Frederik Anton Thiele

Is your surname Thiele?

Research the Thiele family

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Frederik Anton Thiele

Birthdate:
Birthplace: København
Death: July 29, 1859 (66)
Helligaands sogn, København, Sokeklund herred, Københavns amt, Danmark (Denmark)
Immediate Family:

Son of Johan Rudolph Thiele and Anna Koed de Hemmer
Husband of Ane Johanne Marie Jacobsen
Father of Johan Christian Thiele; Anna Sophie Thiele; Hanne Augusta Thiele; Hans Anton Thiele; Fredrik Andreas Thiele and 7 others
Brother of Hans Henrik Thiele; Andreas Thiele; Frederik Wilhelm Thiele; Just Matthias Thiele, (R.*) (D. M.); Christopher Thiele and 1 other
Half brother of Thomas Rudolph Thiele

Occupation: Instrumentmager
Managed by: Private User
Last Updated:

About Frederik Anton Thiele

https://da.wikipedia.org/wiki/Thiele_(optikerk%C3%A6de)

København, København (Staden), Store Købmagergade, Store Købmagergade 52, 1 sal, 3, FT-1840, D2354

Frederik Anthon Thiele 45 Gift  instrumentmager  

Ane Johanne Marie Jacobsen 29 Gift Hans kone

Johan Christian Thiele 8 Ugift deres Børn

Ane Sophie Thiele 6 Ugift deres Børn

Hanne Augusta Thiele 4 Ugift deres Børn

Hans Anthon Thiele 2 Ugift deres Børn

Otto Wilhelm Thiele 1 Ugift deres Børn

THIELES HISTORIE Historien bag Danmarks ældste optikvirksomhed, Thiele startede den. 21 marts 1817. Frederik Anton Thiele fik på den pågældende dato tilladelse til at: "forfærdige og udsælge samtlige til astronomien, matematikken, chymien, physikken, optikken, mineralogien og mekanikken henhørende instrumenter og redskaber”. Dermed var forretningsgrundlaget lagt for en af Danmarks ældste eksisterende detailkæder. Thiele startede fra rammerne i Købmagergade som en instrumentmagervirksomhed. Der blev produceret blandt andet kornvægte, barometre og ikke mindst briller. F.A. Thieles søn Johan Christian overtog ved faderens død i 1859 forretningen og det var her at produktion og udsalg af optikken for alvor tog et kvalitativt kvantespring. Thiele havde indtil da været en forretning som havde et fint ry for at levere kvalitetsprodukter som konkurrenter brugte som sammenlignelig målestok for et givent instruments kvalitet. Optikken var dog som branche stadig på et niveau som ikke gjorde det svært at være markedsførende. Briller var noget man købte hos isenkræmmeren og skulle man være så heldig at få fingrene i et par Thielebriller stod disse i 1 krone parret. JC Thiele havde imidlertid større ambitioner for brillebranchen. Han var tilhænger af faderens ide om at briller skulle sælges af folk der vidste noget om produktet og ikke bare af omvandrende isenkræmmere uden egentlig optikerfaring. JC Thiele satte fokus på at forbedre kvaliteten af produkterne inden for optikken. Det gjorde det naturligt at Thiele begyndte at udvide produktionen af glas og stel til også at omfatte øjenlægernes optiske instrumenter. På højdepunktet af sin karriere og midt i sit energiske arbejde med produktforbedringer døde JC Thiele pludseligt i en alder af kun 39 år i 1871. Hustruen Emma overtog uden nogen praktisk erhvervs erfaring virksomheden og måtte sideløbende med hvervet som mor til 3 små børn gøre sit yderste for at få forretningen til at overleve. JC´s død indvarslede to svære årtier for firmaet og havde det ikke været for Emmas pligtopfyldenhed og vedholdenhed havde Thiele næppe eksisteret i dag. Det lykkedes Emma at holde sammen på virksomheden i 20 år inden JCs søn, den på det tidspunkt 25 årigeFrederik Axel købte sin mor ud og blev eneejer af Thiele. Frederik Axel havde uddannet sig inden for elektrificering, men kastede sig helhjertet ind i projektet og tog uddannelse inden for optik både i Danmark og udlandet. F.A. flyttede forretningen til større rammer på Købmagergade 3, der indtil for ganske nyligt har huset Thiele. Den joviale og vellidte Frederik Axel, var i sin samtid kendt for at have talent for at tiltrække de mest kompetente medarbejdere der kunne opdrives i optikbranchen. Han vidste at nøglen til succes lå gemt i medarbejderenes kompetencer. Det princip er den dag i dag en hjørnesten i Thieles forretningskoncept. Frederik Axels liv giver stof nok til en fyldig roman, og han var en kendt samtidsfigur i København. Hans liv bød ud over meget andet, på to ægteskaber, syv børn og en malariasygdom der i den sidste del af hans karriere langsomt tvang ham væk fra den daglige drift af Thiele. Det var FAs hustru af andet ægteskab Helga, der forfattede Thieles berømte motto, ”Øjet faar hvile i brillen fra Thiele”. Da Frederik Axel endegyldigt overdrog Thiele til næste generation af familien, havde optikforretningen i Købmagergade vokset sig til en størrelse på 75 medarbejdere. Frederik Axels ældste søn Johan overtog i 1921 stillingen som administrerende direktør for Thiele. Under Johans ledelse tog firmaet en drejning væk fra den multi facetterede instrumentmagerbranche og fokuserede primært på at være Danmarks førende optiske forretning. Under Johans ledelse ekspanderede Thiele yderligere, og i 1929 åbnede Thiele sin anden butik og placerede den