Christian Due

CHRISTIAN DUE,

yngste Søn af Carsten Sch. Due, er fød 13. December 1805, 1818

Søkadet, 1823 Sekond-Lieutenant, 1841 Kapt. Lieut., 1833 Ordonnance

Officer hos Carl Johan, 1840 Navigations Examinator i

Trondhjem, 1849 Indroulleringschef og Overlods i Trondhjems

Distrikt, 1856 Ridder af Nederlandsk Løve-Orden, 1860 Ridder af

Sværd-Ordenen. 1831 Lærer i Artillerie ved Søkadet Institutet,

1833 til 1843 ved Kystopmaalingen i Nordland og Finmarken,

1828—30 fulgte han Professor Hansteen paa Reise til Sibirien,

1834 Medlem af Vid. Selskab i Trondhjem, 1831 af physiografiske

Forening i Christiania, 1829 af Videnskabs Academiet i Moscau.

1826—1828 Elev af Høiskolen i Christiania. Udgivet: Nær- corresponderende

Høider til Tidsbestemmelse til Søes, nær Middag,

efter Prof. Hansteen, Kart over norske Kyst fra Fleina til Tanahorn.

Gift 1833 med Marie Hall, født 1809, død 21. Octbr. 1887.

Har 2 Børn, Hanna, ugift, Clara, gift med Consul O. K. Lysholm.

Havde desuden en Datter**Antonie, der døde 1854, 20 Aar gammel.

En af Hr. Indroulleringschefen mig velvilligen meddelt

Beskrivelse over Reise i Sibirien lyder ordret saaledes: «Afreiste

først i Mai 1828 fra Christiania, over Stockholm, Petersborg,

Moscau, Nishne-Novgorod, Kasan til Jeratorinenborg i Ural; derfra

mod Nord langs Ural og tilbage. Kom til Tobolsk i October

og blev der til Januar 1829. Lagde Veiene over Tomsk, derfra

reiste jeg alene til Narym og tilbage til Tomsk; fortsatte Reisen til

Irkutsk, hvor vi ankom sidst i Januar. Vi vare nu reiste 770 norske

Mile fra Norge. Fra Irkutsk reiste vi over Baikal til Mai-mudshin

i China og tilbage til Irkutsk. Under Observationer, midt

paa Baikal-Søen, i 28° Kulde, nødt til at ligge paa Isen, paadrog jeg mig en Sygdom, der holdt mig i Sengen flere Uger. Efter

Sygdommen reiste jeg alene nordover til Jakutsk, da Hansteen ansaa

denne Reise for besværlig for sig. Reisen til Jakutsk kunde

nemlig ikke foretages uden enten paa Floden Lena paa Isen eller

om Sommeren i Baad.

Jeg reiste frå Jakutsk i Marts, paa Isen hele Veien, mangesteds

uden Vei og med 5 og 6 Heste foran Slæden. I Nærheden

af Jakutsk begyndte Floden at stige over Isen og jeg kjørte da de

6 norske Mile i Vand, alenhøit, siddende paa Taget af min Slæde.

Reisens Plan var at gaa Nord over til Lena-Flodens Munding;

jeg reiste derfor strax frå Jakutsk til Vilui, en Landsby 110 norske

Mile frå Jakutsk. Her var ingen Vei, Sne i flere Alens Dybde i

Opløsning og som en Følge heraf var Reisen i høi Grad besværlig.

Ankommen til Vilui, var Tunguserne' trukne sydover med sine

Hunde og Rener, jeg kunde derfor ikke komme videre med mindre

jeg vilde vente til Lena-Floden gik op og det gik ikke an.

Jeg vendte derfor tilbage til Jakutsk og havde nu et Otium af en

Maaned til Lena-Tilbagereisen kunde begynde. Lena blev

ikke passabel førend efter St. Hans Tid. Jakutsk er et af de koldeste

beboede Steder, — Middeltemperaturen for Aaret er 5,3°

Reaumur. Jorden er Frossen i 2 a 3 Alens Dybde, og Vand findes

derfor ikke i Brønde eller Kilder. Et Forsøg paa at grave Brønd

saae jeg og fandt, i 20 Alens Dybde. 5,5° Kulde. Reaumur. Lena-

Floden er i Flomtiden 2 norske Mile bred og oversvømmer da

Lavlandet mod Jakutsk såa at denne By, som ellers ligger l y2

norsk Mil fra Flodens sædvanlige Seng, ligger i Flomtiden lige ved

Elven. Vand maa for Vinterbrug kjøres i Isblokker fra Lena og

stables i Husene. Kjeldere graves ikke for som hos os at bevare

for Kulde, men for at fryse Levnetsmidlerne, der saaledes kunde

bevares aarviis, frosne i Kjelderne.

