David Gotlieb Klug

Is your surname Klug?

Research the Klug family

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

David Gotlieb Klug

Danish: David Gottlieb Klug
Also Known As: "Klugh"
Birthdate:
Birthplace: Werdau, Sachsen, Germany
Death: September 05, 1799 (62)
Sankt Knud, Odense , Denmark
Immediate Family:

Son of Caspar Klug and Christiane Schmidt
Husband of Anna Margrethe Elisabeth Lindegaard and Kirsten Sørensdatter Langhoff
Father of Peter Ambus Klugh; Maria Klug; Hendrich Lindegaard Klug; Christiane Cathrine Theil Klugh; Anna Margrethe Wandler and 8 others
Brother of Christian Gottfred Klug; Johanne Klug; Christiane Klug and Christian Benjamin Klug

Occupation: sadelmagermester, oldermand, Sadelmagermester i Odense, Regimentssadelmager
Managed by: Karin Møller Nielsen
Last Updated:

About David Gotlieb Klug

kilde: Skifte- og Overformynderivæsen Foredrag 01.03.2011 ved Ulrich Alster Klug

stamtavle


kilde: Et dynasti bliver til - Om David Gottlieb Klug.

citater fra bogen:

Om David Gottlieb Klug, der kom til Odense og nedsatte sig som sadelmager og giftede sig ind i en af byens gamle, velsete håndværkerslægter.

Ind- og udskrivning Om Davids barndom vides absolut intet. Det må antages, at han enten er opvokset i Sachsen og så af en eller anden grund er blevet sendt til Odense for at komme i lære, eller at hans familie har boet her i landet og han så er blevet efterladt, da familien er taget tilbage til Sachsen. I 1784 bor hans moder og de fleste af hans søskende i hvert fald i Werdau i Sachsen. Han var næsten 20 år, da han blev lærling, hvilket tyder på, at han har lært noget, måske hos et familiemedlem, uden at have fået papir på det. Under alle omstændigheder ses David indskrevet i sadelmagerlavets lavsprotokol som svend, og tre år efter er han udskrevet som svend. Det er tankevækkende, at han som den eneste lærling er indskrevet på tysk, men som alle andre udskrevet på dansk. Dette tyder på, at han ikke kunne dansk, da han blev indskrevet. For resten lærte David perfekt dansk, i hvert fald i skrift.

Hans tid som svend Det vides med sikkerhed, at David var svend i Odense fra sit giftermål i 1771 til han i 1776 løste borgerskab, dvs. blev selvstændig sadelmagermester. Hvor han fandt ansættelse, fra han blev udlært i 1757, og til han blev gift, vides ikke, men fra skiftet efter ham, vides det, at hofsadelmager Bræmer i Kbh. var hans gode ven. Dette og det faktum, at Davids kone var opvokset i København, kunne tyde på, at David som svend har været ansat hos hofsadelmager Bræmer i Kbh.

David vælger sin kone Davids kone var Anna Margarethe Elisabet Lindegaard, datter af handskemagermester Hendrich Mortensen Lindegaard og første hustru Johanne Jørgensdatter Ambus. Hun var født og døbt i Odense, men efter den sidste af forældrenes, faderens, død i 1761, blev hun taget i huset af sin morbroder i København, Sr. Peder Jørgensen Ambus, der var klejnsmedemester og som giftede sig til huset Nyhavn 1, som står endnu. I vore dage håber man på tilfældigt at møde en passende partner, men på Annas og Davids tid var mulighederne i det solide håndværkerlag, som de tilhørte, noget mere begrænsede. Ofte mødte man sin tilkommende ægtefælle gennem venner eller slægtninge, hvis da ikke lavet fungerede som Kirsten Giftekniv. Davids vens, hofsadelmager Peder Bræmers kone var en niece til Peder Ambus' kone, og det må være gennem denne nære familie-relation, at David har lært Anna at kende.

