Harald 'Klak' Halfdansson, king in Jutland

http://fmg.ac/Projects/MedLands/DENMARK.htm#Halfdandied810B

http://www.vikingekonger.dk/Vikingekonger%20HTML/Artikler%20A/Haral...

http://heimskringla.no/wiki/Soga_um_Halvdan_Svarte

Klakk-Harald - (In English: Klakharald) King in Jylland (Denmark)

Harald Klakk Halvdansson (ca 800 – 846) var en dansk småkonge i Jylland sannsynligvis i tiden 812-815, og fra 819-826.

Les videre: http://no.wikipedia.org/wiki/Harald_Klakk

---

Harald 'Klak' Halfdansson (c. 785 – c. 852) was a king in Jutland (and possibly other parts of Denmark) around 812–814 and again from 819–827.

Continue: http://en.wikipedia.org/wiki/Harald_Klak

http://lind.no/nor/index.asp?lang=gb&emne=nor&person=Klakk-Harald&l...

It's unlikely that he was the father of Thyra Danebod, since he died 50 years before her husband was born.

---

Harald var "småkonge" på Jylland i tiden åren 812 till 815,

 samt åren 819 till 826. 

 Efter Sitt kristna dop år 826-06-24, vid Kyrkomöte i Tyskland? Kom Så Harald åter till Danmark med Munken Ansgar. Kristendomens Fader i Norden. 

 Nordens Apostel Ansgar (profilfoto) räknas som grundare av den Nordiska Kyrkan.

---

Harold was married with Sigrid ver Helge yolk (800-854). Ihre Kinder waren vermutlich: Their children were probably:

Gottfried Haraldsson (* um 820, † um 856) Gottfried Haraldsson (c. 820, † c. 856) Guthorm von Haithabu (* 825, X 854 in Friesland) Guthorm of Haithabu (* 825, X 854 in Friesland) Gisela (Gisla) (* um 830, † um 870), heirate Erik (Horik) III. Gisela (Gisla) (c. 830, † c. 870), married Erik (Horik) III. von Haithabu of Haithabu Haralds Sohn Gottfried blieb von 826 bis in die 840er Jahre im Gefolge seines Taufpaten Lothar I. . Harald's son Gottfried was from 826 up to 840 years in the wake of his godfather Lothar I.. Dann ging er in Unfrieden und verbreitete zusammen mit seinem Vetter Rörik von Dorestad († bald nach 873) von 845 bis 855 durch zahlreiche Raubzüge Angst und Schrecken in Friesland, Flandern und Nordfrankreich. Then he went into widespread unrest and, together with his cousin Rorik of Dorestad († soon after 873) 845-855 through numerous terror raids in Friesland, Flanders and northern France. Die beiden versuchten 855 vergeblich, nach dem Tod von Horik I. noch einmal die Herrschaft in Dänemark zu gewinnen. The two tried unsuccessfully to win 855, after the death of Horik I, once again the rule in Denmark. Daraufhin eroberten sie statt dessen Dorestad und große Teile der heutigen Niederlande . Then they captured instead Dorestad and large parts of today's Netherlands. Gottfried starb oder fiel wohl in dieser Zeit, denn er verschwindet danach aus der Geschichtsschreibung. Gottfried died or was probably at this time, because he then disappears from history.

Gottfried Haraldsson wird häufig mit dem Grafen bzw. Herzog Gottfried von Friesland verwechselt, der bei der Eroberung Nordenglands durch die Wikinger beteiligt war, 880 Flandern und 882 das Rheinland heimsuchte, sich 882 taufen ließ, als Lehnsmann Karls des Dicken Herzog von Friesland wurde, und 885 ermordet wurde. Gottfried Haraldsson is often confused with the Earl or Duke Godfrey of Friesland, who took part in the conquest of northern England by the Vikings, 880 Flanders, the Rhineland and 882 hit, 882 was baptized, became a vassal of Charles the Fat, Duke of Friesland, and 885, murdered.

Harald Klak war der Onkel von Rörik von Dorestad und Harald von Dorestad , die Dorestad und große Teile Frieslands in den 840er und 850er Jahren beherrschten. Harald Klak was the uncle of Rorik of Dorestad and Harald von Dorestad which Dorestad and large parts of Friesland, in the 840s and 850s years dominated. Die beiden waren wahrscheinlich, aber nicht unbedingt, Söhne seines Bruders Hemming Halfdansson, der 837 auf Walcheren fiel. The two were likely, but not necessarily, sons of his brother Hemming Halfdansson fell 837 on Walcheren. Der jüngere Harald war 826 in Mainz getauft worden und mit seinem Vetter Gottfried Haraldsson einige Jahre am kaiserlichen Hof erzogen worden. The younger Harald had been christened 826 in Mainz, and his cousin Godfrey Haraldsson few years have been brought up at the imperial court. Er fiel wohl in den frühen 840er Jahren während der Bürgerkriege im Dienste Lothars I. und war der Vater des Wikingerfürsten Rodulf , der 873 bei einem Raubzug in Friesland sein Ende fand. He probably fell in the early 840 years ago during the civil wars in the service of Lothar I and the Father of the Viking Prince Rodulf, finding 873 in a raid in Friesland to an end.

Die Vermutung Snorris , Harald Klak sei der Vater von Thyra Danebod , der Frau des Gorm und Mutter des Harald Blauzahn , ist wohl nicht haltbar; wahrscheinlicher ist die Aussage des dänischen Geschichtsschreibers Saxo Grammaticus , dass sie eine Tochter des angelsächsischen Königs Ethelred von Wessex war. The presumption of Snorri, Harald Klak was the father of Thyra, the wife of Gorm and mother of Harald Bluetooth, is not well preserved, it is more likely the statement of the Danish chronicler Saxo Grammaticus that it was a daughter of the Anglo-Saxon King Ethelred of Wessex.

http://lind.no/nor/index.asp?lang=gb&emne=nor&person=Klakk-Harald&l...

http://en.wikipedia.org/wiki/Harald_Klak http://da.wikipedia.org/wiki/Harald_Klak http://sv.wikipedia.org/wiki/Harald_Klak http://no.wikipedia.org/wiki/Harald_Klakk http://da.wikipedia.org/wiki/Harald_%28forhistoriske_konger%29

Harald 'Klak' Halfdansson (c. 785 – c. 852) was a king in Jutland (and possibly other parts of Denmark) around 812–814 and again from 819–827.
------------------------------

Harald Klakk Halvdansson (ca 800 – 846) var en dansk småkonge på Jylland sannsynligvis i tiden 812-815, og fra 819-826.

