Henneke (Henning) von Raben

Blandt de mange mecklenburgske adelsslægter, hvis yngre sønner søgte karriere og udkomme i dansk hof- og militærtjeneste, er ogsaa familien Raben, hvis stamgodser er Steinfeld og Stück ved Schwerinersøen. Især i 1700-tallet var adskillige af slægtens medlemmer i kortere eller længere tid i dansk militærtjeneste; de tilhører sikkert forskellige grene af slægten, der havde bredt sig til Forpommern og Preussen, men det er ikke muligt nu at placere dem alle i en genealogisk sammenhæng. Den linje, som tog varigt ophold her i landet, føres tilbage til Henneke Raben til Stück og Steinfeld, som nævnes 1523. Hovedlinjen udgaar fra hans sønnesøns søn Victor Raben til Stück, Rogau og Moltenau (nr. 10), hvis son Johan Otto Raben (1646-1719) (nr. 17) 1667 blev hofjunker ved Frederik III's hof og døde som amtmand og gehejmeraad. Han var gift med den formuende Emerentia von Levetzau, der 1734 erigerede grevskabet Christiansholm. Deres søn Frederik Raben (1693-1773) (nr. 23), der — ligesom ogsaa sønnesønnen greve Frederik Christian Raben (nr. 74) — var naturvidenskabeligt interesseret, var fader til greve Christian Raben af Christiansholm (1725-50) (nr. 31), der døde ugift, til greve Otto Ludvig Raben (1730-91) (nr. 34), stifter af den ældre grevelige linje (uddød 1879), og til Frederik Raben (1745-1820) (nr. 43), der er stamfader til den yngre grevelige linje. Hans søn Carl Vilhelm (1789-1870) (nr. 93) antog som besidder af substitutionen for stamhuset Restrup navnet Raben-Levetzau. Foruden en række legater stiftede han Den Raben-Levetzau'ske Fond (fundats 1871). Hans broder Josias Raben-Levetzau (1796-1889) (nr. 96) tiltraadte 1870 substitutionen for Restrup og 1879 grevskabet Christiansholm, hvorefter han 1881 med virkning fra tiltrædelsen optoges i grevelig stand. Hans son var udenrigsminister lensgreve Frederik Raben-Levetzau (1850-1933) (nr. 101), der 1921 afløste grevskabet.

Slægten fører i blaat skjold en liggende halv kløvet guld-lilje; paa den kronede hjelm en sort ravn med udslagne vinger og en guldring i næbbet. Følgende patenter m. v. er i tidens løb udstedt for slægtens medlemmer; Grevepatent af 26. marts 1734 for Christian Raben (nr. 31) som greve Raben af Christiansholm. Skjoldet firdelt med grevekronet blaat hjerteskjold, hvori en liggende halv kløvet guld-lilje; 1' og 4° et opstaaende femgrenet rødt gitter i sølv (Levetzau); 2° og 3° en gasende sort okse med løftet dobbelthale i guld (Plcssen). — 3 grevekronede hjelme II, I, III: I en flyvefærdig kronet sort ravn med en guld-ring i næbbet, II et halvt rødt gitter liggende foran 5 paafjer, III 3 paafjer med 18 øjne mellem 2 halve røde hjul. Skjoldholdere: en kronet sort ravn med en guld-ring i næbbet og en sort tyr med dobbelt hale, begge udadseende. Patent af 31. maj 1760 for Otto Ludvig Råben (nr. 34) som greve Raben og med samme vaaben som Reben af Christiansholm. Naturalisationspatent af 17. juni 1770 for Georg Heinrich von Raben (1743-1821) (nr. 51). Patent af 19. oktober 1787 for Sigfred Victor Råben (nr. 40) til at føre navnet Rabe(n) Levetzau og følgende vaaben: Skjoldet delt: 1° blaat felt, hvori en liggende halv kløvet guld-lilje; 2' sølv, hvori et opstaaende fremgrenet rødt gitter. 2 hjelme I, II: I kronet, en flyvefærdig kronet sort ravn med en guld-ring i næbbet, II et halvt liggende rodt gitter foran 5 vekselvis rode og blaa strudsfjer. Patent af 15. januar 1834 for Carl Vilhelm Råben (nr. 93) paa at føre navnet Raben-Levetzau for sig og samtlige descendenter af hans fader ceremonimester, gehejmekonferensraad Frederik Raben (nr. 43) Aabent brev af 24. maj 1881 at Josias Raben-Levetzau (nr. 96) tilhører den grevelige stand fra tiltrædelsen af grevskabet Christiansholm at regne. Resolution af 9. marts 1904 bifaldt, at kun besidderen af grevskabet, hans ældste søn og dennes ældste søn fører navn og titel af greve og døtrene titel af komtesse; yngre sønner af en lensbesidder eller hans ældste son fører titel af baron. Baronerne Råbens ægte agnatiske afkom saavel mandligt som kvindeligt forer det adelige familienavn Raben. Reskript af 30. april 1904, at yngre sønner af en lensbesidder m. v. fører navnet baron Raben-Levetzau, men deres afkom alene navnet Raben. Uanset bestemmelserne i sidstnævnte reskript er descendenterne af baron Johan Otto Raben-Levetzau (nr. 106) dog døbt med navnet Raben-Levetzau.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I23177&tree=2