Rige, lille pige Anna var et godt parti. Hun havde arv både efter sin fader og sin moder stående dels som en panteobligation i sin farbroders gård i Odense, dels som midler i Odense bys Overformynderi. I alt fik han med hende omkring 400 Rdl. samt en kakkelovn, en kiste med Annas afdødes moders gangklæder, et komplet sengested med omhæng og linned, noget sølvtøj, bl.a. et hovedvandsæg. På den anden side har morbroder Peder og fætter Peder kendt David som en dygtig og fornuftig ung mand, og de kan næppe være blevet gift uden morbroderens udtrykkelige samtykke.

Sct. Knuds Kirke i Odense David og Anna blev gift i 1771 i Sct. Knuds kirke i Odense, den kirke, hvor Anna næsten 18 år før var blevet døbt. Det kan virke mærkværdigt, at de bliver viet i Odense, når Annas barndomshjem fandtes i Kbh, men de har sikkert vidst, at de ville bosætte sig i Odense, og desuden kan midlerne i overformynderiet i Odense have haft betydning, idet vielsesattesten berettigede David til at få udbetalt sin kones arv.

At Anna var opdraget i et meget gudeligt hjem, ses af, at hendes tante, Madame Ambus, Karen Haagensdatter født Due, havde stolestade ikke bare i Sct. Nicolai kirke, som deres bopæl hørte under, men også i Helligåndskirken, så hun kunne høre prædikenerne begge steder. Eftersom konfirmationen fra 1736 til 1857 var lovpligtig, må Anna være blevet konfirmeret, og det sandsynligvis i København, men det har ikke været muligt at finde vidnesbyrd om dette i kirkebøgerne.

Arven fra Onkel Annas morbroder i København, den før nævnte Peder Jørgensen Ambus var gift to gange. Først med Gertrud Andersdatter Refsted, anden gang med Karen Haagensdatter Due. Han fik ikke børn i nogen af disse ægteskaber, hvorfor han sammen med sin anden kone valgte at skrive testamente. I 1753 bestemte de, at den længstlevende skulle hensidde i uskiftet bo, og når den længstlevende også var død eller ville indgå nyt ægteskab, så skulle boet deles lige efter loven, dvs. Peders familie skulle arve hans halvdel af fællesboet, og Karens familie ligeledes hendes halvdel. Hvis den førsteafdødes arvinger forlangte at få deres arv straks, når deres slægtning var afgået ved døden, skulle de dog ikkun dele 10 Rigsdaler. I 1771 bekræftede ægtefællerne deres testamente. I 1776 døde Peder og Karen med en uges mellemrum, og de blev stateligt begravet, idet der var tre præster tilstede.

ved begravelserne, der var bestilt vogne til klejnsmedelavets medlemmer og vi får at vide, at ligstenen skal aftages for at graven kan graves, og det er nærliggende at dette gravsted er det, hvori Peders første kone blev begravet. Da der var mange fraværende arvinger, og man i øvrigt ikke havde vished for, hvem arvingerne efter Peder i det hele taget var, trådte skifteretten til. Selvfølgelig med sædvanlig behandling af boet, men derud over også med henblik på at få klarlagt samtlige arvinger på Peders side. Man havde hørt, at hans niece var gift i Odense med Sr. David Klug, men var der flere arvinger? Først forhørte man sig i Odense, og et par af byens borgermadammer mødte op på rådhuset for under ed at lade optage et tingsvidne, hvor de angav, at salig Henrich Lindegaard og hustrue Johanne Jørgensdatter (Ambus) havde haft kun ét barn, der overlevede dem, nemlig den Anna, som var David Klugs kone, men at Johanne Ambus i øvrigt var fra Bogense. Nu skrev man præsten i Bogense til, som så gennemgik Bogense kirkebog og fandt, at Johanne havde haft syv søskende, at deres forældre var klejnsmed Jørgen Michelsen og hustru Anna Elisabeth Pedersdatter, hvilken sidste døde i året 1750 som enke efter klejnsmed Christen Olufsen '96 dette ægteskab var dog barnløst. Af de otte børn døde fire som små, og foruden Johanne og Peder, var der sønnerne Michel og Jørgen, hvor tingsvidnet fra Odense oplyste, at den ene var død som klejnsmedelærling i Odense, den anden som klejnsmedesvend i Bergen i Norge. Eneste arving efter Peder var således David Klug, som arvede på sin kones vegne. Boets effekter og ejendom, Nyhavn 1 i København, blev bortsolgte på auktion, og når boets gæld og udgifterne til skiftehold droges fra indtægterne, blev der 2.570 Rdl. til deling imellem arvinger, hvoraf David Klug modtog den ene halvdel, nemlig 1.285 Rdl. Det ses af dokumenterne til skiftet, at David havde ladet prokuratoren, Hr. Arp. byde på diverse finere genstande ved auktionen, som i øvrigt strakte sig over tre dage. Han købte nogle sølvørenroser, som ikke siden findes nævnt, så mon ikke Anna siden fik dem med som smykker i graven?

