Joseph Moses Wessely

Silke- og Strømpefabrikant

"JOSEPH MOSES (ca 1714 - 88) , drev en Silke- og bomuldsstrømpefabrik i København sammen med sin svoger LION WARBURG ( Juda Leb Warburg ) (ca 1712 - 84), der var gift med hans 2 søstre, først med Kaja (død 1752) og efter hendes død med Rebekka (ca 1722 – 1810)." (OWR: Kun Kaja var søster af Joseph, Rebekka var det nu ikke)

Fra http://www.eremit.dk/ebog/bkh/3/bkh3_3.html :

Man betragtede Lærredsmanufakturerne som de betydningsfuldeste for Landet - "de fortjene at sættes ved Siden af Agerdyrkningen" , skriver Kommercekollegiet i 1780 - derefter kom Bomulds-, Ulden- og endelig Silkefabrikerne, "thi i denne Orden bør de klassificeres efter deres Vigtighed for Staten". At Bomuldsfabrikationen sattes saa høit paa Rangstigen, maa vække Forundring, thi før 1776 existerede der ikke en eneste saadan Fabrik i Landet; kun Tøimagerne og Strømpevæverne forbrugte endel Bomuld og Bomuldsgarn til Olmerdug, Strømper og lignende ordinaire Varer. Sagen var imidlertid, at der med ost- og vestindiske Skibe indførtes en stor Mængde Bomuld, som atter maatte exporteres til Udlandet, hvilket man fandt stridende mod Landets Interesser, og man havde derfor allerede i Begyndelsen af Halvfjerdserne været betænkt paa at anlægge en Manchesterfabrik i Kjøbenhavn. Den daværende Vævermester ved Pleieanstalten, Gordon, blev endog sendt til Skotland med kongelig Understøttelse for at indkjøbe Redskaber og hverve Arbeidere, men han maatte vende hjem med uforrettet Sag, og fortæller selv, at han blev forfulgt, ja, at man "havde sat en Præmie paa hans Person". I 1776 fik Arnold Piccardi, Søn af en Strømpevæver og Spisemester ved Opfostringshuset, Privilegium paa en af ham anlagt Manchesterfabrik med 12 Stole, men den gik strax i Stykker, og det følgende Aar forsøgte de største Strømpefabrikanter i Hovedstaden, Wessely og Warburg sig i samme Industri, efter paa Forhaand at have sikkret sig Tilførsel af fint Bomuldsgarn fra Ostindien. De ansøgte om de sædvanlige Friheder og "nogle extra", hvilke ogsaa tilstodes dem med rund Haand, men heller ikke de formaaede at hæve den indenlandske Bomuldsfabrikation til nogen Betydning. Først da den svenske Manchesterfabrikant Nordberg i Sommeren 1779 kom hertil, fandt man en Mand, der kunde løse Opgaven.