Frederik Nielsen Wennerwald

(Kilde: Pierre Wennerwalds slægtsside - finder desværre ikke lænken):

Tip-oldefar Frederik Nielsen Wennerwald (1804-1863) var luftmaskine opfinder. Han blev anbragt på Det kongelige Opfostringshus i Store Kongensgade, og her gik han i skole til 1819. Han var vist noget af en spilopmager, men også en dygtig dreng, han får flidspræmie - ved konfirmationen står han i kirkebogen indført som nr. 1.

Forstander Rasmus Borch siger om ham i 1818, at der nok kunne være et og andet at udsætte på ham, men det skal henregnes til børnestregerne.

I 1819 indgår opfostringshuset kontrakt for ham med kammagerske Sophie Magdalene Cathala, som derved forpligter sig til at gøre ham til kammagersvend i løbet af seks år. Den nævnte fru Cathala hørte til den kreds af håndværksmestre i København som til stadighed aftog lærlinge fra opfostringshuset. Hun boede i Pilestræde og titulerede sig i vejviseren som kamfabrikør.

Tip-oldefar fik så svendebrev i 1825, i 1829 finder vi ham i det borgerlige Infanteri - herefter har han været på valsen og bliver undervejs gift med en danserinde der var kendt under navnet Catharina fra Itzehoe. Hun var født i Hamborg i 1806 - hun rejste meget omkring i det nordlige Europa med en dansetrup - de kom således til København, her har Catharina blandt andet optrådt sammen med Pricerne på deres teater "Morskabsteatret" på Vesterbro.

Tip-oldefar havde i en del år haft sit virke i Itzehoe og Hamborg hvor han boede på Reeperbahn, her ernærede han sig som paraplyfabrikant, men under den første slesvigske krig (1848-50) flytter han hjem til København.

I somrene 1850 og 1851 optræder kam- og paraplyfabrikøren pludselig sammen med en ven i Tivoli hvor de giver plæneforestillinger.

De venner havde nemlig udfærdiget nogle store figurer som de kaldte "luftmaskiner" figurerne forestillede både mennesker og dyr, disse figurer var fremstillet af guldslagerhud som blev fint koloreret og derefter pumpet op med gas. Det var den gang en sensation - publikum overværede gaspåfyldningerne, hvorefter de store figurer fik folk til at juble når figurerne blev sluppet løs for at stige til vejrs for derefter at forsvinde i den blå luft. (Om ballonernes historie, se generelt http://www.balloonhq.com/faq/history.html , balloner af guldslagerskind var kendt i Paris allerede 1783, se http://naca.central.cranfield.ac.uk/reports/1922/naca-tm-172.pdf )

De optrådte sammen med forestillingen på Christiansborg Slots ridebane og på Klampenborg badeanstalt i 1850.

Og i 1859 gav han og kollega Leegaard forestillinger i finske Åbo (Turku).

---------------------------------------------

Om "Guldslagerhud" (gold-beater's skin ): (fra http://www.teponia.dk/museumsposten/index.php?artikelid=138 ):

Selve gassækkene blev lavet af et materiale, som kaldes guldslagerhud. Det er et mærkeligt materiale, som er et resultat af en lang, mystisk og engang hemmelig forarbejdningsproces. Anvendelsen af bladguld går langt tilbage i tiden. Nogle af de tidligste eksempler på bladguld er fundet på de egyptiske faraoners glitrende sarkofager og på græsk lertøj fra det 4. århundrede f. Kr. Fremstillingen af bladguld foregår i dag på præcisionsrullemaskiner, men det er noget forholdsvis nyt. Indtil 1960’erne blev bladguld udelukkende lavet i hånden. Selv om der ikke er vidnesbyrd om teknikken tidligere end i det 15. århundrede, mener man, at teknikkerne, der anvendtes i forbindelse med udsmykningen af faraonernes sarkofager, er meget lig dem, der anvendtes til op i det 20. århundrede. Bladguldet blev slået af en lille råblok af guld. Dette indebar, at man klemte guldet inde mellem en slags fin vellum eller hud, som passende kaldtes guldslagerhud. Processen fortsatte, indtil 500 guldblade var frembragt. Hvert blad blev adskilt fra hinanden af den beskyttende guldslagerhud. Det færdige bladguld var, hvor utroligt det end lyder, kun 0,000125 mm tykt! At fremstille et stykke bladguld på denne måde er et umådeligt krævende håndværk, og en guldslagers højt skattede færdigheder gik i arv fra far til søn. Kun guldslagerne selv kendte den hemmelige og eftertragtede teknik, hvormed man forarbejdede huden. Fremgangsmåden og de nødvendige ingredienser blev sjældent skrevet ned.

Guldslagerhud fremstilles af en del af tarmene fra en ko, nærmere bestemt det ydre lag af coecum, også kaldet blindtarmen eller appendix. De ydre lag af blindtarmen skrælles forsigtigt af i tynde stykker, ca. 60 cm lange og 25 cm brede. Tarmen dyppes i en mild alkalisk opløsning, og fedtet skrabes af med en sløv kniv. Derefter strækkes den rensede tarm ud over en ramme. En bemærkelsesværdig egenskab ved dette materiale er, at stykkerne kan føjes sammen, mens de er våde, ved omhyggeligt at gnide overlapningen mellem to stykker. Mange lag kan laves på denne måde. F.eks. bestod luftskibenes gassække normalt af op til syv lag hud. Det levende væv i stykkerne voksede sammen til en sømløs og brinttæt sammenføjning. At de ud over at være uigennemtrængelige for brint også var lette og meget stærke, gjorde dem til det perfekte materiale at fremstille gassække af! Det var imidlertid en meget tids- og arbejdskrævende produktion.

---------------------------------------------

• 12 Apr 1804, København (Nikolaj)

† 08 Apr 1863, Flensborg, Gl. Kirkegård, afd. 3,

Frederik, Kammager i Itzehoe,

• Paraplyfabrikant i Hamburg, St. Pauli og i Flensborg,
• Lærebrev som kammager svend 1825, Madame Cathala i København -
• Ansat i Københavns Borgerkorps 1828 - 1829,

Elev på Det Kongelige Opfostringshus 1816 - 1819

~ 06 Aug 1831, Itzehoe, Christiana Catharina Franke #42

• 18 Sep 1806, Hamburg - St. Pauli
• † 19 Jul 1891, København - Petrí, Christiana, Danserinde, Datter af Johan Conrad Balthasar Franke #43 og Anna Marie Egestorff #44

Det borgerlige infanteri nr. 60 i Vester Kompagni, Rejste derefter til Itzehoe, hvor hans tilkommende boede.

Litt.:

• Adresseavisen maj - juni 1850,
• Berlingske Tidende juni 1850,
• Fyns Stiftidende juli - august 1850,
• Adresseavisen 19. juli 1851
• Tivoli program - Andr. Lehmann.
• Flensburger Zeitung august - november - december 1851, samt 13. april og 14. april 1863.

Børn:

• Frederich Carl Otto Wennerwald, 11 Aug 1832, Itzehoe
• Theodor Heinrich Wennerwald, 27 Feb 1834, Itzehoe
• Carl Emil August Wennerwald, 22 Aug 1843, Hamborg

-------------------------------------------

Se også https://openlibrary.org/works/OL6492729W/Frederik_Nielsen_Wennerwal...

Wennerwald, Pierre

Frederik Nielsen Wennerwald (aus Copenhagen in Dänemark) som borger i Itzehoe, Hamburg og Flensborg - Lyngby [Eget forlag] [1975] - 27 bl. ill.