Mogens Sehested Broholmlinjen

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jur...

Mogens Sehested, 13.9.1598-15.2.1657, lensmand. Født på Højris, død på Holmgård, begravet i Viborg domk. Da forældrene kort efter S.s fødsel måtte rejse til Øsel kom han kun tre uger gammel i huset hos sin mormor, fru Karen Gyldenstierne, hos hvem han forblev i 12 år. Derefter var han 1610–12 i huset hos professor Knud Bieske i Kbh., siden på Rosenholm hos den lærde Holger Rosenkrantz og studerede så ved fremmede universiteter, Wittenberg, Rostock, Giessen og Strasbourg (1617–20). Fra Paris hvor han under en ny rejse opholdt sig 1622–24 ledsagede han 1624 sin frænde Christian Thomesen Sehested på en sendefærd til Spanien og berejste så Italien hvor han 1625 blev immatrikuleret ved universitetet i Padova. Efter at være hjemkommen gjorde han 1627–29 tjeneste ved hoffet dels som hofjunker – som sådan ledsagede han kongen til Wismar 1629 og mistede ved denne lejlighed sin højre arm som en fjendtlig kugle afrev – dels som kammerjunker hos prins Ulrik. Denne sidste ledsagede han 1627 til Frankrig, men blev efterladt syg. 1628 fulgte han med de danske gesandter Christian Thomesen Sehested og Jørgen Urne over England hjem. Her blev han straks forlenet med Kbh.s slot, som han havde 1629–32, så med Skive 1632–46, Bøvling 1646–51, Riberhus 1651–55 og til sidst atter med Bøvling fra 1655 til sin død. Som lensmand på Kbh. førte han 1630 tiltalen mod den for trolddom berygtede Lamme Heine. Under troppesamlingen i Holsted 1638 fungerede han som krigskommissær, og 1640 blev han løjtnant ved Mogens Arenfeldts kompagni af jyske rostjeneste. Under krigen fik han december 1643 befaling til at være en af de fire landkommissærer der skulle lede forsvarsforanstaltningerne; men han måtte allerede en måneds tid efter på grund af svagelighed frasige sig denne bestilling. 1647, 1651 og 1653 bragtes han i forslag til optagelse i rigens råd uden at han dog nåede sæde her. Han var ejer af fædrenegårdene Holmgård (Møborg sogn, Skodborg herred, Ringkøbing amt fra 1630) og Nøragergård (Gislum hrd., fra 1640) samt af Mullerup (Gudme hrd.), Næstrup (Hundborg hrd.) og Staby Kærgård (Ulfbord hrd.); med sin hustru fik han Timgård (Hing hrd.).

Indført af Holger Høggaard/27.10.2014

Lensmand i København. Officer i Kejserkrigen og mistede sin højre arm.

---

til Holmgaard (Skodborg H.) (1630), Mullerup (Gudme H.) (efter 1627), Næstrup (Hundborg H.), Staby Kærgaard (Ulfborg H.), Tim (Hing H.) (1636) og Nøragergaard (Gislum H.) (1640) ?, f. 13 Sept. 1598 paa Højris død 15 Febr. 1657 paa Holmgaard, begr. 13 Marts i Viborg Domkirke - Kom 3 Uger gl. i Huset hos sin Mormoder Karen Gyldenstierne, hvor han var i 12 Aar, 1610-12 hos Professor Knud Bjeske i Kbh., derefter hos Holger Rosenkrantz den lærde, 1613 til Vittenberg og Rostock, 1615 paany til Vittenberg og Giessen, 1617 til Strassbourg, 1620 (7 Nov.) immatr. i Orléans, s. A. hjem, 1622?24 i Paris, derfra til Spanien og Italien, 1625 (27 Febr.) i Siena og (11 Marts) i Padua, 1627 Hofjunker og s. A. - 1629 Kammerjunker hos Prins Ulrik under Rejse til Angers, mistede 1629 sin højre Arm, da han var med Kongen i Wismar Havn, 1629 (30 Juli) Lensmand paa Københavns Slot, 1631 tilsagt til Enkedronningens Begravelse, 1632 (6 April) forlenet med Skivehus, 1634 tilsagt til det store Bilager, 1638 Krigskommissær, 1640 Løjtnant ved Rostjenesten, 1646 (31 Maj) forlenet med Bøvling Len, 1647 (Dec.) Landkommissær, 1648 (Nov.) Ridder. 1651 (29 Okt.) forlenet med Riberhus, 1655 (3 April) paany med Bøvling. Gav 1656 1000 Rdl. til Oprettelsen af et Hospital i Ringkøbing.