Hercules Oberberg

Hercules var sandsynligvis født i Mechelen eller Steenokkerzeel. Trods vidtløftige studier i hans herkomst er det (endnu) ikke lykkedes at finde frem til hans forældre. men han var sandsynligvis beslægtet med den Anthonis van Opbergen fra Mechelen, som også virkede en tid som bygmester i Danmark og vist var far til den Hercules Overberg, som blev købmand og kirkeværge i Kalundborg. (Se længere nede.)

Hercules studerede bygkunst i Antwerpen og arbejdede i starten af sin karriere hos markgreven Johann af Brandenburg-Küstrin. Arbejdede i begyndelsen af 1550erne på slottet i Küstrin.

Kan muligvis have giftet sig med sin forgængers (bygmester Jacobs) enke. I kanc. brevb. ses 11. november 1553 at "M. Jacob, som har lovet at tjene Kongen som Bygmester, og som nu skal giftes med Kongens Datter Frøken Dorotheas Amme Kirstine, aarlig maa oppebære i sin Livstid af Aarhusgaard 40 Gylden [og naturalier]. Hvis hans Hustru overlever ham maa hun nyde det samme, dog ikke de 40 Gylden. [...] R. 6, 304 b." (Kanc. brevb. 1551-55, s. 270); M. Jacob nævnes sidste gang i egenskab af kgl. bygmester den 22. marts 1555.

Fra 16. juni 1557 (jf. kanc. brevb.) var han kgl. bygmester for Christian 3., for hvem han arbejde med befæstning og ombygning af bl.a. Københavns Slot og Kronborg. I bestallingsbrevet nævnes hans årlige indkomst, at han hvert år skal have en hofklædning, og at der skal findes en bod, der kan huse ham og hans hustru; han har altså allerede på dette tidspunkt været en gift mand. Det ses også i brevet, at han skal arbejde på Københavns Slot og på Krogen (Kronborg).

1559-80 var han ansat hos hertug Hans d.æ., for hvem han deltog i opførelsen af Hansborg i Haderslev (det senere Haderslevhus, fuldført 1580/85, nedrevet 1666).

• "Det var et firfløjet anlæg, opført på en delvis kunstig holm øst for byen. Grundstenen blev lagt i 1557, og fra 1559 overtog Hercules von Oberberg ledelsen af byggeriet. Han var en af tidens kendteste arkitekter og arbejdede bl.a. på Tønder slot, Grøngård, Sønderborg og Østerholm. Han havde fast bopæl i Haderslev, hvor han døde i 1601 [sic]. I 1566 stod vest- og sydfløjene med de hertugelige gemakker, slotskirken og riddersalen færdige, hvorefter der blev anlagt have og opført bl.a. en badstue på slotsholmen. Ved hertug Hans' død i 1580 overgik slottet og lenet til Frederik II. Kongen lod Oberberg opføre de to resterende fløje, slottet blev udstyret med megen pragt, og omgivelserne indrettet, som det sømmede sig for en kongelig bolig." (H. E. Sørensen, "Østkysten".)

Formentlig ombyggede han Sønderborg Slot til et firefløjet renæssanceanlæg og indrettede slotskirken, det ældste bevarede protestantiske fyrstekapel i Danmark, udført 1568-70 for enkedronning Dorothea.

• "Sønderborg slot [...]. I sin nuværende udformning fremstår slottet som et forfløjet anlæg, hvis murværker har noget tungt og truende over sig. Oprindelsen til dette anlæg var en senmiddelalderlig ringmursborg, som omkring 1560 blev forvandlet til renæssanceslot med fire fløje, der dannede en lukket gård. Den ansvarlige arkitekt for dette byggeri var Hercules von Oberberg. Omkring 1718 gennemgik slottet en stærm ombygning, hvor de prægtige renæssancegavle blev nedtaget og fløjene fik et mere stramt præg. [...] Dronning Dorotheas Kapel er slottets smukkeste rum og det fineste vidnesbyrd om det renæssanceslot, Hercules von Oberberg fjorde udkast til ("Skablon") i 1558. Kapellet, som er indrettet i den centrale del af nordfløjen, er mod vest forsynet med et bredt galleri, hvorfra dronningen kunne overvære gudstjenesten. Dronning Dorothea havde fra sin vinterlejligheds sovekammer direkte adgang til vestgalleriet, så der var tale om et meget praktisk arrangement. Der er endnu bvaret spor i galleriets brystværn, som angiver det sted, hvor dronningens stol har været placeret. I det nordre galleri ses hertug Hans' lukkede stol. [...]" (Jens Fleischer, "Fyn & øer")

