Jørgen Erik Skeel

https://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rgen_Erik_Skeel

https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I9111&tree=2

Jørgen Erik Skeel (4. februar 1737 – 11. januar 1795 i København) var en dansk statsminister

Han var en søn af gehejmeråd Holger Skeel (d. 1764). Han fødtes 4. februar 1737 i amtmandsboligen på Nordborg, blev allerede 1755 auskultant i Rentekammeret og 1760 kommitteret sammesteds. Han blev i 1762 optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin.[1] 1766 udnævntes han til stiftamtmand over Bergens Stift og amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort tid denne stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for finanserne og medlem af Overskattedirektionen. 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til medlem af direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han også i slutningen af samme år blev medlem af den efter Gehejmestatsrådets ophævelse nedsatte rådgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle sager. Desuden var han i 1770 medlem af den kommission, som skulle undersøge årsagerne til en på Bornholm udbrudt misfornøjelse med forskellige skatter. Allerede i maj det følgende år fjernedes han imidlertid af Struensee fra sine embeder og måtte overtage stillingen som amtmand over Tønder Amt; men straks efter hofrevolutionen 1772 kaldtes han tilbage til hovedstaden, blev deputeret i Finanskollegiet og chef først for det danske, senere for det norske kammer samt på ny medlem så vel af Overskattedirektionen som af direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle måneder som direktør for Øresunds Toldkammer. Desuden fik han ordre til at indtræde som medlem både af den kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem kongen og dronningen, og af den kommission, der skulle undersøge de under Struensee-regimentet skete forandringer i lovgivningen og administrationen.

Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye magthavere ved hoffet, hvis optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til tider frimodig udtalte sig imod. Han fjernedes derfor allerede i slutningen af 1772 igen fra hovedstaden og måtte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter kronprinsens overtagelse af regeringen beskikkedes til stiftamtmand i Akershus Stift og amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de få år, han virkede her, var ingenlunde lette, thi dels var forholdet til den svenske nabo spændt, dels herskede der en ikke ringe gæring iblandt almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv medlem af den kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte klager over de lokale embedsmænd-, men det lykkedes ham dog såvel ved sin embedsførelse, særlig en levende interesse for Norges opkomst, som ved sin personlige optræden at gjøre sig i høj grad agtet og afholdt, hvorpå han ved sin afrejse, efter at han 1788 var blevet udnævnt til justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige vidnesbyrd.

Stillingen som justitiarius kom han ikke faktisk til at beklæde, thi forinden han kunne få overtaget den, udnævntes han 1789 til statsminister og 1. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige medlem af den ekstraordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den på Ernst Heinrich Schimmelmanns foranledning nedsatte kommission angående negerhandelens ophævelse. Han døde pludselig i København januar 1795.

Han var 1755 blevet hofjunker, 1758 kammerjunker, 1769 hvid ridder, 1779 gehejmeråd og 1790 elefantridder. Efter hans død holdtes der i Efterslægtsselskabet en mindefest over ham, ved hvilken lejlighed såvel Christen Henriksen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kendte hans private og offentlige færd, gav sympatiske skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskellige spredte udtalelser andensteds fra - hans klare omdømme, store arbejdsomhed, udprægede retfærdighedsfølelse og en sandhedskærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for regenten, fremdeles hans ualmindelige fordomsfrihed og tolerance, hans mildtdømmende sind og hans levende medfølelse med samfundets stifbørn.

Han blev 30. august 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. november 1743 i Egernførde, d. 25. april 1805 i Pinneberg), hofdame hos Prinsesse Louise og en datter af oberst Henrik A. og Frederikke f. Krag.

Kilder

K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 199.

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).

