![](https://assets10.geni.com/images/external/twitter_bird_small.gif?1663259855)
![](https://assets10.geni.com/images/facebook_white_small_short.gif?1663259855)
JOHANNES BACMEISTER, f. 14. december 1563 i Rostock, død 5. november 1631. På grund af sin store begavelse blev han i en ung alder sendt på Fyrsteskolen i Meissen (det nuværende Sachsiske Landesgymnasium Sct. Alfa). Efterfølgende studerede han fra 1587 helt i overensstemmelse med sin morfars ønske hos Levinus Battus (1545-91) på universitetet i Rostock. Senere studier i medicin og filosofi foregik i København samt i andre byer. Ved siden af beskæftigede han sig som privatlærer ved de forskellige universiteter. Efter sin første lærer Battus´ død blev han i 1593 af hertug Ulrich af Mecklenburg-Güstrow (1527-1603) ansat som extern professor ved den vakante lærestol. Samtidig udnævntes han også til livlæge hos hertugen. 8. august 1594 fik Bacmeister doktorgraden og udnævntes af fyrsten til professor i medicin ved Rostock Universitet. Denne stilling beholdt han til sin død. Mellem 1617 og 1629 blev han 6 gange genvalgt sol rektor for universitetet og desuden æret med titlen ”Senior der Universität”. Et billede med taksigelser, forsynet med professor Peter Laurembergs (1585-1639) påtegning hænger i dag på universitetet. Johann Bacmeister var 1. gang gift med Christine Sasse (død 1614), søster til logikprofessor Peter Sasse den Ældre (1571–1641). I dette ægteskab var der 9 børn. 2. gang blev han gift med enken Anna Crossen, f. Pauls. 3. gang gift med enken Magdalena Wrost, f. Lavrentz. I sidste ægteskab var der en søn og en datter. Hans nevø Johann Bacmeister den Yngre (1624-86), søn af broderen Matthäus Bacmeister (1580-1626) videreførte Bacmeister-familiens traditioner på universitetet i Rostock. Han overtog senere stillingen som medicinprofessor, livlæge og blev også flere gange valgt til rektor (Hans Kaalø).
1563 |
December 14, 1563
|
Rostock
|
|
1601 |
September 15, 1601
|
||
1610 |
1610
|
||
1611 |
1611
|
Rostock
|
|
1631 |
November 5, 1631
Age 67
|
Rostock
|