Johannes Vilhelm Jensen, Nobelprize in Literature, 1944

Johannes Vilhelm Jensen, in Denmark always called Johannes V. Jensen, (20 January 1873 – 25 November 1950) was a Danish author, often considered the first great Danish writer of the 20th century. He was awarded the Nobel Prize in Literature in 1944, "for the rare strength and fertility of his poetic imagination with which is combined an intellectual curiosity of wide scope and a bold, freshly creative style". One of his sisters, Thit Jensen, was also a well-known writer and a very vocal, and occasionally controversial, early feminist.

Early years

He was born in Farsø, a village in North Jutland, Denmark, as the son of a veterinary surgeon and he grew up in a rural environment. While studying medicine at the University of Copenhagen he worked as a writer to fund his studies. After 3 years of studying he chose to change careers and devote himself fully to literature.

Literary works

The first phase of his work as an author was influenced by fin-de-siècle pessimism. His career began with the publication of Himmerland Stories (1898–1910), comprising a series of tales set in the part of Denmark where he was born. During 1900 and 1901 he wrote his first masterpiece, Kongens Fald (eng. transl. 1933 The Fall of the King), a modern historical novel centred around King Christian II and his characteristically Danish hesitancy and failure to act.

In 1906 Jensen created his greatest literary achievement: the collection of verses Digte 1906 (i.e. Poems 1906), which introduced the prose poem to Danish literature. He also wrote poetry, a few plays, and many essays, chiefly on anthropology and the philosophy of evolution.

He developed his theories of evolution in a cycle of six novels, Den lange rejse (1908–22), translated into English as The Long Journey (1923–24), which was published in a two-volume edition in 1938. This is often considered his main work in prose, a daring and often impressive attempt to create a Darwinian alternative to the Biblical Genesis myth. In this work we see the development of mankind from the Ice Age to the times of Columbus, focusing on pioneering individuals.

Like his compatriot Hans Christian Andersen, he traveled extensively; a trip to the United States inspired a poem of his, "Paa Memphis Station" [At the train station, Memphis, Tennessee], which is well known in Denmark. Walt Whitman was among the writers who influenced Jensen.

Late career

Jensen's most popular literary works were all completed before 1920. After this he mostly concentrated on ambitious biological and zoological studies in an effort to create an ethical system based upon Darwinian ideas. He also hoped to renew classical poetry.

For many years he worked in journalism, writing articles and chronicles for the daily press without ever joining the staff of any newspaper.

Legacy

Jensen was a controversial figure in Danish cultural life. He was a reckless polemicist and his often dubious racial theories have damaged his reputation. However, he never showed any Fascist leanings.

Today Jensen is still considered the father of Danish modernism, particularly in the area of modern poetry with his introduction of the prose poem and his use of a direct and straightforward language. His direct influence was felt as late as the 1960s. Without being a Danish answer to Kipling, Hamsun or Sandburg, he bears comparison to all three authors. He combines the outlook of the regional writer with the view of the modern academic and scientific observer. In 1999 The Fall of the King was acclaimed as the best Danish novel of the 20th century.

Literature

   * Danskere, 1896

   * Einar Elkjær, 1898

   * Himmerlandsfolk, 1898

   * Intermezzo, 1899

   * Kongens Fald, 1900-1901 - The Fall of the King

   * Den gotiske renæssance, 1901

   * Skovene, 1904

   * Nye Himmerlandshistorier, 1904

   * Madame d'Ora, 1904

   * Hjulet, 1904

   * Digte, 1906

   * Eksotiske noveller, 1907–15

   * Den nye verden, 1907

   * Singaporenoveller, 1907

   * Myter, 1907–45

   * Nye myter, 1908

   * Den lange rejse, 1908-22 - The Long Journey - I: Den tabte land, 1919; II: Bræen, 1908; Norne Gæst, 1919; IV: Cimbrernes tog, 1922; V: Skibet, 1912; VI: Christofer Columbus, 1922

   * Lille Ahasverus, 1909

   * Himmerlandshistorier, Tredje Samling, 1910

   * Myter, 1910

   * Nordisk ånd, 1911

   * Myter, 1912

   * Rudyard Kipling, 1912

   * Olivia Marianne, 1915

   * Introduktion til vor tidsalder, 1915

   * Skrifter, 1916 (8 vols.)