GEDCOM Note

<p>J°rgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en S°n af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764).Han f°dtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og 1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnµvntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i S°ndre Bergenhus Amt, men beklµdte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen.I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnµvntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophµvelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskµftige sig med finansielle Sager.</p><p>Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde unders°ge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misforn°jelse med forskjellige Skatter.</p><p>Allerede i Maj det f°lgende Aar fjµrnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over T°nder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef f°rst for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direkt°r for resunds Toldkammer.</p><p>Desuden fik han Ordre til at indtrµde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde unders°ge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer i Lovgivningen og Administrationen.</p><p>Det varede dog ikke lµnge, f°r han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optrµden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod.Han fjµrnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt.Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spµndt, dels herskede der en ikke ringe Gjµring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeelvar selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at unders°ge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmµnd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin Embedsf°relse, sµrlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optrµden at gj°re sig i h°j Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var bleven udnµvnt til Justitiarius i H°jesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.</p><p>Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklµde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnµvntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinµre Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvµgsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommission angaaende Negerhandelens Ophµvelse.</p><p>Han d°de pludselig i Kj°benhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.</p><p>Efter hans D°d holdtes der i Selskabet for Efterslµgten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der n°je kjendte hans private og offentlige Fµrd, gav sympathetiske Skildringer af ham, hvori de navnlig fremhµvede - hvad der i °vrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omd°mme, store Arbejdsomhed, udprµgede Retfµrdighedsf°lelse og en Sandhedskjµrlighed, der end aldrig fornµgtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtd°mmende Sind og hans levende Medf°lelse med Samfundets Stifb°rn.</p><p>Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (d°bt 14. Nov. 1743 i Ekernf°rde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag.</p><p>_________________________________</p><p>J°rgen Erik Holgersen Skeel,Kaldet J°rgen Erik Scheel.Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, S°n af Holger Skeel og Regitze G ldencrone, er f°dt d. 4de Februar 1737 og opkaldt eftersin Faders og Farbroder. Han blev:</p><p>1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overvµrer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.</p><p>1758 Kammerherre;</p><p>1760Commiteret i Rentekammeret;</p><p>1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. S°ster, hvilket fandt Sted i Hoffets Nµrvµrelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot;</p><p>1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;</p><p>1768, d. 8de Februar,Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;</p><p>1769 Ridder af Danebrogen;</p><p>1770 Deputeret i Finanscollegiet;</p><p>1771 Amtmand i T°ndern;</p><p>1772Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og resunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870.</p><p>Samme Aar Landdrost i Pinneberg;</p><p>1779 Gehimeraad;</p><p>1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten;1795, d. 11te Januar, d°de J. E. Skeel uden at have vµret sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet.</p><p>Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltµnkende Mand, og naar det et Sted anf°res, at det i de da bevµgede Tider var uvist, om hans Oph°ielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General G hler, ähvis S°ster han havde til gteö, da maa hertil bemµrkes, at Skeel ikke var gift med G hlers S°ster, men derimod var nok G hlers Hustru S°ster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har vµret Partimand, idet han snart var yndet, snart mistµnkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, da Gehimeconseillet ophµvedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, G hler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til T°ndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kj°benhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nµvnte Mµnd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at unders°ge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik 1784 indtraadte i Regjeringen medBernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at vµre Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har b°iet sig for noget af Partierne, men bevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred. </p><p>At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevµge Skeels Moder til sin Dagbog at tilf°ie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: ädenne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerligö, er saare naturligt. Efter en Fortµlling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende PartiÆs Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for äden retfµrdige Regeringö. Skeel, der som µdeltµnkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedvµrdige sig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig °jeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kj°re for D°ren og forlod Selskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham. </p><p>Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl.Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778).</p>Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels D°d som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke vµre d°d allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive.Portrait af J°rgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

