedal (Gyrstinge Sogn, Sorø Amt), som G., der altid havde haft Lyst til og Interesse for Landvæsenet, havde kjøbt. Da Ruhedal nogle Aar efter brændte, flyttede de til Hovedstaden. Her var det, at G. efter Modtagelsen af en Præmie fra det kgl. Landhusholdningsselskab søgte Avdiens hos dettes Præses, Kronprinsen, rimeligvis for samtidig at anbefale sig. Da imidlertid Kronprinsen paa sin ligefremme, barske Vis svarede G., at «den, som havde været utro mod én Herre, ogsaa kunde være det mod en anden», indleverede G. en Memoire, hvori han gjennem en udførlig Beretning om Begivenhederne i Stockholm 1792 søgte at forsvare og undskylde sit Forhold i Katastrofen. Efter den Tid synes G. at være stegen i den unge Fyrstes Gunst, og da Gustav IV’s afsindige Regimente under Napoleonskrigene i Aarhundredets Begyndelse havde bragt Sverige til Undergangens Rand, og et Tronskifte af alle fornuftige Svenskere ansaas for aldeles nødvendigt, var G. en af Frederik VI’s ivrigste Agenter. Skandinaviske Sympathier, der den Gang begyndte at røre sig i begge Landene, og Lyst til at tjene sit nye Fædrelands Herre turde her have været lige virksomme hos G., og det var ham en stor Skuffelse, at den danske Tronkandidatur blev forkastet af det svenske Statsraad og Rigsdagens hemmelige Udvalg. Ogsaa for Norges nye Konstitution nærede G. megen Interesse, og han var den første, der i 1814 foreslog at gjøre «Dagen for Norges nye Skabelse til en national Højtidsdag». – Som Ægtemand og Fader har han faaet det bedste Lov af sin Hustru og Stifsøn. Den Tone for Anstand og Høviskhed, som paa G.s Tid har været raadende i de svenske Adelskredse, skal (efter Traditionen) i ikke ringe Grad have meddelt sig baade til Fru Gyllembourg og J. L. Heiberg. G. døde 1815.

Svenskt biograf. Lex., Ny Följd, III. J. L. Heiberg: Thomasine Gyllembourg og P. A, Heiberg. Halvorsen, Norsk Forf. Lex. II, 210.

H. Schwanenflügel.

Kilder

• Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen / p399 (1887-1905): Gyllembourg, Carl Frederik (Ehrensvärd)
• denstoredanske.dk: C.F. Gyllembourg
• English Wikipedia: Carl Fredrik Ehrensvärd

Carl Fredrik Ehrensvärd, myöhemmin Gyllenbourg (1767–1815) oli valtiollinen seikkailija ja kirjailija. Hänet tuomittiin kuninkaan murhayrityksestä kuolemaan mutta kuningas Kustaa III armahti hänet ja tuomitsi maastakarkotukseen ja menettämään aatelisarvonsa. Hän otti Tanskaan muutettuaan äitinsä nimen Gyllenborg, jonka hän kirjoitti muodossa Gyllenbourg.

Hänen velipuolensa isän Carl Ehrensvärdin ensimmäisestä avioliitosta oli Gustaf Johan Ehrensvärd.