Christian Hersleb Horneman, Eidsvollsmann

http://data.eidsvollsmenn.no/tng/getperson.php?personID=I22196&tree...

• Eidsvoldsmann
• Gift med sin kusine Fredrikke, datter av generalmajor Johan Hornemann

Christian Hersleb Horneman, født 10. desember 1781, fødested Trondheim, Sør-Trøndelag, død 22. juni 1860, dødssted Trondheim. Jurist og politiker. Foreldre: Justisråd, grosserer og godseier Henrik Horneman (1738–1807) og Abel Margrethe Hersleb (1747–1813). Gift i København 12.10.1810 med sin kusine Fredrikke Horneman (29.9.1787–28.11.1852), datter av generalmajor Johan (John) Thomas Horneman (1740–1825) og Sofie Amalie Krog Collin (1765–1840). Dattersønns sønnesønn av Henrik Horneman (1644–1716; se NBL1, bd. 6); far til Jacob Hersleb Horneman (1819–86; se sst.).

Christian Hersleb Hornemann var utsending til Riksforsamlingen på Eidsvoll, hvor han sluttet seg til selvstendighetspartiet. Han var stortingsmann i flere perioder og preses i Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.

Horneman ble student 1798, cand.jur. 1801 og var en tid konstituert auditør ved Kongens regiment i Helsingør og ved Kronborg festning og fra 1806 auditør ved 2. Jyske infanteriregiment. 1810 ble han byfogd i Kragerø og dessuten byskriver, veier, måler og vraker samme sted. 1815–55 var han assessor i Stiftsoverretten i Trondheim.

1814 representerte Horneman Kragerø i Riksforsamlingen på Eidsvoll. I et brev til sønnen datert 4. juli 1846 skrev han at han hadde følt at han hadde spilt en ubetydelig rolle på Eidsvoll, og at han ergret seg over at eidsvollsmannen Jacob Aall i sine erindringer hadde gitt uttrykk for at han regnet Horneman til “svenskepartiet”. At dette ikke var riktig, understøttes av at Horneman ved alle avgjørende avstemninger stemte sammen med “det norske parti”. Han talte sjelden i forsamlingen, men grep ordet for å støtte forslaget om at adelskap skulle opphøre i Norge når de dalevende adelsmenn døde, et forslag som ble vedtatt i lovs form 1821. Men han foreslo også, til den grunnlovsparagrafen som forbød varige innskrenkinger i næringsfriheten, et tillegg om å erklære eiendomsretten hellig. Dessuten hevdet han at fordelingen av lovgivende, utøvende og dømmende makt ikke måtte kunne endres uten folkets og kongens felles samtykke.

Straks etter riksforsamlingen arbeidet kong Christian Frederik med å etablere en norsk høyesterett og tilbød Horneman en plass i den, men Horneman avslo. Han ble utnevnt til overrettsassessor i Trondheim, hvor han ble til sin død. Han innehadde en rekke offentlige verv. 1816 ble han medlem av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (DKNVS) og var preses der 1833–38. Han var medlem og snart formann i representantskapet i Norges Bank fra grunnleggelsen 1816 til 1822, deretter medlem av direksjonen til 1848, og han var direktør i byens sparebank fra opprettelsen 1823. Han satt i mange år i Trondheims formannskap.1835 ble han utnevnt til ridder av den svenske Nordstjärneorden.

Horneman var stortingsrepresentant fra Trondheim 1824, 1827 og 1828, 1830, 1836–37 og 1839. Da han ble valgt til Stortinget 1845, meldte han sykdomsforfall. 1824 var han sekretær for konstitusjonskomiteen som behandlet Karl Johans grunnlovsforslag fra 1821. Horneman uttalte seg bestemt mot å gi kongen absolutt veto i lovsaker, og han forsvarte Stortingets bruk av sin lovgivende makt i adelssaken. Som medlem av konstitusjonskomiteen 1814 og 1827, leder av Stortingets protokollkomité 1830 og medlem i samme komité 1836–37 fortsatte han å våke over Grunnloven. Han mente imidlertid at Grunnloven, som ethvert menneskelig verk, ikke var så fullkommen “at erfaring aldrig skulde kunde godtgjøre det motsatte”. 1832 skrev Horneman i Morgenbladet (anonymt) en rekke bemerkninger til det nye straffelovutkastet som Lovkommisjonen hadde utarbeidet. Flere av disse bemerkningene fikk betydning for lovens endelige utforming.

I sitt testament bestemte Christian Horneman at universitetsbiblioteket i Christiania og deretter DKNVS etter ham skulle få de bøkene de selv ønsket. Hans samling skal ha omfattet ca. 10 000 bind. Begge institusjonene fikk dermed en verdifull økning av sine boksamlinger.