Og han købte en æbleskivepande, en potageske af københavnsk prøve (dvs. stadsgarduien havde prøvet sølvets lødighed og som bevis på, at det holdt de befalede 83,3 % sølv stemplet skeen med sit mærke og byens tre tårne). Han købte også en flødeske, et hovedvandsæg, to snustobaksdåser, den ene af skildpadde, en gylden ring med stene, diverse servietter og linned. Det er sikkert arven efter Peder Ambus, som har sat David i stand til at købe sig en ejendom i Odense.

Indtil 1776 boede David med familie i et hus i Vestergade i Odense. Formentlig har familien boet til leje. Men efter modtagelsen af sin kones arv efter hendes før nævnte morbroder, køber David i 1778 en ejendom på Vindegade i Odense. Den var på 19 fag og havde både sidehus og baghus og bag dette en hauge, dvs. en køkkenhave. Forhuset var i to stokværk, altså med fuld første sal, gården var opført i bindingsværk og har sikkert var af samme type, Dette hus bliver nu rammen om familiens hjem frem til 1802, hvor Davids enke sælger ejendommen til anden side.

Husbond, madmoder og folk David førte en stor husholdning. Foruden ham selv og hans kone, så skulle de levende af deres i ægteskabet 13 fødte børn selvfølgelig også bespises flere gange om dagen, og så havde man indtil 1781 David broder, garversvenden Chr. Benjamin Klug boende. Der til kommer barnepigen, malkepigen og værkstedets tre-fire svende og to lærlinge. Altså i alt indtil Annas død i 1794 en 12-14 personer, der boede og arbejdede sammen. Da David året efter Annas død, dvs. i 1795, havde giftet sig igen med enken Kirsten Sørensdatter Langhof, der da var 45 år og enke efter tredje ægteskab, blev husstanden forøget med hendes fem børn, der fulgte med hende. En husbond havde stor myndighed over sit tyende, som bestod af alle de før nævnte ansatte, men han havde også pligt til at føde dem, udbetale dem deres løn og til at sørge for lægehjælp og evt. medicin til dem, hvis de blev syge. Han skulle også sørge for deres begravelse, hvis de døde.

