Lauritz Ulrik la Cour, til Skærsø

Ejer af Skærsø. Udlært landmand. Købte 08.10.1825 Skærsø ved Ebeltoft med store tilliggender for 2400 Rigsdaler sammen med Jacob Ludvig Vauvert Hansen. En gård i slet stand og miskredit. Bragte gården på fode, byggede 1852 den nuværende hovedbygning. Købte 1848 Jægergården ved Århus og flyttede dertil af hensyn til børnenes skolegang i Århus, men vendte 1852 tilbage til Skærsø, som han 1871 solgte til sine 2 sønner.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Lauritz Ulrik la Cour kom straks efter faderens død i huset hos Overkrigskommissær Hans Christian Møller, hos hvem han blev opdraget. En tid gik han i en slags realskole i Århus men var da noget svagelig og kom derfor atter til Møller, med hvem han fulgte til Østergård lidt nord for Odder, i Tulstrup sogn. Her blev han konfirmeret og kom derefter i landvæsenslærer på Østergård. Da moderen gifter sig igen, med sognepræst i Lyngby-Albøge, Hans Peter Barfoed, kom sønnen hjem for at arbejde, og i 1820, da han var 18 år overtog han driften af stedfaderens avling. I 1823 fik han plads som forvalter på Rugaard og var der indtil 1825, derefter forpagtede han Hyllested præstegård, samme år køber han sammen med forvalteren på Rugaard, Skærsø Hovedgård med afbyggergården Frederikkesminde foruden Dråby sogns Konge- og Kirketiende og en hel del bøndergods, der var bortfæstet til husmænd, for i alt 2400 Rdl. Ingen anden turde købe ejendommen da den var kommet i vanry og miskredit. Forpagter Hansen og la Cour delte ejendommen, således at La Cour fik Skærsø. Skærsø var, som allerede nævnt, i allerhøjeste grad vanrøgtet, markerne var forsømte, skoven misbrugt, bygningerne dels nedbrudt og solgt, dels faldefærdige, der var ingen besætning, ingen redskaber, intet ind- og udbo, knap et bindsel til en kalv. Men han tog fat med frisk mod og fik efterhånden styr på tingene, både markerne, skoven og bygningerne forvandledes under hans eje. Han fik således lidt efter lidt de 80 Tdr. land fredskov i god orden og havde den glæde at da han i 1873 opførte en ny stald at kunne hjembringe det nødvendige tømmer fra egen skov. Allerede i 1833 - 34 opførte han den store lade og i 1846 den såkaldte forvalter bygning, der skulle tjene som hans midlertidig bolig. 1853 lagdes grundstenen til den nye hovedbygning. I 1834 valgtes han - skønt hovedgårds ejer - som Stænderdeputeret for 8' distrikt af Nørrejyllands mindre Landejendomsbesiddere, han mødte 1836, 1838 og 1840, men havde ingen større indflydelse. 1841 - 45 var han medlem af og formand for Draaby Sogneforstanderskab, 1841 - 49 Sognets Skolepatron, og i lang tid medlem at Fattigkommissionen, 1845 - 49 og 1854 og flg. år var han medlem af Randers Amtsråd. 1847 købte han Jægergården ved Århus, boede der fra maj 1848 til maj 1852, men havde solgt den i 1851. 1852 - 60 var han forpagter af Mallinggård og Holtskovgaard, 1858 valgtes han til folketingsmand for Randers Amts valgkreds, og var 3 gange i Rigsdagen. 1. maj 1867 bortforpagtede han Skærsø til sønnerne Niels og Jacob, idet han forbeholdt sig haven og skovene, som han vedblev at styre, men 4 år efter lod han forpagtningen gå over til ejendommen, han forbeholdt sig dog hovedbygningen til beboelse for sig og sin kones levetid. ( Kilde L.F. la Cours bog om Slægten La Cour, fra 1917. )

