Magistratspresident Peder Nielsen Kaasbøll

Peder Nielsen Kaasbøll

1672 fogd i Orkdal, 1677 stiftamtskriver og 1686 tillige Præsident og amtsforvalter i Trondhjem. Han var spekulant i jordegods, men mistet alt og ble avsatt for Kassemangel 1692. Han døde i arrest i Kbhvn.

Peder Nielsen Kaasbøll skal stamme fra Fyn, og Navnet siges at hidrøre fra Kogsbølle, en af de gamle Betegnelser for Herregaarden Holckenhavn; Faderen Niels Kaasbøll anfø­res som Gaardens Ejer og kaldes »Amtsforval­ter« i Odense. Det første maa være lige saa urigtigt som det sidste, thi dels tilhørte Hol­ckenhavn hele det sekstende og syttende Aarhundrede igennem Ætlinge af gamle Adels slægter, bl. a. saa historisk bekendte Personlig­heder som Ellen Marsvin og Kirsten Munk, og ophørte med at hedde Kogsbølle allerede 1593; dels kendes overhovedet ikke Titelen Amtsfor­valter før hen i Slutningen af det syttende Aarhundrede, da Amtskriverne, navnlig i de større Amter, begyndte at kaldes saaledes. Derimod er det tænkeligt, at en af Peder Niel­sens Forfædre har været knyttet til denne fyn­ske Herregaard som Foged, Fæster ell lign. og af den Grund har antaget Navnet.

Peder Kaasbøll kom i hvert Fald til Norge, og til 20. Februar 1672 Bestalling som Foged over Ørkedalen med en Løn af 200 Rdr. af Fogderiets Indkomst, men blev faa Aar efter (21. April 1677) Stiftamtskriver i Trondhjem Stift, hvilket Embede var atlagt med 300 Rdr. aarlig. Med denne Bestilling forbandt han fra 27. Novbr. 1686 tillige Embedet som Præsident i Trondhjem, og hans Indtægter som saadan bestod i en forholdsvis Andel i Akcise og an­dre Indkomster, ligesom Tilfældet var med de andre Medlemmer af Magistraten. Peder Kaasbølls private Forretningsforhold og Pengeaffærer var mangeartede og meget indviklede; han synes at have været indspundet i hele det tætte Væv af Foretagender, som Hentemester Henrik Muller var interesseret i. Kaasbøll var Jordegodsejer, havde Andele i norske Bjergværker, Andele i Røraas og Par­ter i Løkkens Kobberværk; han synes at have givet Foranledning til en mere hensigtsmæs­sig Ordning af Ejerforholdene ved Løkkens Værk, thida han i 1683 forestillede Kongen, hvorledes Participanterne i Værket »ingen lov­lig Deling tilforn skal være imellem gjort, saa at enhver efter Fornødenhed kunde vide, hvad hannem kunde vedkomme at svare til«, blev Resultatet dette, at Statholder Gyldenløve fik Ordre til at udmelde Kommissarier til Sagens Undersøgelse og Ordning.

Præsident Kaasbøll var bl. a. Ejer af Devle paa Strinden og havde en Gaard i Trondhjem, hvor nu Norges Bank ligger. En mærkelig Anekdote, der sættes i Forbindelse med Peder Kaasbølls Navn, fortælles fra Christian den Femtes Besøg i Trondhjem 1685. Kongen lod sig en Dag forlyde med, at han vilde hesøge Griffenfeld paa Munkholmen, men aldrig var dette Ønske udtalt, før Kaasbøll modtogen saalydende Seddel uden Underskrift: »Dersom han ikke i Morgen, om Kongen vil til Munkholm, siger, at der ikke er en eneste Baad, hvorpaa Kon­gen kan betro sig, skal det koste hans og hans Families Velfærd.« Historien skyldes formo­dentlig en af Sønnerne.

Da Sammenbrudet kom over Hovedet paa Rentemester Midler, synes han al have truk­ket Peder Kaasbøll med i sit Fald; mellem deto Mænd var der aabenbart væsentlige Lig­heder og Berøringspunkter i den moralske Forretningsopfattelse. Da Kreditorerne i Fir­serne faldt over Henrik Muller, var ogsaa Kaasbøll indblandet i en Mængde Retstrætter om Pengeaffærer; de laa indbyrdes i Proces med hinanden, og Kaasbøll fik i 1688 Ret til at gøre Udlægi Mullers Gods i Norge. Aaret i For­vejen havde K. ligeledes faaet Udlægsret i det norske Pantegods, der tilhørte Dronning Chri­stines Resident i Hamborg, Emanuel Texeira, som skyldte ham Penge, og netop Familien Texeira var en af Mullers Hovedkreditorer. I Begyndelsen af Halvfemserne gjorde Kaasbøll en Rejse til København, hvor han laa i lang Tid for at ordne sine Affærer, og fra hvilken han aldrig vendte tilbage til Norge. I Egen­skab af Stiftamtskriver var han nemlig kom­men i stor Restance med sine Regnskaber, og af denne Aarsag blev han afsat fra hegge Em­beder; den 15. Oktbr. 1692 fik Erik Madsen Be­stalling som Stiftamtskriver i Kaasbølls Sted, og snart efter synes Andreas Tønder at have remplaceret ham i Præsidentembedet. I en samtidig Optegnelse noteres endvidere, at han blev sat i Arrest og døde der. Usandsynligt er det ikke, da man fo’r haardt frem mod saadanne Restanter; Rentemester Muller havde for mange Aar siden lidt samme Medfart for atter at komme til Ære og Værdighed. Vist er det, at der i 1692 var meget Skriveri om Ind­sendelsen af Peder Kaasbølls Regnskaber. Da han var død (han skal være begravet i Helliggejst Kirke i Maj 1693), viste det sig, at hans Bo skyldte Kongens Kasse omtrent 21000 Rdr., hvilket den Gang var en meget betydelig Sum. Gaarden i Trondhjem med tilhørende Brygge solgtes til Oberst Chr. Fr. Marschalck for 1700 Rdr., medens hans Andel i Løkkens Kobberværk var bleven bortauktioneret for 6500 Rdr. til Oberst Johan Lemfort, hvem det forøvrigt siden gik paa en lignende Maade som Kaasbøll, blot ikke i saa stor Stil. Parterne i Røraas købte Værket selv.

Kilder

• PDF: Peter Munthe Bruns og Ane Munchs slægt - Publisert: København, 1910.
• vestraat.net: Peter Nielsen Kaasbøll
• smidths.dk: Magistratspresident i Trondhjem Peder Nielsen Kaasbøll
• strindahistorielag.no: Magistrat

Note

Tanja Vean:

Peder blev gift med Milde Eilersdatter Schøller, datter af Assessor i overhofretten Eiler Caspersen til Kirkesætter Schøller og Gunille Melchiorsdatter Falch, den 30 Dec. 1674. (Milde Eilersdatter Schøller blev født den 21 Sep. 1655 i Hevne, Nordland, Norge, døbt den 30 Sep. 1655 i Hevne, Nordland, Norge og døde den 26 Aug. 1711 i København by, Sokkelund h., Københavns a., Danmark.)