Dynastisk forbindelse

Harald Klakk er kjent for å være far til Tyra Danebod som ble gift med Gorm den gamle, den første danske samlingskonge, og Harald Klakk ble således morfar til kong Harald Blåtann. Hans andre datter Ingeborg ble gift med Sigurd Hjort, en småkonge på Ringerike i Norge, som igjen var sønn av Åslaug Sigurdsdatter, datter av den delvis legendariske vikinghøvdingen Sigurd Orm-i-auga, sønn av den kjente Ragnar Lodbrok gift med Åslaug Sigurdsdatter Kråka. Sigurd Hjorts datter Ragnhild ble gift med Halvdan Svarte og fødte den norske samlingskongen Harald Hårfagre. Harald Klakk er således stamfar på morssiden til både den norske som det danske kongehuset.

Klakk-Harald

Harald Klakk blir nevnt i Tætten om Ragnarsønnene (Ragnarssona þáttr) og Snorre Sturlassons Halvdan Svartes saga i Heimskringla, hvor Snorre kaller ham for «Klakk-Harald».

Tilnavnet «Klakk» var neppe positivt ment. Norrøne «klakk» betyr (fugle)kvitter. Den opprinnelige betydning av ordet var «å lyde» eller «smelle» (fra urgermansk klakan). Via betydningen «noe som brister med et smell» kom klakk til å bety «svak» eller «kraftløs». Denne betydning gjenfinnes i svensk dialekt og gjenfinnes også i det beslektede norrøne ordet kløkkr som betyr «bløt» eller «ettergivende».

Underkastet frankerkongen

I løpet av styret til frankerkongen Ludvig den fromme (Ludvig I av det tysk-romerske rike) hadde det tysk-romerske riket ingen effektiv flåte, og det gjorde kysten av Friesland sårbart for angrep fra sporadiske danske vikingangrep. I 826 innledet kong Ludvig forhandlinger med Harald Klakk og tilbød å gi denne deler av Friesland som len ved at Harald til gjengjeld forsvarte den frisiske kysten mot framtidige vikingangrep. Harald tok imot og senteret for lenet var lokalisert i nordvestlige Tyskland, vest for Oldenburg.

I følge danske kilder skal Harald Klakk ha vært en bror av en Anulo Halvdansson som ble kåret til samkonge med en annen bror Reginfred Halvdansson i 812 inntil de ble fordrevet av sønnene til kong Gudrød Sigfredsson Veidekonge to år senere. I disse kampene ble Reginfred drept. Det var derfor i Haralds fordel å søke støtte hos den mektige kong Ludvig den fromme, ikke minst ved at denne var sønn av den berømte Karl den store. I 815 går han inn i Jylland med frankisk hær og Gudrødsønnene trekker seg tilbake til Fyn. Frankerhæren returnerer derimot sørover etter å ha tapt styrker i et bakhold.

Kristnet

I 826 er Harald Klakk i et møte i det kongelige palasset i Ingelheim am Rhein hvor frankerkongen uttrykker sin bekymring for urolighetene i grenseområdene i nord. Det sies at Harald og hans følge mottatt med stor prakt, og som gjenytelse lar den danske småkongen seg døpe i et kirkemøte den 24. juni 826, noe som må ses som både en symbolsk som direkte underkastelse for kong Ludvig den fromme.

Når han drar deretter tilbake til Danmark, sannsynligvis til Hedeby, sammen med to munker, Ansgar og Aubert, for å spre kristendommen i det hedenske nord. Med tiden ble munkene fordrevet av Eirik Barn (også nevnt som Hårik, Rørek, Horik, Horik av Dorestad eller Hårik den gamle), en av sønnene til Gudrød Sigfredsson Veidekonge

Harald Klakk dør i Rüstringen i år 846.

Det er en kilde som nevner at en landflyktig kong Harald dukker opp i Normandie med 60 skip. Det er for tidlig for at det kan være Harald Blåtann, og man har spekulert på om det isteden kan ha være Harald Klakk, men dette kan ikke verifiseres.

---

OCCUPATION: Konge på Jylland BIRTH: ABT 0800, (Aethelred) DEATH: 0871

---

Döpt: 826 Mainz, Tyskland 2) Sommaren 826 kommer en dansk kung som heter Harald Klak seglande uppför Rehn med sin familj. Kejsaren Ludvig den fromme har övertalat honom att låta döpa sig och står själv fadder vid dopet, som äger rum i Mainz under högtidliga former.

Noteringar Samarbetade gärna med Frankerriket eftereom dom var kristna. Harald ville kristna sitt kungadömme men lyckades inte så bra. Han fördrevs av bönder och hövdingar två gånger på 820 talet och slutade sina dagar som flykting. Kung i Rustringen och Jylland, Danmark. Född 800 i Jylland, Danmark. Döpt 826 i Ingelheim, Tyskland. Död 854 i Walcheren, Nederländerna. Sannolikt den förste kristne nordiske kungen. (Källa: Alf Henriksson) Den danske kungen Harald, som fördrivits från sitt eget land erhöll Rüstringen som förläning år 826 och år 841 förlänades Harald ön Walcheren av de tyska kejsarna, som på detta sätt sökte tillförsäkra sig och sitt rike ett visst mått av beskydd. (Källa: Vikingen, Nordbok 1975) HARALD KLAK är en av personerna som framträder i striden om den danska kungamakten efter kung Hemmings död 812. Kung Godfreds söner sägs ha fördrivit Harald ur riket 813. Harald återvände emellertid till Danmark med bistånd av den frankiske kejsaren Ludvig den Fromme, och sägs därefter blivit medregent över riket tillsammans med Godfredssönerna eller regerat en del av riket. Harald tvangs emellertid snart återigen att söka hjälp hos kejsar Ludvig vilken eftersträvade att lägga Danmark under sitt välde. Ett sätt kunde vara att 'kristna' landet och lägga det under kyrkans makt, och Harald fick hjälpen mot att han övergick till kristendomen. Efter att Harald 826 låtit döpa sig själv jämte ett par hundra daner i Mainz av ärkebiskop Otgar, återvände han till sitt hemland tillsammans med Ansgar, som skulle hjälpa Harald att införa kristendomen i Danmark. Men återkomsten till Danmark skulle visa sig bli blott en kortvarig visit; redan 827 fördrevs han ur riket av Godfredssönerna. (Källa: Internet, regenter i Skåne före år 1000) _________________________________________________________________________

Harald Klak dansk småkung, regerade 812-813, blev bortjagad men återkom 819-827 med hjälp av Ludvig den fromme. H. uppmanade ärkebiskop Ebo, av Reims att komma till Danmark. 823 och predika kristendomen. I Ingelheim döptes H. 826 tillsammans med sin drottning, som den förste kungen i norden. Han medförde Ansgar till Danmark. Strax därefter blev H. förjagad.

