Mads Nielsen Eg

public profile

Is your surname Nielsen Eg?

Research the Nielsen Eg family

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Mads Nielsen Eg

Also Known As: "Mads Nielsen Eg //"
Birthdate:
Birthplace: Eg, Grindsted
Death: December 03, 1828 (81)
Eg, Grindsted, Slavs, Ribe, Danmark (Denmark)
Immediate Family:

Son of Niels Madsen Eg and Anna Jeppesdatter
Husband of Anna Jensdatter
Father of Jens Madsen; Karen Sophia Madsdatter and Niels Christian Madsen
Brother of Mette Nielsdatter and Ell Nielsdatter

Occupation: Gårdmand i Eg
Managed by: Private User
Last Updated:

About Mads Nielsen Eg

Noter : Mads Nielsen blev gift den 30. november 1781 i Grindsted kirke med Anna Jensdatter.

Mads Nielsen ejede en god halvgård i Eg med 3 tdr. 3 skp. hartkorn. Det fortælles, at han kort før giftermålet lod opføre et "næsten mageløst godt Stuehuse". Forfatteren J. Kierckebye fortæller i sin artikel om det gamle Urup (Jydske samlinger 1870-71),at Anna Jensdatter af sin mormor Birgitte Sophie Munk blev indprentet "ægte Æresfølelse og sande kvindelige Dyder, og hun gjorde sig afholdt og højagtet af alle forstandige. Bønderne der omkring elskede hende som en Moder og betegnede hende altid med navnet "vor Moer i Modvig". Han fortæller videre, at bedstemoderens eksempel og lærdomme "frugtede" på det skønneste, og at hendes levevis bevaredes i kærligt minde endnu 1842 hos de af Grindsted sogns oldinger, som havde kendt hende. Foruden bedstemoderens rigdomme, arvede hun altså også hendes dyder samt en højagtelse iblandt bønderne, der kaldte hende "Jomfruen i Modvig". Hun var 34 år, da bedstemoderen døde og altså gammel nok til at føre en selvstændig husholdning. Hun må dog have følt sig meget ensom; bønderne med deres nedarvede respekt for adelsblod betragtede den nådige frøken som et højere væsen, og kom hun en enkelt gang sammen med nogen af datidens modedannede, har de vel i hende set en uadelig dame, hvis ved ensom opdragelse antagne sæder ikke passede dem. Og da hun var for god til at ringeagtes af nogen, for klog til at tåle tilsidesættelse, holdt hun sig helst til bønderne, men iblandt disse anså enhver sig meget for ringe til at nærme sig 'Jomfruen i Modvig;'. Imidlertid fandt den velhavende ungkarl Mads Nielsen nåde for Anne Jensdatters øjne, omand han så ligeså ærbødigt op til hende som de andre bønder. Da hun fandt ham skikket til at blive hendes livsledsager lod hun ham det vide gennem en betroet venindes fortælles det. End ikke Mads Nielsen selv sagde du til sin kones men han beærede hende i stedet med tiltalen "I". Ved hendes begravelse befalede den gamle enkemand, at hun skulle beholde den guldring, som hun altid havde båret på sin finger, "Thi" sagde han, "hun har båret den med Ære, derfor skal hun beholde den".

Mads Nielsen, der ofte nævnes med til navnet Eg, overlevede sin kone i 17 år. Han var meget velhavende, og mange af omegnens fæstebønder lånte hos ham kapital til at frikøbe deres gårde for, så de blev selvejere. Mads Nielsen og Anna Jensdatter levede i en tid, som blev meget betydningsfuld for den danske bondestand, der i århundreder havde været undergivet herremændene på godt og ondt. Nu begyndte det imidlertid at lysne; allerede i 1759 begyndte man at eksperimentere ned landboreformer på J.H.E. Bernstorffs og A.G. Molktes godser, og samme år lod enkedronning Sofie Magdalene Hørsholm slots tilliggende jorder udstykke, idet hun lod en fest årlig afgift træde i stedet for hoveriet. I 1769 nedsattes landvæsenskommissionen, hvis flertal gik ind for reformer og var modstandere af stavnsbåndet. Det lykkedes imidlertid ministrene at kommissionen ændret til et kollegium, hvorved de fik reformbestræbelserne bremset. Man indså dog at det måtte kunne lønne sig at indføre tekniske forbedringer i landbruget, og 1769 stiftes Det kgl. Danske landhusholdningsselskab. Også Struense indså, at forholdene burde forbedres, og han indførte forskellige forbedringer for fæstebønderne, mens stavnsbåndet forblev urørt. Ved Struenses fald ophævedes dog de fleste af hans forordninger, og der skelsættende begivenheder før 1786, da kronprins Frederik lod Den store landbrugskommission nedsætte efter tilskyndelse fra grev Ditlev Reventlow og den norske jurist Christian Colbjørnsen, hvilket førte til Stavnsbåndets ophævelse d. 20. juni 1788. Samtidig indførtes en række foranstaltninger, som skulle lette fæstebøndernes overgang til selveje.

