Iver Christophersen Lykke, af Buderupholm

Is your surname Lykke?

Research the Lykke family

Iver Christophersen Lykke, af Buderupholm's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Iver Christophersen Lykke, af Buderupholm

Birthdate:
Birthplace: til Buderupholm, Buderup, Hornum, Aalborg, Danmark (Denmark)
Death: December 10, 1648
Vindum Overgaard, Vindum, Viborg, Danmark (Denmark)
Place of Burial: Taarup kirke
Immediate Family:

Son of Christopher Iversen Lykke, af Buderupholm, Skovsgaard and Grinderslev Abbey and Anne Nielsdatter Rosenkrantz
Husband of Anne Mogensdatter Kaas
Father of Anne Lykke
Brother of Olive Christophersdatter Lykke and Berethe Christophersdatter Lykke
Half brother of Mogens Christophersen Lykke, af Hessel and Maren Christophersdatter Lykke, til Skarregaard

Occupation: 1605 til Buderupholm, 1617 til Torstedlund og Havnø, 1618 til Havnø og Rebstrup, 1624 til Bigum, 1632 -1648 til Vindum Overgaard,
Managed by: Private User
Last Updated:

About Iver Christophersen Lykke, af Buderupholm

  • 4. februar 1605

I sag ved Viborg landsting 23.11.1605 fremlægges tingsvidne af Hornum herred, at Iver Lykke til Buderupholm stævner Mikkel Pedersen, der har været hans foged, men er bortrømt og ikke har gjort regnskab.

Jffuer Løcke ladit ført klage offuer forne Michel Pederssen til Hornum herritzting, som thend 4. februarij vdsted er oc thingsvinde epther thagitt.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

  • 23. november 1605

Viborg landsting. Iver Lykke til Buderupholm ved sit visse bud Jens Sørensen, stævner sin tidligere foged Michel Pedersen, der er bortrømt uden at gøre regnskab. De to parter har ladet regnskabet gennemse af 3 skrivere, nemlig Chresten Kjeldsen i Rold (delefoged, gift med Mette Nielsdr. Bloch, Aage Brask, Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt), Anders Jensen i Binderup (foged på Restrup) og Niels Klemedsen, foged på Nørlund. Da regnskabet ikke er i orden dømmes Mikkel Pedersen for at have bortrømt og ikke havde handlet så ærligt og redeligt over for husbonden, som han burde. I sagen nævnes et vidne af Hornum herredsting 4.2.1605.

Kgl. Bibl. NkS 846, 2o , nr. 290. Danske Domme, bd. 6, nr. 821.

En dom at en fougit, som er dragit oc bortuigt sin tieniste oc icke giort regenskab, er derfore tildømpt icke saa erligt oc redeligt att haffue giort, som det sig borde, emedenn trei skriffuere dieris breff paa hans mangil vdgiffuit stander wid mact. Jffuer Jull till Willestrup, landsdommer vdj Nøriutlannd, oc Gunde Schriffuer, landztingshører ibidem, giøre vitterlig, att aar epther Gudz biurdt Mdcv, thennd 23. novembris, paa Wiburg landzting var skickitt erlig oc velbørdig mand Jffuer Løcke thill Buderupholm, hanns visse bod, Jenns Sørennsssenn, med en opsettelsse her aff landztingit i dag xiiij dage vdgangitt, liudendis hannom tha att haffue hid i rette steffnitt Michel Perssen, fordum fougitt paa Buderupholm, for hannd haffuer rømpt aff hans gaard oc thienniste, som hand haffuer loffuitt oc sagt hannom, med hans reginschab, pending oc andit oc iche gjorde hannem richtigh regenschab eller rede for, huis rede pending som hand paa forne Jffuer Løckis vegne haffuer opboritt oc igien vdgiffuit, formiennindis hannum ther vdj iche saa erlig oc redelig att haffue handlitt oc skickett sig som en god, thro thiener sin hosbund plictig vor, oc epther sadann hans bortrømmilsse haffuer forne Jffuer Løcke ladit ført klage offuer forne Michel Pederssen til Hornum herritzting, som thend 4. februarij vdsted er oc thingsvinde epther thagitt, oc same klagevinde er vpaathalitt oc stander vid sin fuldmact.

