Niels Christensen Schmidt

Der ogsaa kaldes gamle Niels Smid, er født 1659, hvor vides ikke, og han døde 1724 i Lemvig , Blev begravet 21. august, 65 aar og 4 maaneder gammel og han var gift med Maren Nielsdatter. Iflg. Slægtesbog fr Nordisk Slægtsforskning, Skals 1973 Slægten Byskov fra Nr. Nisum sogn.

Niels Christensen Schmidt, hvis herkomst ikke kendes, var, som det også fremgår af navnet, smed i Lemvig. Justitsprotokollen fortæller i den tids prokuratorsprog og med meget snørklede vendinger og en tildragelse, som fandt sted i smedien i 1710, og som fik et retslig efterspil, idet sagen den 24. april samme aar frembragtes paa bytinget. Her havde Anders Jensen der maa formodes at været tømrer i Lemvig, stævnet handelsmand Mogens Jensen for voldeligt overfald i smedien. Eneste vidne til episoden var smeden selv, Niels Christensen Schmidt, der under edsansvar afgav udsagn om, at for ca. 3-4 uger siden "da var Anders Jensen Romled i hans smedie her i byen at lade hvæsse et par plovjern, i det samme kom Sr. Mogens Jensen handelsmand her ibm. Af Marken og ind i smedien til dennem, noget efter hans ankomst sagde han til Anders Jensen om der var noget tømmer i gang i dag, hvortil Anders Jensen svarede, hvad er det her for tømmer; saa gik Mogens Jensen til ambolten og stoed og Anders Jensen gik til Bælgen; imidlertid stod vidnet og jævnede langjernet i eggen, og da gik Mogens Jensen henad døren til og imedens ordtis (skændtes) de med hverandre om tømmeret, hvorpå Anders Jensen toeg en øxe som stod inden for døren; da kastede vidnet langjernet fra sig i ilden og løb strax imellem dem, da Mogens Jensen sagde; Se han tager øxen til mig, da hafde han Mogens Jensen for ved sig og Ander Jensen bag ved sig: imidlertid saa han Mogens Jensen to a. 3 gange buekede sig mod jorden, men hvorfor vidste han ikke, saasom han ej kunne see den anden bag sig, men Anders Jensen havde øxen i sin haand i samme tid, og hævede Mogens Jensen sin kiæp i mening at vilde slaget til Anders Jensen, men vidnet tog slaget op med sin arm; saa sprang Mogens Jensen ud af døren og vidnet lugte døren efter sig og Anders Jensen var inden for i smidien: daa stack Mogens Jensen ind af en liden hul i væggen med sin kiæp, og dan han (vidnet) derefter saa til Anders Jensen var der en liden stykke hud af sin pnde, men hvoraf han hafde det faaet, det vidste han ikke. "Niels Christensen Schmidts fremstilling af sagen bærer klart præg af, at han hold med Mogens Jensen, hvilket vel er meget naturligt, naar man tager i betragtning, at de må have været svogre. Forhørslederen, Hans Pedersen, der var stgrandrider ved Ryssensten, var da heller ikke tilfreds med forklaringen, og han spurgte nu Niels Christensen Schmidt, om ikke det var rigtigt, at Mogens Jensen efter at være kommet ind i smedien og have sagt goddag havde henvendt sig til Anders Jensen og til dennes sagt;"Hør du fipskæg, staar du der, ret nu skal du faa en uløcke inden du kommer fri, thi du est baade en tiuf og en ransmand" Hertil svarede Niels Christen Schmidt, at det vel var rigtigt, at Mogens Jensen Havde kaldt Anders Jensen for fipskæg, men andre skældsord havde han ikke hørt. Hans Pedersen spurgte nu, om ikke Ander Jensen havde staaet og slaaet paa noget varmt jern, da Mogens Jensen havde sagt disse ord, og om ikke Mogens Jensen, samtidig hermed havde grebet Anders Jensen i skægget. Hertil svarede Niels Christensen Schmidt, at Ander Jensen ikke havde slaaet paa jernet, da ordene blev sagt, man havde sat hammeren fra sig, og i øvrigt havde han slet ikke set, at Mogens Jensen havde grebet Anders Jensen i skægget. Mogens Jensen spurgte nu sin svoger, om ikke det var rigtigt, at Anders Jensen var trængt efter ham med øksen i haande, itil han baglæns var kommet ud af døren, hvorefter Anders Jensen ud af det lille hul i væggen raabt mange ukvemsord efter ham. Niels Christensen Schmidt svar var meget taaget, idet han oplyste, at han havde ryggen ti, hvorfor han ikke havde kunnet se Ander Jensen Trængte ind paa Mogens Jensen med øksen, og med hensyn til ukvemsordene kunne han ikke rigtig huske dette, udover at han havde hørt Anders Jensen raabe ug gennem hullet, at Mogens Jensen "skulde faa en uløcke for det han hafde stødt ham igiennem hullet, hvilket Mogens Jensen besvarede, at det skulde han selv faa".