Källa: Historiska världar www.historiska.se/histvarld/

---

ABT 0800 - 0871 RESIDENCE: Konge av Danmark 812-813 OCCUPATION: Konge på Jylland

BIRTH: ABT 0800, (Aethelred) DEATH: 0871 Family 1 : +Tyrne Haraldsdatter KLAKK +Tyre DANMARKSBOD Kilde: nermo.org

---

aka : kong klakk

---

Harold Hemmingsson of Jutland - was born about 0850. He is the son of Hemming Halfdannsson of Jutland.

Children:

i. Queen Thyre of Jutland was born about 0884 in Jutland, Vejle, Denmark and died about 0935 in Jutland, Vejle, Denmark . Queen Thyre married Gorm Hardeknudsson "The Old" of Denmark. Gorm was born about 0840, lived in Denmark. He was the son of Harde-Knud Sigfurdsson. He died about 0940 in Jellinge, Vejle, Denmark .

Queen Thyre - Queen of Denmark.

---

HARALD KLAK En av personerna som framträder i striden om den danska kungamakten efter kung Hemmings död 812. Kung Godfreds söner sägs ha fördrivit Harald ur riket 813. Harald återvände emellertid till Danmark med bistånd av den frankiske kejsaren Ludvig den Fromme, och sägs därefter blivit medregent över riket tillsammans med Godfredssönerna eller regerat en del av riket. Harald tvangs emellertid snart återigen att söka hjälp hos kejsar Ludvig vilken eftersträvade att lägga Danmark under sitt välde. Ett sätt kunde vara att "kristna" landet och lägga det under kyrkans makt, och Harald fick hjälpen mot att han övergick till kristendomen. Efter att Harald 826 låtit döpa sig själv jämte ett par hundra daner i Mainz av ärkebiskop Otgar, återvände han till sitt hemland tillsammans med Ansgar, som skulle hjälpa Harald att införa kristendomen i Danmark. Men återkomsten till Danmark skulle visa sig bli blott en kortvarig visit; redan 827 fördrevs han ur riket av Godfredssönerna.

---

Harald Klakk Halvdansson (ca 800 – 846) var en dansk småkonge på Jylland sannsynligvis i tiden 812-815, og fra 819-826.

Innhold [skjul] 1 Dynastisk forbindelse 2 Klakk-Harald 3 Underkastet frankerkongen 4 Kristnet

[rediger] Dynastisk forbindelse Harald Klakk er kjent for å være far til Tyra Danebod som ble gift med Gorm den gamle, den første danske samlingskonge, og Harald Klakk ble således morfar til kong Harald Blåtann. Hans andre datter Ingeborg ble gift med Sigurd Hjort, en småkonge på Ringerike i Norge, som igjen var sønn av Åslaug Sigurdsdatter, datter av den delvis legendariske vikinghøvdingen Sigurd Orm-i-auga, sønn av den kjente Ragnar Lodbrok gift med Åslaug Sigurdsdatter Kråka. Sigurd Hjorts datter Ragnhild ble gift med Halvdan Svarte og fødte den norske samlingskongen Harald Hårfagre. Harald Klakk er således stamfar på morssiden til både den norske som det danske kongehuset.

[rediger] Klakk-Harald Harald Klakk blir nevnt i Tætten om Ragnarsønnene (Ragnarssona þáttr) og Snorre Sturlassons Halvdan Svartes saga i Heimskringla, hvor Snorre kaller ham for «Klakk-Harald».

Tilnavnet «Klakk» var neppe positivt ment. Norrøne «klakk» betyr (fugle)kvitter. Den opprinnelige betydning av ordet var «å lyde» eller «smelle» (fra urgermansk klakan). Via betydningen «noe som brister med et smell» kom klakk til å bety «svak» eller «kraftløs». Denne betydning gjenfinnes i svensk dialekt og gjenfinnes også i det beslektede norrøne ordet kløkkr som betyr «bløt» eller «ettergivende».

[rediger] Underkastet frankerkongen I løpet av styret til frankerkongen Ludvig den fromme (Ludvig I av det tysk-romerske rike) hadde det tysk-romerske riket ingen effektiv flåte, og det gjorde kysten av Friesland sårbart for angrep fra sporadiske danske vikingangrep. I 826 innledet kong Ludvig forhandlinger med Harald Klakk og tilbød å gi denne deler av Friesland som len ved at Harald til gjengjeld forsvarte den frisiske kysten mot framtidige vikingangrep. Harald tok imot og senteret for lenet var lokalisert i nordvestlige Tyskland, vest for Oldenburg.

I følge danske kilder skal Harald Klakk ha vært en bror av en Anulo Halvdansson som ble kåret til samkonge med en annen bror Reginfred Halvdansson i 812 inntil de ble fordrevet av sønnene til kong Gudrød Sigfredsson Veidekonge to år senere. I disse kampene ble Reginfred drept. Det var derfor i Haralds fordel å søke støtte hos den mektige kong Ludvig den fromme, ikke minst ved at denne var sønn av den berømte Karl den store. I 815 går han inn i Jylland med frankisk hær og Gudrødsønnene trekker seg tilbake til Fyn. Frankerhæren returnerer derimot sørover etter å ha tapt styrker i et bakhold.

[rediger] Kristnet I 826 er Harald Klakk i et møte i det kongelige palasset i Ingelheim am Rhein hvor frankerkongen uttrykker sin bekymring for urolighetene i grenseområdene i nord. Det sies at Harald og hans følge mottatt med stor prakt, og som gjenytelse lar den danske småkongen seg døpe i et kirkemøte den 24. juni 826, noe som må ses som både en symbolsk som direkte underkastelse for kong Ludvig den fromme.

Når han drar deretter tilbake til Danmark, sannsynligvis til Hedeby, sammen med to munker, Ansgar og Aubert, for å spre kristendommen i det hedenske nord. Med tiden ble munkene fordrevet av Eirik Barn (også nevnt som Hårik, Rørek, Horik, Horik av Dorestad eller Hårik den gamle), en av sønnene til Gudrød Sigfredsson Veidekonge

Harald Klakk dør i Rüstringen i år 846.

Det er en kilde som nevner at en landflyktig kong Harald dukker opp i Normandie med 60 skip. Det er for tidlig for at det kan være Harald Blåtann, og man har spekulert på om det isteden kan ha være Harald Klakk, men dette kan ikke verifiseres.

Hentet fra «http://no.wikipedia.org/wiki/Harald_Klakk»

Harald Klak 10. Konge af Haithabu (Hedeby) Konge af Rüstringen(Rüstringen er et kejserligt len i Frisland) og Jylland Regent i Stormarn (for kejseren) *Obodriternes herre Døbes af kejser Ludvig i Ingelheim 826 Bragte missionærerne Ansgar og Autbert til Danmark

  *800 †844 Walcheren  

---

1. Klak Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gå til: navigation, søg Klak er et gammelt lydord for fuglenes angstskrig.

