Jens Madsen Eg

Noter : Jens Madsen Eeg var ejer af den gård i Påbøl, der nu hedder Egelykke. En af efterkommerne fortæller: "Det var sandjord, og meget af den henlå i hede, hvorfor der holdtes mange får på gården, i alt med lam ca. 200., som blev passet af børnene. I hjemmet var der meget sygdom, jeg tror nok, de var ramt af difteritis et par gange. Da den ældste datter Anna var 17 år gammel, kom hun på Mellerup højskole ved Randers, hvor en af eleverne fik tyfus. Skolen blev lukket, og eleverne blev sendt hjem, men allerede ved hjemkomsten var Anna syg, og kort efter døde hun. Sygdommen var jo meget smitsom, og ikke længe efter blev både Sophie og Jens Madsen Eeg syge og blev indlagt på Tarm sygehus. De var blandt de allerførste patienter på dette sygehus. Der var også tuberkulose i hjemmet, en søn Ansgar døde af sygdommen i 20-årsalderen, og flere af børnene havde sygdommen, men trods alt blev mine bedsteforældre ved flid og sparsommelighed velhavende folk. Som eksempel kan nævnes at hans børn fik et godt udstyr samt 8000 kr. i kontanter, når de skulle stifte hjem. Jens Madsen Eeg var sognerådsformand for Hoven kommune i 12 år. I 1901 overtog sønnen Mads Eg gården i Påbøl, og Jens Madsen Eeg og hustru byggede sig et hus ved Hoven Mølle, hvor de nød deres otium. Jens Madsen Eeg hjalp meget til med arbejdet på møllegården, der ejedes af den ældste søn, Jens Møller Eg. Han var særlig god til at pløje, "ingen kan pløje en fure så lige som Jens Madsen", blev der sagt. Han var en dygtig kusk og satte en stor ære i at have heste og stadsvogn i fineste orden. Han havde i det hele taget en udtalt ordenssans, og selvom han kom fra marken eller stalden, var han altid ren, både på tøjet og viskerne i træskoene. Jeg husker ham som en gammel mand, han beholdt sin lette og spænstige gang, sin energi, og han havde sine åndsevner i behold til det sidste; han var kun syg nogle få dage før sin død".