Is your surname Christensen?

Research the Christensen family

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Mads Christensen (Knudsgaard)

Birthdate:
Birthplace: Daugbjerg sogn, Denmark
Death: May 04, 1847 (90)
Sahl Sogn, Svenstrup, Denmark
Place of Burial: Sahl S., Gisdlum H., Ringkøbing A.
Immediate Family:

Son of Christen Madsen and Johanne Villesdatter
Husband of Johanne Nielsdatter Christensen
Father of Christen Madsen
Brother of Anne Cathrine Christensdatter; Maren Christensdatter; Will Christensen; Ane Christensdatter; Ole Christensen and 3 others
Half brother of Mette Christensdatter; Anne Marie Christensdatter and Niels Christensen

Managed by: Private User
Last Updated:

About Mads Christensen

Mads Christensen var fæster og fra 1803 selvejer i Egelund, men senere flyttede han til Svenstrup i Sahl Sogn og afstod ejendommen i Egelund til sønnen Christen.

View Tree for Mads ChristensenMads Christensen (b. March 1757, d. May 4, 1847)

Mads Christensen (son of Christen Madsen and Johanne Villadsdatter)115 was born March 1757 in Daugbjerg sogn, Fjends herred, Viborg amt (1)115, and died May 4, 1847 in Svenstrup

He married Johanne Nielsdatter on April 9, 1787 in Haderup, forlovere Christen Madsen, gårdmand i Egelund, Niels Jørgensen, gårdmand i Resen daughter of Niels Mortensen and Johanne Poulsdatter Dahl.

Includes NotesNotes for Mads Christensen:

[Mie.GED]

Mads Christensen (Knudsgaard) far fæster og fra 1803 Selvejer i Egelund (Lundgaard), som han havde fra 1785 til 1826. Han flyttede senere til Svenstrup i Sahl sogn og afstod ejendommen i Egelund til sønnen Christen.

Iflg. folketællingsliste 1834 boede Mads Christensen i 1834 på gården Møgaard i Sahl hos sønnen Niels. Han og hustruen boede på aftægt på gården til deres død.

Visti Olufsen Fårbækgård

Omkring 1700 havde Peder Poulsen været ene om af drive gården.

Hans søn eller svigersøn Christen Mørch, som blev hans efterfølger, havde mange børn, og det synes da at en svigersøn er taget ind i gården, og har fået halvdelen i fæste, medens Christen Mørchs søn, så har overtaget den anden halvpart.Men i næste generation kommer nye svigersønner ind, og vi får yderligere delinger, og samtidig betragtes gårdens mange beboere som en stor familie.

Ved 1700 eller lidt før kommer der på ny et par svigersønner ind, der er Peder Vistisen . Fra selvejergården Egebjerg i Vridsted og Poul Villadsen, søn af selvejerbonden i Fly, begge kapitalstærke mænd.

De er åbenbart ikke vant til de knebne forhold, hvorunder de mange familier i Fårbæk lever, og nu sprænges da også de rammer, som den gamle dannede om familierne, og begyndelsen føres til, at hver familie får din egen gård at bo i og i stedet for èen gård, bliver Fårbæk efterhånden til en lille by.

Samtidig med at Peder Vistisen fra Egebjerggård kommer til Fårbæk, bliver til gengæld en af sønnerne fra Fårbæk gift i Egebjerggård (det må være Morten Egebjerg, der blev gift med Christen Vistisens enke)

Morten arver part i Fårbækgård. Denne part erhverves senere af Peder Vistisens broder Visti Olufsen, som da også købte andre anparter i Fårbækgård, så han ejede 1 td. 1 skp 1 fdk hartkorn bondeskyld i gården, hvoraf han sædvanligvis selv kørte ned og hentede i Fårbæk hvert år idst på vinteren sine afgifter, for med det samme at besøge sine slægtninge og bese sit gods.

