Frands Lykke, til Overgaard, Kokkedal, Hevringholm, Nielstrup og Rugaard

• Lykke, Frands, o.1591-1655, til Overgaard, Søn af ndfr. nævnte Henrik L. til Overgaard.

Den 5 aarige Udenlandsrejse (1606-11), der afsluttede hans Uddannelse og med længere Ophold i Leipzig, Strasburg og Paris førte ham gjennem Tyskland, Schweits og Frankrig, endte samtidig med, at hans Fader døde, og i det han saaledes strax kunde tiltræde sin Del af den betydelige Arv, følte han sig ikke opfordret til at indtræde i Hof- eller Statstjenesten, ja han vedblev hele sit Liv at være Privatmand, naar undtages, at han i et Aar (1647-48) sad som Lensmand paa Dronningborg.

Han deltog selvfølgelig i Stændermøderne og indtog ved flere Lejligheder en ret fremtrædende Stilling som en af den jyske Adels Repræsentanter, men hans Betydning ligger i hans Rigdom.

Til Arven efter Forældrene kom efterhaanden Arv efter alle hans Søskende, nemlig 2 Brødre, der døde unge, og den ovfr. nævnte Søster Anne L., hvis eneste Datter var død før Moderen, og hans Giftermaal (1621) med Lisbet Brock (f. 1603 d. 1652), en Datter at Eske B. (III, 86), forøgede hans Rigdom, saa at han ved sin Død (1655) ejede o. 8000 Tdr. Hartkorn. Hans aarlige Indtægter ansloges mod Slutningen af hans Liv til 16-20000 Dlr. Med megen Omhu og Indsigt skal han have styret sine mange Gaarde, i Skaane Ellinge og Ørtofte, som han dog begge skilte sig ved, i Sjælland Svanholm, Kindholm og Gisselfeld, paa Laaland Kjelstrupgaard, i Fyn Rantzausholm, Brændegaard, Flintholm og Rødkilde, i Jylland Kokkedal, som han solgte, Rødslet, som han tilkjøbte sig 1649, Ovegaard, Skjern, Overgaard, Hevringholm, Nielstrupgaard, Rudgaard (Rygaard) og Estruplund.

Det var sikkert med Tanken rettet paa alle disse Herregaarde, at Christian IV paa sine sidste Dage var saa ivrig for at faa et Parti i Stand mellem sin kjære Søn Ulrik Christian Gyldenløve (VI, 340) og F. L.s eneste Datter, der da kun var et Barn paa 11-12 Aar, en Plan, som Kongens snart paafølgende Død imidlertid kuldkastede. Foruden denne Datter, Christence L., som blev gift med Frands Brockenhuus (III, 109) og Fred. v. Arenstorff (I, 320), efterlod F. L. sig en eneste Søn, den ulykkelige Cai L. (s. ovfr.).

Rasmussen, Optegn, om Gisselfeld S. 82 ff.

C. F. Bricka.

http://runeberg.org/dbl/10/0512.html

• Frands Lykke til Overgård (omkring 1591 – 1655) var en dansk adelsmand, søn af Henrik Lykke til Overgård.

Den 5-årige udenlandsrejse (1606-11), der afsluttede hans uddannelse og med længere ophold i Leipzig, Strassbourg og Paris førte ham gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig, endte samtidig med, at hans far døde, og i det han således straks kunne tiltræde sin del af den betydelige arv, følte han sig ikke opfordret til at indtræde i hof- eller statstjenesten, ja han vedblev hele sit liv at være privatmand, når undtages, at han i et år (1647-48) sad som lensmand på Dronningborg. Han deltog selvfølgelig i stændermøderne og indtog ved flere lejligheder en ret fremtrædende stilling som en af den jyske adels repræsentanter, men hans betydning ligger i hans rigdom. Til arven efter forældrene kom efterhånden arv efter alle hans søskende, nemlig to brødre, der døde unge, og søsteren Anne Lykke, hvis eneste datter var død før moderen, og hans giftermål (1621) med Lisbet Brock (1603 – 1652), en datter af Eske Brock, forøgede hans rigdom, så at han ved sin død (1655) ejede omkring 8000 tdr. hartkorn. Hans årlige indtægter ansloges mod slutningen af hans liv til 16-20000 daler. Med megen omhu og indsigt skal han have styret sine mange gårde, i Skåne Ellinge og Ørtofte, som han dog begge skilte sig ved, på Sjælland Svanholm, Kindholm og Gisselfeld, på Lolland Kjelstrupgaard, på Fyn Rantzausholm, Brændegård, Flintholm og Rødkilde, i Jylland Kokkedal, som han solgte, Rødslet, som han tilkøbte sig 1649, Ovegaard, Skjern, Overgård, Hevringholm, Nielstrupgaard, Rudgaard (Rygaard) og Estruplund. Det var sikkert med tanken rettet på alle disse herregårde, at Christian 4. på sine sidste dage var så ivrig for at få et parti i stand mellem sin kære søn Ulrik Christian Gyldenløve og Frands Lykkes eneste datter, der da kun var et barn på 11-12 år, en plan, som kongens snart påfølgende død imidlertid kuldkastede. Foruden denne datter, Christence Lykke, som blev gift med Frands Brockenhuus og Frederik von Arenstorff, efterlod Frands Lykke sig en eneste søn, den ulykkelige Cai Lykke.

http://da.wikipedia.org/wiki/Frands_Lykke