Oc formientte, att forne Michel Perssenn kunde sig icke med sandferdighed ercklere eller vndskylde emod same klage, mienendis same dage borde therfore vid mact att biiffue oc hannem att stande thill rette, som thett sig bør.

Tha for skodzmoll skyld bleff same sag opsatt thil idag, oc nu berette forne Jenns Sørennsen, huorledis forne Michel Persenn schall haffue thiennt forne Jffuer Løcke for en fougitt oc standit for reginschab paa gaarden med indtegt oc vdgifft, oc hand haffuer bortt dragitt oc icke giort rede oc reginschab eller stillitt hans hosbund thilfredz, men ther hans reginschab siden aff schriffueren er begrandskitt och offuer siett, tha findis ther stor mangill vdj hanns reginschab.

Oc framlagde same reginschab, som saaledis begyndis: Mangill, som findis i thett reginschab, Michel Persenn haffuer paa 1136 daler ringere 4 skilling, som er fra Philippi Jacobi dag 1602 oc till Sct: Olssdag 1603, som samme opschreffne mangill i sig selff bemeller. Tha besluttis thet vdj en summa saaledis: Summa summarum offuer disse mangill, som tha vor giortt vdj Michel Perssens reginschab er halffsiette hundre halffsøttan daler ij mark j skilling.

Oc beslutter samme [schriffuelse] saledis: Tha epterdj vij eptherschreffne Chresten Kieldsen i Rold, Anders Jensenn i Binderup oc Niels Klemidssenn, fougit paa Nørlund, er thill bethrofuitt aff erlig oc velbørdig mand Jffuer Løcke thill Buderupholm saa oc hanns thiener, Michel Persen, att offuerlege oc schulle igiemillsee forbemellt Jffuer Løckis fougdis reginschaber, om the findis saa rictig anschriffuitt, som thett sig bør, tha haffuer vij samme reginpchaber forhørtt oc igiemill siett med huis mangul, som forne staar med anden attsskiellig pening vdgifft, som findis vdj attskiellig mader att uere vdgiffuit och iche eller findis vid aar, dag eller thid, huo thend største part aff same penning bekomitt haffuen, saa vy icke siønis thett att uere saa rictig anschreffuen, som vi formienner, att thett kannd forsuaris for sin hosbund, vndthagenn huis hans husbond vill ansee oc giøre hannem gott.

Thill vindisbørd med voris egne hender her vnder schreffuit. Ex Buderupholm, thend 14. februanij anno 1605.

Christen Kieldsen Rold med egen haand, Anders Jensen egen haand, Niels Klemisen egenn hannd.

Och therhos berette forne Jens Sørennsen, att hand haffuer forhuerffuit thuinde vendelig lanndztingsdomme offuer forne Michel Persen for same sag, huilcke hand framlagde:

Thend første her aff landztingitt thend 28. septembris sist forleden vdgangitt, vdj huilcken wy haffuer fundett same klage vid mact att uere oc forne Michel Persen icke saa erligen oc redeligen att haffue handlitt oc skickitt sig som en guod, thro thienner oc bør therfore att stannde thill rette, som thett sig bør, jndtill huem, then haffuer i att sige, steffner paa nye & c. Thend anden her aff landztingitt thend 26. octobris sist forleden vdgiffuit, wdj huilcken vy haffuer funditt same clage vid mact att uere oc forne Michel Persen icke saa erligen oc redeligen att haffue handlitt oc skickitt sig som en guod, thro thienner oc bør ther fore att stannde thill rette, som thet sig bør, jndtill huem, then haffuer i att sige, steffner paa nye, som de dome videre bemeller.

Oc satte forne Jenns Sørensenn i alle rette, om hand icke nu borde endelig dom offuer forne Michel Persenn att haffue.

Saa møtte forne Michel Persenn oc forminte, att same mangill aff forne schriffuere icke schulle vere rictig oppchreffuitt oc siger sig att ville verre offuerbødige att bethale forne Jffuer Løcke, huis hand kand findis att uere hannum skyldig med rette.