GEDCOM Note

<p>Jørgen Erik Skeel (4. februar 1737 – 11. januar 1795 i København) var en dansk statsminister</p><p>&nbsp</p><p>Han var en søn af gehejmeråd Holger Skeel (d. 1764). Han fødtes 4. februar 1737i amtmandsboligen på Nordborg, blev allerede 1755 auskultant i Rentekammeret og 1760 kommitteret sammesteds. Han blev i 1762 optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin.[1] 1766 udnævntes han til stiftamtmand over Bergens Stift og amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort tid denne stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for finanserne og medlem af Overskattedirektionen. 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til medlem af direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han også i slutningen af samme år blev medlem afden efter Gehejmestatsrådets ophævelse nedsatte rådgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle sager. Desuden var han i 1770 medlem af den kommission, som skulle undersøge årsagerne til en på Bornholm udbrudt misfornøjelse med forskellige skatter. Allerede i maj det følgende år fjernedes han imidlertid af Struensee fra sine embeder og måtte overtage stillingen som amtmand over Tønder Amt; men straks efter hofrevolutionen 1772 kaldtes han tilbage til hovedstaden, blev deputeret i Finanskollegiet og chef først for det danske, senere for det norske kammer samt på ny medlem så vel af Overskattedirektionen som af direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle måneder som direktør for Øresunds Toldkammer. Desuden fikhan ordre til at indtræde som medlem både af den kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem kongen og dronningen, og af den kommission, der skulle undersøge de under Struensee-regimentet skete forandringer i lovgivningen og administrationen.</p><p>&nbsp</p><p>Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye magthavere ved hoffet, hvis optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til tider frimodig udtalte sig imod. Han fjernedes derfor allerede i slutningen af 1772 igen fra hovedstaden og måtte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter kronprinsens overtagelse af regeringen beskikkedes til stiftamtmand i Akershus Stift og amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de få år, han virkede her, var ingenlunde lette, thi dels var forholdet til den svenske nabo spændt, dels herskede der en ikke ringe gæring iblandt almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv medlem af den kommission, som 1786 nedsattes for at undersøgede fremsatte klager over de lokale embedsmænd-, men det lykkedes ham dog såvel ved sin embedsførelse, særlig en levende interesse for Norges opkomst, som ved sin personlige optræden at gjøre sig i høj grad agtet og afholdt, hvorpå han ved sin afrejse, efter at han 1788 var blevet udnævnt til justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige vidnesbyrd.</p><p>&nbsp</p><p>Stillingen som justitiarius kom han ikke faktisk til at beklæde, thi forinden han kunne få overtaget den, udnævntes han 1789 til statsminister og 1. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige medlem af den ekstraordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den på Ernst Heinrich Schimmelmanns foranledning nedsatte kommission angående negerhandelens ophævelse. Han døde pludselig i København januar 1795.</p><p>&nbsp</p><p>Han var 1755 blevet hofjunker, 1758 kammerjunker, 1769 hvid ridder, 1779 gehejmerådog 1790 elefantridder. Efter hans død holdtes der i Efterslægtsselskabet en mindefest over ham, ved hvilken lejlighed såvel Christen Henriksen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kendte hans private og offentlige færd, gav sympatiske skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskellige spredte udtalelser andensteds fra - hans klare omdømme, store arbejdsomhed, udprægede retfærdighedsfølelse og en sandhedskærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for regenten, fremdeles hans ualmindelige fordomsfrihed og tolerance, hans mildtdømmende sind og hans levende medfølelse med samfundets stifbørn.</p><p>&nbsp</p><p>Han blev 30. august 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. november 1743 i Egernførde, d. 25. april 1805 i Pinneberg), hofdame hos Prinsesse Louise og en datter af oberst Henrik A. og Frederikke f. Krag.</p><p>&nbsp</p><p>Kilder</p><p>&nbsp</p><p>K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s.199.</p><p>&nbsp</p><p>&nbsp</p><p>&nbsp</p>Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).

