Gjord Eriksen Kaas af Sparre

1577 solgte Niels Iversen Juel til Eskser Overklit til Daniel Bildt til Abildgaard i Hvetbo Herred og Naes i Norge, og hans Son Otto Bildt til Naes ejede den ca. 1616. Han blev 1590 gift med Inger Jespersdatter Vognsenaf Haestrupgaard, og med deres Datter Blanceflor Bildt, f. o. 1595, d. 1667, kom Overklit til hendes ;EgtefaelleChristoffer Kaas. Denne var fodt 1601 som Son af Gjord Kaas til Taarupgaard, som avlede denne Son med sin Faetter Niels Kaas til Starupgaards Enke BirgitteRosenkrantz, og da et saadant Elskovsforhold i Datiden ansaas for Blodskam, blev Fru Birgitte henrettet1603, medens det lykkedes Gjord Kaas at flygte

Den ulykelige Birgitte Rosenkrantz kom snart efter Mandens Død i Forhold til hans Fætter Gjord Kaas, hvilket fik synlige Følger, og Forholdet vedvarede, efterat han 1600 var bleven gift med Ermegaard Gytldenstjerne. Da det 1601 rygtedes, at Birgitte Rosenkrantz igen havde faaet et Barn, vakte denne Sag et stort Røre, da Forhold mellem Søskendebørn ansaas for Blodskam, og hun sattes fast paa Halkjær, medens Gjord Kaas flygtede ud af Landet. Hans Kone stævnede ham til Skilsmisse, hvorfor hans Brødre fremtraadte paa hans Vegne og fremlagde et Brev fra ham, hvori han nægtede alt, men fremkom med de skammeligste Beskyldninger mod Fru Birgitte, hvem han endog tillagde Troldom. Gjord Kaas dømtes æreløs og til at straffes paa Livet og Fru Birgitte, der fralagde sig Gjord Kaases Beskyldninger for løsagtigt Levned og bad om Benaadning paa Livet, dømtes ogsaa til Døden. Hun blev halshugget 29. Juni 1603 i Kjøbenhavn i en Alder af ikke 30 Aar. Gjord Kaas var saa uforsigrtig mange Aar efter at vove sig ind i Landet, men blev greben og henrettet 1616.

Mogens Kaas, 3.10.1570-3.11.1656, til Støvringgård, rigsråd. Født på Lindbjerggård, begravet i Nyborg k. Fra toårsalderen blev K. opdraget hos sin farbrors datter Helvig Kaas, der var gift med Hannibal Gyldenstjerne til Restrup. 1577 blev han hentet hjem og undervist af sognepræst Jacob Nielsen ved Børglum kloster. Efter sin fars død kom K. atter til Restrup, gik fra 1579 i skole i Randers, senere også i Viborg og Århus og blev 1590 sammen med sin bror Gjord immatrikuleret i Leipzig hvor han opholdt sig et par år. Efter en rejse i Tyskland kom han hjem, men trådte snart efter i nederlandsk krigstjeneste, hvorfra han vendte hjem omkr. 1600. Han var 1602–06 hofjunker og 1606–13 lensmand på Halmstad, fra 1611 tillige på Ålegård. 1613 afslog han et tilbud om Øsel som forlening og fik i stedet Ørum som han havde til 1619, da han skiftede til Mariager kloster og endelig 1631 til Nyborg slot som blev hans sidste forlening. 1615 blev han øverste over det jyske regiment og optoges 1624 i rådet; ved siden af K.s godsrigdom har hans svogerskab med kansler Christen Friis sikkert spillet en rolle ved denne udnævnelse. S.å. var han til stede ved hertug Ulriks bisættelse i Bützow og ledsagede i sept. Christian IV til Gotland, 1625 var han med Albret Skeel i Rendsborg for at dømme om jagten mellem ærkebispen af Bremen og det holstenske ridderskab.

Ermegaard Qyldensiierne, f. 1552 ^^4, datter af Kristofer Gyldenstierne til Iversnæs og Anne Parsberg, og enke 1590 efter Triiid Bjørn til Bjømsholm. Hendes 2det ægteskab, der var barnløst, blev opløst ved dom 1602. Hun levede der- efter endnu 24 aar.

Giord Kaas blev allerede d. 21. luu. 1603 dsmt at vcrre cereles og fredlos Oat straffes paa hans Liv, hvor han herefter bctrcedcs.") Denne Dom gik ham over fordi »han haver ligget i et slemt forargeligt Levnet og Blodskam med Birgitte Nosenkrantz, hvis afg. Husbonde Niels Kaas var hans Farbroderssn, og hannen: udi andet Led forvandt; og han er en Adelsmand og haver sin LEglehilstnl". Dcr tilfoies i Dommen, at han efter Fru Birgitte Rosenkrantzes egen Vckicndclse shaver avlet to Bsrn med hendes Hun blev den 27. Im,. i61»3 domt fra Livet. (Klevcnseldt.) Giord Kaas, som i flere Aar holdt sig stmlt eller var udenlands, blev (i Folge nogle gamle Optegnelser) greben i Han Herrred af Lchnsmanden paa Aalborghuus, Mandruv Parsbcrgs Foged, og sendt til Kiobcnhavn, hvor han blev halshugget.

(C. Molbech: Uddrag af K. Christian den Fierdes Skrivcalendere)