I Anst m. fl. herreders tingbog, fol. 322, ses følgende dokument tinglæst:

"Underskrevne Birgith Sophie Møllers og min Datters datter Anna Jensdatter med Laugværge og Curator kiendes og hermed vitterliggiør, at siden Nicolai Hendrichsen af Eeg i Grindsted Sogn formedelst Armod har mattet afstaae fra sit hidtil ifæstehavende Stæd udi bemelte Eeg, hvoraf Niels Madsen sammesteds tilhører Sex Skiepper og Een fierdingkar Hartkorn, saa overlades, stædes og fæstes den øvrige os tilhørende Part af bemelte Stæd, som bestaar af Hartkorn 7 Skpr. 1 Fjdkr. til den unge Karl Mads Nielsen i Eeg og hans Arvinger og det paa følgende Conditioner nemlig:

1. Ovenbemelte 7 Skpr. l Fjdkr. Hartkorn med tilhørende Bygning, Agger og Eng, Lyngslet og Tørvegrøft, Fiskevand og Fægang og hvad mere som vores Part tilligger og af Alderstiid tilligget haver, intet und-tagen, maae bemelte Mads Nielsen strax tiltræde, bruge og beholde ej allene for sin Livstiid, men og for sine Arvinger, naar han Stædet bygger, som nu er forfalden, samme forsvarlig vedligeholder og orbedrer, ikke noget af bemelte Eiendom misbruger, forvilder eller lader bortkomme; alle kongelige Skatter, Paabudder og Contributioner som nu er eller herefter paabuden vorder, rigtig og i rette Tid betaler.

2. Af bemelte stæd og hartkorn svarer Mads Nielsen og Arvinger, saalaenge de samme beboer aarlig afgift til samme vores Arvinger Sex Rigsdaler, skriver Nie Slettedaler, som erlægges uden Restance hvert Aars Martinsdag, og for Resten svarer intet mere endten i Penge eller Arbeide af bemelte Hartkorn

med denne aarlige fastsatte visse Afgift 6 Rdr. uden allene 3 Læs Tørv aarlig, saalænge jeg Birgitte Møllers lever.

3. Skulde vi eller vore Arvinger i sin Tid faae i Sinde at sælge og afhænde disse oftbemelte 7 Skpr. 1 Fjdkr. Hartkorn, som ved denne Fæstecontrakt overlades til bemelte Mads Nielsen og hans Arvinger, da tilstaaes og forsikres, at dette tilligemed den Anpart Hartkorn der os er tilhørende udi hans Faders

Niels Madsens paaboende Sted i bemelte Eeg, som ligeledes bestaar af 7 Skpr. l Fjdkr. Hartkorn, som Mads Nielsen forhen har taget i Fæste efter Fæstebrev af Dato 4 Febr. 1764, ogsaaledes udgiør tilsammen ITd. 6 Skpr. 2 Fjdkr. Hartkorn, da skal samme Eiendom først tilbydes Mads Nielsen og hans

arvinger for den Summa 2oo Rdr. skriver To hundrede Rigsdaller dansk Courant Mynt og intet mere derfor forlanges af os og vore Arvinger, saafremt de, nemlig Mads Nielsen og hans Arvinger udreder og betaler benævnte Penge Summa 2oo Rdr. Eet Fierding Aar efter at Stædet og Hartkornet er bleven dem

faldbuden, ligesom Mads Nielsen og hans Arvinger derimod skal være forbunden til at indløse samme naar vi eller vore Arvinger faar i Sinde at faldbyde benævnte 1 Td. 6 Skpr. 2 Fjdk. Hartkorn, hvadenten saadant skeer kort eller længe efter deres Tiid, da at udbetalte derfor som melt 2oo Rdr. et Fjerdingaar eller senest et halvt aar efter at det er bleven ham eller disse falholden, dette til Bekræfelse under vore hænder og hostrykte Signetter.

Datum Lille Moivig den 5te Juni 1771.

Birgithe Sophie Møllers. Anne Jensdatter.

Som Lawærge og Curator E. Sølling.

At forestaaende Fæstecontract af mig i alle Maader skal blive efterlevet tilstaaes under min Haand.

Mads Nielsen.

Da Mads Nielsen afstod gården til sønnen Jens Madsen Eg, blev der oprettet en aftægtskontrakt, som findes indført i Andst m. f l. herreders skøde- og panteprotokol, fol. 39. Dette dokument lyder således:

"Imellem undertegnede Mads Nielsen i Eeg som Aftægtstager og sin Søn Jens Madsen og Hustrue Maren Nielsdatter som Aftægtssvarer er indgaaet følgende Opholds - Contract.