Var muligvis bygmester på Trøjborg gods, der ejedes af Peter Rantzou. "Den rige brug af sandsten til gavle, gesimsbånd og vinduespartier antyder, at det muligvis er hollænderen Hercules von Oberberg, der var slottets arkitekt. Som kongelig bygmester virkede han for Christian den Tredje ved ombygningen af Københavns Slot og Kronborg. Han var siden ansat hos hertug Hans den Ældre, for hvem han deltog i opførelsen af Hansborg i Haderslev. Det var formentlig også von Oberberg, der ombyggede Sønderborg Slot til et renæssanceanlæg med det endnu eksisterende fyrstekapel. Fra 1580 arbejdede han for Frederik den Anden, bl.a. på Koldinghus. Ligesom ikke mindst Hansborg var Trøjborg et af de tidligste eksempler på den nederlandske renæssancestil på dansk grund." (Dehn-Nielsen & Lauring, "Historiske steder i Danmark")

Kan have tegnet Engelsholm gods: "[...] Hertil skal føjes, at Hercules von Oberberg omkring 1590 arbejdede på slottet Hansborg ved Haderslev (atter ødelagt 1644), og han kan ved denne lejlighed have leveret tegningerne til Engelsholm." (Jens Fleischer, "Jylland")

Måske udførte han arbejde på Hesselagergård: "[...]gennemførtes under Christian III, der måske her blev assisteret af arkitekten Hercules von Oberberg." (Nørregård-Nielsen, "Magt og dragt: dansk teglstensarkitektur", s. 203-204)

Udførte 1591 noget arbejde på Gottorp Slot (Schloss Gottorf), navnlig slotskirken og den såkaldte Hjortesal i nordfløjen: "Von 1564 an, nach einem heftigen Brand, bis gegen Ende des Jahrhunderts wurde wohl fast ständig gebaut. Namentlich der Nordflügel wurde rasch neu errichtet. Man scheint damals auf Vorrat gebaut zu haben; denn während erwa hundret Jahren danach wurde am Außenbau kaum etwas verändert. Im inneren aber hatte man noch Jahrzehnte später mit der Ausstattung der Räume zu tun welchen Beitrag der holländische Baumeister HERCULES VON OBERBERG zur Architektur leistete, ist nicht mehr klar erkennbar." (Ernst Schlee, "Das Schleswid-Holsteinsche Landesmuseum: Schleswig. Schloss Gottorf"); Desuden nævnes om kapellet "Verglichen mit den genannten dänischen Beispielen ist die Gottorfer Kapelle architektonisch deutlich schlichter, weil die Empore wie eine "Möblierung" in den Raum hingestellt und nicht architektonisch integriert ist. Hierin folgt Gottorf der Sonderburger Schlosskapelle, die derselbe Baumeister Hercules von Oberberg geschaffen hatte." (Assel, Steiger & Walter, "Reformatio Baltica: Kulturwirkungen der Reformation in des Metropolen...")

For hertug Adolf af Gottorp opførte han slottet i Tønning.

Hercules ombyggede Brundlund til et "moderne renæssanceslot" (Lennart S. Madsen).

Han er også af forskellige forskere tilskrevet arbejde på Nyborg, jagtslottet Grøngård, befæstningen og portbygningen på Tønder slot, Østerholm gods og i Ribe.

Fra 1580 arbejdede Oberberg for Frederik 2., først med færdiggørelsen af Hansborg, senere på Koldinghus, hvor han 1598 påbegyndte opførelsen af Kæmpetårnet, der dog først stod færdigt efter hans død. Hercules nævnes da som en gammel mand. Koldinghus var hans sidste projekt. (Jf. Jyske Reg.)

I 1581 prøvede hertug Georg Friedrich af Prøjsen at få Oberberg til Königsberg, men dette lykkedes ham ikke.