Verker

Etterlatte papirer

Hornemans brev, notater og regnskaper for årene 1812–49 finnes i RA, Oslo (privatarkiv 917)

Kilder og litteratur

Hornemans privatarkiv i RA (se ovenfor, avsnittet Verker)

biografi i NFL, bd. 2, 1888

biografi i Lindstøl, bd. 1, 1914

H. K. Steffens: Kragerø. Kragerø by's historie 1666–1916, 1916, s. 245f. og 258

C. Thaulow: Personalhistorie for Trondhjem by og omegn i et tidsrum af circa 1 ½ aarhundrede (omfattende ca. 1300 personer). Suppleret og udgivet af forfatterens sønnesønn, grosserer Chr. Thaulow, Trondheim 1919, s. 457–459

H. Koht: biografi i NBL1, bd. 6, 1934

S. Steen: Det frie Norge, bd. 5: Konge og Storting, 1962, s. 42

A. Kaartvedt: Det Norske Storting gjennom 150 år, bd. 1: Fra Riksforsamlingen til 1869, 1964, s. 271

H. M. Fiskaa: Gjaldker og byfogd, 1980, s. 14

A. Dybdahl: Rissa bygdebok, bd. 1: Fra de eldste tider til 1814, Steinkjer 1990, s. 310–315

Portretter m.m.

Kunstneriske portretter

Maleri (brystbilde) av Christian Horneman, 1827; p.e

Kilde: Store Norske Leksikon, artikkelforfatter Knut Sprauten ______________________________________________________

◦Christian Hersleb Horneman, Stiftsoverretsassessor i Trondhjem. Eidsvoldsm and og Stortingsmand. Ridder af Nordstjernen. Han arvede Reinskloster efter Broderen. Blev Student fra Trondhjems Sko le 1798 og tog 1801 juridisk Examen med Laudabilis. Efterat have været en Tid kst. Auditeur ved Kongens Regiment i Helsing ør og kst. Auditeur ved Kronborgs Fæstning, blev han udnævnt (14/2 1806) t il Auditeur ved jydske Inf. Regiment. Den 19/l0 1810 blev han udnævnt til Byfoged og Byskriver, samt Veier, Maal er og Vrager i Kragerø. I denne Stilling blev han valgt til Medlem af Rigs forsamlingen paa Eidsvold. Henrik Wergeland siger om Assessor H. i sin Kon stitutionshistorie: Byfoged Horneman. Stille Vand med dyb Grund, Kundskaber paa Bunden, m en som tause Fisk. I et Brev af 15/2 1858 oplyser han, at han ikke hørte til Foreningspartie t, som man havde antaget, derimod stemmede jeg overeens med Pluralitet en deri, at enhversomhelst politisk Forening med Sverige vilde blive til N orges Ulykke, og at man derfor burde vove en Kamp for at bevare Norges Sel vstændighed. Men tillige var jeg med Flere af den Mening, at denne Kamp vi stnok vilde blive haard og Udfaldet tvivlsomt, dersom ikke England - som m an haabede - vilde understøtte Norge. Uagtet der var Anledning til at faa et Embede i den nyoprettede Høiesteret , foretrak han at komme til sin Fødeby som Assessor i Stiftsoverretten, hvor til han den 24/4 1815 blev udnævnt. Dette Embede indehavde han i 40 Aar, idet han den 6/1 1855 naadigst forund tes Afsked fra samme. I den lange Tid, hvori han virkede som Embedsmand i Trondhjem, modtog h an mange Beviser paa sine Medborgeres Tillid, idet han var Byens Repræsen tant paa Stortingene 1824, 27, 30, 36 og 39. Ved Stortingsvalgene i 1832 undslog han sig for at modtage Valg; var ligel edes valgt 1845, men meldte sig syg. Da Formandskabsinstitutionen traadte i Kraft, blev han Medlem af Byens Kommunestyre og fungerede som saadan en lang Aarrække. Fra 1832-48 var han Medlem af Direktionen for Norges Bank. Ved sin Ankomst til T.hjem blev H. Medlem af Videnskaber nes Sel- skab, og han var Selskabets Vice-Præces fra 1829-33 og dets Præces fra 1833-38. Han blev den 7/9 1835 under Kongens Ophold i Trondhjem Ridder af Nord- stjerneordenen. I sine senere Aar trak han sig tilbage fra det offentli ge Liv og døde 22/6 1860 i Hornemansgaarden, hvor han var født, og som da i 100 Aar havde været beboet af Fader og Søn. Ved sin Karakters sjeldne Renhed og Humanitet erhvervede h an sig en udelt Agtelse, som længe bevarede ham i hans Medborgeres Erindring. Familien havde gjennem flere Slægtled inden sin Midte havt store Bogel skere og ivrige Samlere. Da den Enkeltes Samling ved Arv var bleven bevaret i Familien og igjen for øget af de senere Eiere, fremstod derved efterhaanden et hertillands v istnok enestaaende Familiebibliotek, der omsider talte ca. 10,0 00 Bind. Assessor Hersleb Horneman havde Biblioteket i sin Varetægt. I sin sidst e Vilje bestemte han: at Universitets-Biblioteket og dernæst Videnskabsselsk abets Bibliotek i Trondhjem skulde have Adgang til uden Betaling at udvæl ge de Bøger, de maatte ønske. Universitets-Biblioteket erholdt derved en stor og værdifuld Forøgelse, na vnlig af ældre dansk Literatur. Assessor H. blev 12/10 1810 gift med sin Kusine Fredrikke H. (Datt er af Generalmajor Johan Thomas H. ). Med hende havde han 9 Børn.

Stamtavle over Slægten Horneman, s. 10-11