Christian Christensen Steen

Født 3 dec 1786. Dåb. Gmd. Christen Christensen og Kirsten Margrete Nielsdatters Barn i Stenbroen,- Hjemmebøbt --- Christian.

faddere. Maren Pedersdatter i Boller Mølle Vrejlev sogn, -- datter i Hvidsted, Niels Nielsen og Mathias Nielsen i Hvidsted, Mogens Sørensen på Boller.

Uddrag fra personalhistorisk tidsskrift:

Steen, Christian, 1786-1861, BOGHANDLER. * 6.10 1786 i Steenbroen, Tårs sg., Vensyssel, /D. 24.4 1861 i Kbh. Helligg.), begr. sst. (Ass). F: /af husmand og tømrer Christen Christensen (ca. 1729 - 1819) og Kirsten Margrethe Nielsdatter (ca. 1747-1812). ~ 12.8. 1810 i Kbh. (Frels.) med Hannesine Christiana Margrethe Ussing, * 1.3.1784 i Kbh. (Nic.), /D. 2.4. 1865 sst. (Helligg), d. af kancelliråd, kompist ved inkvisitionskommissionen Niels U. (1739-86) og Margrethe Kirstine Anchersen (1752-1816). Efter først at have været anbragt ved landvæsenet kos S. 1807 til Kbh. hvor han lærte boghandel hos Arentzen & Hatier på Børsen. 1810 gik dette firma fallit, og S. overtog dets bod; samtidig benyttede han sig af lejerne på Børsen tillagte ret til i en butik ude i byen at drive samme slags handel. En tidlig adresse før han købte eget hus i Kronprinsensgade var hjørnet af Pilestræde og Sværtegade. Med dygtighed og flid oparbejdede S. et betydeligt forlag. Allerede 1810-14 udgav han J.Kr. Høst: De franske Keiser Napoleons Levnet 1-11, trykt i 2000 ekspl., et efter dens tids forhold meget stort oplag, 1815-17 udgav han Adrastea, et Oppositionsblad, Litteraturen, Politiet og Theatret helliget, og 1832-36 Gallerie for danske og fremmede Classikere IXXII, redigeret  af Georg *Carstensen. Han var også Beatus Dodts, Cait Etlars ( Carl*Brosbøll) og Meïr *Goldschmidts forlægger.Populære udgivelser var N. Fr. Eibes sprogbøger 100 Timer i engelsk/tysk/fransk, oversætter af F. Marryats romaner, en række gode skolebøger. Med flere af tidens ansete blade samarbejdede  han  mth. ydnyttelse af deres føljetonromaner i bogform. Han veg heller ikke tilbage for at udgive større værker, således Herbarium oeconomicum og Herbarim pharmaceuticum, hvortil kobberladerne blev stukket under hans tilsyn, trykt på hans egne og håndkontroleret af hans egne folk, og han påbegyndte et forlag  af litografiske blade efter ny og gammel kunst. På to områder var S. foregangsmand . Som den første herhjemme opdyrkede han et BØRNE- OG BILLEDBOGSFORLAG, væsentlig oversættelser fra tysk, ofte i smukt udstyr. Hans avertering af bøgerne i fagpressen tyder i øvrigt på at større økonomisk udbytte gav de ikke. Pioner var han tillige hvad angår landkort og atlas, hvor han med danske udgivelser havde held med til delvis at trænge de hidtil enerådende udenlandske, mest tyske kort tilbage fra det danske marked. Ved siden af sin boghandel og sit forlag drev S. en meget stor papir en gros-handel, i hertugdømmerne havde han egen rejsende, som en tid var den senere forlægger Andreas som en tid var den senere forlægger Andreas* Schou. 1844 finansierede han op rettelsen af papirfabrikken Valdemarshåb ved Køge som dog bragte ham store tab. S. nød almindelig agtelse i sin samtid, og  også for  eftertiden står han som en sympatisk karakter. Flere af hans lærlinge blev kendte folk indenfor bogbranchen: Andr. Fred. *Høst, Christian Engelsen, E.L. 'Thaarup. Han gik stærkt op i sit fags almene anliggender; fx var han medstifter af Boghandlerforretningen i Kjøbenhavn. Han havde forståelse for kollektiv reklame og forsøgte sig 1828 med Onsdagsblad for literaire Notitser der fik tilslutning fra flere større forlag.- 1846 indtråte sønnen Hans Christian Frederik s. (28.11.1819- 3.1.1871) som medejer af firmaet, hvis navn ændres til Chr. S. & Søn. Han blev eneejer ved faderens død 1861 og afviklede engagementet i Valdemarshåb men førte i øvrigt forlaget videre i det gamle spor. Han blev tidlig ramt af sygdom og var til sidst blind. Efter hans død fortsatte hans enke Laura S., f. Sønderberg (1831-1916) forlaget med hjælp af en prokurist. Hendes og Frederik S.s søn, Christian S, (1856-1927) arvede familiens slette helbred. Han nåede dog at få en faglig uddannelse og arbejdede nog år i firmaet. Efter dets salg 1885 til V. Pio trak han sig tilbage til en tilværelse som rentier.Mal. af C r. Fiebig. 1852, litograferet af E. Fortling, 1863, og i træsnit 1875. Litografi.

A.F.H(øst) i Dansk boghandlertid, 6.10 1860. Samme i Nord, boghandlertid, 6.1.1871. Olaf Plockross, i Dansk boghandlertid. 19.8.1927. C. Nyrop: Bidrag til den da. boghandlers hist. II, 1870. Samme: H.C. Engelsen, 1914. O.H. Delbanco: Festskr. i anledn. af boghandlerforen.s. halvårhunderdårsdag. 1887. A. Dolleris: Danm.s. boghandlere, 1912 329-32. Artur G. Hassø:Den danske boghandlerforen.s. hist. 1837-1937, 1937. Inger Simonsen: Den danske børnebog, 1942 (2. opl. 1966).Aleks. Frøland: Bøger, bogsalg,boghandlere omkr. 1875, 1969. Samme: Dansk boghandlers hist., 1974.