Han boede fra c. 1560 i Haderslev; fra 1578 i et endnu bevaret hus, det nuværende Slotsgade 22. Huset er i dag indrettet som et lille museum. "[Hier] whnte eist der bekannte Architekt Hercules von Oberbert (1517-1602), der einige Schlösser und Kirchen entwarf. Heute wird hier im Stadtmuseum die Geschichte Haderslevs erläutert." (Kruse-Etzbach & Quack, "Dänemark - Reiseführer von..."

Begravet 31. december 1602: dette er noteret i den ældste bevarede kirkebog fra Åstrup sogn (Haderslev amt), hvor det på side 79 er anført, at "Pridie Circumcisionis Dni Sepultus decrepitus Senior Hercules Architector. Hathersl. Et Christina Johannis X paso apud nos inferiore."; altså "Dagen før nytårsdag begravedes afdøde hr. Hercules, bygmester, Haderslev, og Christina Johannis, 10 skridt under os" (Åstrup kb. (Haderslev amt) s. 79; AO opsl. 88)

http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Bymuseet-i-Hade...

Hercules van Obbergen https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,221780,221859

https://www.wikitree.com/wiki/Van_Obbergen-4

STUDIER I VAN OPBERGEN

v/ Christopher Emil Hagedorn

Hercules synes at må have været beslægtet med Anthonis van Opbergen. Anthonis havde først lært bygkunst i Mechelen og studerede derefter fæstningsbyggerier rundt omkring i Tyskland. 1567-71 var han i Antwerpen og arbejdede på konstruktion af byens befæstninger. 1577-86 var han i Danmark, først ansat 24. marts 1577 som murermester på Kronborg, hvor han 30. juli samme år afløste Hans van Paschen som ledende bygmester sammesteds. 1585 opførte han et nyt tårn til Kullens fyrtårn i Øresund, dengang endnu på dansk grund. 1586 flyttede han til Danzig, hvor han 1587-95 opførte byens gamle rådhus sammen med Jan Strakowski og Abraham van den Blocke. Fra 1592 var han stadsbygmester i Danzig. 1596 vidnede Johan Semedts og svor ved sin hellige ed, at Anthonis van Opbergen var født i Mechelen af gode og ærlige ægtefolk, Daniel van Opbergen og hustru Clara, og at Anthonis, så vidt Johan erindrede, var døbt i året 1543 på en langfredag i St. Romboldts Kirke i Mechelen. ("Les Pays du Nord et l'Europe", 1975, #4, s. 88). Anthonis var vist gift 1. gang med en de Meyer (fornavn muligvis Sara?), og han blev viet 2. gang den 7. februar 1600 til Sara Schwarzin, datter af Danzig-købmanden Michel Schwarz. 1601-09 opførte Anthonis van Opbergen det gamle tøjhus i Danzig sammen med fornævnte Strakowski og van den Blocke. Han byggede også en del huse i byen sammen med Strakowski og udførte en mængde konstruktion på byens befæstninger. Udover sit arbejde i Danmark og Danzig tog Anthonis også del i opførelsen af fæstningen Weichselmünde, af Küstrin slot, samt i reguleringen af floden Weichsel. Endelig udførte han også det gamle rådhus i Torun (Thorn) i Polen, som stod færdigt 1603 el. 1605. Han døde i året 1611.

Anthonis van Opbergen (også stavet Antonis/Antoni/Antonius Oberberg/Obergen etc.) var muligvis fader til den Hercules Overbergh, som blev købmand og kirkeværge i Kalundborg, hvor hans enke og børn 1621 bekostede et epitaphium, der i DanKir beskrives således: "1621, Hercules Øuerbergh (købmand og kirkeværge), død senest 1621, da det opsattes af hans efterlevende hustru og børn. Epitafium af træ, med renæssancens arkitektoniske opbygning bestående af storfelt med maleri flankeret af hermer og nyere diminutive vinger samt postamentfelt og frise, og derover topstykke, hvis gavl mangler, ligesom et hængestykke må være gået tabt. Snitværket er formentlig udført i Anders Nielsen Hatts værksted i Roskilde. [...]"; som note er tilføjet, at det er "nærliggende at antage og er ofte hævdet, at epitafiet hænger over den kgl. bygmester Hercules von Oberberg. Denne er imidlertid begravet i Åstrup (Haderslev hrd., Haderslev amt, sml. T. O. Achelis: Koldinghus’ Bygmester, Hercules von Oberberg, i Vejle Amts Aarbog, 1924, s. 307) og har næppe fungeret hverken som købmand eller kirkeværge i Kalundborg (jfr. Kalundborgs Historie, 1, s. 114). Tvivl om læsningen af Øuerberghs navn (Ouerbergh, Querbergh, Overbergh) har medvirket til forvirringen, men at også hans navn har afveget fra den kgl. bygmesters fremgår af en indførsel i kirkens regnskabsbog 1615 for 6 skippd. rullebly købt hos »Hercules Ørfuerberg«".