i Aalborg. I 1931 fik Thiele hvervet som kongelig hofleverandør og i 1938 begyndte Thiele som de første i Danmark at fremstille kontaktlinser. Tiden før krigen skitserede på mange måder det Thiele vi kender i dag. I 1942 lykkedes det Johan at få en aftale med teknologisk institut om at få optikerfaget godkendt og forme en egentlig optikeruddannelse. I 1953 blev specialoptikfaget officielt anerkendt som et selvstændigt håndværksfag, hvilket betød at man for at blive optiker skulle gennemgå et 4 årigt læreforløb inden man kunne kalde sig optiker. Johan blev den første formand for optikerforeningen og bestred denne post i foreningens første 14 år. Han blev også formand for den nordiske optikerforening og gjorde Thiele kendt i optikerkredse i hele norden. Johan var optiker med stort O, og interesserede sig gennem hele sin karriere først og fremmest for optikkens faglige udfordringer. Under hans ledelse var Thiele bl.a. også de første i Danmark der begyndte en egentlig produktion af glasøjne eller øjenproteser som det hedder i dag. Thiele var med sin ufravigelige krav til produktkvalitet presset på pris af Sygekassernes Optik (i dag kendt under navnet Synoptik), der leverede billigere briller men også af en anden kvalitet. Det blev hurtigt klart for Johan at det var kvaliteten Thiele skulle konkurrere på, da man ellers ville være chanceløs mod sygekassegiganten. Det var ikke kun produkterne men også butikken i Købmagergade der fik fokus på design og æstetik. Arkitekten Vilhelm Wohlert fik opgaven med at give Købmagergadebutikken et kompromisløst ansigtsløft. Et arbejde der fangede tidens arkitektstuderendes øjne, der ofte kunne ses beundre de smukke lokaler. Wohlerts arbejde med butikken i Købmagergade fik i 1953 den prestigiøse arkitektpris Eckersberg medaljen. Johan tiltrak også et nyt markedssegment kvinderne, briller havde indtil da hovedsagligt været et produkt båret af den mandlige halvdel af befolkningen. Aftenbladet skrev i 1952, ”Men for en kvinde er et par briller nu en så væsentlig del af hendes påklædning, at hun bør være lige så kritisk ved brillevalget som ved indkøb af kjoler, frakker, bluser osv. ”. Kunderne valgte ikke længere kun briller ud fra deres optiske egenskaber men også ud fra stil, design og æstetik. I 1967 blev Johan syg af kræft og døde efter kort tids sygdom kort før Thieles 150 års jubilæum. Johans død efterlod Thiele i en tumultarisk situation hvor aktierne var fordelt mellem legatet, hans søskende og deres efterkommere. Ingen havde aktiemajoriteten og det var uklart hvem der skulle føre familiefirmaet videre. Johan havde i sine sidste år ansat en direktør, Gunnar Ahm, der stod for den daglige ledelse. Johans søn Jens fik efter en del modstand og omveje plads i bestyrelsen med sine 4% af aktierne og en stilling som indkøber i Thiele. Thiele var presset på indtjeningen. En udvikling der dog blev ændret til sorte tal, bl.a. på grund af en række modige og fremsynede indkøb fra Jens herunder italiensk fremstillede briller i tidens hotte materiale Plastic købt direkte fra producenten uden fordyrende mellemled. Han havde under en rejse til England også fået øjnene op for de bløde kontaktlinser, der ret hurtigt fandt vej til Thiele. Jens havde vist sit værd som købmand men var stadig ikke populær hos store dele af ejerkredsen og hos Gunnar Ahm. De røde tal vendte dog tilbage og i 1977 afskedigede bestyrelsen Gunnar Ahm og indsatte Jens som direktør for Thiele. Jens var nu enedirektør men havde stadig ikke aktiemajoriteten. Thiele bestod da Jens overtog af syv butikker i Danmark. I 1987 fik Jens endeligt aktiemajoriteten og ansatte samtidig Ole Bentzen som administrerende direktør for kæden der nu bestod af 20 forretningen fordelt ud over landet. Thiele ekspanderede kraftigt under Jens Thiele og Ole Bentzens ledelse, og var ved salget af Thielekæden i januar 2005 bestående af 52 butikker (heraf var cirka 1/5 del på franchisebasis). Thiele kæden blev i januar 2005 købt af Jens-Henrik Filtenborg Brandt der i mange år havde stået i spidsen for brille og glas fabrikanten J.C. Filtenborg. JH Brandt blev dermed indehaver af to af de mest velestimerede og historieudformende aktører på den danske optikscene. Filtenborg har eksisteret siden 1855 og dermed er en af Skandinaviens ældste brilleproducenter. Thiele har under Brandts ledelse ekspanderet yderligere så virksomheden 200 år efter sin start, i dag tæller 83 forretninger, herunder 23 på franchise basis. 200 år er gået og med så lang en historie er både sejre og nederlag en naturlig del af historien. Thiele står stærkt rustet til fremtiden, for der er en eneste grund til at vi i dag kan fejre vores 200 års jubilæum: vore kunder. Eller rettere vore kunders øjne, som vi gør alt hvad vi kan for at sikre så god funktion som muligt. Det er derfor at vi på trods af vores fremskredne alder i dag som den eneste kæde allerede har rustet os til fremtidens optikverden, og kan tilbyde både briller, linser og laser operationer. Thiele er og har siden 1817 først og fremmest været her for vore kunders øjnes skyld.