GEDCOM Note

<p>Jørgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en Søn af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764).Han fødtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og 1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnävntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklädte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen.I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnävntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophävelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskäftige sig med finansielle Sager. <p>Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde undersøge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misfornøjelse med forskjellige Skatter.</p> <p>Allerede i Maj det følgende Aar fjärnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over Tønder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef først for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direktør for Øresunds Toldkammer. <p>Desuden fik han Ordre til at indträde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde undersøge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer i Lovgivningen og Administrationen. <p>Det varede dog ikke länge, før han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Opträden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod.Han fjärnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt.Forholdenei de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spändt, dels herskede der en ikke ringe Gjäring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmänd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin Embedsførelse, särlig en levende Interessefor Norges Opkomst, som ved sin personlige Opträden at gjøre sig i høj Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var bleven udnävnt til Justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd. <p>Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at bekläde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnävntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinäre Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvägsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommission angaaende Negerhandelens Ophävelse. <p>Han døde pludselig i Kjøbenhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder,1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.</p> <p>Efter hans Død holdtes der i Selskabet for Efterslägten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, dernøje kjendte hans private og offentlige Färd, gav sympathetiske Skildringer af ham, hvori de navnlig fremhävede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omdømme, store Arbejdsomhed, udprägede Retfärdighedsfølelse og en Sandhedskjärlighed, der end aldrig fornägtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed ogTolerance, hans mildtdømmende Sind og hans levende Medfølelse med Samfundets Stifbørn. <p>Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. Nov. 1743 i Ekernførde, f 25. April1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag. <p>_________________________________</p> <p>Jørgen Erik Holgersen Skeel,Kaldet JørgenErik Scheel.Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, Søn af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er født d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sin Faders og Farbroder. Han blev: <p>1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overvärer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.</p> <p>1758 Kammerherre;</p> <p>1760 Commiteret i Rentekammeret;</p> <p>1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. Søster, hvilket fandt Sted i Hoffets Närvärelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot; <p>1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;</p> <p>1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;</p> <p>1769 Ridder af Danebrogen;</p> <p>1770 Deputeret i Finanscollegiet;</p> <p>1771 Amtmand i Tøndern;</p> <p>1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Øresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst:For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870. <p>Samme Aar Landdrost i Pinneberg;</p> <p>1779 Gehimeraad;</p> <p>1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten;1795, d. 11te Januar, døde J. E. Skeel uden at have väret sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet. <p>Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltänkende Mand, og naar det et Sted anføres, at det i de da bevägede Tider var uvist, om hans Ophøielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General Gähler, Ñhvis Søster han havde til gteî, da maa hertil bemärkes, at Skeel ikke var gift med Gählers Søster, men derimod var nok Gählers Hustru Søster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har väret Partimand, idet han snart var yndet, snart mistänkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, da Gehimeconseillet ophävedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, Gähler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til Tøndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kjøbenhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nävnte Mänd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at undersøge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik 1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at väre Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har bøiet sig for noget af Partierne, menbevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred. <p>At Forholdene ogsaa i det Aar kunde beväge Skeels Moder til sin Dagbog at tilføie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: Ñdenne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerligî, er saare naturligt. Efter en Fortälling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende Partiís Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for Ñden retfärdige Regeringî. Skeel, der som ädeltänkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedvärdige sig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig øjeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kjøre for Døren og forlod Selskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham. <p>Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778). <p>Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels Død som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke väre død allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive.Portrait af Jørgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

GEDCOM Note

Jørgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en Søn af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764).Han fødtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og 1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnævntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen.I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesomhan ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophævelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle Sager. <p>Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde undersøge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misfornøjelse med forskjellige Skatter.</p> <p>Allerede i Maj det følgende Aar fjærnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over Tønder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputereti Finanskol-legiet og Chef først for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direktør for Øresunds Toldkammer. <p>Desuden fik han Ordre til at indtræde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde undersøge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer i Lovgivningen og Administrationen. <p>Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod.Han fjærnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt.Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spændt, dels herskede der en ikke ringe Gjæring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmænd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin Embedsførelse, særlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optræden at gjøre sig i høj Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var bleven udnævnt til Justitiarius i Højesteret, modtogde mest utvetydige Vidnesbyrd. <p>Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklæde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnævntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommission angaaende Negerhandelens Ophævelse. <p>Han døde pludselig i Kjøbenhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.</p> <p>Efter hans Død holdtes der i Selskabet for Efterslægten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kjendte hans private og offentlige Færd, gav sympathetiske Skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hansklare Omdømme, store Arbejdsomhed, udprægede Retfærdighedsfølelse og en Sandhedskjærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtdømmende Sind og hans levende Medfølelse med Samfundets Stifbørn. <p>Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. Nov. 1743 i Ekernførde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag. <p>_________________________________</p> <p>Jørgen Erik Holgersen Skeel,Kaldet Jørgen Erik Scheel.Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, Søn af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er født d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sin Faders og Farbroder. Han blev: <p>1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overværer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.</p> <p>1758 Kammerherre;</p> <p>1760 Commiteret i Rentekammeret;</p> <p>1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. Søster, hvilketfandt Sted i Hoffets Nærværelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot; <p>1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;</p> <p>1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;</p> <p>1769 Ridder af Danebrogen;</p> <p>1770 Deputeret i Finanscollegiet;</p> <p>1771 Amtmand i Tøndern;</p> <p>1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Øresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870. <p>Samme Aar Landdrost i Pinneberg;</p> <p>1779 Gehimeraad;</p> <p>1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten;1795, d. 11te Januar, døde J. E. Skeel uden at have været sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet. <p>Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltænkende Mand, og naar det et Sted anføres, at det i de da bevægede Tider var uvist, om hans Ophøielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General Gähler,„hvis Søster han havde til Ægte”, da maa hertil bemærkes, at Skeel ikke var gift med Gählers Søster, men derimod var nok Gählers Hustru Søster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har været Partimand, idet han snart var yndet, snart mistænkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, da Gehimeconseillet ophævedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, Gähler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til Tøndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kjøbenhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nævnte Mænd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at undersøge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik 1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at være Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har bøiet sig for noget af Partierne, menbevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred. <p>At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevæge Skeels Moder til sin Dagbog at tilføie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: „denne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerlig”, er saare naturligt. Efter en Fortælling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende Parti’s Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for „den retfærdige Regering”. Skeel, der som ædeltænkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedværdige sig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig øjeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kjøre for Døren og forlod Selskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham. <p>Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778). <p>Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels Død som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke være død allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive.Portrait af Jørgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