   * Årbog, 1916, 1917

   * Johannes Larsen og hans billeder, 1920

   * Sangerinden, 1921

   * Den lange rejse, 1922-24 - The Long Journey

   * Æstetik og udviking, 1923

   * Årstiderne, 1923

   * Hamlet, 1924

   * Myter, 1924

   * Skrifter, 1925 (5 vols.)

   * Evolution og moral, 1925

   * Årets højtider, 1925

   * Verdens lys, 1926

   * Jørgine, 1926

   * Thorvaldsens portrætbuster, 1926

   * Dyrenes forvandling, 1927

   * Åndens stadier, 1928

   * Ved livets bred, 1928

   * Retninger i tiden, 1930

   * Den jyske blæst, 1931

   * Form og sjæl, 1931

   * På danske veje, 1931

   * Pisangen, 1932

   * Kornmarken, 1932

   * Sælernes ø, 1934

   * Det blivende, 1934

   * Dr. Renaults fristelser, 1935

   * Gudrun, 1936

   * Darduse, 1937

   * Påskebadet, 1937

   * Jydske folkelivsmalere, 1937

   * Thorvaldsen, 1938

   * Nordvejen, 1939

   * Fra fristaterne, 1939

   * Gutenberg, 1939

   * Mariehønen, 1941

   * Vor oprindelse, 1941

   * Mindets tavle, 1941

   * Om sproget og undervisningen, 1942

   * Kvinden i sagatiden, 1942

   * Folkeslagene i østen, 1943

   * Digte 1901-43, 1943

   * Møllen, 1943

   * Afrika, 1949

   * Garden Colonies in Denmark, 1949

   * Swift og Oehlenschläger, 1950

   * Mytens ring, 1951

   * Tilblivelsen, 1951

   * The Waving Rye, 1959 (tr. R. Bathgate)

Works in English

   * The Long Journey, vol 1-3, (Fire and Ice; The Cimbrians; Christopher Columbus) New York, 1924.

   * The Fall of the King, 1933.

Johannes V. Jensen Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Pseudonym Ivar Lykke Født Johannes Vilhelm Jensen 20. januar 1873[1] Farsø Død 25. november 1950 (77 år)[2] København Dødsårsag Nyresygdom Gravsted Bispebjerg Kirkegård Bopæl Ekeberggård, Larslejsstræde, Frederiksborggade, Nørregade, Overgaden, Rahbeks Allé, Karl Johans gate, København, Viborg, Gammeltoftsgade, Kastelsvej, Jacobys Allé, Farsø, Bredgade, Gammel Strand Far Hans Jensen Søskende Hans Deuvs, Thit Jensen Børn Villum Jensen, Jens Jensen, Emmerik Jensen Familie Hans Ulrik (sønnesøn), Jens Jensen Væver (bedstefar) Uddannelse og virke Uddannelses­sted Viborg Katedralskole, Københavns Universitet Elev af Hans Christian Cornelius Mortensen Beskæftigelse Kronikør, korrespondent, essayist, billedhugger, tolk/oversætter, journalist, skribent, digter, romanforfatter Kendte værker Himmerlandshistorier, Kongens Fald, Digte 1906, Den lange rejse Genre Romaner, digte og fortællinger Påvirket af Knut Hamsun, Johannes Jørgensen, Walt Whitman, Rudyard Kipling, Heinrich Heine, Goethe, William Shakespeare, Knud Rasmussen, H.C. Andersen, Bjørnstjerne Bjørnson, Steen Steensen Blicher, Charles Darwin Har påvirket Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg, Thomas Boberg, Robert Müller Nomineringer og priser Udmærkelser Carl Møllers Legat (1902), Dansk Oversætterforbunds Ærespris (1949), Drachmannlegatet (1918), Nobelprisen i litteratur (1944) Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

[ redigér på Wikidata ] 

Nobelprisen i litteratur 1944

For alternative betydninger, se Johannes V. Jensen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Johannes V. Jensen) Johannes Vilhelm Jensen (kendt som Johannes V. Jensen, født 20. januar 1873 i Farsø i Nordjylland[1], død 25. november 1950 på Østerbro i København) var en dansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 1944.[3] 

