Niels Henningsens dåb og giftemål

”Niels Nielsen Salling” blev døbt i Vejrum kirke onsdag d. 15. maj 1754. Båret af Christen Bjerregaards Hustru. Fadderne var: Christen Bjerregaard, Jens Nielsen, tjenende i Damgaard, Peder Nielsen, tjenende i Præstegaarden, Maren Larsdatter, tjenende hos Christen Bjerregaard, samt Else Larsdatter i Nørre Kvistgaard.

Han blev kaldt ”Niels Nielsen Salling” ligesom faderen Niels Nielsen Salling. Men det er kun ved dåben, han kaldes med dette navn. Herefter blev han resten af sin tid kun kaldt for ”Niels Henningsen”. Det er uden tvivl et navn, som kommer fra hans farfar, der døde i Vejrum 1743. Det bliver fremover brugt som et slægtsnavn.

Slægtstraditionen siger, at Niels Henningsen blev udlært Karetmager, møbelsnedker og maler. Han boede sandsynligvis hjemme hos faderen i Lyngkrog til ca. 1784, hvor han skulle have fået frihedspas og rejst til Ringkøbing, og hvor han opholdt sig flere år og fået uddannelse i de foran nævnte håndværksgrene.

Første gang vi møder ham i kilderne er ved folketællingen i 1787, hvor han var på herregården Kvistrup. Her arbejdede han som karetmager.

Niels Henningsen er i 1787, da han opholder sig på Quistrup 34 år og ugift. Han fortsætter med at være ugift i endnu 9 år, inden han bliver gift. Det blev han den 5, maj 1796 i Holstebro. Han blev her gift med den 26. årige pige fra Viborg, Dorthe Hansdatter Bloch. I kirkebogen kan læses følgende om deres vielse: ”4. May copuleres Sr. Niels Henningsen og Jomfru Dorthe Bloch hiemme i Huset hos S:T: Hr. Landsdommer Lautrup ifølge allernådigst Bevilling”. Ved indførelsen af trolovelsen i kirkebogen fremgår det, at de begge opholdt sig i byen, og at forloverne er ovennævnte landsdommer Lautrup samt byfoged Tranberg. Det har ikke været muligt at opklare, hvorfor brylluppet fandt sted i Holstebro, men et fingerpeg kunne være, at samme landsdommer Lautrup, som var vidner ved vielsen, senere på året lånte Niels Henningsen penge i forbindelse med hans første ejendomskøb. Dorthe kunne have været i huset hos Lautrup eller en anden i hans omgangskreds i Holstebro. Bemærkningen i kirkebogen om, at vielsen skete efter ”allernaadigts bevilling” kunne tyde på, at der har været et slægtsskab mellem Niels og Dorthe. En teori kunne være, at de havde fælles forfædre i Salling, hvor de begge har forbindelse tilbage til. De kan have været næstsøskendebørn og derfor været nødt til at få kongens tilladelse til ægteskab. Det har dog ikke været muligt at finde dokumentet.

Niels Henningsen var som tidligere nævnt en ældre mand da han blev gift. Han var efterhånden blevet 42 år, og han fik en kone på 26 år. Hun fik til gengæld en mand, der åbenbart havde hævet sig socialt i forhold til de jævne forhold, han var født under i Lyngkrog. Ved vielsen blev ham omtalt som Sr. Niels Henningsen. Sr. er en forkortelse af det franske Seigneur, som betyder Hr. Denne titel brugtes bl.a. til mænd af borgerskabet. Hvorledes Niels Henningsen havde erhvervet sig denne titel, har det ikke været muligt at finde ud af. Han kunne muligvis have været en meget dygtig og anset karetmager med flere folk i arbejde?

Niels Henningsen køber Hagebro Kro 1796.