Anthonis van Opbergen var muligvis også fader til den "Daniel Ubergensis", en dansker fra Danzig, som kort før jul 1594 blev optaget på prøve på jesuiterskolen i Braunsberg. Efter overstået prøvetid blev han i begyndelsen af april 1595 medlem af kongregationen. Da han forlod Braunsberg var han ikke sikker på, om han ville vende tilbage. "Han var formentlig søn af stadsbygmester Antonius van Opbergen i Danzig, den fremragende arkitekt og bygmester, der stammede fra Nederlandende, men en årrække havde virker i Danmark..." ("Laurentius Nicolai Norvegis S. J.: en biografi...", s. 293)

Den Daniel van Opbergen i Mechelen, der ifølge tingsvidnet af 1596 var fader til Anthonis van Opbergen (døbt langfredag 1543 i St. Rombouts Kerk i Mechelen som søn af Daniel van Opbergen og hustru Clara) synes at må være søn af Joannes/Johannis van Opbergen i Steenokkerzeel. Han ses i Schepengriffie van Steenokkerzeel register 6995: fol. 85v "Opgelet: Daneel van Obberge heeft ook een natuurlijke zoon Jan van Obberge (bastaard)."; samt fol. 87-89 "Maria en Elisabeth, dochters van Rombout van Obberge x Yda Marchant, dragen hun deel in een cynsgoed over aan Joannes van Obbergen, zooon van Elisabeth Stuelens en Daniël van Obbergen." (20. april 1540); "In de aktes hiervoor treedt Joannes van Obberge, zoon wijlen Danieel daar moeder af is Elisabeth Struelens op namens hemzelf en namens zijn broers en zuster".

Det synes at må være Anthonis van Opbergens mor Clara og dermed Daniel van Opbergens hustru, som begraves 13. august 1575: "Clara van Obbergen in de (...?) stradte op viii lb. - xx sch." (Mechelen, Sint Rombouts, fol. 259)

Joannes van Opbergens far Daniel van Opbergen døde før 1550, mens hans enke Elisabeth/Lijsbeth Struelens "geheeten Guens" døde 16. juni 1575 i Steenokkerzeel, "hen mod 100 år gammel"; hun var datter af Jan Struelens og Cathrlijne van Merstraeten. ("Aanvraagdossier Hugo Wellens, Rumst: Aanvraag op basis van afstamming van Anna van Obbergen, geregistreerd als meisenier op 10 februari 1550 (generatie 2)", geregistreerd op 5 januari 2020 onder nr. MSR038 D; en .pdf-fil på de-meiseniers.be)

Daniel van Opbergen havde også en søn Peter van Opbergen (altså broder til Joannes van Opbergen og farbroder til den yngre Daniel van Opbergen, Anthonis van Opbergens far). Denne Peter van Opbergen havde bl.a. to sønner Rombout og Hieronimius/Jerone van Opbergen.

Rombout van Opbergen boede i 1570erne i Danzig og var kommet fra Mechelen. Han døde i 1602. "Cuny vond Rombout in het burgerboek van de stad Danzig, dat hij voor de jaren 1536-1592 heeft onderzocht" [...] "Hier wordt vermeld dat Romboldt van Obbergen gehuwd met Elisabeth von Egen in 1602 te Danzig stierf". (Bron: Slothouwer, "Bouwkunst der Nederlandsche Renaissance in Denemarken", s. 45-46); "Deze, afkomstig uit Mechelen, was de derde echtgenoot van de eveneens uit Mechelen stammende Elisabeth van Egen" ("Handboek tot de geschiedenis der Nederlandsche bouwkunst")

Hieronimus van Opbergen lærte bygkunst i Antwerpen og fik 1570 borgerskab i Danzig, hvor kan blev bygmester sammen med Paul van den Dorne, der også havde lært i Antwerpen. Han boede 1574 endnu i Danzig, men døde før 1579. Han var gift med Barbara Crispijns, som endnu levede 1579.