Liv Johannes V. Jensens farfar var Jens Jensen Væver, hvis historie Johannes V. Jensen benyttede i en af Himmerlandshistorierne delvis på baggrund af optegnelser fra hans onkel, møller i Aalestrup. Johannes V. Jensen var søn af dyrlæge Hans Jensen, der var af bondeslægt fra Vesthimmerland, og Marie Kirstine Jensen, der var fra Falster. Han voksede op i Farsø i Himmerland som den næstældste i en søskendeflok på elleve. Hjemmet var præget af farens store interesse for naturvidenskab og en stærk ateisme. Flere af børnene skrev, malede og fotograferede. Mest kendt er søsteren Thit Jensen, som også var forfatter. Søstrene Marie Louise Jensen og Anna Jensen forsøgte sig som skribenter, men de fik ikke succes. Broren Hans Deuvs (døbt Hans Otto Jensen) malede og forsøgte at blive uddannet på Kunstakademiet.[4] Som ung malede Johannes V. Jensen også. Sammen med sine søskende modtog Johannes V. Jensen undervisning i hjemmet, og i to år gik han på den lokale skole for til sidst at blive forberedt til gymnasiet af en præst. I første omgang dumpede han til optagelsesprøven, men blev alligevel optaget. I 1893 blev han student fra Viborg Katedralskole med en middelmådig eksamen. Han flyttede til København for at studere medicin på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejdede han som journalist og romanforfatter til ugebladet Revuen. Efter tre års medicinstudier stoppede han og helligede sig fuldt ud forfatterhvervet. Han havde da allerede udgivet 12 romaner.[5] Johannes V. Jensen var en kort tid i 1900 forlovet med forfatteren Edith Nebelong (senere Edith Rode) og blev i 1904 gift med Else Marie Ulrik. De fik tre sønner,[5] Jens, Villum og Emmerik. Jens og Emmerik blev henholdsvis kredslæge og professor. Fra Villums hånd foreligger en erindingsbog om tiden i barndomshjemmet. Emmerik døde forholdsvis tidligt i en bjergbestigningsulykke i 1972. Forholdet til søsteren Thit blev anspændt, og det i sådan en grad at Eva Bendix erindrede følgende formaning fra Johannes V. Jensens kone under sit ophold i 1942 hos familien Jensen i deres sommerhus i Tibirke: "Ét navn må aldrig nævnes, indskærpede fru Else. - Det er navnet Thit, Johannes V's søster. Ikke engang melodien 'Nu titte til hinanden' må I nynne. Det tåler 'Den Gamle' ikke."[6] Johannes V. Jensen rejste til Paris, London, Berlin, Norge, Sverige, Chicago og New York. Forfatterskab[redig%C3%A9r | redigér wikikode] Johannes V. Jensen er kendt som en uhyre produktiv forfatter af digte, artikler, noveller og romaner. Hans mest kendte er novellesamlingerne Himmerlandshistorier, romanerne Kongens Fald og Den lange Rejse. Han har også skrevet skuespillet Trods med baggrund i hans egen novelle Cecil fra Himmerlandshistorier. Det blev opført i USA af danske indvandrere. Digte[redig%C3%A9r | redigér wikikode] Johannes V. Jensen skrev omkring 275 digte.[7] Blandt de kendteste er Danmarkssangen med begyndelselinien Hvor smiler fager den danske Kyst og digtene uden fast metrik fra 1906 som Interferens, Ved Frokosten og Paa Memphis Station. Interferens kom allerede i dagbladet København den 21. august 1901. Derudover skrev han også teksten til den populære sang En sømand har sin enegang. Mange af Johannes V. Jensens digte er portrætdigte som dem om Christoffer Columbus, Leonora Christine, Bjørnstjerne Bjørnson, Knud Rasmussen, Charles Darwin, H.C. Andersen og Steen Steensen Blicher. Igennem tiderne har i alt 15 sange med tekst af Johannes V. Jensen været optaget i Højskolesangbogen. Stæren og digtet om Bjørnstjerne Bjørnson ("Nu har i Alnaturens Arme") blev som de første sange optaget. Det var i 11. udgave fra 1926. I den seneste udgave fra 2006 har han 8. sange med. Dette inkluderer blandt andet Danmarkssangen og En Sømand har sin Enegang.[8] Kortprosa[redig%C3%A9r | redigér wikikode] Blandt Johannes V. Jensens kortere prosa finder man Himmerlandshistorierne og tekster han udgav under betegnelsen myter. Romaner[redig%C3%A9r | redigér wikikode]

