Justisråd Peter Elieson, til Hafslund

Peder (kaldet Peter) Elieson til Hafslund, titulær Justitsraad, født i Christiania 30 Jun. 1727, død paa Hafslund 2 Feb. 1773 (begr. ) 17 Feb. 1773. Ved den betydelige Arv, der tilfaldt ham efter Faderen, nemlig noget over 64,000 Rdr., sattes han istand til at kjøbe Herregaarden Hafslund med betydeligt Sagbrug ved Sarpfossen. Hans ældre Broder, Kancelliraad Morten Leuch Elieson kjøbte d. 2 Feb. 1754 denne store Eiendom af General Hartvig Huitfelds Enke, Karen Werenskjold, men Peter Elieson synes at have været den egentlige Kjøber, idet han tog Skjøde paa Gaarden d. 11 Jun. 1756 for en Kjøbesum af 100,000 Rdr. og 800 Specie-Dukater.

Den 5 Apr. 1754 kjøbte Elieson sig Justitsraad-Titelen og samme Aar, d. 12 Nov. 1754, blev han i Kjøbenhavn gift med sin Slægtning¹) Anna Collett, Datter af Kjøbmand i Christiania Peter Collett og Anne Cathrine Rosenberg, født i Christiania 28 Mar. 1731, død paa Hafslund 12 Sep. 1772 (begr.) 24 Sep. 1772. Brylluppet stod hos Konferentsraad Poul Heltzen, som var gift med Brudens Søster, og ,,forherligedes" ved 2 trykte Bryllupsdigte, begge lange og meget smagløse. Anna Collett bragte Elieson en Formue paa omtrent 30,000 Rdr.

I Januar 1755 drog det nygifte Par op til Norge og bosatte sig paa Hafslund. Paa denne adelige Sædegaard havde igjennem et Par Aarhundreder efterhaan den boet adskillige gamle Slægter: Gyldenhorn, Gast, Hartganger, Bildt og Werenskjold, fra hvilken sidste den i 1741 kom til den nævnte General Huitfeldt. Af den gamle Kampestens-Bygning, som stod der i Eliesons forste Besiddelsestid, er der nu kun lidt af Fløiene tilbage. Resten ødelagdes ved Ildsvaade omtrent 1761, hvorefter Elieson opførte den nuværende Bygning, der overrasker ved sin Størrelse og en for vore Forhold usædvanlig Stadselighed baade i det indre og ydre Anlæg. Over Indgangsdøren i Gaardsrummetstaa Elieson- og Collett-Familiens Vaaben, hugget i Sten. Topografen, Sognepræst, Professor Wilse, der besøgte Hafslund i 1762, beskriver Gaarden saaledes:

„Hovedbygningen med sine to Fløie er architectonisk og af Grundmuur opført, den er af to Etager foruden Kielderen og Værelserne under Taget; thi dette er à la Manzarde eller gebrokken, tækket med glasserte Tagsteen. Af de mange smukke Værelser er Salen i anden Etage mærkelig formedelst sin Størrelse; men derudover har man maattet lade Trapperne underneden faa desflere Afsætninger, foran hvilke en stor Vestibule aabner sig, hvis Gulv er belagt med norske Marmor-Fliser. Ladegaar den, beliggende lige overfor, er ligesaa regulair, med udstaaende Pavillon af to Etager; men de øvrige Huse bagved ere kun af een. --- Foran Hovedbygningen er en stor og regulair Have anlagt, hvis høie Alleer af Linde og andre Træer afgive præg tige Spadseregange, for Resten er alt der smukt vedligeholdt, men den moderne en gelske Smag sees her ikke".

Under Hafslund laa et betydeligt Jordegods, bestaaende af 12 Gaarde i Skjeberg samt 12 Gaarde og Gaardparter med Skove i Østerdalen. Dertil hørte frem deles Skjebergs Hovedkirke og Ingedals Annexkirke med Kaldsret til disse Kirker. Endelig laa derunder mange Sage og Kværner ved Sarpfossen, uden Tvivl Landets betydeligste samlede Sag- og Kværnbrug. Hovedgaardens Matrikulskyld var 60 Sk Tunge, og den ansaaes paa Eliesons Tid og endnu i 1820 for at være ,den største af alle søndenfjeldske Herregaarde". Paa Udførselssagene havde Elieson i 1773 Ret til aarlig at sage 213,400 Bord, og Kværnbruget ansloges til at indbringe 1000 Rdr. om Aaret. I Begyndelsen drev Elieson Udskibningen direkte fra Hafslund, men da han ikke havde Borgerskab i Fredriksstad, hvorover Udskibningen gik, erhvervede han d. 24 Jun. 1763 kgl. Bevilling til ved en Fuldmægtig at handle i denne By, dog paa Be tingelse af, at Fuldmægtigen skulde bosætte sig og tage Borgerskab der og svare alle Byens Skatter og Kontributioner".