En farlig leg I december 1795 må det have været ret hård frost. På en af månedens første dage løb Davids søn Johan Gotefried og læredrengen Poul Hansen på skøjter på Odense å. De to drenge har sikkert været legekammerater, og det er rart at se, at de må have haft noget fritid; hvis de da ikke havde sneget sig bort uden at få lov…. Under alle omstændigheder kunne isen ikke holde, og de to drenge druknede. Skøjteløb har altid været farligt, hvis isen var for tynd. Måske er den ene druknet, fordi han ville hjælpe den anden op af vandet; det er i hvert fald en plausibel teori. Da jeg fandt notitsen i kirkebogen udfor drengenes begravelsesindførsel, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor skrækkeligt det må have været for David, ikke bare at miste en søn, men også sikkert at have været skyld i, at en anden familie mistede en søn. Tænk, hvad han må have gennemgået, da han begav sig til drengens familie med det sørgelige budskab. Men i lavsprotokollen står der ved drengens indskrivning som lærling, at han er en forældreløs dreng. Om han havde anden familie, ved jeg ikke, han blev sat i lære af baron Iuel-Brockdorff til Valdemarslot på Tåsinge.

Alle er lige i døden Godt nok siges det, at alle er lige i døden, men det gælder altså først, når man i ånden farer op til Gud. Selv i døden, dvs. ved begravelsen og så længe ens gravplads fandtes, var man ikke lige. Det fineste sted at blive gravlagt var under kirkegulvet eller i et af kirkens kapeller. I kirken blev den deciderede overklasse gravlagt, f.eks. adelen. Dernæst kom kirkegårdens jord, hvor borgerlige havde gravsteder. Denne jord var delt i fem klasser, nemlig første part jord, anden part jod, tredje part jord, fri jord og de fattiges jord, hvor første part jord var det dyreste og sikkert den tættest på kirken. I første part jord blev Davids og Annas børn, der døde som små begravet, og her gravlagdes de også selv. Læredrengen med det ulykkelige endeligt blev også begravet i første part jord, idet han blev begravet sammen med Davids søn Johan Gotefried.

En god overlevelsesprocent Endnu sidst i 1700-tallet var det kutyme, at et ægtepar fik lige så mange børn, som konen kunne undfange og føde. Således også Anna, som blev moder til 13 børn. Det var lige så almindeligt, at en hel del af børnene døde; det er nok også forklaringen på, at folk fik så mange børn, man vidste jo aldrig, hvilke eller hvor mange børn, der overlevede. Af Davids og Annas 13 børn overlevede de 8 moderen og 7 faderen. De fire sønner kom alle i sadelmagerlære. Ved Annas død i 1794 var endnu ingen af børnene blevet gift, og hun nåede derfor aldrig at se nogen af sine 45 børnebørn, selvom hun døde efter 23 års ægteskab.


http://www.dannebrog.biz/klug.html

Slægten i Danmark

4. David Gottlieb2 Klug (Nn1) blev født 17.09.1736 i Werdau, Sachsen, Tyskland, og døde 05.09.1799 i Odense, Sct Knuds Sogn. Han giftede sig med (1) Anna Margarethe Elisabet Lindegaard 15.11.1771 i Odense, Sct Knuds Kirke1, datter af Henrik Lindegaard og Johanna Ambus. Hun blev født før 31.03.1754 i Odense Kbs, Sct Knuds S, og døde før 02.07.1794 i Odense Kbs, Sct Knuds S. Han giftede sig med (2) Kirstine Sørensdatter Langhoff 11.02.1795 i Odense, Vor Frue Kirke1. Hun blev født 1750 i Odense kbs, Vor Frue S, og døde før 25.08.1810 i Odense kbs, Sct Knuds S.

Mere om David Gottlieb Klug:

Begravet: 10.09.1799, Odense, Sct Knuds Kgd

Stilling: Sadelmagermester i Odense, Regimentssadelmager.

Mere om Anna Margarethe Elisabet Lindegaard:

Begravet: 02.07.1794, Odense Kbs, Sct Knuds Kgd

Døbt: 31.03.1754, Odense Kbs, Sct Knuds K

Mere om David Klug og Anna Lindegaard:

Ægteskab: 15.11.1771, Odense, Sct Knuds Kirke1

Mere om Kirstine Sørensdatter Langhoff:

Begravet: 25.08.1810, Odense, Sct Knuds Kgd

Døbt: 20.09.1750, Odense, Vor Frue Kirke

Mere om David Klug og Kirstine Langhoff:

Ægteskab: 11.02.1795, Odense, Vor Frue Kirke1

Børn af David Klug og Anna Lindegaard:

+ 7 i. Peder Ambus3 Klugh, født før 26.08.1772 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død 06.09.1832 i Odense Kbs, Sct Knuds S.