Som tilnavn betyder det Tja, oldnordisk "klak" betyder (fugle)kvidren. Den oprindelige betydning af ordet var "(at) lyde" eller "smælde" (urgermansk "klakan"). Via betydningen "noget som brister med et smæld" kom klak til at betyde svag eller kraftløs; den betydning af "klak" kendes fx i svensk dialekt og genfindes i det beslægtede oldnordiske "kløkkr" som betyder "blød" og "eftergivende".

Så et gæt kunne være blød eller eftergivende.

Beslægtet med at klynke.

2. Harald (forhistoriske konger) Fra Wikipedia, den frie encyklopædi (Omdirigeret fra Harald Klak) Gå til: navigation, søg Der er mindst tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid.

Harald, som vistnok var samkonge med Sigfred og, som var far til Åse og farbror til Hemming i slutningen af 700-årene. Han var nok kun konge i Sydnorge. Måske den samme som Harald_1._Hildetand. Harald kaldes i nyere historie Harald Klak. Han var en nevø af den tidligere kong Harald og bror til Anulo. Han blev kåret til samkonge med Reginfred, i 812. De blev fordrevet af Kong Godfreds sønner i 814, og Reginfred blev dræbt i kampene. Harald søger støtte hos Karl den Stores efterfølger Ludvig den Fromme og går i 815 ind i Jylland med en frankisk hær. Godfredsønnerne trækker sig tilbage til Fyn, og frankerne trækker sig tilbage efter at være blevet angrebet i baglandet.

I 826 lader han sig døbe ved et kirkemøde i Ingelheim, og han tager til Danmark, formentlig til Hedeby, med munkene Ansgar og Aubert. De fordrives dog igen året efter af Horik 1

Han døde i Rüstringen i år 846.

Senere i vikingetiden dukker en landflygtig kong Harald op i Normandiet med 60 skibe. Det er for tidligt til, at det kan være Harald Blåtand, så det er måske den rigtige Harald Klak, som er flygtet, da Gorm kom til magten i Danmark.

En af Lodbrogsønnerne hed Harald. Han var samkonge med Sigfred, indtil de blev efterfulgt af Helge, der var den sidste konge i dynastiet, der blev væltet af Olav/Ole den Frøkne

3. Den tidlige periode 777-843 Historien om vikingernes tidlige angreb på Europas fastland ligger hyllet i mørke. En enkelt krønikeskriver hævder at det første angreb fandt sted i 515, hvor en konge af danerne skulle have hærget i det nordlige Frankerrige. Dette menes dog at være en myte, og den egentlige historieskrivning begynder godt et kvart årtusind senere. Karl den Store, konge (og senere kejser) af Frankerriget førte mellem 768 og 814 en række felttog mod de hedenske saksere. Mange saksiske høvdinge og hertuger søgte derfor tilflugt hos danernes konger Sigfred og Godfred, bl.a. Widukind, en abodritterhøvding, som 3 gange søgte asyl (777, 782, 798). Godfred begyndte, modsat sine forgængere, at udvide riget med en række togter mod slaverne, hvilket ikke behagede frankerne, som hidtil havde anset slavernes område som deres jagtmarker. I 804 aftalte kongerne at mødes for at forhandle en fredstraktat. Kejseren begav sig dog ikke ind i det danske område, men slog lejr i Holdenstedt, og forhandlede med Godfred gennem sine gesandter. Der blev vist ikke lavet en fredsaftale, så i 808 plyndrede Godfred den saksiske handelsplads Reric, og undertvang store dele af abodritternes rige (bl.a. de egne som frankerne havde underlagt sig), hvilket resulterede i, at Karl hastigt mobiliserede en hær for at gå til modangreb. Hans hær slog bro over Elben, og marcherende mod Godfred, som trak sig tilbage med købmændene fra Reric. Han grundlagde en by til sine ”erhvervede” købmænd (Hedeby), som kom til at ligge beskyttet af voldsystemet Danevirke. Karl trak sig kort efter tilbage, idet han hovedstad Aachen blev truet af vikinger. I 810 sendte Godfred sin hær på 200 skibe til Frisland, hvor han undertvang indbyggerne og pålagde dem skat. Karl drog mod den sejrrige danske hær, men det kom ikke til kamp, idet Godfred blev myrdet. Hans brorsøn og efterfølger Hemming sluttede fred med kejseren og sendte hæren hjem. Hemming endte sine dage 2 år senere, hvorefter der udbrød strid mellem danerne om hvem der skulle være den nye hersker. Frankerne holdt på Harald Klak, som stammede fra en sidegren til det danske kongehus. Harald var muligvis søn af den Halptan, der i 782 blev sendt til frankerne som danernes gesandt. Han sveg imidlertid sine landsmænd og blev frankernes mand. Haralds modstandere blev Godfredssønnerne. Flere gange kom det til krig mellem kongsemnerne, men på et tidspunkt i 820’erne enedes parterne om at arbejde sammen. Harald søgte dog stadig at tilrane sig kronen, og i 826 opsøgte han kejser Karls søn, Ludvig den Fromme, for at få hjælp i sin kamp. Ludvig lovede at hjælpe ham mod at han lod sig døbe, hvilket han gjorde. Harald lovede imidlertid også at få vikingernes hærgen bragt til ophør, men dette lod sig ikke gøre. I tidsrummet 826-834 er kilderne tavse med hensyn til danerne. Men i 834 forlyder det at danerne atter har en ny konge, Horik. Han nævnes i et brev, hvor han undskylder sine landsmænds hærgen i Frankerriget og afbrændingen af handelsbyen Dorestad. Det virker dog ikke som om togterne hører op af den grund, og flere klostre beretter i tiden derefter om overfald. I 840 døde kejser Ludvig, og hans 3 sønner – Karl den Skaldede, Lothar og Ludvig den Tyske – bekæmpede i 3 år hinanden, før de i byen Verdun enedes om at dele riget. Denne deling betød, at kongerne havde nemmere ved at mobilisere et forsvar når vikingerne kom for at hærge. Derfor faldt antallet af overfald drastisk. Det sidste store overfald fandt sted i 845 hvor danske og norske vikinger angreb og erobrede Paris, som de holdt i godt et år.