Som årene gik, og Visti Olufsen afstod Søndergård til sin søn Ole (Oluf), men parten i Fårbæk beholdt han indtil 28.12.1772, da han tilskødede den til sin sønnesøn Visti Olufsen, der var en dreng på 8 år, og faderen kunne så på drengens vegne afhente afgiften.

Den gamle Visti Olufsen døde 1775, og endnu et par år efter blev rugen ydet som sædvanlig, men i 1778 nægtede fæsterne at betale afgift, idet Schinkel Hald havde forlangt, at de skulle betale til ham. Der var nemlig sket det, at herlighedsejeren, herremanden på Lundenæs 1771 havde stillet sit bøndergods i Hjerm Ginding herreder til auktion.

Et par af mændene i Fårbæk, Poul Jensen og Jens Madsen, havde ved den lejlighed købt deres gårdens herlighed. Poul Jensen havde givet 72 rdl pr. hartkorn, og Jens Madsen 68 rdl. De andre mænds herlighed blev på auktionen købt af Friederich på Palstrup for 58-56 og 41 rdl. Pr. hartkorn

Det store prisfald kan forklares ved, at der på de 2 førnævnte gårde, har været gode bygninger, medens de 3 sidste bygninger har været mere eller mindre faldefærdige. De har rimeligvis være bygget sammen og været rester fra den tid, da Fårbæk var bygget som 1 gård.

Friedrich solgte straks sine 3 gårde til Schinkel på Hald, men denne fik først skøde 8.6.1775. I uktionskonditionerne havde det udtrykkeligt været fremhævet, at hver bondeskyld (selveje) på de solgte ejendomme, skulle være forbeholdt de lovlige ejere og medfulgte ikke i salget, men i Schinkels skødepå de 3 gårde stod der intet herom, og da gårdene her var opført med deres fulde hartkorns herlighed, anså Schinkelsig som ejer af det hele. Da han derfor et par år efter erfarede, at der på gårdene svaredes rugafgift til Visti Olufsen, lod han gå bud til fæsterne, at denne rugafgift til Visti Olufsen, tilkom ham, og at den for fremtiden skulle leveres på Hald, og bønderne turde ikke lade være.

I ca. 12 år oppebar nu Schinkel årlig 9 skp. Rug, som rettelig tilkom Visti Olufsen i Søndergård i Vroue. Hans fader og værge Oluf Vistisenhar vel nok prøvet på at få Schinkel til at afstå fra sin fordring på kornet, men derom synes intet bevaret, og i hvert fald har man fået hånlig afslag, onde ord og trusler fra den brutale herremand, som han, som andre der har haft med ham at gøre, har frygtet stærkt. Oluf Vistisen turde således ikke indlade sig i proces med ham.

Den lille Visti Olufsen voksede jo efterhånden op og blev myndig. Han var naturligvis harmfuld over, at hans ejendom på en så lumpen måde, var bleven ham fravendt, og straks han blev 25 år, tog han fat og forsøgte. Det lykkedes for ham takket være familieforbindelser.

Visti Olufsen havde en faster, der af en bondepige at være, havde haft en ikke helt almindelig skæbne. Hun var som ung bleven gift med en fæstebondesøn fra Bilstrup, Niels Søndergaard, som viste sig at væreen ualmindelig dygtig mand. Han drev det til at være herregårdsforpagter og (herremand) godsejer. Efter hans tidlige død, giftede hun sig atter med en herregårdsforpagter og efter dennes død var Maren i stand til selv at drive forpagtningen. Da denne var udløbet, købte hun selv en ikke helt lille herregård på Mors

Hun giftede sig for 3. gang med ejeren af herregården Bilstrup. Af sit første ægteskab havde hun en søn, Visti Søndergård, og et par døtre. Visti fik juridisk uddannelse, og blev ridefoged på Landting. Han var jo Visti Olufsens kødelige fætter, så det var ikke underligt, at denne henvendte sig til ham angående den mistede bondeskyld i Fårbæk. Men dertil kom at en søster, altså Visti Olufsens cousine var gift med den birkedommer i Ørslev kloster og Resen Birker, Henrik Møller i Haldskov i Højslev sogn.Denne var en ivrig talsmand for bønderne mod herremænd og embedsmænd når som helst han kom under vejr med, at der var sket en bonde uret, og han var frygtet og hadet af herremændene.