Johannes V. Jensen i 1902. Foto: Louis Rudolph Johannes V. Jensen traf i slutningen af 1894 forlæggeren V. V. Kaufmann, der netop gennem giftermål havde overtaget ugebladet Revuen. Kort efter begyndte Johannes V. Jensen at skrive populære spændingsromaner, der udkom i bladet som føljetoner under pseudonymet Ivar Lykke. Han fik 45 kr. for en roman. På den måde tjente han til sine studier. Blandt titlerne er Skatten paa Korsøgaard (1895), Blodfesterne i Arizona (1896) og Jim Blacksools Revolver (1896).[9] Romanerne stemte overens med genrekravene, der kaldte på mord, mystiske hændelser og cliffhangere, der kunne holde publikum fanget uge efter uge. Johannes V. Jensen er tydeligt inspireret af sin forgænger ved bladet Ludvig Møller (Louis de Moulin, som var det navn, han skrev under).[10] Den eneste af romanerne, der siden er udgivet i bogform, er Milliontyvenes Høvding, der blev genudgivet næsten hundrede år senere i 1990. Johannes V. Jensens første egentlige romaner var Danskere (1896) og Einar Elkær (1898), som Johannes V. Jensen senere gerne ville have strøget fra forfatterskabet. [kilde mangler] De var stærkt præget af 1890'ernes symbolistiske litterære strømning efter forbilledet Johannes Jørgensen, som Johannes V. Jensen hurtigt vendte sig imod. De tre små historiske romaner Foraarets Død (marts 1900), Den store Sommer (november 1900) og Vinteren (oktober 1901) blev med udgivelsen af den sidste samlet til en stor roman med titlen Kongens Fald. Efter Kongens Fald kom de to Amerika-romaner: Madame d'Ora (1904) og Hjulet (1905), der var nyskabende og chokerende i samtiden, fordi de er præget af en rå sproglig tone og inspiration fra kriminalromanen. Derefter kom en række romaner, der til sidst blev den store romancyklus Den lange Rejse: Bræen (1908), Skibet (1912), Norne-Gæst (1919), Det tabte Land (1919), Christofer Columbus (1921) og Cimbrernes Tog (1922). Mere end ti år senere kom de to romaner Dr. Renaults Fristelser (1935) og Gudrun (1936). Sidstnævnte blev til en film med samme titel i 1963.[11] Oversættelser[redig%C3%A9r | redigér wikikode] Johannes V. Jensen oversatte også flittigt. I Digte (1906) stod hans oversættelse af tre digte af Walt Whitman. Sammen med Aslaug Mikkelsen oversatte han 1912-13 Rudyard Kiplings Fribytterbreve, De rædselsfulde Nætters By og andre Skizzer (1912) og Liv og Drøm (1913). Hans måske mest kendte oversættelser er af de islandske sagaer (1930–1932) med blandt andet Sønnetabet fra Egils saga med begyndelseslinjerne "Det falder mig træls at røre tungen". Johannes V. Jensen oversatte også William Shakespeares skuespil Hamlet. Han havde allerede i 1924 skrevet den lille bog Hamlet. Til forklaring af Hamletsskikkelsen. Han ville have et opgør med den traditionelle Hamlet-opfattelse, der så figuren som handlingslammet og reflektionssyg, og i stedet gøre Hamlet til helt og oprører som Askeladden og Klods-Hans. Datiden havde dog noget svært med Jensens utraditionelle oversættelse. Henning Kehler betegnede oversættelsen som "en Forbrydelse, der som kunstnerisk set er værre: en Smagsløshed" og Shakespeare-oversætteren Vilhelm Østerberg var forarget. Senere skrev Paul V. Rubow også kritisk om oversættelsen.[12] Revyer parodierede stykket.[13] På trods af ståhejen omkring Hamlet tildelte Dansk Oversætterforbund Johannes V. Jensen deres ærespris i 1949.[14] Dramatiker[redig%C3%A9r | redigér wikikode] Johannes V. Jensens virke som dramatiker er ikke specielt omfattende og har ikke været så skattet som hans arbejde i andre genre. Han fik debut som skuespilforfatter i Chicago, hvor der fandtes en koloni af danske indvandrere. Under tilskyndelse af A.Wm. Hansen bearbejdede han de to Himmerlandshistorier Cecil og Thomas fra Spanggaarden til et manuskript der blev på 79 sider og fik titlen Trods. Johannes V. Jensen beskrev senere skuespillet som en dilletantkomedie omend den var noget dyster.