Efter de er blevet gift, skulle de have et sted at bo. De købte derfor Hagebrogaard i Vridsted sogn i Viborg Amt. Den er beliggende ved Karup Å ved vejen midt mellem Holstebro og Viborg. Med i købet fik de kroen og Hagebro Bro med tilhørende privilegier. Niels Henningesen købte ejendommen 24. juni 1796 af Jens Pedersen Schaltz for 1850 Rdl., som han betalte samtidig med, at han afgiver 1. prioritet til Løjtnant Schuchardt i Skive på 1000 Rdl. og 2. prioritet til Kammerraad Richter på Ørslev Kloster på 600 Rdl. og til Landsdommer Lautrup i Holstebro på 200 Rdl. 1 Niels Henningsen havde sandsynligvis samtidig med købet overtaget værtshusforpagtningen af kroen. Denne bevilling var 3. juli 1790 blevet givet til den tidligere ejer Jens Schaltz, møller og gårdbruger i Arvad Mølle i Brande sogn. Da han stadig boede i Brande, havde Niels Henningsen nok allerede fra 1796 forpagtet kroen. Niels Henningsen fik først d. 19. dec. 1800 bevilling på værtshushold i Hagebro mod 4 Rdl. i årlig afgift.

Niels Henningsen og Dorthe Hansdatter Bloch boede nu som krofolk i Hagebro. I folketællingen 1801 benævnes han som ”Kroholder”. Han har tre tjenestefolk hos sig. Heraf er den ene, Laurids Jensen også ”national soldat”, hvilket betyder, at han var en udskrevet soldat i modsætning til en hvervet (geworben) soldat.

Niels Henningsen kom til at betale skat af kroen.

Der var i 1802 blevet nedsat en skattereguleringskommission som et resultat af en skattereform, der i et vist omfang skulle lægge skat på hidtil privilegerede dele af samfundet. Årsagen til gennemførelse af denne skattereformen var de meget urolige tider under Napoleonskrigene. Året før havde englænderne i ”Slaget på Rheden” sat den danske flåde ud af spillet, og nu truede Prøjsen Danmark så meget, at det blev besluttet at opstille et hærkorps i Holsten. For at finansiere dette projekt, var det nødvendigt med med flere skatter. I 1802 fandt Skattereguleringskommissionens taksering af Hagebro Kro sted. Heri omtales Niels Henningsen som ”Ejer” af Hagebro Kro og Brohus. Kroens forbygning blev beskrevet, og den var da på 1 etage, 32 alen lang og 10 alen bred og inddelt til krologerende og beboelse. Bygningen blev takseret til 570 Rdl., hvoraf der skulle svares en afgift på 2 Rdl. og 48 skilling.

Niels Henningsen solgte Hagebro Kro.

Niels Henningsen har Hagebro i 6 år. Den 16. februar 1804 solgte han den til Captain og Byfoged Skønnau i Lemvig. Købekontrakten lyder på, at han skulle betale 2990 Rigsdaler for ejendommen. Heraf skulle han betale 1600 Rdl. til Viborg Offentlige ------ Direction og betale Niels Henningsen 1399 Rdl2. Den underskrevne F.K. Skønnau må være identisk med den Løjtnant Schuchart i Skive, som oprindelig havde første prioritet i ejendommen. Måske er den begyndende krigsinflation allerede startet 1804, for det var et betydeligt større beløb Niels Henningsen fik for ejendommen, end han gav i 1796. Vi kan ikke vide hvorfor Niels Henningsen solgte ejendommen, eller hvorfor den nye ejer allerede satter sin nyerhvervede ejendom på auktion godt en måned efter handlen, men den 26. marts 1804 blev der afholdt auktion over hans ejendom.

Auktionen var blevet annonceret i avisen ”Viborg Samler” den 8. marts 1804 således:

Værtshusstedet Hagebro i Fjends Herred, som staar for Hartkorn 1 Td. 4 Skp. Jordskyld , tilligemed den derved værende Broe og Privilegium saavel til at hæve Broepenge af Rejsende, som og til at have Værtshushold i Stedet,bliver, enten til salg eller Forpagtning, stillet til offentlig Auction paa Stedet selv, Mandagen d. 26´de Marts førstkommende om Formiddagen Kl. 11. Stedet, som er beliggende 4 Mile fra Viborg, 3 Mile fra Holstebro og omtrent ligesaa langt fra Skive, har meget stærk søgning af Rejsende, da det ligger ved Landevejen imellem Holstebro og Viborg. Ejendommen dertil er særdeles god, da der aarlig kan saas 6 a´ 7 Tdr. Rug, 4 Tdr. Byg og 9 a´ 10 Tdr Haure, af Høe kan avles 16 a´ 17 læs; der kan af Kreature holdes 2 Heste og 6 a´ 8 Køer, foruden en del Faar. Bygningerne ere for det meste nye og vel vedligeholdte, og ved Stedet er et betydeligt Fiskeri. En betydelig Del af Købesummen kan ventes at blive staaende mod første Prioritet i Ejendommen. Skulde ellers nogen Handel underhaanden ske forinden Auktionen, skal saadant straks til behørig Underretning for enhver blive bekendtgjort af underskrevne Ejer. Lemvig 29/2 1804. F.K. Skønau.

I følge Jeppe Aakjær i ”Fra Agermuld og Hedesand”, 1930 s. 152 var det Løjtnant Schønau, der ejede stedet 1805. Aakjær beskriver stedet således:

Der er nu tre Huse; Stuehuset 14 Fag, Østerhus 8 Fag, Ladehus mod Syd 8 Fag (klinede Vægge), 30 Td. Land skarp Jord. Desuden ”Hagebro” som er en stærk Overfart og kan aarlig indbringe 80 Rdl. eller Renten af 2000 Rdl., deraf maa henlægges noget aarlig til Broens Vedligeholdelse f. Ex. 40 Rdl.

Som forholdene var beskrevet i annoncen og hos Jeppe Aakjær, skulle det være et meget godt sted, som nok kunne brødføre en familie. Alene indtægten af overfarten skulle kunne finasiere prioriteterne. Vi får imidlertid ikke noget at vide om årsagen til, at familien forlader Hagebro, hvor deres 3 første børn var fødte.

Niels Henningsen flyttede til Dommerby sogn 1804.

Familien skulle nu have et andet sted at bo, og valget faldt på en gård i Dommerby sogn ved Skive. Skødet i forbindelse med købet lyder:

Jeg underskrevne Jens Sørensen Gjort vitterlig: at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger Skøder og fra mig og mine Arvinger aldeles afhænder til Niels Henningsen i Hagebroe og hans Arvinger, den fra Dommerby udflyttede Gaard Holm kaldet Agger og Eng 4 Tdr. 1 skp. 3 Fjk. Sine Bygninger samt alle de til bemeldte Gaard henhørende Eiendomme og Rettigheder, hvorunder endog forestår Rettigheden til det Tang som Limfiorden opkaster for Byens Grund alt uden undtagelse ligesom min afgangne Moder Maren Laursdatter det ved Skøde af 12. Juny 1799 er overdraget været ---- dog må det aldrig tiene til at nogen Hovedgaard. Og da forannævnte Niels Henningsen har for ovenmeldte Gaard dens Eiendomme og Rettigheder betalt mig den fulde Kiøbesumma 1299 Rdl. skriver Tolv Hundrede Halvtredssindstyve og --- Rigsdaler, saa forpligter ieg derimod mig og mine Arvinger at -------- og -------- tilstaar Niels Henningsen og hans Arvinger samme Eiendomme som et fuldkommen kiøbt Kiøb. Dato til Bekræftelse under min Haand og Segl samt 2de gode Mænds Underskrift til Vitterlighed. Viborg Snapsting d. 25. Juny 1804. Jens Sørensen.

Niels Henningesen er ikke kommet tomhændet fra Hagebro. Han skulle som anført i skødet betale 1299 Rdl for sin gård i Dommerby. Samme dag som han underskrev skødet underskrev han også et gældsdokument, hvor han afgiver 1. prioritet til så fornemme folk som Hr. Kammerherre Stiftbefalingsmand Sehetedt og Hr. Biskop Tetens som Directeurer for Viborg Stifts Publique Fond1. I dette dokument forpligtigede Niels Henningsen sig til at betale 500 Rdl. tilbage ved førstkommende Snapsting 1805. Det har sikkert været for stor en mundfuld at udrede så mange penge allerede efter et år. I hvert fald betalte han kun 300 Rdl. Det skete 26. juni 1805. Resten af beløbet skulle forrentes med 4%, indtil det udbetales, hvilket skete d. 27. juni 1809. Det var efter han er flyttet fra gården igen. Niels Henningsen boede ikke mange år i Holmgaard i Dommerby sogn, hvor de dog nåede at få et barn, inden de flyttede derfra igen 1807.