---

Levnadsbeskrivning Sannolikt den förste kristne nordiske kungen. (Källa: Alf Henriksson) Den danske kungen Harald, som fördrivits från sitt eget land erhöll Rüstringen som förläning år 826 och år 841 förlänades Harald ön Walcheren av de tyska kejsarna, som på detta sätt sökte tillförsäkra sig och sitt rike ett visst mått av beskydd. (Källa: Vikingen, Nordbok 1975) HARALD KLAK är en av personerna som framträder i striden om den danska kungamakten efter kung Hemmings död 812. Kung Godfreds söner sägs ha fördrivit Harald ur riket 813. Harald återvände emellertid till Danmark med bistånd av den frankiske kejsaren Ludvig den Fromme, och sägs därefter blivit medregent över riket tillsammans med Godfredssönerna eller regerat en del av riket. Harald tvangs emellertid snart återigen att söka hjälp hos kejsar Ludvig vilken eftersträvade att lägga Danmark under sitt välde. Ett sätt kunde vara att 'kristna' landet och lägga det under kyrkans makt, och Harald fick hjälpen mot att han övergick till kristendomen. Efter att Harald 826 låtit döpa sig själv jämte ett par hundra daner i Mainz av ärkebiskop Otgar, återvände han till sitt hemland tillsammans med Ansgar, som skulle hjälpa Harald att införa kristendomen i Danmark. Men återkomsten till Danmark skulle visa sig bli blott en kortvarig visit; redan 827 fördrevs han ur riket av Godfredssönerna.

---

1. ID: I22649
2. Name: Klakharald
3. Prefix: Earl
4. Sex: M
5. Occupation: Earl
6. DANE: Y
7. SCAN: Y
8. Change Date: 14 MAR 1999

Marriage 1 Spouse Unknown

Children

  1. Thyri (Thyre "Danebod") Queen of Denmark b: ABT 0844 in Denmark

---

King Harald of Jutland Harald was born in 0800. Harald's father was Halfdan Haraldsson King of Haithabu. His paternal grandparents were King Harald of Haithabu and Imchild von Engern. He was an only child. He died at the age of 44 in 0844 in Walcheren, Zeeland, Netherlands. General Notes

10th King of Haithabu, King of Rustringen and Jutland, Regent in the lands of the Stormarn and Obotrites.

Children Thyrne Haroldsdottir av Jutland b: ABT 0825 Thyra Haroldsdatter av Jutland Godefrid van Friesland b: ABT 0834

(Jutland is the mainland part of Denmark)

King Harald of Jutland Harald was married. He had a daughter named Thyra.

Personal Details

King Harald of Jutland Harald was born in 0800.  He died at the age of 44 in 0844 in Walcheren, Zeeland, Netherlands.

Children

Thyra Haraldsdatter of Jutland She died about 0935.

Source / Forrás: http://xpda.com/family/default.htm?page=ofJutland-Harald-ind01248.htm

---

http://nygaard.howards.net/files/2/1566.htm

---

Född: omkring 800 Jylland, Danmark Död: efter 854 Walcheren, Nederländerna

Noteringar Sannolikt den förste kristne nordiske kungen. (Källa: Alf Henriksson) Kung troligen 812-813 och 819-827, Under de inre striderna sökte han hjälp hos kejsar Ludvig 'den fromme' och skall då också ha låtit döpa sig. (Källa: Bra Böcker) Den danske kungen Harald, som fördrivits från sitt eget land erhöll Rüstringen som förläning år 826 och år 841 förlänades Harald ön Walcheren av de tyska kejsarna, som på detta sätt sökte tillförsäkra sig och sitt rike ett visst mått av beskydd. (Källa: Vikingen, Nordbok 1975)

---

Döpt: omkring 826 Ingelheim, Tyskland 1) Död: efter 854 Walcheren, Nederländerna

--------------------------------------------------------------------------------
Familj med Sigrid Helgesdotter (800 - 854) Barn: Gudröd Haraldsson (820 - 996) Tyra Danebod (- 935)

--------------------------------------------------------------------------------
Noteringar Sannolikt den förste kristne nordiske kungen. (Källa: Alf Henriksson) Den danske kungen Harald, som fördrivits från sitt eget land erhöll Rüstringen som förläning år 826 och år 841 förlänades Harald ön Walcheren av de tyska kejsarna, som på detta sätt sökte tillförsäkra sig och sitt rike ett visst mått av beskydd. (Källa: Vikingen, Nordbok 1975)

HARALD KLAK är en av personerna som framträder i striden om den danska kungamakten efter kung Hemmings död 812. Kung Godfreds söner sägs ha fördrivit Harald ur riket 813. Harald återvände emellertid till Danmark med bistånd av den frankiske kejsaren Ludvig den Fromme, och sägs därefter blivit medregent över riket tillsammans med Godfredssönerna eller regerat en del av riket. Harald tvangs emellertid snart återigen att söka hjälp hos kejsar Ludvig vilken eftersträvade att lägga Danmark under sitt välde. Ett sätt kunde vara att 'kristna' landet och lägga det under kyrkans makt, och Harald fick hjälpen mot att han övergick till kristendomen. Efter att Harald 826 låtit döpa sig själv jämte ett par hundra daner i Mainz av ärkebiskop Otgar, återvände han till sitt hemland tillsammans med Ansgar, som skulle hjälpa Harald att införa kristendomen i Danmark. Men återkomsten till Danmark skulle visa sig bli blott en kortvarig visit; redan 827 fördrevs han ur riket av Godfredssönerna. (Källa: Internet, regenter i Skåne före år 1000)

--------------------------------------------------------------------------------
Källor

1)  Ända från Vendelkråka, Alf Henriksson 

---

HAROLD V14 (Gormon ANGLE13, Frotho12, Cnute "the Little"11, Eric "the Usurper"10, Eric "the Bern"9, Siward "the Snake-Eyed"8, Ivar7, Regner6, Siward5, Hemming4, Olaus3, Gotrick2, Gormon1), son of (13) Gormon13 II, has an unknown birthdate.

Children: i. GORMON15 III. + ii. SON.

---

Occupation: King of Jutland

---

King of Jutland

---

Første Dansker med kongenavne der bliver Kristnet i år 0823 hvor han samtidig bliver greve i Nordfrisland. Da han vender hjem til Danmark medbringer han i sit følge præsten Ansgar året er 826.