Den tidligere nævnte Joannes/Jan van Opbergen var gift med en Pharahildis, som begravedes 16. november 1578, født ca. 1500 (Steenokkerzeel kb.); udover Daniel havde Joannes også en søn ved navn Peter van Opbergen og en datter Lijsbeth/Elisabeth.

Joannes van Opbergen havde en broder Rombout van Opbergen, død 12. oktober 1578, som var kapellan og senere præst til Steenokkerzeel. Han døde uden livsarvinger, og ved skiftet efter ham nævnes hans forældre, søskende, niecer og nevøer, samt hvem af disse der var døde. "Stukken betreffende de uitvoering van het testament van Rombout van Obbergen door pastoor Hiëronymus van Frachem, 16de-17de eeuw."; "Akte verleden voor de schepenen van Steenokkerzeel en Humelgem waarin de goederen worden opgesomd die Rombout van Obbergen via loting verkregen heeft uit de erfenis van zijn ouders (1579): Ouders qd. Daneel van Obbergen x Lijsbeth Struelens alias Guens; kinderen volgens 6 staken: 1. Anna x Nicolaes van Hove; 2. Barbara, 3. qd. Jan (van wie Lijsbeth x Seger Mathijs, Peeter en Daneel), 4 qd. Peeter (van wie Rombout, qd. Jeroen x Barbara Crispijns, Lijsbeth en Barbara); 5. qd. Kathelijne x qd. Jan Terwercoren (van wie Daneel, Jan, Barbara, Kathelijne x Jan van Meerbeeck, qd. Petronella x Malbrecht de Molder en Lijsbeth x qd. Jan van Steenwinckel); 6. Heer Rombout van Obbergen, priester." (NB: "qd" er en forkortelse ligesom "sl.", og betyder salig, altså afdød. De små x betyder "gift med".)

Joannes og Rombout van Opbergens fader, den ældre Daniel van Opbergen, nævnes 24. april 1506 som søn af afdøde Jan van Opbergen og afdøde hustru Kathelijne van Bouleer. Disses andre børn nævnes også: tre sønner Daniel, Hendrik og Rombout, samt en datter Lysbeth der var gift med Ingelberg van Drossaete. ("Houwaert vermeldt dat uit de registers waarin de regesten van de oude schepenakten van Brussel"; KBR, Handschriftenkabinet, Houwaertfonds, II, 6488, fol. 106, no. 4; ses i Aanvragdossier Hugo Wellens, Rumst: "Aanvraag op basis van afstamning van Anna von Obbergen...", en pdf-fil på de-meiseniers.be). Af disse nævnte brødre til Daniel på den nævnte Rombout være den Rombout van Obberge gift med Yda Marchant, som nævnes 20. april 1540: "Maria en Elisabeth, dochters van Rombout van Obberge x Yda Marchat, dragen hun deel in een cynsgoed over aan Joannes van Obbergen, zoon van Elisabeth Struelens en Daniël van Obbergen" (Schepengriffie van Steenokkerzeel register 6995, fol. 87-89, dd. 20/4/1540). Om den nævnte Hendrik van Opbergen fik nogen børn vides endnu ikke.

Den ovenfor nævnte Jan van Opbergen (som var gift med Kathelijne van Bouleer) er vel den "Ioannes van Obbergen", som døde 14. april 1484 (Brussels, Sint Géry, Begraven 1406-1762); han var muligvis søn af den Hendrik van Opbergen, som nævnes 1479; denne var søn af Floris van Opbergen og Beatrice van Hamme. Disse havde også en søn Daniel van Opbergen (c. 1430 - c. 1518), nævnt i følgende: "Pancrace Stroobant [...] fils de Daniel III échevin de Tervueren en 1533, et d'Elisabeth Poels ou Poils, [...] épouse en secondes noces, vers 1534, Petronille van Obbergen (décédee avant 1595) alias van den Gersmorter (note 5) laquelle était veuve en premiéres noces de Corneille van Nyenwenhove (haers ierste mans). Note 5: Daniel van Opbergen posséde un bien dit opbergen à Molhem lez Assche en 1479. Cette propriète passe en 1518 à Marguerite van Opberghen. Elle releváit de la cour de Marie van der Noot à Steenhuffel et avait sa cour censale, et une cour féodale s'etendant sous Bollebeek et Brusseghem. (Wauters, Environs, I, 532). Une Marie van Opberghen épouse Jean Meerte dit de Merode (acte de 1579). [...] Pancrace eut de son second mariage (Pétronille van Obbergen) cinq enfants, savour: Jean (naquit vers 1535 ou 1536, probablement à Tervueren), Roland, Barbe, Marguerite et Anna."