Elieson var ogsaa paa andre Felter en driftig Mand. I Fredrikshald drev han saaledes et Spinderi, og han var Medeier i det derværende Sukkerraffinaderi (3.5 Aktie) og i Herrebø Fajancefabrik (3.25 Aktie) samt i Fredriksgaves Kobberverk i Foldalen (12 Kuxer). Fremdeles havde han 10 Lodder i det 3die og 52 Lodder i det 4de ,,Told- og Consumptions-Forpagtnings-Selskab for Aggershuus Stift". Paa Søen havde han 4 større Skibe, hvorhos han var Eier af flere Skibsparter. I Fredriksstad eiede han 7 Gaarde, 4 Søboder og 3 Lader m. m., i Fredrikshald endel Gaarde, i Borge Sogn Gaardparten Sundløskken, Gaardene Østre Veberg, Vestre- og Østre Vedsten, Gretnæs, Skilling samt 3 Gaarde Aarum, i Varteig de 2 nedre Ise Sager og endel af Gaarden Gryte; endelig i Skjeberg følgende Strøgods: Gaardene Oremo, Nedre Jahle, Østre Naalem og Hevengen samt Halvparten i Gaarden Næs med Sag, Kværnbrug og Skindstampe".

Eliesons førte paa Hafslund efter Wilses Beretning ,,en kostbar og tildels prægtig Husholdning", og navnlig samlede Julen mange Gjæster paa Gaarden. Under et saadant Besøg døde der Fru Eliesons Svoger, Morten Leuch til Bogstad d. 24 Jan. 1768. Husfruen var en stolt og pragtsyg, men vellært Dame, der ligesom Søste ren, Fru Ditlevine Feddersen, syslede med Digtekunsten og var vel bevandret i Udlandets Skjønliteratur, hvoraf Uddrag findes i hendes endnu opbevarede Versebog. Paa et Miniaturportræt afbildes hun omgiven af Bøger og videnskabelige Apparater; foran hende ligger Udkastet til det nye Hafslund, i hvis Planlægning og Udstyr hun skal have taget meget virksom Del.

Da Justitsraad Elieson og hans Hustru med faa Maaneders Mellemrum døde (i 1772-73), vare de endnu begge i sin bedste Alder, hun 41 og han henved 46 Aar gammel). De efterlod sig 5 umyndige Børn, 2 Sønner, hvoraf den ældste var blind og den yngste kun 3 Aar gammel, samt 3 Døtre. Værgerne, Generalkrigskom missær Peder Holter og Bernt Anker (den Første Justitsraad Eliesons Fætter, den Anden hans Søstersøn), besluttede under disse Omstændigheder, uagtet det var daar lige Tider (specielt var Aaret 1773 et Trængselens og Hungerens Aar for Landet), strax at sætte alle de mange faste Eiendomme m. m. til Auktion, og i Løbet af et Aar bleve nu de værdifuldeste af dem afhændede, deriblandt Hafslunds Gaard og Gods, som paa Auktionen kjøbtes af begge Værger i Forening for 76,000 Rdr. med Tillæg af 2000 Rdr. til Sognets Vaisenhus. Strøgodset solgtes paa samme Maade for 16,000 Rdr. Hafslunds Salg maa ialfald betegnes som forhastet; 2 Aar senere fik Bernt Anker 60,000 Rdr. af Holter for Afstaaelse af sin Part..

__________________________________________________

Justisråd Peter Elieson kjøpte Hafslund i 1754, og en blomstringsperiode begynte. Ny hovedbygning ble ferdigstilt i 1762, og en park i barokk stil ble anlagt. På slutten av 1700-tallet var et av de vakreste og mest storslagne park- og hageanleggene vi har hatt her til lands å finne på Hafslund.

Kilder

• Tittel: Familien Elieson - Publisert: Christiania: Dybwad, 1881