Mette Louise Christiane Frederikke Lindencrone

Kilde: Gyldendals Store Danske Leksikon:http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kul...:

Louise Hegermann-Lindencrone, Mette Louise Christiane Frederikke Hegermann-Lindencrone, 4.12.1778-18.6.1853, forfatter. Louise Hegermann-Lindencrone voksede op i et kultiveret hjem. Kun fjorten år gammel fik hun sit første digt trykt i Simon Peter Poulsens Nytaarsgave for Damer (1793), hvor hun indtil sit giftermål var fast bidragyder under mærket Louise. Hun skrev følsomme viser i P.H. Hastes og Rasmus Frankenaus stil og hyldedes på vers af den førstnævnte.

Efter en næsten tyveårig pause skifter imidlertid forfatterskabet fysiognomi: to jambedramaer er tydeligt af Adam Oehlenschlägers skole. Det yngste Troubadouren, 1820, indeholder et varmtfølt forsvar for denne digter mod hans angribere, det ældste, Eleonora Christina Uhlfeldt, 1817, behandler Dina-affæren 25 år før Oehlenschlägers Dina. Fra episoder af Corfitz Ulfeldts og Leonora Christinas historie hentes også emnet til Billedet, s.m. Sanct Peder hovedstykket i hendes mest kendte bog Danske Fortællinger, 1825.

Holdningen i disse noveller er kristelig og opbyggelig, men trods en hang til det idylliske og sentimentale ligger hendes formbevidste prosakunst højt over tidens rørstrømske, triviallitterære fortællestil. I sit harmoniske hjem – 1802–49 med få afbrydelser på landstedet Rolighed ved Kalkbrænderiet – var hun midtpunkt i en kreds der talte medlemmer som C. Pram, Henrik Steffens, H.C. og A.S. Ørsted, Oehlenschläger, B.S. Ingemann, J.P. Mynster, F.C. Sibbern og P. Hjort (de tre sidstnævnte var tillige hendes litterære rådgivere), Thomasine Gyllembourg, A. de Saint-Aubain o.fl., og hun brevvekslede flittigt med Mynster og Hjort. Bag sit stilfærdige og beskedne væsen gemte hun, efter Oehlenschlägers dom, "maaskee den mest poetiske qvindlige Siæl, Danmark har eiet". P. Hjort skriver: "Hendes Kjærligheds Væld blev uudtømmeligt, hendes Sjæl ubesmittelig, som man næppe kunde forestille sig. Derfor kunde hun se saa skarpt, dømme saa genialt, drømme saa skjønt, spøge saa yndig naivt, tro saa troskyldigt, og tage saa elskværdigen Fejl".