Ane Sophie Jørgensen 17 Ugift Tjenestefolk

Hedevig Foleta Meier 25 Ugift Tjenestefolk

Maren Nielsen 25 Ugift Tjenestefolk

Frantz Carl Ramsøe 22 Ugift Lærlinge

Thomas Christian Ebbesen 19 Ugift Lærlinge

Fred. Gotfred Heincke 19 Ugift Lærlinge

Carl Frederik Hamle 17 Ugift Lærlinge

Peter Wilhwlm Bierregaard 16 Ugift Lærlinge

Janus Worm 16 Ugift Lærlinge

Hans Erik Thim 17 Ugift Lærlinge

Jens Andersen 32 Ugift Tjenestekarl

København, København (Staden), Frimand Kvarter, Frimands Kvarter, Store Købmagergade 52, anden sal, 317, FT-1850, C1436

Frederik Anthon Thiele 57 Gift instrumentmager Kjøbenhavn

Johanne Maria Thiele 38 Gift instrumentmager Kjøbenhavn

Johan Christian Thiele 18 Ugift deres børn Kjøbenhavn

Ana Sophie Thiele 16 Ugift deres børn Kjøbenhavn

Hans Anker Thiele 12 Ugift deres børn Kjøbenhavn

Frederik Andreas Thiele 10 Ugift deres børn Kjøbenhavn

Astaa Emilie Thiele 9 Ugift deres børn Kjøbenhavn

Betty Camilla Thiele 6 Ugift deres børn Kjøbenhavn

Hanne Caroline Thiele 5 Ugift deres børn Kjøbenhavn

Wilhelm Fred. Thiele 3 Ugift deres børn Kjøbenhavn

Ida Marie Thiele 1 Ugift deres børn Kjøbenhavn

Fritz Gotfred Reinhold Steinch 30 Ugift mecanicus Nykiøbong Sjælland

Adolph Christian Wæde 21 Ugift lærlinge Kjøbenhavn

Johan Gotfred Peter Holm 21 Ugift lærlinge Kjøbenhavn

Fredrich Christian Ferdiant Jørgensen 18 Ugift lærlinge Kjøbenhavn

Melius Mortensen Strøman 17 Ugift lærlinge Kjøbenhavn

Jens Christensen 28 Ugift tjenestekarl Jordløse, Holbæk amt

Maria Elisabeth Holst 47 Ugift --- Kjøbenhavn

Ingeborg Kirstine Mortensen 28 Ugift --- Asminderød

Ane Petersen 28 Ugift --- Østersyv

Marie Elve Jensen 27 Ugift --- Strøby

view all 15

Frederik Anton Thiele's Timeline

1793
July 20, 1793
København
1832
August 16, 1832
St. Kjøbmagergade 52, København
1834
February 10, 1834
St. Kjøbmagergade 52, København
1836
1836
St. Kjøbmagergade 52,, København
1838
March 29, 1838
St. Kjøbmagergade 52, København
1839
May 13, 1839
St. Kjøbmagergade 52, København
1840
July 3, 1840
St. Kjøbmagergade 52, København
1841
August 26, 1841
København Helligaands sogn
1844
February 27, 1844
St. Kjøbmagergade 52, København