[15] Stykket blev opført på dansk den 1. februar 1903 i Scandia Hall for et dansk-amerikansk publikum og omtalt i tidsskriftet Den danske Pioneer.[16] Det blev udgivet første gang i 2003. Det var under redaktion af Sven Hakon Rossel. Under sit ophold i USA skrev Johannes V. Jensen på hvad der senere skulle blive til skuespillet Sangerinden.[17] Det første gestalt historien fik var dog i en omarbejdning til romanen Madame D'Ora.[kilde mangler] I 1914 blev skuespillet opført i Berlin, efter at han i februar 1912 havde rejst til Berlin[18] og der fået stykket solgt til Max Reinhardts teater.[19] Stykket blev udgivet i Danmark den 12. oktober 1921.[20] Nogle år forinden, i 1917, var det udgivet på tysk under titlen Madame D'Ora. Drama in fünf Akten.[21] I 1936 forsøgte Johannes V. Jensen sig med et eventyrspil. Stykket med titlen Darduse fik premiere den 2. januar 1937[21] og var instrueret af Svend Methling.[22] Man havde bedt en længere række internationale komponister om at skrive musik til stykket. Honegger, Poulenc og Prokofiev takkede nej og man endte ved den danske Knudåge Riisager. Mens Rissagers musik blev prist af datidens anmeldere, blev teksten ikke videre vel modtaget.[22] Senere dette år, 1937, fik hans forkætrede oversættelse af Hamlet også premiere på Det Kongelige Teater. Skribent og redaktør[redig%C3%A9r | redigér wikikode] Johannes V. Jensen bidrog ivrigt til aviser og tidsskrifter. Han skrev et meget stort antal kronikker til danske dagblade, herunder cirka 450 til Politiken.[23] Omkring år 1900 var han i redaktionen med Mylius-Erichsen og L.C. Nielsen på tidsskriftet Vagten.[24] Han forsøgte sig også som redaktør på sin egen avis. Denne avis med titlen Pressen udkom dog kun en måned før Johannes V. Jensen gav op. Billedhugger[redig%C3%A9r | redigér wikikode] Johannes V. Jensen skabte flere portrætbuster af familie, venner og bekendte. Portrætbuster af Fritz Syberg (1929), Johannes Larsen (ca. 1932), Niels Bohr (1943), Frederik Hegel (1945) og Thorvald Mikkelsen (1946) er registrede. Foruden buster skabte han statuetter af familien og dyr.[25] Ved sommerhuset i Tibirke opmurede Johannes V. Jensen i 1920 en stor mammutskulptur i mørtel og mursten.[26][27] Johannes V. Jensen anså sit billedhuggerarbejde som privat.[28] En enkelt buste er dog at finde på Ny Carlsberg Glyptotek: barneportrættet Burmand, som museet erhvervede i 1993,[29] og mange buster er til skue på Johannes V. Jensen Museet. Priser og eftermæle[redig%C3%A9r | redigér wikikode] Johannes V. Jensen modtog en mængde priser og legater.[30] Carl Møllers Legat 1902 Statens treårige arbejdslegat 1908 Livsvarig kunstnerydelse 1909 Det anckerske Legat 1912 Holger Drachmann-legatet 1918 Otto Benzons Forfatterlegat 1923 Æresdoktor ved Lunds Universitet, 1929 Dansk Oversætterforbunds Ærespris 1949 I 1944 blev han tildelt Nobelprisen i litteratur "for sin poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil".[31] Hans roman Kongens Fald blev ved læserafstemninger i 1999 i dagbladene Politiken og Berlingske Tidende kåret til 'århundredets roman'. Den er senere optaget i Kulturkanonen. I 1991 blev Johannes V. Jensen Museet indviet i hans fødehjem i Søndergade 48 i Farsø . Barndomshjemmet eksisterer ikke mere, men i bygningen Søndergade 19 er indmuret en mindesten. Der ligger en anden mindesten udført af Mogens Bøgild 1956–1960 ved vejen syd for Farsø Stenen. Den viser et vers fra Danmarkssangen.[32]