Visti Søndergaard og svogeren Henrik Møller fik snart gang i sagen imod Schinkler for den ranede bondeskyld. De sørgede for at Visti Olufsen fik fri process, og at Visti Søndergaard blev beskikket for forsvarer for ham, medens Henrik Møller på deres vegne skulle møde i retten for Visti Olufsen.

Måske fordi Henrik Møller var den skarpeste i munden, når der skulle gåes hårdt på en sag, og det var at vente her, for Schinkel brugte altid det grove skyts.

Og så kom da sagen for i Hjerm-Ginding herreders ret i Holstebro.

Schinkel lod sin sagfører pure afvise Visti Olufsens fordring på bondeskyld og henholdt sig til sit skøde, oghan lod regne en skylle af hån over Visti Olufsen, men denne havde jo også sit lovlige skøde at henvise til, foruden at han kunne føre vidner på, at afgiften tidligere var bleven ydet, og dertil kom at han havde auktionerne at henvise til. Henrik Møller formulerede formulerede sine krav i følgende punkter, som han for retten nedlagde påstand på:

  • 1.at afgiften tilkendes Visti Olufsen 2.at Schinkel dømtes til at erstatte Visti Olufsen afgiften for de 12 års kapiteltakst, 41 rdl. 5 mark og 2 ½ skilling.
  • 3.Schinkel som herlighedsejer blev dømt ansvarlig forat Visti Olufsen fik afgiften.
  • 4.Blev dømt til at betale omkostningerne og endelig
  • 5.at Schinkel bliver dømt til en passende straf for dit udviste forhold.

Sagen stod på i 3 år, men endelig 10.8.1792 faldt dommen:

  • 1.Retten tilat oppebære afgiften tilfalder Visti Olufsen.
  • 2.Hvad erstatning angår for de 12 års afgift, henvisesVisti Olufsen til at søge fæsterne, der havde været pligtige til
at levere afgiften til ham, ikke til Schinkel.

More About Mads Christensen: Burial: May 13, 1847, Sahl. Christening: April 29, 1757 Occupation: Gårdejer. Record Change: May 5, 2002

More About Mads Christensen and Johanne Nielsdatter: Marriage: April 9, 1787, Haderup, forlovere Christen Madsen, gårdmand i Egelund, Niels Jørgensen, gårdmand i Resen.

i 1847 var Mads aftægtsgårdmand i Svenstrup, 91 år gammel.

Children of Mads Christensen and Johanne Nielsdatter are:

  • +Christen Madsen, b. February 12, 1788, Haderup, Ginding, Ringkøbing d. February 27, 1854, Egelund.
  • Niels Madsen, b. 1790, d. July 18, 1790.
  • Anne Madsdatter, b. 1791, Sahl sogn, Ginding herred, Ringkøbing amt, d. date unknown.
  • Johanne Madsdatter, b. 1793, Sahl sogn, Ginding herred, Ringkøbing amt, d. date unknown.
  • +Niels Madsen, b. 1799, Sahl sogn, Ginding herred, Ringkøbing amt, d. date unknown.
  • +Jens Madsen, b. January 26, 1803, Sahl sogn, Ginding herred, Ringkøbing amt, d. date unknown.
view all

Mads Christensen's Timeline

1757
March 1757
Daugbjerg sogn, Denmark
April 29, 1757
Daugbjerg K., Daugbjerg S., Fjends H., Viborg A.
1788
February 12, 1788
Egelund, Haderup sogn, Ginding H., Ringkøbing A.
1847
May 4, 1847
Age 90
Sahl Sogn, Svenstrup, Denmark
May 13, 1847
Age 90
Sahl K., Sahl S., Gisdlum H., Ringkøbing A.