Elise Katinka Rasmussen

En avis skrev: "Forhv. lyngfoged Emil Rasmussen, Horbelev, har mistet sin hustru, fru Elise Rasmussen, der er død i hjemmet efter længere tids tiltagende svagelighed. Fru Rasmussen, der fyldte 70 år den 17. november, var fra Østfalster og fik ved giftermaalet sit første hjem i Eskildstrup. Senere boede ægteparret i Nykøbing F., indtil de blev ansat under Det classenske Fideikommis, en kort tid med tjeneste i skoven, indtil de flyttede ind i lyngfogedboligen paa Horreby Lyng, hvor den egentlige livsgerning faldt. Det er svært at vurdere fru Rasmussens livsgerning højt nok, for dels var hun en sjælden dygtig kvinde, og dels havde hun langt større belastning som moder end de fleste. I hjemmet paa Horreby Lyng voksede 13 døtre og 2 sønner op i trygge og gode kaar. Af børnene er 13 bosat her i landet, mens en datter bor i Sverige og en datter har sit hjem i Amerika."

En anden avis skrev: "Fhv. lyngfoged under Det classenske Fideicommis Emil Rasmussen, har haft den sorg at miste sin hustru, Elise Rasmussen, der godt 70 aar gammel er afgaaet ved døden paa Centralsygehuset i Nykøbing F. For et par aar siden, da Emil Rasmussen lagde op, flyttede de ind i et hus i Meelse, lige i Skellet til Horbelev kommune, og her havde de indrettet dem et hyggeligt hjem. Elise Rasmussen var en meget dygtig kvinde og hun naaede i maj maaned at holde guldbryllup med sin mand. Af den store børneflok, der kom i hjemmet, efterlader hun sig 15 levende børn, 13 piger og to drenge."

Avisen efter begravelsen: "Under stor deltagelse blev fhv. lyngfoged Emil Rasmussens hustru, fru Elise Rasmussen, Meelse, begravet fra Horbelev kirke, hvortil der var sendt et væld af blomster og kranse. Ved baaren talte sognepræst E. O. Petersen, Moseby, ud fra evangelieteksten til sidste søndag i Lucas ev. "Solopgangen fra det høje vil besøge os for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge" og mindede om, at Jesus "for at frelse os af nøden, steg her ned med kærlighed, stærkere end døden". Deri laa trøsten, at frelseren, Jesus Kristus, var stærkere end døden; det trængte man netop til at tænke paa, naar sorgen kom med døden. I sine personlige mindeord skildrede præsten den bortgangne som den gode hustru og mor for sin store børneflok, den flittige, arbejdsomme og stræbsomme mor, der efterlod sig en tom plads, der ikke blev let at fylde. Medfølelsen samlede sig især om ham, der nu sad tilbage efter det gode samlig gennem mange aar."