Med fliere ord och thale thennem ther om emellem var.

Tha epther thiltale, giensuar oc sagens leilighed, saa oc eptherdj nu beuisis med forne threi schriffuere, Christenn Kieldsen, Anders Jensenn oc Niels Klemidsen att haffue forne Michel Persens reginschab offuersiett, begrandskitt oc forfaritt, tha haffuer the beregnitt, att ther fandis mangill vdj thet vj C xvij daler ij mark 1 skilling, (566 ½ daler 1 ½ mark) oc eptherdj forne Michel Persenn er dragitt oc borttuigtt aff sin thienniste fra forne Jffuer Løcke, oc icke stillet hannem thilfredz for forne mangill paa hanns regenschab, tha kunde vy icke kiende forne Michel Persenn ther vdinden saa erlig oc redeligt att haffue giortt oc handlitt, som thett sig borde, emeden forne threi mendz breff paa forne mangill vdgiffuitt stander vid mact.

Jn cuius rej testimonium sigilla & c.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

  • 10. maj 1610

Missiv til Verner Parsberg til N. og Ifver Lykke til Buderupsholm om at overlevere Pandum Gaard til Ifver Jul, Landsdommer i Nørrejylland, der er bleven forlenet med Gaarden efter afdøde Tyge Kruse, med Inventarium, Breve, Jordebøger, Registre og alt andet, som bør overleveres, besigte bygningerne paa Gaarden og Ladegaarden og det tilliggende Gods og give Ifver Jul det beskrevet under deres Signeter.

Kancelliets Brevbøger, s. 243. J. T. 5, 512 b.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

  • 22. november 1610

Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Ifver Lykke tïl Buderupholm paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Buderup S., hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug og 3 Pd. Byg til Kronen og ligesaa meget til Buderup Kirke, og paa Kirkens Part af Korntienden af Grafversløf Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug, 2 ½ Pd. Byg og 1 ørt. Havre til Kirken.

Kancelliets Brevbøger, s. 306. Udt. i Tb. 5. 94

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

  • 30. august 1617 (1)

Viborg landsting. Iver Lykke (til Torstedlund) havde sagsøgt Christen Byrialsen i Plejlstrup, Sønderup sogn for bygfæld.

NLA, B24-534, Viborg landstings dombog 1617B, 283r-284r. Poul Rasmussen, s. 88. Udvalgte domme, s. 142.

Tingsvidne af Hornum herredsting 7.7.1617. 6 synsmænd hjemlede efter begæring af fogden på Rebstrup (Sønderup sogn), at de dagen før så Christian Byrialsen gård. ”Først så de “raadehusett”. Det var vel ved magt undtagen begge gavlene over (fejl for oven) for remmen, stod åbne uden noget(?) lyng, lå derudi. Staldhuset var vel (ved) magt uden og inden med lof(t) og andet. Nok et fæhus ø(st)en(?) i gården, ni binding langt, fattes tømmer, tag og ler for 7 dlr. Item så de et jordhus, står vesten i gården, fem favne langt, var ”mønssenn sønder wde?” og slet forfaldent, og skal det bygges anderledes og med tømmer, tag og ler, da kan det ikke bygges, som gavnligt kan være, ringere end 4 dlr”.

Landstingets dom: ”Så og efterdi nu bevises med delsbrev den fjerde af bemeldte synsmænd at have været delt og lovforsvundet, da han og hans medbrødre afhjemlede forne syn, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne så noksomt og nøjagtigt, at det kan komme Christen Byrialsen til nogen forhindring

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

  • 30. august 1617 (2)

Viborg landsting. Iver Lykke til Havnø (Visborg s.) havde sagsøgt Christen Byrialsen i Plejlstrup for restance.

Seddel dateret Havnø den 12.7.1617 og underskrevet af Iver Lykke:

Christen Byrialsen skyldte ham 2 ørte havre, 3 skp. byg, 2 dl., 2 pd. smør og 3 læs lyng, som skulle have været ydet på Rebstrup forgangne år.

