Leivur Øssurson

Leivur Øssursson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Leivur Øssursson, eller Leif Øssursson (ca. 980 - før 1047) var hersker over Færøerne, da han fik de til len af Norge i 1035.

Samtidig markerer begyndelsen af Leivurs herskab slutningen af vikingetiden på Færøerne og derved ende af republikken.

Leivur fødtes som søn af Øssur Havgrímsson og "en af Færøernes bedste bondes datter". Hendes navn står ikke i Færingesagaen. Det er også uklart, hvor og hvornår Leivur blev født, men man kan sige at det må har været før året 983 da hans far døede som 23-årig. Fødselsted var sandsylig enten i Gøta, hvor faderen boede hos Tróndur í Gøtu; i Hov, hvor faderen fik Havgrímurs gård; eller endog på Skúvoy, hvor faderen fik også gården ved Brestir og Beinir.

Han giftede sig med Tóra Sigmundsdóttir, datteren af Sigmundur Brestisson og Turið Torkilsdóttir.

Det var tiden af Olav den Hellige, da kongen opfordrede nogle vigtige mænd fra Færøerne, at komme til Norge og blive hans hirdmænd i 1024: lagmand Gille, Tórolvur Sigmundsson og Leivur Øssursson. Men så længe Tróndur i Gøtu levede, kunde kongen ikke får bugt med færingerne. To skibe, som han sendte at kræve skatten af Færøerne, forsvandt sporløst, og da så det tredje skib blev sendt med Karl hin mørske for at kræve skat og lydighed imod den norske konge, blev han myrdet efter Trónds anstifelse på et ting, han havde smakaldt på Tinganes.

Men efter Trónds død i 1035, da Leivur var enerådende på øerne, tog de til len af kong Magnus den Gode samme år. Fra den tid regnedes Færøerne til de norske skatlande, indtil de efter Freden i Kiel i 1814 ved Norges adskillelse fra Danmark helt kom til at høre til det under Sjællands stift.