Hvad det endelige resultat af sagen blev, vides ikke, men sandsynligvis er parterne blevet forligt, idet der ikke foreligger nogen domsafsigelse.

Den 21. februar 1717 ses Anders Christensen smed at have underskrevet et gældsbrev udsted af Mogens Jensen til Jens Poulsens dødre i Overby og lydende paa 98 rdr., og den 15. juni 1719 købte Niels Christensen Smed derpaa af svogeren Mogens Jensen et markjord beliggende i Lemvig Vestermark nord for vejen til Ballegaard, hvilken markjord betaletes med 110 rdr.

Som ovenfornævnt giftede Maren Nielsdatter sig efter Niels Christensen Schmidts død med Mads Nørgaard, der sikkert herefter har viderdrevet smedien, hvortil i øvrigt ogsaa hørte noget landbrug. Ægteskabet med Mads Nørgaard var barnløst, og efter hans død blev Maren Nielsdatter siddende som enke i huset. Da hun døde, blev der den 14. april 1761 afhodt skifte i boet mellem hendes og Niels Christensen Schmidts børn, nemlig sønnen Christen, der var sognepræst for Roager Menighed, sønnen Niels, bosat i Lemvig, sønnen Oluf, degn og klokker i Lemvig, og datteren Anne Malene, som var ugift, syg og hjemmeboende. Fra boets registrering og vurdering kan nævned følgende : to fyrretræsborde paa aaben fod, en jernkakkeloven med messingknapper, en jernbunden halvkiste, tre skrin, to hængeskabe, to tobaksborde, to lukkede sengesteder med ophæng, et messinggløde-strygjern med fod, et jerntobaksfyrsfad, to messinglysestager, et rødt krusmed tinlaag, fem tinfade, seks tintallerkner, en kobberfjerdingskedel, en kobberkedel i grue af en halv tøndes rum, en stor "skieggemand", fem smaa medikcinflasker og en regnetavle af sten. I et lille skrin fandtes et højt sølvbæger, som vejede 8½ lod, et mindre sølvbæger, seks gammeldags sølvskeer, en dukat, en krone og ca. halvfjerssindetyve sølvknapper af forskellige faconer, medens et hængeskab indeholdt en bønnebog, en bibel, en bog om kristi lidelse, et bundt uspecificerede bøger og tre par briller. Som nævnt til ejendommen lidt landbrug, og i stalden fandtes en broget ko, fem faar og et lam samt noget korn beregnet til udsæd, nemlig 3 tdr. havre og en tdr. rug.

Boets samlede værdi blev ialt opgjort til 1030 rdr., hvorfra gik den arv, som børnene havde til gode fra deres far, og som de endnu ikke havde modtaget. Desuden var der forskellige mindre gældsposter samt omkostninger til skiftes afholdelse paa 75 rdr. Gælden beløb sig herefter til i alt 307 rdr. 2 mk., saaledes at der til deling børnene imellem kunne bliver 722 rdr., som fordeltes med 206 rdr. til hver af de tre sønner og 103 rdr. til datteren. Fra slægtsbogen "Slægten Byskov fra Nr. Nisum sogn", Nordisk slægtsforskning, Skals 1973 (Inge Lise Ebbesen)