Dom af Hornum herredsting 4.8.1617: Christen Byrialsen skulle betale det, Iver Lykke påstod, han skyldte ham. Christen Byrialsen appellerede ovennævnte dom, idet han gjorde gældende, men ikke dokumenterede, at fru Dorothea Krabbe havde stedet ham gården for reduceret landgilde.

Dom: “Så og efterdi for fogeden har været irettelagt Iver Lykkes opskrift på for:ne rest, som ikke til sin rette tid skulle være blevet ydet, hvilken rest Christen Byrialsen ikke har benægtet, men vedgået, og ikke han beviser sig det i lavtid at have tilbudt, og fogeden fordi ikke har vidst andet, end Christen Byrialsen jo dermed har gjort uret og burde at stande til rette og lide tiltale, ved vi ikke imod hans dom at sige el. magtesløs dømme”.

NLA, B24-534, Viborg landstings dombog 1617B, 284v-285v. Poul Rasmussen, s. 88.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

  • 9. maj 1618

Viborg landsting. Iver Lykke til Havnø (og Rebstrup) havde sagsøgt Christen Byrialsen i Ersted (Aarestrup sogn), fordi han ikke ville svare fuld landgilde at sin tidligere gård i Plejlstrup (Sønderup sogn).

Ved brev af 17.12.1608 havde fru Dorte Krabbe sal. Erik Lykkes til Havnø fæstet gården Plejlstrup til Byrial Jensen i Rodsted (Sønderup s.). Gården skulle bebos at hans søn Christen Byrialsen, der skulle genopbygge den og derfor var fritaget for landgilde i 6 år, medens han derefter skulle svare reduceret landgilde til hende og hendes “epter kom arffuinger”.

I sit indlæg i den sag, der blev pådømt af landstinget 30.8.1617 havde Christen Byrialsen påstået, at der i brevet stod “efterkommere og arvinger”, medens Iver Lykke gjorde gældende, at Christen Byrialsen havde rettet i brevet, og at der egentlig havde stået “efterkommende arvinger”.

At det forholdt sig således, fremgik af en af fru Dorte Krabbe underskrevet kopi af hovedbrevet, som Christen Byrialsen indrømmede, at han selv havde skrevet, og i hvilken der stod “efterkommende arvinger”. Iver Lykke krævede ved foged på Rebstrup, Laurids Jensen, Christen Byrialsens fortolkning at fæstebrevet underkendt.

Landstingets dom: “Så og efterdi nu fremlægges underskreven kopi efter samme hovedbrev, som Christen Byrialsen selv bekender at have skrevet, hvilken formelder ikke anderledes, end at han at samme gård årligen skulle give hende eller hendes efterkommende arvinger den skyld og landgilde, som forskrevet står, og efterdi fru Dorte Krabbe siden samme gård til Iver Lykke solgt og skødet har, så han den ikke for nogen arv efter hende har bekommet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende bemeldte fæstebrev at må komme Iver Lykke på hans retfærdige skyld og landgilde at samme gård til nogen forhindring, medens om Christen Byrialsen nogen uret med samme brev har gjort, el. han bør at stande til rette, som han og nu hidkaldet er, indsætter vi til hans værneting at komme, og fogeden, når det for ham lovligt indstævnes, dem derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør”.

NLA, B24-535, Viborg landstings dombog 1618B, 113r-114v, Poul Rasmussen, s. 171.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

  • 1. april 1624 (1)

Missiv til Ifver Lykke til Bigum. Niels Rosenkrantz til Budderupholm, Kongens Skibshøvedsmand, har berettet, at der snarest skal holdes Skifte efter hans afdøde Fader Axel Rosenkrantz, og at han ikke kan forestaa Værgemaalet for sine umyndige Søskende paa Skiftet, da han selv er interesseret i dette. Ifver Lykke skal derfor forestaa Værgemaalet for Niels Rosenkrantz’s umyndige Søskende, medens Skiftet staar paa.

