Christen Jensen Maigaard

Og det der er gennem ham, at vores led føres videre.

48.CHRISTEN JENSEN MAIGAARD, død 1792 i Frøslev sogn.(skifte 19.maj). E:Anne Pedersdatter. B1:Maren Christensdatter g.m.degnen Niels Nielsen Krog i Karby. B2:Jens Christensen i Maigaard. B3:Anders Christensen i Øster Assels. B4:Peder Christensen i Nykøbing. B5:Kirsten Christensdatter g.m.Niels Pedersen Smed i Øster Assels. B6:Sidsel Christensdatter g.m.Poul Sørensen Gimsing/Bach i Ørding. B7:Johanne Christensdatter 25 år g.m.Niels Vester i Fjallerslev, Outrup sogn. (se.nr.87). Han blev gift med Anne Pedersdatter., d. 1797 i Maigaard i Frøslev sogn. Anne: side 163. .

Han døde som firsårig

Slægten Maigaard har boet i Maigaard i Frøslev gennem mange generationer. I Frøslev Kirkebog kan man i 1745 se, at en Niels Maigaard døde i en alder af 89 år. Han er således født i 1656. I sine sidste år boede han i et aftægtshus, som blev kaldt Kausborg.

Man kan se i slægtshistorien om Maigaard slægten, at navnet Maigaard er ført videre, såvel gennem hustru som gennem mand.

Blev en mand gift med en pige, som var født Maigaard, varede det ikke længe før han og deres børn blev kaldt Maigaard.

Om navnet Maigaard skal skrives med i eller med j er der nogen diskussion om. I kirkebøgerne er det meget forskelligt, afhængigt af præsten, så er du i tvivl, så se på din dåbsattest.

Om ”Mai” i Maigaard har noget med maj måned at gøre, står hen i det uvisse, men har du et bud, så lad mig det vide.

Christian Pedersen Maigaard blev født 25. Marts 1789 i Holmens Gyde i Nykøbing Mors Efter Christians fødsel døde hans mor Karen Andersen Winther, og hans far, Peder Christensen Maigaard, blev gift med Anne Marie Michelsen, der blev født 1749 i Nykøbing Mors. Og de får en datter, Johanne Pedersdatter Maigaard blev født 2. Oktober 1891 i Nykøbing Mors. Hun giftede sig 24. Marts 1816 i Tæbring kirke med Christen Sørensen fra Fjallerslev, som var født i 1790 i Outrup. Han bliver senere kaldet Maigaard.