Da min Fader Mads Nielsen til mig og min Kone har afstaaet og overladt sin Gaard med Besætning af Ind- og Udboe, det undtagen han paa Aftægten vil bruge, forpligter jeg Jens Madsen herved mig og Gaardens Efterkommende Eiere til deraf at svare ham saalænge han lever følgende til Ophold:

1. Skaffer jeg ham indrettet beqvemmelig til beboelse for ham den østre Stue i Salshuset med de derved indrettede Kamre, Dør og Adgang til Skorstenen som han skal bruge. Kakkelovnen som staar der beholder (han ligeledes). Alt hvad han forlanger omgjort ved bemeldte Kamre etc. gjøres saasnart han det forlanger, anstændig og som han kan være tjent (med); og siden vedligeholdes det forsvarlig i alle Maader med Kalk og Tag etc. baade oven og neden i omtrent samme Stand som det nu forefindes, uden mindste Bekostning for ham i nogen Maade. Loftet over bemeldte Stue skal tilhøre ham til brug derpaa at lægge til Rug og andet Korn, eller hensætte andre Ting, og forpligter jeg mig til om han det forlanger at skaffe ham det aflukket fra det øvrige Loft og Skillerum af Fjelle, saa han kan have sine Ting i sikker Forvaring.

2. Giver og leverer jeg ham aarlig til hvert Aars 1ste. Mai og 1ste. November, Halvdelen til hver Tid, 4de siger tiere Tønder got reen sund og tor Rug, 1½ siger een og en halv tønde got og tør Malt, 3 siger tre Skjepper Byggryn og 1 Skp. siger een Skjeppe boghvedegryn.

3. I sit Kammer leveres ham aarlig og daglig hver Morgen, naar der malkes, fra 1ste Mai til 1ste Novbr. 4de siger tiere Potter sød Mælk, som Køerne give den, men renset eller siet, og fra 1ste Novbr til 1ste Mai igjen 3 siger tre Potter.

4. Yder jeg ham aarlig 2 Lpd. siger to Lispund got sund og tørt Flesk uden Been, til hvert Aars 2den Februarii, 1 Lpd. siger et Lispund tørrede Kabliauer eller Torsk hvert Aars Midsommer; 26, siger sex og tyve Potter godt dansk Kornbrændevin i 4de Terminer, nemlig til Juul, Paaske, Pintse og Mikkelsdag.2oo siger to Hundrede friske Hønseæg i 4de Terminer,til 25de Martii, 1ste Mai, 1ste Juli og 1ste october. 2 Lispund siger to Lispund Smør, også i 4de Terminer, neml. til 1ste Novbr, 1ste Febr., 1ste Mai og 1ste Aug., otte Pund af Gangen, halvt Sommer og halvt Vintersmør, friskt og godt, 2 Skpr. eller fire Pund god Humle og 2 siger to Skjepper Salt, begge Dele til hvert Aars 1ste Mai.

5. Forstaar det sig selv, at han af Ildebrændsel skal ydes det fornødne, menom, imod Forventning, Tvistighed derom skulle vise sig, bestemmes det herved til at han skal ydes 26, siger sex og tyve forsvarlige Læs Tørv af de bedste der kan faaes paa Gaardens Hede, og 6 siger sex Læs Klyne, ligeledes af ommeldte Beskaffenhed, altsammen ikke alene hjemkjørt, men og istaksat og tilhyllet forsvarlig for Regn.

6. Til Kaaljord, Kartofler med videre Haugefrugter nyder han 1/4 Deel og om han det forlanger 1/3 siger en tredie deel af Gaardens dertil indrettede Indhegning, der af mig aarlig i rette Tid gjødskes, graves og i alle Maader for ham dyrkes forsvarlig som mit eget, eller anstændig kan være, og holdes indhegnet og i Fred.

7. Forskaffer jeg ham paa Forlangende hans Korn malet, brød baget og tillavet førend Bagningen, naar han det behøver, hans Mad tillavet og iøvrigt med Seng at rede. Lys at tænde og videre Opvartning ham gaae til haande saaledes at jeg det kan være bekjendt og forsvare.

8. Jeg fodrer og græsser ham 6 Faar med deres Lam om Sommeren saagodt som de bedste af mine egne aarlig til hans Død, af hvilke han nyder den Fordel, de kan yde, og naar han det forlanger at drage fra os og modtage denne sin Aftægt, udtager

han dem selv fra af Gaardens Faareflok.