Harald 'Klak' Halfdansson (c. 785 – c. 852) fue un caudillo vikingo, rey de Jutlandia, Dinamarca (y posiblemente de otros territorios daneses) hacia 812–814 en un primer periodo, y de nuevo entre 819–827. No hay registros certeros sobre la paternidad de Harald, aunque la historia apunta a un caudillo vikingo al servicio de Carlomagno llamado Halfdan1 pero se sabe que tuvo por lo menos tres hermanos: Anulo (m. 812), Ragnfrid (m. 814) y Hemming Halfdansson (m. 837).2 3 Una entrada del año 837 en los Anales de Fulda cita a Hemming como hijo de Halfdan,4 es la única mención a la paternidad de una fuente primaria. Según los Annales Bertiniani, Harald Klak era tío del caudillo vikingo en Frisia, Rorik de Dorestad.5 Los Annales Xantenses mencionan que Rorik era hermano de Harald el Joven aunque bastantes historiadores modernos ven esto una contradicción y prefieren identificar a Rorik como presunto quinto hijo de Halfdan.6 Varios registros históricos involucran a Harald Klak en los entresijos y luchas por el poder entre diferentes caudillos daneses por gobernar Dinamarca, tras la muerte del rey Hemming, que desembocó en los turbulentos años de una guerra civil (812–814).7 Lo cierto es que hubo dos etapas de su reinado con un breve intermedio cuando fue depuesto por otros caudillos, los Annales regni Francorum, en su entrada para el año 815 se centran en la campaña para la restauración del trono de Harald. Luis el Piadoso ordenó a los sajones y abroditas prepararse para la campaña de guerra, pero aquel invierno fue muy suave y el hielo del río Eider se había derretido en dos ocasiones, por lo que la campaña fue abortada. No fue hasta mayo que las fuerzas imperiales encabezadas por el emisario real Baldrich recibieron órdenes de ayudar a Harald, cruzaron el río por la tierra llamada Silendi (más tarde Ducado de Schleswig). Desde Silendi marcharon hacia delante y al séptimo día, acamparon en la costa de [el nombre ha desaparecido en el manuscrito]. Allí permanecieron durante tres días, pero los hijos de Godofredo I de Dinamarca, que habían levantado un gran ejército y fletado doscientas naves, estaban en una isla a tres millas de la playa y no se atrevieron a comprometerse. Por lo tanto, tras pasar por territorios colindantes decidieron regresar a Sajonia, que en aquel momento celebraban la asamblea general con su emperador en Paderborn.8 Mientras la campaña de guerra se centró en el saqueo de algunas áreas controladas por los daneses, el principal objetivo no se consiguió y Harald regresó con las tropas. Los anales informan de las conclusiones de la asamblea: "Él [Luis] trató los asuntos de los eslavos y de Heriold, y dejando a Heriold atrás en Sajonia, regresó a su palacio en Fráncfort del Meno." Harald aparentemente siguió con sus incursiones contra sus rivales.

---

Harald Klak og hans familie - se listen nederst

Oversigt

Som ældste barnebarn af Harald (Hildetand) og søn af Halfdan var Harald (Klak) ikke hvem som helst o.800 (se artiklen om Harald Hildetand og hans sønner). Tilnavnet ”Klak” ved man ikke, hvorfor han fik, men det er utvivlsomt af senere dato. Harald var kongeværdig, og det brugte han meget af sit liv på at føre ud i livet.

Han og hans slægtsgren har her fået en særlig artikel, fordi de indirekte har mange udløbere af betydning for den danske kongemagt, se fx listen over Harald Klaks og hans brødres slægt, hvorfra nedenstående nummerering er hentet. Ikke alt er lige klart i kilderne, men i min tolkning optræder der i hvert fald 5 markante skikkelser: (1) Harald (#131.) er i sig selv interessant, fordi han i sin fortvivlede stræben efter magten i Danmark til sidst lader sig døbe for at fremkalde støtte fra den tyske kejser. Det bliver hans farvel til en position i Danmark, da dåben er ensbetydende med en officiel overgang til en anden tro, og det var man ikke parat til dengang; (2) en af hans sønner, Sigfred (#131.3.), bliver danernes konge 873 og har efterkommere, som først er konger i den østlige del af et delt Danmark og siden gennem Tyra Danebod får riget lappet sammen igen, se artiklen Tyra Danebods slægt; (3) en nevø af Harald ved navn Rørik (#135.2.) er formentlig identisk med den Rurik, der kaldes til rus-konge i Novgorod o.863 og dermed ser ud til at være stamfader til en lang række regenter af Rusland; (4) et barnebarn, nemlig Gudrum/Guttorm (#131.42.), bliver konge af Østangel/East Anglia og fosterfader til Godfred/Hardeknud, der (som det i virkeligheden hedder) opkalder sin fosterfader i sin søn Gorm (den Gamle); og (5) et oldebarn er Harald Hårfagre (#131.411.), der ikke blot bliver den første konge af hele Norge, men som faktisk forsøger også at blive valgt til konge af Danmark i 894. Hertil kommer aflivningen af en vigtig myte, der identificerer Haralds søn Godfred med den Godfred, der i begyndelsen af 880’erne hærger i Flandern, kort efter bliver forlenet med en del af Friesland og gifter sig med datteren af den tidligere tyske konge, for endelig i 885 at blive myrdet på grund af oprørsplaner.

Harald Klak

Det er en ofte gentaget påstand, der i øvrigt passer meget godt ind i baggrunden for de faktiske begivenheder, at Harald (Hildetand)’s efterkommere beholdt en særlig tilknytning til besiddelser og indflydelse i Sønderjylland/Slesvig. Dette synes i hvert fald at spille en rolle i første halvdel af det 9. århundrede, bl.a. for Harald Klak.

Efter mordet på kong Godfred i 810, som jeg tolker som et kup af nevøen Hemming Halfdansen og nogle af hans brødre, tog det nogen tid, inden de øvrige parter havde sundet sig til kamp om magten. I første omgang reagerede et parti med kerne i den jyske kreds omkring Harald Klak og hans brødre, og senere kom også Godfreds sønner til som en tredje part. Hemming døde 812 af årsager, som ikke kendes. Derefter udspandt der sig en kamp mellem de resterende Halfdansønner (Sigfred, Angantyr og Hagen (Ancwin)) på den ene side og Harald Klak og hans brødre på den anden side. Blandt anførerne af dette sidste parti var Haralds broder Anulo (#132.), som egentlig må have heddet Ole eller Ale, da dette navn antager mange forskellige former i datidens nordeuropæiske sprog (Amlaib, Analaph, Anlaf, Olav, Olof osv.). Det har i hvert fald intet med det latinske annulo (= ring) at gøre og kan derfor ikke udlægges som ”Ring”, et navn der ellers er brugt en del blandt norske delkonger. Anulo falder, men hans parti vinder, og Harald bliver konge 813 sammen med broderen Regnar (Reginfred) (#133.).

Det varer dog ikke længe. Allerede samme år vender Godfredsønnerne sejrende tilbage østfra under anførsel af ældste søn Olaf. Denne falder dog i kampen 814 ligesom Regnar på det andet parti. Harald søger hjælp hos den tyske kejser, men sættes i en venteposition. De resterende Godfredsønner Horik/Erik, Rolf, ”Manderus” og ”Christianus” deler magten mellem sig med Erik 1 som ”ledende konge”.