8 ii. Christiane Cathrine Klugh, født før 22.07.1774 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død 08.1781 i Odense Kbs, Sct Knuds S.

Mere om Christiane Cathrine Klugh:

Begravet: 24.08.1781, Odense Kbs, Sct Knuds S1

Døbt: 22.07.1774, Odense Kbs, Sct Knuds S1

9 iii. Johanne Klugh, født før 11.03.1776 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død 07.1776 i Odense Kbs, Sct Knuds S.

Mere om Johanne Klugh:

Begravet: 23.07.1778, Odense Kbs, Sct Knuds S

Døbt: 11.03.1776, Odense Kbs, Sct Knuds S

+ 10 iv. Maria Klugh, født før 09.03.1778 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død 28.01.1847 i Middelfart Kbs.

+ 11 v. Johanne Klugh, født før 31.03.1780 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død 08.02.1850 i Horsens Kbs.

12 vi. Johan Gotefried Klugh, født før 19.10.1781 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død før 04.12.1795 i Odense Kbs, Sct Knuds S.

Mere om Johan Gotefried Klugh:

Begravet: 04.12.1795, Odense Kbs, Sct Knuds S

Døbt: 19.10.1781, Odense Kbs, Sct Knuds S

+ 13 vii. Proprietær Hendrich Lindegaard Klugh, født før 29.09.1783 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død 24.03.1860 i Linå S, Gjern Hrd, Skanderborg Amt.

14 viii. Johan Christoffer Klugh, født før 20.07.1785 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død før 24.11.1785 i Odense Kbs, Sct Knuds S.

Mere om Johan Christoffer Klugh:

Begravet: 24.11.1785, Odense Kbs, Sct Knuds S

Døbt: 20.07.1785, Odense Kbs, Sct Knuds S

15 ix. Dreng Klugh, født før 26.10.1786 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død før 26.10.1786 i Odense Kbs, Sct Knuds S.

Mere om Dreng Klugh:

Begravet: 26.10.1786, Odense Kbs, Sct Knuds S

Døbt: 22.10.1786, Odense Kbs, Sct Knuds S

+ 16 x. Johan Christoffer Klugh, født før 28.01.1788 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død 19.08.1841 i Odense Kbs, Sct Knuds S.

+ 17 xi. Christiane Cathrine Klugh, født før 02.07.1790 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død 13.03.1858 i Odense Kbs, Sct Knuds S.

+ 18 xii. Ana Margrethe Klugh, født før 02.02.1792 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død 19.04.1865 i Kbhvn, Garnisions S.

19 xiii. David Gotlieb Klugh, født 17.05.1793 i Odense Kbs, Sct Knuds S; død før 10.06.1797 i Odense Kbs, Sct Knuds S.

Mere om David Gotlieb Klugh:

Døbt: 21.06.1793, Odense Kbs, Sct Knuds S

--------------------------

gert thiele

view all 17

David Gotlieb Klug's Timeline

1736
September 17, 1736
Werdau, Sachsen, Germany
1772
1772
Sankt Knud, Odense, Denmark
1774
July 22, 1774
Odense Kbs, Sct Knuds S
1776
March 11, 1776
Odense Kbs, Sct Knuds S
1778
March 9, 1778
Odense
1780
March 31, 1780
Odense Kbs, Sct Knuds S
1781
October 19, 1781
Odense Kbs, Sct Knuds S
1783
1783
Odense kbs, Sct Knuds S, Denmark
1785
July 20, 1785
Odense Kbs, Sct Knuds S