I Februar er Middeltemperaturen -K- 35° Reaumur. Desuagtet

er her om Sommeren en yppig Vegetation, alenhøit Græs, deilige

Blomster, store Ur-Skove af sibirisk Ceder, Furru, Gran og andre

Trær. Reisen fra Jakutsk syd over foretoges i Baad med Forspand

af Heste, der trak Baaden langs Stranden. Nat og Dag gik

Reisen, umaadelig besværlig, plaget indtil Yderlighed af Muskitos,

Myg og Qvaks. Dertil daarlig Proviant og liden Anledning til at

CHRISTIAN DUE 315

fordrive Tiden. Fra Lena gjorde jeg en Afstikker til Olekma, en

Biflod til Lena, 40 Mile mod Syd i en Birkenæver Kano, der rummede

8 Mand. Her blev jeg næsten qvalt af en Skovbrand, der

udbrød paa Tilbagereisen og som løselig anslaaet maa have raset

paa et Strøg, større end Akershus Stift, da jeg observerede den

samme ved Reisen paa Lena. Endelig kom jeg tilbage til Irkutsk,

derfra fortsatte jeg Reisen til Jeniseisk, hvor jeg traf Hansteen i

August 1829.

Fra Marts 1829 til August havde jeg reist:

Fra Irkutsk til Jakutsk ................................. 308 norske Mile

Fra Jakutsk til Velui ................................. 110 « «

Tilbage til Jakutsk ................................. 110 « «

Fra Jakutsk til Irkutsk ............................... 308 « «

paa Olekma ........................................ 80 « «

Fra Irkutsk til Jenseisk .............................. 95 « «

Tilsammen 1011 norske Mile

en ret vakker Sommertour.

Fra Jeniseisk fortsattes nu Tilbagereisen, dennegang over

Barna-ul til Semipolatimsk, langs den kirgiske Grændse til Omsk,

gjennem Ural til O r e n b o r g (Orenburg). Her traf vi den fra

Asien for første Gang tndførte Colera morbus og blev i Orenborg

paa Grund af Carentainen forhindret fra at fortsætte Reisen.

Først i Januar 1830 kom vi afsted derfra, reiste igjennem

Stepperne, med Kameler og Heste til Astrakan og skulde derfra

med Dampskib have gaaeMil Baku og Tiflis men vare nu komne

for seent. Isen laa og vi maatte derfor vende tilbage til Norge over

Moscau og Petersborg. Til Norge ankom vi i Juni 1830 efter 2

Aar og 2 Maaneders Fravær.

Reisen var i det Hele yderst interessant, men ogsaa i høi

Grad besværlig. Mange Savn og megen Møie. I Seng sov jeg

ikke og ikke heller Hansteen, fra Moscau i Juni 1828 til Mai 1830.

Vort Natteleie var en haard Madrats lagt paa Gulvet, Vatsækken

til Hovedpude og et Teppe om Sommeren og vore Peltse om Vinteren

til Overdække. Observationerne, Reisens Formaal, foretoges

om Vinteren i indtil 36° Kulde, deels staaende, dels liggende

med omviklede Skruer, da Kulden brændte Fingrene. Værst var

de astronomiske Observationer, der fordrede længere Tid, og Brugen af Kikkerterne tog Huden bort omkring Øiet, da Messingen

ikke kunde overdækkes.

Levemaaden var yderst slet paa Reisen og luxuriøs i Byerne,

hvor der ydedes os stor Gjestfrihed».

Herr Due har saaledes i Sandhed prøvet og seet meget af

Verden. En nærmere Beskrivelse af Hansteens Reise i Sibirien

er forøvrigt forlængst udgivet af denne Videnskabsmand seiv. Vi

have kun her at opbevare følgende Udtalelse der findes i et engelsk

Tidsskrift ang. Professor Hansteens sibiriske Reise. Den

lyder saaledes:

«Skjønt indskrænket i finantsiel Henseende, har Norges Storthing

bevilget Professor Hansteen! en Sum af ikke mindre end

£ 3000 Stig. (dengang validerende noget over 18000 Sp.) til

Udførelsen af en videnskabelig Reise i Sibirien. Denne ædle

Tillid til deres Landsmand, er rigelig blevet belønnet med en

Række af særdeles vigtige lagtagelser; og vi ere overbeviste om,,

at enhver Filosof i Europa er det patriotiske norske Folk i høi

Grad taknemmelig for et Offer til Videnskaberne, som viide være

ærefuldt endog for den mægtigste Stat».