Som støtte til Harald forsøgte kejseren et angreb på Danmark i 815, men det blev stort set til intet, formentlig fordi man ikke kunne sende en styrke op i Jylland, så længe modparten (danerne) havde en stor flåde parat til at landsætte tropper ved foden af Jylland og således kunne afskære såvel forsyningslinierne som tilbagetoget.

I 819 kom det dog til en aftale, hvor Harald indtrådte som medkonge (formentlig i Sillende/slesvig), og samtidig blev Godfredsønnerne ”Manderus” og ”Christianus” landsforvist. Vi er ikke klar over andet end den tidsmæssige sammenhæng, men gætter på, at alliancen skyldes, at Harald giftede sig med kong Eriks søster. Sønnen Godfreds navn afspejler dette forhold.

Haralds situation var stadig ikke tilfredsstillende, og o.823 blev han fordrevet fra Danmark. Han søgte på ny vejledning og anden støtte sydfra. I 826 lod han sig døbe sammen med et stort følge i Mainz for endnu engang at vise kejseren underdanighed, men det kiksede fuldstændigt. Kejseren havde ikke ressourcer til at støtte ham i den forventede grad, og på hjemmefronten blev dåben med den tilhørende underkastelse af kejseren opfattet som en utilgivelig handling for en regent af et uafhængigt samfund af en anden hævdvunden religion. Det kunne han ikke bestemme, og så han kunne ikke længere være konge. Han blev definitivt afsat 827. Noget tilsvarende sker for danske konger to gange senere.

I forbindelse med dåbshandlingen bliver Harald forlenet med Rüstringen, og det levede han hovedsagelig af resten af sit liv. Han forsøgte et comeback i 828, men det blev ikke til noget alvorligt. Ifølge AB 841 bliver Harald 841 forlenet med Walcheren (Gualacras) med den hensigt, at han så vil forsvare stedet mod vikingerne. Han vil samtidig kunne opkræve en told af de handlende.

Harald bliver dræbt "i grænselandet nordpå" 852 (AF 852) og er efter meget at dømme gravsat i bådkammergraven SV for Hedeby, fundet i 1908. Man mener blandt gravgodset at kunne genkende det sværd, han fik som gave af kejser Ludvig ved dåben i 826. (Dateringen har vekslet lidt, men den seneste og rimeligt overbevisende skyldes Egon Wamers i en artikel i kataloget til udstillingen Die Macht des Silbers (2005).)

Strut-Harald har iflg. Jomsvikingesagaen den ældste søn Sigvald. Sigvald er sagaernes variant af Sigfred, så mon ikke Strut-Haralds fader hed Sigfred? Jeg regner med, at det er ham, vi støder på i ASC 961, hvor det hedder, at "king Sifferth took his own life" - en meget usædvanlig notits. Ellers kender vi ikke denne Sigfred. Det passer imidlertid fint, hvis han har fået navn efter kong Sigfred, omtalt i de sydlige årbøger og nærmere beskrevet i det følgende.

Resultatet af disse overvejelser er en slægtsstruktur som vist herunder:

Harald Klak

Sigfred

Ovennævnte Sigfred (Gormsen) har formentlig haft en yngre broder, som dog ikke nåede at blive konge. I slaget ved Brunanburh (i England) 937 falder der mange normanner, og blandt disse omtales specielt Ivar, konge af Danmarks egen søn. Jeg har tidligere troet, at det var en af Dublin-kongernes sønner Ivar, men det passer ikke sammen med nogen der. Det er snarere [Gorm], der havde en søn Ivar som deltager i dette berømte slag. Som død 937 kan han ikke bidrage til at udfylde kongelisten for Østdanmark. (Omtalen af denne Ingvar forekommer i Clonmacnois-annalerne AC 931). Han er i øvrigt den mest oplagte kandidat til at være begravet i Ladby-skibet. Liste over Haralds Klaks og hans brødres slægt

Nummereringen starter med Harald (Hildetand), da der så er samordning af de trecifrede nummergrupper for alle lister med den danske kongeslægt.

1. Harald (Hildetand) f. o.710, d. o.770

13. Halfdan f. o.760, d. o.809

131. Harald (Klak) f. o.785, d. 852

medkonge af Danmark 812-813 og 819-827

g. m. (1) [Ragnhild] Godfredsdatter f. o.791

g. m. (2) Ingerid Helgesdatter f. o.820

131.1. (1) [Halfdan] f. o.819, (død ung)

(medtaget som konsekvens af opkaldsreglen)

131.2. (1) Tyra (Ingeborg?) f. o.821

g. m. Sigurd Hjort f. o.815

131.21. Ragnhild f. o.838

g. m. Halvdan Svarte f. o.835, d. o. 885

131.211. Harald Hårfagre f. o.860, d. 932

konge af Norge

131.22. Gudrum/Guttorm f. o.840, d. 890

konge af Østangel 878-890

131.3. (1) Godfred f. o.823, d. o.855

131.4. (1) Sigfred f. o.825, d. o.885

konge af Danmark 873-o.885

131.41. Harald f. o.855, d. o.920

konge i Østdanmark o.893-o.920

131.411. Tyra Danebod f. o.898

g. m. Gorm (den Gamle) konge i Vestdanmark

131.411.1. Gunhild f. o.916

g. m. Eirik (Blodøxe)

131.411.2. Knud (Dana-ast) f. o.918, d. 958

131.411.3. Harald (Blåtand) f. o.920, d. 978

konge af Danmark o.961-978

131.42. Gorm f. o.870, d. o.938

konge af Østangel 905-918

konge i Østdanmark o.920-o.938

131.421. Gunnor f. o.903

g. m. Ranulf de Crépon (Normandiet)

131.421.1. Herbast de Crépon f. o.920

131.421.11. Gunnor de Crépon f. o.942, d. 1031

g. m. Richard 1, hertug af Normandiet

131.421.12. Herbast f. o.945

131.422. Sigfred f. o.900, d. 961

konge i Østdanmark o.938-961

131.422.1. (Strut-)Harald f. o.930, d. o.985

underkonge i Skåne

131.422.11. Sigvard/Sigfred f. o. 962, d. o.1002

g. m. Astrid f. o. 968 (datter af Bogislav 1)

131.422.12. Thorkil (den Høje) jarl f. o.964, d. o.1025

rigsstyrer i Danmark 1023-25

131.422.121. Harald jarl f. o. 1000, d. 1042

rigsstyrer i Danmark 1028-1035?

