Jørgen Valentin Sonne

• https://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rgen_Sonne_(maler)

Ridder af Dannebrog 1852, Dannebrogsmand 1881, var aldrig gift

http://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rgen_Sonne_(maler).

https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1116&wsektio...

Kilde: Gyldendals Store Danske Leksikon: http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Dansk_Biografisk_Leksi... Uddrag: Jørgen Sonne, Jørgen Valentin Sonne, 24.6.1801-24.9.1890, maler. Født i Birkerød, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). Som dreng kom S. først på Landkadetakademiet for at blive officer, formodentlig under indtrykket af alle de krigeriske begivenheder der må have opfyldt hans sind i barneårene. Selv da han snart efter ombyttede kadetakademiet med kunstakademiet, som han begyndte at besøge 1815, har disse indtryk endnu haft betydning idet han samtidig blev privatelev af dyr- og slagmaleren C. D. Gebauer; på flere måder fik dette elevforhold større betydning for ham end elevforholdet til J. L. Lund på modelskolen fra 1819. Selv om han senere fandt emnerne til mange af sine bedste og mest kendte billeder i italiensk og navnlig dansk folkeliv vendte han dog under den første slesvigske krig tilbage til sin barndoms interesse og skabte sig med sine slagbilleder, genoptaget også i senere år og suppleret med enkelte fra krigen 1864, ry som den første på dette område. S. blev elev af Gebauer, et par år før C. W. Eckersberg vendte hjem fra sin store rejse, og kunsterisk set var han dermed ført ind på en bane der var meget forskellig fra den Eckersbergs elever gennemløb; der er i de følgende år ikke tegn til at det nye der groede frem i Eckersbergs elevkreds fik betydning for den lidt ældre S. Til trods for mangelen på det solide kendskab til maleriske grundværdier som Eckersberg gav sine elever udviklede S. med tiden en malemåde hvor figurernes sammenfletning og en stemningsmættet lysbehandling blev hans kendetegn og styrke. Allerede i syttenårsal-deren begyndte S. at udstille, kopier efter ældre nederlændere og krigeriske scener med motiver i flæng fra dansk og fransk historie eller den græsk-tyrkiske krig. Som den eneste der nu dyrkede dette fag fik han akademiets anbefaling til understøttelse af Fonden ad usus publicos, og med denne gik rejsen da 1828 til München. Her blev han elev af den berømte P. v. Cornelius, men skal navnlig have knyttet sig til den ti år ældre Peter v. Hess der allerede havde vundet et navn ved slagmalerier og folkelivsbilleder. At S. endnu var uselvstændig og letpåvirkelig som kunstner derom vidner tydeligt det af kunstmuseet ejede Bjergkamp i Tyrol der er teatralsk sammenstillet og koloristisk overeksponeret. Hans lille produktion i denne periode kan antagelig finde sin forklaring i det livlige kunstner- og studenterliv der levedes i München. Dog må vel sommerturene i bjergene have åbnet hans øjne som senere livet i Kampagnen og bjergene omkring Rom gjorde det.