9. Jeg Kjører ham til og fra Kirke om Søn- og Helligdage, henter Præsten til ham i Sygdomstilfælde, kjorer ham til sine Venner 4de Gange i det mindste om Aaret paa omtrent 2 Miils Længde og 2 gange paa omtrent 4 Miils Længde, bier efter ham om Natten og tager ham hjem tilbage den følgende Dag, alt med anstændig Befordring af Kudsk og videre, men sidstbemeldte med een a. to Dages Varsel.

10. Hvad han er behøvende af Besætning, Meubler og Effecter udtager han hvad han finder for godt til Brug paa sin Aftægt, Senge og Gangklæder med alt andet videre saadant der underforstaaet. Døer han her hos mig eller i Gaarden anskaffes ham en hæderlig og anstændig Begravelse; hans Eiendele maa han bortskjenke til hvem han vil.

11. Skulle han blive sindet at drage til en anden af sine Venner, da skal alt forbem. Aftægt ham der leveres til Forfaldstiderne, i det mindste 3 Miile frit her fra Stedet - og for hvad som Mælk, Ildebrændsel f. Ex., ei kan flyttes eller leveres, nyder han i Betalingen efter uvillige Mænds Skjønsomhed. Hans Besætning og Eiendele som han til Aftægtsbrug har udtaget fører han da med sig; bliver han sindet igien at drage tilbage hertil, skal hans forbemeldte Stuevaerelse altid være istand og tilrade til ham, naar hånd derom l Maaned eller 4 Uger i Forvejen gjør Varsel eller giver Anmodning, og jeg da være pligtig igjen i alle Dele at give ham sit ophold in Natura som før meldt. Skulle han flytte længere end 3 Miile betaler han selv Fragten for den øvrige Vei Aftægten skal føres længere.

12. Leverer jeg ham aarlig lo Læs Tag eller Langhalm til hvert Aars 1ste Novbr. og desuden det fornødne Forfrisknings Sengehalm.

13. Ligesom det staar ham frit for om han imod Formodning skulle faa i Sinde at indlade sig i Ægteskab, og hans Kone da, om hun overlevede ham, skulle nyde frie Husværelse og fornøden Brændsel til hendes Død, saa skal det og staa ham frit for at tage een til Selskab eller Opvartelse om han finder det fornødent, enten det saa er Mands - eller Qvindes - Persohn.

14. Skal denne Aftægt have 1ste. Prioritetsret i min Gaard jeg nu paaboer og som skatter af Hartkorn 3 Tdr. 3 Skpr. Ager og Eng med videre denne tilhørende Eiendom fremfor al anden Prioritetsgjæld, og skulle Tvistighed imod Forventning opstaae om Aftægtsvarens Godhed eller andet denne Contract angaaende, da skal 4de uvillige Mænd, hvoraf hver udnævner 2, derudi skjønne og med deres Skjøn eller Kjendelse skal vi være fornøiede og holde os lige saa efterrettelig som en Rettens Dom.

Jeg Jens Madsen eller Gaardens efterkommende Eier skal være pligtig at anmode og hente ommelte 4de Mænd, naar det af min Fader forlanges. Betalingen til dem udredes ogsaa efter Deres Skjøn efter Rimelighed og af den som de ikke kan give

medhold, eller som de kan synes der har været Aarsag til deres Møde.

Tilstaaes med vore Hænders Underskrivt i Mænds Overværelse

som og denne Contract uden Varsel maa tinglyses.

Eeg den 6te Juli 1818".

Ribe, Slavs, Grindsted, Eeg bye, -, 2. Familie, FT-1787, A3561

Mads Nielsen 40 gift Hosbond Selveierbonde
Anna Jensdatter 43 gift Hustrue -
Jens Madsen 3 - Deres s°n -
Niels Christian Madsen 1 - Deres s°n -
Niels Nielsen 23 ugift Tienestekarl Tienestekarl
Elias Pedersen 27 ugift Tienestekarl Tienestekarl
Mette Pedersdatter 28 ugift Tienestepige Tienestepige
Karen Pedersdatter 23 ugift Tienestepige Tienestepige

Ribe, Slavs, Grindsted, Eeg, , 55, FT-1801, B9197

Mads Nielsen 54 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Ana Jensdatter 56 Gift Hans kone
Jens Madsen 17 Ugift Deres søn
Christen Jersen 37 Ugift Tjenestekarl
Birret Hansdatter 31 Ugift Tjenestepige
Niels Mortensen 13 Ugift Tjenestedreng

view all

Mads Nielsen Eg's Timeline

1747
March 5, 1747
Eg, Grindsted
July 5, 1747
1782
October 13, 1782
Eg, Grindsted
1784
May 2, 1784
Eg, Grindsted sogn, Ribe amt
1786
September 27, 1786
Eg, Grindsted
1828
December 3, 1828
Age 81
Eg, Grindsted, Slavs, Ribe, Danmark (Denmark)
December 14, 1828
Age 81
????