Due 17. Mai 1893.

http://www.tfb.no/db/personalhistorie/3_7_20070227_215647.pdf

(Christian Due kom med på ekspedisjonen fordi geolog Keilhau var blitt forhindret).

Christian har berettet om møter med forviste adelige og intellektuelle under arbeidet i Sibir. Tsaren forviste mange til Sibir etter et nislykket opprør i 1825.

Årene 1833 - 1842: oppmåling av kystene i Nord-Norge, særlig Helgeland.

________________________________

Christian Due 1805-1893 Løytnant Christian Due, som er hans tittel i perioden som nærmeste reisefelle til Christopher Hansteen i Sibir, ble født i Trondheim 13.12.1805 og døde 17.05.1893. Han var utdannet sjøoffiser, og tilbød seg å være professorens ledsager etter at geologen Keilhau ble forhindret i å være med. Ifølge Hansteen hadde Due noe øvelse i bruken av astronomiske instrumenter. Senere, i årene 1833-42, arbeidet Due som detaljør og hydrograf ved oppmålingen av den nordlanske kyst. I Den norske turistforenings årbok fra 1935 finner vi på side 118-119 en morsom liten beskrivelse av Due. Tre engelskmenn som reiste langs Helgelandskysten, møtte løytnanten i nærheten av Rødøy: ”Her oppe lå det også et marinefartøi på opmåling, og da det blåste op til storm, tok presten og hans selskap – i alt 10 personer – efter dette velgjorte arbeide i den arkeologiske videnskaps tjeneste imot en innbydelse fra den kommanderende. Det var en marineløitnant av en annen type. En vakker mann i klædelig offisersuniform, beleven, elskverdig, intelligent og naturvidenskapelig interessert. Han kunde tale litt engelsk, hadde Walter Scott i sin lille boksamling ombord og spilte fløite. Da vi så også får høre at han var kjent i Sibiria, kan løitnanten ikke ha vært nogen annen enn Christian Due (1805-93), professor Hansteens reisefelle 1828-30. Hewitson er henrykt over endelig å treffe en nordmann som hadde forståelse av naturhistorie; det hadde han ikke siden han møtte den gamle presten Rynning i Snåsa”. Norsk biografisk leksikon beskriver Dues spesielle bidrag fra Sibir-reisen slik: ”D[ue] [blev] sendt av Hansteen paa en fire maaneders reise fra Irkutsk nedover Lena til Jakutsk og derfra overland til Viluisk; paa denne tur har D. utført ikke alene de magnetiske observationer, men også de nødvendige stedsbestemmelser av de punkter hvor han underveis anstillet magnetiske og meteorologiske observationer. … Reisen til Sibir har gjort et dypt indtryk paa D. Ofte i sine brev til Hansteen fra senere aar nævner han enkelte oplevelser, især fra sin reise paa Lenafloden”. Brevene som er publisert på denne websiden har ikke tidligere vært tilgjengelig for det brede publikum. De er avskrifter av håndskrevne brev som Christian Due sendte fra Sibir. Originalbrevene befinner seg på Universitetsbiblioteket i Trondheim. Spesielt interessant er det å lese om ”de ulykkelige” som Hansteen og Due kaller disse første russerne som ble forvist til Sibir. Due har et eget kapittel om dem i sin brevsamling. I Jakutsk traff han en av de forviste, og forteller: ”Jeg stødte eengang i det indre Sibirien paa en ulykkelig Forviist af høi Stand; uagtet vi vare aldeles ukjendte faldt han mig ved første Øieblik om Halsen og den 45 aarige Mand græd som en barn. I 3 Aar havde han ikke seet eller talt med et Menneske, der kunde siges at ligne ham, med hvem han kunde meddele sig, som følte med og for ham, i 3 Aar havde han i Ordets egentligste Forstand ikke talt, uden nogle faa Ord til den, der hjalp ham at bestyre hans tarvelige Huusholdning. Jeg kom til ham om Aftenen og i de to Timer vor første Samtale varede talte han mere end han i alle de 3 forløbne Aar havde talt og den næste morgen fandt jeg ham aldeles syg, hæs og næsten maalløs.” Noen av disse ulykkelige var ”dekabristene”, adelsmenn som ble forvist til Sibir i 1825 etter et mislykket opprør mot den russiske tsar. Disse har senere fått heltestatus i Russland, og har fått to museer tilegnet seg i Irkutsk. Både Hansteen og Due har i sine skrifter en del beskrivelser av møter med noen av disse forviste, og slike tidsaktuelle skildringer er sjelden vare på norsk. Christian Due var en habil maler og tegner, og det er sannsynlig at han kom tilbake til Norge med mange tegninger fra reisen. Dessverre ser det ut til at disse er tapt. Anne-Mette Vibe

__________________