Lauritz Ulrik la Cour kom omedelbart efter döden av sin far i huset av krig,, kommissionären Hans Christian Miller som han hade fötts. En gång gick han till ett slags gymnasieskola i Århus, men var något sjukligt och därför kom tillbaka till Miller, som han kom till Östergård strax norr om Odder i Tulstrup socken. Här var han bekräftade och sedan kom iland varelse lära Östergård. När hennes mamma gifter om sig, kyrkoherden i Lyngby-Albøge, Hans Peter Barfoed, kom sönerna hem till arbete, och år 1820, när han var 18 tog han över driften av sin fars plats för fortplantning. År 1823 fick han ett jobb som chef på Rugaard och var där till 1825, sedan hyras hans Hyllested prästgård, samma år han köper med chefen på Rugaard, Skærsø Manor med afbyggergården Frederiksminde förutom Dråby socken kung och kyrka tionde och en hel del bönder varor förlorades fästes småbrukare, för totalt 2400 riksdaler. Ingen vågade köpa fastigheten när den hade fallit i vanrykte och misskreditera. Tenant Hansen och la Cour delade egendom, så att La Cour var Skærsø. Skærsø var, som redan nämnts, i högsta grad både vanrygtet och försummade, fälten försummades, skogen misshandlade, byggnader delvis förstörda och säljs, delvis förfallna, det fanns ingen personal, inga verktyg, inga hem och udbo, knappt en tjudra till en kalv. Men han tog med friskt mod och fick så småningom på toppen av saker, både åkrar, skogar och byggnader förvandlades under hans ägo. Han blev så småningom den 80 TDR. mark skogsreservat i gott skick och hade nöjet när han år 1873 byggde en ny ladugård som skulle kunna få tillbaka de nödvändiga virke från egen skog. Redan 1833 till 34 han byggde den stora ladan och i 1846 den så kallade lyckades byggnad som skulle tjäna som hans tillfälliga bostad. 1853 lade grunden för den nya byggnaden. År 1834 valdes han - även herrgård ägare - som Stænderdeputeret för 8 'distriktet Nordjylland mindre Landejendomsbesiddere han mötte i 1836, 1838 och 1840, men hade inga större inflytande. 1841 till 45 var han ledamot och ordförande i Daarby Parish Superintendent Box 1841 till 49 socken skolan beskyddare och lång tid medlem av Poor kommissionen 1845 till 49 och 1854 och följande år var han en medlem av Randers Landstingsförbundet. 1847 köpte han Hunters Yard i Århus, bott där från maj 1848 till maj 1852, men hade sålde den 1851. 1852 till 60 var han arrendator av Mallinggård och Holtskovgård, 1858 han valdes till riksdagen människan för Randers läns valkrets och var 3 gånger i riksdagen. Först Maj 1867 arrenderade han Skærsø till sina söner Niels och Jakob, medan han reserverad i trädgården och skogen, medan han fortsatte att hantera, men fyra år efter att han lät hyresavtal går över till fastigheten, reserverade han sig dock rätten huvudbyggnaden för boende av sig själv och sin frus liv . (Källa: LF La Cour bok om släktet La Cour, från 1917.)

[Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Lauritz_la_Cour] Lauritz la Cour:

Litografi fra 1898 af Harald Jensen efter fotografi fra ca. 1860 Lauritz Ulrik la Cour (6. april 1802 i Odder – 27. februar 1875 på Skærsø) var en dansk landmand, godsejer og poliker. Han var søn af degnen Jørgen la Cour og Lotte f. Guldberg. Hos en af datidens fremmeligste landmænd, krigsråd Møller til Rodsteenseje, fik Lauritz la Cour sin agronomiske uddannelse. Kun 23 år gammel købte han 1825 hovedgården Skærsø ved Ebeltoft, og drev han end til forskellig tid andre gårde sammen med Skærsø, er det dog på denne ejendom, hans hovedvirksomhed faldt, og til hvilken hans navn er knyttet. Få år efter, at la Cour havde overtaget Skærsø, begyndte der for landbruget en udviklingsperiode med nye og mere rationelle fremgangsmåder; ikke blot for sin egn, men i en vid omkreds blev han banebryderen for de fleste af tidens forbedringer, og mangfoldige landmænd søgte råd og vejledning hos ham, der var "en saa helstøbt Landmand, som vi kun have set faa". La Cour blev 1834 valgt til medlem af den viborgske stænderforsamling og deltog i stændermøderne i Viborg 1836, 1838 og 1840, og 1858 valgtes han til folketingsmand for Randers Amts 5. kreds, som han repræsenterede indtil 1861. Fra tid til anden beklædte han desuden mange andre tillidshverv. 1841-45 var han formand for Dråby Sogneforstanderskab, 1841-49 skolepatron, 1845-49 og 1854-58 medlem af Randers Amtsråd, og blev landvæsenskommissær for Randers Amt 1858. 1871 overdrog han Skærsø til to sønner. 5. oktober 1833 ægtede han Ellen Kirstine Poulsen, datter af Niels Poulsen til Rolsegård. Begge ægtefællerne skildres som varmtfølende og sjældent sympatiske personer (bl.a. af Pauline Worm og Morten Pontoppidan). La Cour døde 27. februar 1875. Han er begravet på Dråby Kirkegård. En mindesten blev rejst i Skærsø Skov 1902. Der findes et litografi fra 1898 af Harald Jensen efter fotografi fra ca. 1860 Kilder: H. Hertel, "Lauritz la Cour", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905. Frederik Barfod, Lavritz Ulrik la Cour og Ellen Kirstine Poulsen, 1877. Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danmark.

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).

Skeel and Kannegaard Genealogy