Christen Sørensen Maigaard var dragon i Napoleons-krigen, og han får Napoleonsmedaljen for sin deltagelse i krigen. Christens Sørensen Maigaards beretning om hans deltagelse i Napoleonskrigen: Fra en gammel beskrivelse gengives her hans krigsoplevelser - fortalt af ham selv: “ Vi lå i Holsted ved Schested i nærheden af Bornhøved. Syd for os lå de russiske kosakker og svenskerne. Så var det, at kosakkerne skulle omgå den danske hær. Dette måtte for enhver pris forhindres, og det blev os, de jyske dragoner, der skulle stoppe dem i farten. Alt hvad remme og tøj kunne holde, sprængte vi frem over marker, over grøfter og diger. Vi havde befaling til at ride så rask, som hestene kunne løbe, og jeg var en af de forreste, fordi jeg red en let officershest, min egen var blevet skudt. På en stor mark røg vi i rasende fart ind på kosakkerne, og så gik det løs med sabler og lanser - kosakkerne havde lanser. Jeg var som sagt en af de forreste, og før jeg vidste af det, var der en stor skægget kosak, der stak efter mig med sin lanse. Til mit held red jeg lige ind på ham. Min hest gik på skrå af hans lanse, så jeg undgik den, og inden han fik den tilbage, huggede jeg den midt over, satte ind på manden og huggede efter hans hoved, men fik kun hans lådne hue i hugget. Så huggede jeg igen og så faldt manden. Jeg kan huske, at der bagefter sad noget af hans hår og skæg på min sabel. To kosakker slog jeg ihjeld, men så fik jeg et sabelhug, der gik gennem skyggen af min hjelm, strejfede min pande og kløvede min næse fra hovedet, så den hængte mig ned hagen, kun fastholdt ved nogle kødtrevler i overlæben. I forvejen havde den sidste kosak, jeg gjorde det af med, prikket mig et par huller i min ventre hofte med sin lanse Omkring rasede det vildeste håndgemæng, men jeg havde ikke mere kraft til at bruge min sabel, og så var det livet om at gøre, at komme “nedenunder”. For hestehovene frygtede jeg ikke, dragonheste træder næsten aldrig på mennesker. Jeg tog min hest så hårdt i tøjlerne, at den stejlede, og så væltede jeg den - det kunne jeg gøre den gang - og både jeg og hesten lå på jorden og var således nedenunder sabler og lanser. Der lå jeg nu, min hest løb og blev vist nok taget af fjenden. Jeg mærkede, at vore folk red frem hen over mig, men lidt efter kom de tilbage i strakt gallop - kosakkerne havde fået forstærkning. Det var som en flok kom løbende hen over mig. Så kom vore folk atter fremad hen over mig i gallop - nu havde de fået forstærkning. Nogen tid efter kom de tilbage og havde bedre tid - de havde slået kosakkerne. En af mine kammerater tog mig med på sin hest, da han kunne se, der var liv i mig. Jeg kom på lasarettet, og der ville lægerne tage min sølle næse helt fra mig. Det ville jeg nødigt gå ind på, og så syede de den da også fast. Men skidt var det, for den har altid siden den tid, været så unaturlig tyk, hvilket heller ikke er så sært efter den medfart, den havde fået.. Sct. Helena medaillen blev indstiftet i 1857 af Napoleon den. 3. - Den blev uddelt til alle, dengang levende veteraner fra Napoleonskrigene 1792 til 1815, og kunne også erhverves af danske soldater, der i 1813 havde tjent i den danske Auxiliærkorps under marskal Davout. Disse måtte indsende ansøgningen til det danske krigsministerium, og der indkom i alt 680 ansøgninger. Medaillen blev uddelt 1858 -59 til de danske veteraner. På forsiden af medaillen, er der en profilbuste af Kejser Napoleon med laurbærkrans. På bagsiden kan læses:” Til krigskammerater, hans sidste tanke på Sct, Helena. 5.maj 1821” (Dette er Napoleon den 1.s dødsdag.) Efter krigen, kom Christen tilbage til Mors, og blev som tidlige nævn gift med Johanne Pederdatter Maigaard, og de fik følgende børn: Peder Cgristensen Maigaard, født 14.maj 1816. Mette Christensen Maigaard, født 18. April 1817 Søren Christensen Maigaard, født 21. September 1818. Michel Christensen Maigaard, født 12. Maj 1825 Anne Marie Christensen Maigaard, født 12. Maj 1830

Den 20.oktober 1843 døde den gamle kriger Christen Sørensens kone Johanne Pedersdatter Maigaard, og i en alder af 55 år gifter han sig med 28 årige Maren Ernst, der er født i 1815 og var fra Karby Mors. De fik børnene: Christian Christensen Maigaard, født 1846 Ane Marie Christensdatter Maigaard, født 1848.

Helten fra Napoleonskrigen, Christen Sørensen Maigaard, og hans første kone Johanne, havde som det ses en søn, der hed Søren Christensen Maigaard ( c ), som også var med i en krig. Han blev efter sin soldatertid indkaldt til krigstjeneste i treårskrigen far 1848-50, hvor han kom til at ligge ved Nørre Jyske 1. Kompagnis første Jægerkorps. Under krigen blev han skudt i den ene arm, men kom ellers helskindet hjem fra krigen. Også han fik en krigsmedaille, for sin deltagelse i krigen. Da han kom hjem blev han tømrer ligesom sin morfar, og giftede sig senere med Anna Elisabeth Madsen, der var født i Øster Assels i 1843, og de fik børnene: Johan Christen Maigaard, født 1861 i Sejerslev Inger Marie Elisabeth Maigaard, født 1864 i Sdr. Dråby Ole Christen Michael Kjær Sørensen, født 1869

Det er muligvis dette led af slægten Maigaard, der her har bredt sig i Nørreherred på Mors. Den ældste af Johanne Maigaard og Christen Sørensen børn, Peder Christensen Maigaard, der er født i 1816, blev i 1853 gift i Tæbring med Mariane Nielsen, og de fik 3 børn: Christen Pedersen Maigaard, født 1855, Niels Pedersen Maigaard, født i 1858 og Anton Pedersen Maigaard, født 1863. Når efterkommerne fik navnet Maigaard, er det noget af en tilsnigelse. Ovenstående Christen Sørensen, som var gift med Johanne Maigaard, fik navnet efter sin kone, og herefter fik børnene også Maigaard-navnet

Inden vi gør dette hold oldeforældre færdige, skal det nævnes, at Peder Christensen Maigaard, var tømrer, først nogle år i Nykøbing, derefter nogle år i Tæbring, og til sidst blev han skoleholder i Solbjerg.

Peder Christensen Maigaard, født 1752. Han var først tømrer i Nykøbing Mors, hvor han boede i Holmens Gyde. Senere flyttede han til Tæbring, for til sidst at blive  skoleholder i Solbjerg