Denne Daniel van Opbergen havde en søn Christian van Opbergen, død før 1522, gift med Katherijne van Boeckhout, hvis børn Merten, Jan og Margrethe 24. februar 1522 førte sag mod Daniel van Gint og Daniel de Costere: "OBBERGEN (OBBERGHE) van (den) - [...] 24-02-1522, Merten, Jan en Margriete, kk. +Christiaen en +Katherijne van Boeckhout. S.: Daneel van Gint en Daneel de Costere. G 1." (de-meiseniers.be, PDF-register); den her nævnte Jan van Opbergen gift med Barbe van Gersmoortere og var far til den ovenfor nævnte Petronella van Opbergen"alias van den Gersmorter", som 17. september 1530 blev gift med Pancrace Stroobant (1504-1584). Hun efterlevede ham, men døde før 1595. ("Taxandrie, verschijnende in kwartalen", 1913, nr. 1-2: "La Famille Stroobant", p. 29-31, 73, 89)

Undersøgte kirkebøger fra Mechelen:

• Sint-Romboutskerk: begravede 1506-23, 1553-79, 1586--
• Sint-Janskerk: viede 1519--, 1530-50; begravede 1519--, 1530-70; døbte 1585
• Sint-Katharinaskerk: døbte 1565--
• Sint-Pieterskerk: register over begravede 1585-1615
• Hanswijkkerk: begravede 1586--
• Onze-Lieve-Vrouwkerk: begravede 1594--
• STEENOKKERZEEL:
• Rooms Katholieke Kerk, Kloosters: begravede 1520-1600
• Rooms Katholieke Kerk, Groot Begijnhof: begravede 1555-70
• m.fl.

Heri er fundet:

• DØBTE:
• 1621 1. juli, Libertas van Obbergen (Onze-Lieve-Vrouw)
• VIEDE:
• Anna van Obbergen og Jacques Paridorens, årstal usikkert (Sint-Jans, 29)
• 1573, Lisbeth van Obbergen og Merten(?) Schaylenen (Sint-Jans, 160)
• 1575 25 nov., Anna van Obbarch og Willem Vorwolcken(?) (S. Romb)
• 1577 23 juli, Joanna van Obbergen og Egidius Suetens (S. Romb.)
• 1578 14 okt. Elizabeth van Obbergen og Merten Schafeeven (S. Romb.)
• 1589, Magriet van Obbarch og Broten Aifson (O.L.V)
• 1591 21 sept., Elizabeth van Obbergen og Peeter duPont (S. Romb.)
• 1593 12 okt, trolovelse; Rommens van Obbarch og Lesken Vayterhoeven (S. Peeter)
• 1593, 18. okt., Rombout van Obbarch og Lisken Vaytenhove (O.L.V.)
• 1597, 2. febr., Hagbraht van Obbergén og Maycken Anckers (S. Romb.)
• 1600, 27 dec., Joos van Obbergen og Anncken Smets (S. Romb.)
• BEGRAVEDE:
• 1522 10. sept., Maria van Obbergen (St. Romb.)
• 1537 13. jan., Margareta van Opberghen (S. Jans)
• 1552 24. okt., Bertold van Obberghen (S Jans); "Bertoel van Obbarghen xxiiii's octobrje nad(?) noerne(?) in valckenborch - IIII lb" (LDS img. #209)
• 1575 13. juli, Clara van Obbergen (S. Romb.)
• 1597 13. aug., Anneken van Obbaerg (St. Romb.)
• 1601 15. juli, Lowies van Obbarg (S. Romb); og 26. juli "de Vroue" (hustruen)
• 1610 28. mar., Magdalena van Obbergen (S. Romb.)