131.422.121.1. Thorkil f. o.1032, d. >1069

131.422.121.2. Hemming f. o.1034, d. o.1062

131.422.122. Sigvard jarl f. o. 1002, d. 1055

(kaldes i England Siward)

131.422.122.1. Osborn/Esbern f. o.1035, d. 1054

131.422.122.2. Waltheof f. o.1040, d. 1076

131.422.123. [Signe] f. o.1005

g. m. (1) ?

g. m. (2) Duncan 1 konge af Scotland

131.422.123.1. (1) Sigvard f. o.1025, d. 1054

131.422.123.11. Siward f. o.1054

131.422.123.111. Edward Siwardson f. o.1080

131.422.123.2. (2) Malmcolm 3 (Canmore) f. 1031

konge af Scotland

131.422.123.3. (2) Donald 3 (Bane) f. o.1033

konge af Scotland

131.422.13. Hemming f. o.967, d. o.1014

131.422.14. Tove f. o.970

g. m. Sigurd (Kæmpe/Kåbe) f. o.965

131.422.2. Gorm f. o.932

131.422.21. Toke Gormsen f. o.963, d. o.990

131.422.211. [Gorm] f. o.984

131.422.212. Odinkar (den Yngre) f. o.986, d. 1043

biskop i Ribe

131.422.22. Odinkar (den Ældre) f. o.965

biskop i Østdanmark og Sverige

131.423. Ivar/Imarr f. o.908, d. 937 (Brunanburh)

g. m. [YY] datter af Godfred, #221. i RL-listen

131.423.1. Godfred (Gundered) f. 935, d. o.969

131.5. (1) Rolf f. o.826, d. 873

131.6. (2) Halfdan f. o.842

131.7. (2) Gisela f. o.845 (eksistens og data meget usikre)

(siges at være blevet gift med Erik 2 f. o.840)

132. Anulo (Ole) f. o.787, d. 812

133. Regnar f. o.789, d. 814

medkonge af Danmark 812-814

134. Rørik f. o.792, d. o.850

135. Hemming f. o.795, d. 837

135.1. Harald f. o.822, d. o.853

135.2. Rørik (Rurik) f. o.824, d. o.880

g. m. Ingerid Helgesdatter (se også #131.) kvalificeret gæt

135.21. Oleg (Helge) f. o.855, d. 912

og så videre, se artiklen  Rørik-Rurik

Til bogens start

© Peter Lawætz, version januar 2014

---

Notes for Harold Klak:

The Viking raids were one of the determining causes of the establishment of the feudal monarchies of western Europe, but the untameable freebooters were themselves finally subdued by the Church. At first sight it seems curious that Christianity should have been so slow to reach Denmark. But we must bear in mind that one very important consequence of the Viking raids was to annihilate the geographical remoteness which had hitherto separated Denmark from the Christian world. Previously to 793 there lay between Jutland and England a sea which no keel had traversed within the memory of man. The few and peaceful traders who explored those northern waters were careful never to lose sight of the Saxon, Frisian and Frankish shores during their passage. Nor was communication with the west by land any easier. For generations the obstinately heathen Saxons had lain, a compact and impenetrable mass, between Scandinavia and the Frank empire, nor were the measures adopted by Charles the Great for the conversion of the Saxons to the true faith very much to the liking of their warlike Danish neighbours on the other side. But by the time that Charles had succeeded in " converting " the Saxons, the Viking raids were already at their height, and though generally triumphant, necessity occasionally taught the Northmen the value of concessions. Thus it was the desire to secure his Jutish kingdom which induced Harold Klak, in 826, to sail up the Rhine to Ingelheim, and there accept baptism, with his wife, his son Godfred and 400 of his suite, acknowledging the emperor as his overlord, and taking back with him to Denmark the missionary monk Ansgar. Ansgar preached in Denmark from 826 to 861, but it was not till after the subsidence of the Viking raids that Adaldag, archbishop of Hamburg, could open a new and successful mission, which resulted in the erection of the bishoprics of Schleswig, Ribe and Aarhus (c. 948), though the real conversion of Denmark must be dated from the baptism of King Harold Bluetooth (960).

---

http://www.vikingekonger.dk/Vikingekonger%20HTML/Artikler%20A/Haral...

er det ham her ?

se link

http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_his...

el.

denne her ?

se link. https://da.wikipedia.org/wiki/Harald_Klak

Harald Klakk Halvdansson, småkonge på Jylland , ca 812-815, og fra 819-826.

Tilnavnet «Klakk» betyr svak eller kraftløs Det passer godt på harald fordi han gang på gang søker hjelp hos Ludvik den fromme i steden for å klare seg selv.

Han må ha vært gift flere ganger første gang mulig med datteren til kong Godfred, de hadde barna Godfred, Rolf, Ingeborg (Tyrne) og Sigfred.

Han var gift med Sigrid Helgesdatter og de hadde datteren Gisela.

Frankerkongen Ludvig den fromme (Ludvig I av det tysk-romerske rike) hadde ingen effektiv flåte, og det gjorde kysten av Friesland sårbart for angrep fra sporadiske danske vikingangrep. I 826 innledet kong Ludvig forhandlinger med Harald Klakk og tilbød å gi han deler av Friesland mot at Harald forsvarte den frisiske kysten mot framtidige vikingangrep. Harald tok imot og senteret for lenet var lokalisert i nordvestlige Tyskland, vest for Oldenburg.

I følge danske kilder skal Harald Klakk ha vært en bror av en Anulo Halvdansson som ble kåret til samkonge med en annen bror Reginfred Halvdansson i 812 inntil de ble fordrevet av sønnene til kong Gudfred (Gudrød) Sigfredsson Veidekonge to år senere. I disse kampene ble Reginfred drept. Det var derfor Harald søkte støtte hos den mektige kong Ludvig den fromme,sønn av Karl den store. I 815 går han inn i Jylland med frankisk hær og Gudrødsønnene trekker seg tilbake til Fyn. Frankerhæren returnerer derimot sørover etter å ha tapt styrker i et bakhold.

I 826 er Harald Klakk i et møte i det kongelige palasset i Ingelheim am Rhein hvor frankerkongen uttrykker sin bekymring for urolighetene i grenseområdene i nord. Det sies at Harald og hans følge mottatt med stor prakt, og som gjenytelse lar den danske småkongen seg døpe i et kirkemøte den 24. juni 826, noe som må ses som både en symbolsk som direkte underkastelse for kong Ludvig den fromme. Etterpå drar han tilbake til Danmark, sannsynligvis til Hedeby, sammen med to munker, Ansgar og Aubert, for å spre kristendommen i det hedenske nord.

http://fmg.ac/Projects/MedLands/DENMARK.htm#Halfdandied810B

https://da.wikipedia.org/wiki/Harald_Klak

http://www.vikingekonger.dk/Vikingekonger%20HTML/Artikler%20A/Haral...