GEDCOM Note

Jørgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en Søn af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764).Han fødtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og 1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnævntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen.I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesomhan ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophævelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle Sager. <p>Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde undersøge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misfornøjelse med forskjellige Skatter.</p> <p>Allerede i Maj det følgende Aar fjærnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over Tønder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputereti Finanskol-legiet og Chef først for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direktør for Øresunds Toldkammer. <p>Desuden fik han Ordre til at indtræde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde undersøge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer i Lovgivningen og Administrationen. <p>Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod.Han fjærnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt.Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spændt, dels herskede der en ikke ringe Gjæring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmænd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin Embedsførelse, særlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optræden at gjøre sig i høj Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var bleven udnævnt til Justitiarius i Højesteret, modtogde mest utvetydige Vidnesbyrd. <p>Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklæde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnævntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommission angaaende Negerhandelens Ophævelse. <p>Han døde pludselig i Kjøbenhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.</p> <p>Efter hans Død holdtes der i Selskabet for Efterslægten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kjendte hans private og offentlige Færd, gav sympathetiske Skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hansklare Omdømme, store Arbejdsomhed, udprægede Retfærdighedsfølelse og en Sandhedskjærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtdømmende Sind og hans levende Medfølelse med Samfundets Stifbørn. <p>Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. Nov. 1743 i Ekernførde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag. <p>_________________________________</p> <p>Jørgen Erik Holgersen Skeel,Kaldet Jørgen Erik Scheel.Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, Søn af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er født d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sin Faders og Farbroder. Han blev: <p>1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overværer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.</p> <p>1758 Kammerherre;</p> <p>1760 Commiteret i Rentekammeret;</p> <p>1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. Søster, hvilketfandt Sted i Hoffets Nærværelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot; <p>1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;</p> <p>1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;</p> <p>1769 Ridder af Danebrogen;</p> <p>1770 Deputeret i Finanscollegiet;</p> <p>1771 Amtmand i Tøndern;</p> <p>1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Øresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870. <p>Samme Aar Landdrost i Pinneberg;</p> <p>1779 Gehimeraad;</p> <p>1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten;1795, d. 11te Januar, døde J. E. Skeel uden at have været sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet. <p>Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltænkende Mand, og naar det et Sted anføres, at det i de da bevægede Tider var uvist, om hans Ophøielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General Gähler,„hvis Søster han havde til Ægte”, da maa hertil bemærkes, at Skeel ikke var gift med Gählers Søster, men derimod var nok Gählers Hustru Søster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har været Partimand, idet han snart var yndet, snart mistænkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, da Gehimeconseillet ophævedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, Gähler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til Tøndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kjøbenhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nævnte Mænd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at undersøge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik 1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at være Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har bøiet sig for noget af Partierne, menbevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred. <p>At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevæge Skeels Moder til sin Dagbog at tilføie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: „denne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerlig”, er saare naturligt. Efter en Fortælling, som lever i familien, skal han ved sit forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende Parti’s Uvilje. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, havereist sig og udbragt en Skaal for „den retfærdige Regering”. Skeel, der som ædeltænkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse,kunde nedværdige sig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig øjeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kjøre for Døren og forlod Selskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham. <p>Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen varda af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778). <p>Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels Død som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke være død allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive.Portrait af Jørgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

