Christian Ferdinand Monrad

http://runeberg.org/dbl/11/0446.html

1835 Student paa Sorø Akademi, underviste der i flere Aar og blev 1838 Lærer hos Institutbestyrer Carlsen i Kjøbenhavn, med hvem han virkede til Oprettelsen af en Industriskole. Imidlertid studerede han baade Theologi og Filologi, men maatte 1842 af Helbredshensyn tage Ophold i Nexø som Huslærer. 1846 blev han Dansklærer ved Mariboes Danekvindeskole og ved sammes Realskole, og 1851 udnævntes han til Adjunkt, 1854 til Kollaboratør ved Flensborg lærde Skole. Her udgav han 1853 en dansk Formlære og 1858 en dansk Syntax til Skolebrug. Han underviste tillige i Mønsters danske Pigeskole og overtog senere denne Skole. 1864 blev han afskediget fra Latinskolen, men blev i Flensborg og fortsatte her sin Skolevirksomhed til 1878, da han overtog Redaktionen af <Nordslesvigsk Søndagsblad>. For øvrigt deltog han med stor Iver og Nidkjærhed i den nationale Bevægelse i Sønderjylland og var i mange Retninger en forstandig Raadgiver for Sønderjyderne. Navnlig arbejdede han lige til sin Død, 1. Juni 1889, utrættelig i den 1881 stiftede <Forening til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig>, i hvis Bogudvalg han var Formand. Han blev 1849 gift med Anna Thorine Thorsen (f. 1820), Datter af Toldbetjent Thor T.

Erslew, Forf. Lex. Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. Sønderjydske Aarbøger 1890, S. 27. Dagbladet 5. Juni 1889.

H. R. Hiort-Lorenzen.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0236.html

Monrad, Christian Ferdinand, sønderjysk Skolemand, f. i Grejs 10. Decbr 1815, d. i Flensborg 1. Juni 1889, hørte til en gammel sønderjysk Præsteslægt, der allerede træffes paa Als i det 16. Aarh. Hans Fader var Præst i Grejs, siden i Mern ved Præstø; han selv gennemgik Sorø Akademi i dets Glanstid og blev 1835 Student derfra. Han tilbragte derpaa en Række Aar, dels med Lærervirksomhed, dels med Studier, men førte ikke disse frem til nogen Embedseksamen. 1846 blev han Lærer i Dansk ved Mariboes Realskole og den med denne forbundne »Dannekvindeskole« i Kbhvn; men 1851 ansattes han ved Flensborg Latin- og Realskole, hvor han 1854 blev Kollaboratør (Overlærer). Senere overtog han ved Siden af denne sin Hovedvirksomhed en privat dansk Pigeskole i Flensborg. 1864 blev han afskediget af de tyske Myndigheder, men forblev i Byen og fortsatte med Pigeskolen, indtil han 1878 afhændede den til en af dens Lærerinder.

Det var Begejstring for den danske Sag i Sønderjylland, der havde drevet M. til at søge til Flensborg. Ved Latin- og Realskolen dér var han en udmærket Lærer, særlig i Dansk, og hans berømteste Elev, A. D. Jørgensen, har kun Lovord for hans levende og fængslende Undervisning. Efter Fremmedherredømmets Indførelse blev han en virksom og utrættelig Deltager i Kampen for Danskheden; særlig viede han sit Arbejde til »Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig« (»Sprogforeningen«, stiftet 1880), af hvis Virksomhed han havde større Fortjeneste end nogen anden i sin Samtid. Tillige udgav han fra 1881 til sin Død »Nordslesvigsk Søndagsblad«, der fulgte som Tillæg med samtlige danske Dagblade i Sønderjylland. Endelig var han Medarbejder ved »Flensborg Avis« og ofte tillige Bladets midlertidige Redaktør, naar J. Jessen sad i preuss. Fængsel. M. arbejdede helst i Stilhed og traadte sjældent offentlig frem, men han blev til det sidste tro mod den Sag, han havde viet sit Livs bedste Kraft, og opgav aldrig Haabet om Genforeningen. Hans Grav er paa Flensborg ny Kirkegaard og prydes af en Mindestøtte, som »Sprogforeningen« har rejst. H. L. M.