Kancelliets Brevbøger, s. 102. J. T. 7, 252 b.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

  • 4. marts 1634 (1)

Ekspektancebrev for Fru Anne Høg til Budderupholm, Axel Rosenkrantz’s Enke, paa Livstid paa Kronens og Kirkens Part af Korntienden af Budderup Sogn for rimeligt Fæste og sædvanlig Afgift, naar Ifver Lykke til Vindom dør. Saafremt Kongen vil bruge den til sine Slotte, Klostre og Gaarde, skal den dog være dem følgagtig, mod at hun faar sit udgivne stedsmaal og Fæste tilbage. Befalingsmanden paa Aalborghus Slot skal efter Ifver Lykkes Død fæste disse Tiender til hende for rimeligt Fæste og sædvanlig Afgift.

Kancelliets Brevbøger, s. 486. J. R. 9, 22.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

  • 24. august 1634

Aabent Brev. Ifver Krabbe til Albeck, Befalingsmand paa Mariager Kloster. Bevilling paa Kronens og Kirkens Part af Korntiende af Budderup S. og Kirkens Part af Korntienden af Grafløf S., hvilke Tiender Ifver Lykke til Vindumb hidtil har Fæstet og nu har afstaaet og opladt til Ifver Krabbe.

Han maa beholde Kirkens Part af Grafiøf Tiende paa Livstid, men Kronensog Kirkens Part af Budderup S. kun saa længe, som Ifver Lykke lever, de tidligere udstedte Benaadningsbreve dog uforkrænket hermed. Han skal snarest tage Fæstebrev paa samme Tiender af Lensmanden paa Aalborghus Slot, udgive de sædvanlige Fæstepenge til ham og levere de sædvanlige aarlige Afgifter, af Kronens Part af Budderup S. til nævnte Lensmand paa Kongens Vegne og af Kirkernes til Kirkeværgerne for samme Sogne.

Kancelliets Brevbøger, s. 737. J. R. 9, 79b. K

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

  • I Bigum laa tidligere to smaa Hovedgaarde Østergaard og Vestergaard.

Chr. Grubbe, der 1624 solgte halve Østergd. i B. til Iver Juul, Iver Lykke til B. 1623-47,

http://runeberg.org/trap/3-4/0737.html

  • Adelige i Vindum kunne spores langt tilbage, nemlig Hans Mattisen 1443, hans Enke Fru Birgitte 1476, deres Datter Mette, g. m. Hartvig Limbek, 1490, disses Datter, g. m. Joh. Bagge, 1543, hvis Datter bragte en Part til sin Ægtefælle Mads Grøn; en anden Part ejedes af Jep Brun, hvis Hustru ogsaa var en Datterdatter af Hartvig Limbek. Disses Søn Mourids B. skrev sig 1556 til V., som hans Søn Niels B.

1626 solgte til sin Broder Hartvig B. († 1629), hvis Søn Mourids B. og Medarvinger 1632 solgte deres Ejendom i Gaarden til Iver Lykke, † 1648. Mads Grøns Andel gik vistnok i Arv til Sønnen Iver G., som synes at have solgt den til Jmfr. Agnete Friis, der 1568 skrev sig til V., men mulig kun havde Ophold her hos sin Svoger Mourids Brun.

I Krigen 1628 blev V. ødelagt.

Fra Iver Lykke kom V., nu kaldet Vindumovergaard (alt 1630 omtales Vindumgd. og Vindum Nedergd., begge tilhør. Hartv. Bruns Arvinger), til Marsken Hr. Anders Bille, med hvis Datter Lisbet Jørgen Skeel til Arreskov tilgiftede sig den, og efter dennes Død 1696 tilfaldt den Sønnerne Erik, .....

http://runeberg.org/trap/3-4/0758.html

http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/b/buderupholm/ejerraekk...

https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I5480&tree=2

view all

Iver Christophersen Lykke, af Buderupholm's Timeline

1612
1612
Buderupholm
1648
December 10, 1648
Vindum Overgaard, Vindum, Viborg, Danmark (Denmark)
????
til Buderupholm, Buderup, Hornum, Aalborg, Danmark (Denmark)
????
Godsejer
????
Taarup kirke