GEDCOM Note

Skrev sig til Faarevejle som blev sogt 1767. Han var 1755 Hofjunker og <p>auskultant i rentekammeret og 1758 kammerjunker. Han blev 1760 surnum og 1762</p> <p>virkeligt kommitteret i rentekammeret og 1766 siftsamtmand i Bergen og amtmand</p> <p>i Søndre Bergenhus amt. 1768 3. deputeret for finanserne og medlem af</p> <p>overskattedirektionen og blev så i 1769 Hvid Ridder. I 1770 blev han 2.</p> <p>deputeret og direktør for fonden ad usus publicos og 1771 amtmand i Tønder og</p> <p>1772 1. deputeret i finanskollegiet og prµces i norske kammer, samme år</p> <p>landdrost i Pinneberg og 1779Geheimerêad og i 1784 stiftsamtmand i Akershus</p> <p>stift og amtmand i Akerhus amt. 1788 justitarius i højesteret og 1789</p> <p>statsminister og 1. deputeret i vestindisk-guineisk rente- og</p> <p>generaltoldkammer og deputeret i finanskollegiet. 1790-95 var han medlem af</p> <p>kommissionen angêaende financerne og af kanalkommissionen og af den bestandige</p> <p>kvµgsygdomskommission. Hanblev 1790 Blå Ridder.</p>

GEDCOM Note

Besiddelser: Faarevejle i Svendborg Amt

GEDCOM Source

Tove Nielsen Alexandersen Bonven2 Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Alexandersen Bonven2 Web Site Slægtstræ: 189564942-3 Discovery 189564942-3 MH:S500006 Jørgen Erik Erich Skeel 3 Tilføjet via en Person Discovery Discovery

GEDCOM Source

FamilySearch Family Tree MyHeritage FamilySearch Famiily Tree udgives af MyHeritage under licens fra FamilySearch International, den største slægtsforsknings organisation i verden. FamilySearch er en non-profit organisation sponsoreret af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken). Collection 40001 MH:S500026 https://www.myheritage.dk/research/collection-40001/familysearch-fa... 4 Jorgen Erik SkeelFødenavne: Jorgen Erik, Baron Of ScheelJørgen Erik SkeelJorgen Erik SkeelKøn: MandFødsel: 4. feb. 1737 - Copenhagen, Copenhagen, DenmarkDåb: 7. feb. 1737 - Nordborg Castle, NORDBORG,AABENRAA-SONDERBORG,DENMARKÆgteskab: Ægtefælle: Adelaide Charlotte von Ahlefeldt - 1765 - Copenhagen, DenmarkDød: 1795 - Copenhagen, DenmarkBeskæftigelse: KommissærForældre: Holger Scheel, Regitze Sophia Scheel (født Gyldenkrona)Hustru: Adelaide Charlotte von AhlefeldtBørn: Christiane von Berth (født Scheel), Sophia Elenora Frederikke Skeel, Holger Henrik Skeel, Holger Skeel, Louise Skeel, Albrecht Skeel, Regitze Sophie Skeel, Carolina Ernestine Alexander Skeel, Christian Federik Erik Skeel, Elisabeth Sophie Skeel, Vilhelm Skeel, Henrietta Frederikke Petersen (født Skeel), Marie Josefine Hoppe (født Skeel)Søskende: Amalia Margarethe Holck (født Scheel), Anna Sophie Caroline Amalie Skeel, Christian Frederik Carl Ludvig Skeel, Christian Frederik Skeel, Sophie Elisabeth Skeel, Anders von Skeel, FrederikChristian Skeel, Regitze Sophia Charlotte Brandt (født Skeel), Vilhelm Mathias Skeel, Frederikke Louise Charlotte von der Osten (født Skeel), Baron Jorgen Eric von Skeel

GEDCOM Source

Bjarne Hansen Hansen Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Hansen Web Site Slægtstræ: 457523541-1 Smart Matching 457523541-1 MH:S500016 https://www.myheritage.dk/person-1500026_501570711_501570711/statsm... 3 Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match