Familien Henningsen flyttede til Skave Kro i Borbjerg sogn.

Der havde i de første år efter 1800 været ret gode økonomiske forhold for bønderne, men snart begyndte landets økonomi at løbe løbsk. Der var krig og pengevæsnet kom i voldsom forfald, hvilket også kunne mærkes i landbruget. Måske var det derfor Niels Henningsen solgte Holmgaard. Eller var tilfældet, at han foretrak det mere udadvendte liv som kroholder? I hvert fald købte han Skave kro i Borbjerg sogn. Da de flyttede fra Dommerby til Skave var Niels Henningsens kone gravid med deres fjerde barn, som blev født få måneder efter de var flyttet ind på kroen.

Der blev skrevet skøde 27. juni 1807. Det lyder:

Underskrevne Kiøbmand Eric Zakarias Gudiksen, Holstebroe tilstaar at have solgt ligesom jeg hermed følger skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til Sr. Niels Henningsen i Skave og hans Arvinger fra mig efter Skøde af 27. Juni 1807 i Skave Sogn tilhørende Gaard og Hartkorn 3 Tdr. 7 skp. 2 Fjk. 2 alb. Med alle sine Bygninger og Ejendomme i Mark og Eng , Mose og Hede intet undtagen saaledes som jeg ----- selv har ejet og allerede af Køberen er tagen i besiddelse for den anordnede Købesum 1400, - skriver fjorten hundrede Rigsdaler Dansk Courant, og da Køberen har betalt mig den anordnede Købesum saa erklærer jeg hermed for mig og mine Arvinger ingen videre Lod , Del, Ret eller Rettigheder at have til eller udi bemeldte Gaard og Ejendomme med dennes Kirke, Korn og Kvægtiende, men samme skal efterdags følge og tilhøre Køberen og Arvinger som nu uigenkaldelig Ejendom den jeg og Arvinger efter Loven er pligtig at hjemle. Til bekræftelse under min Haand og Segl samt 2de Vitterlighedsmænds Underskrift. Holstebro d. 28. Juni 1808. Erich Zakarias Gudiksen. At ingen skriftlig Købekontrakt angaaende denne Handel mellem os er oprettet, det bevidnes med vor Underskrift og om forlangende med vor Ed. Datum ut supra. E.Z. Gudiksen, Niels Henningsen. Til Vitterlighed efter Begiøring J. Laursen, C.H. Dollerup. Ved dette Skødes læsning findes intet at erindre. Holstebro d. 22. December 1808. Læst for Hjerm Ginding Herredsret Fredagen den 23. December, A. Tranbjerg.

Niels Henningsen solgte Skave Kro.

Som tiderne nu var blevet, havde han nok ikke anden mulighed end at sælge kroen igen. Det skete i 1822. Han havde da også nået den ret anseelige alder af 68 år. Det var købmand Gudiksen, som han i sin tid købte gården af, der igen købte den tilbage. Skødet lyder således:

Jeg underskrevne Niels Henningsen af Skau i Borbjerg, tilstaarat have solgt, ligesom jeg og herved sælger, skøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til L.T. Hr. Købmand E.Z. Gudiksen i Holstebroe og hans Arvinger den mig efter Skøde af 28. Juni 1808 i Skau Bye tilhørende Gaard, af Hartkorn 3 Tdr. 7 Skp. 2 Fjk. 2 Alb. Med alle sine Bygninger og Ejendomme i Mark og Eng, Mose og Hede, intet undtagen saaledes som jeg selv har ejetog beboet, alt for den anordnede Købesum 300 Rdl S. skriver trehundrede Rigsbankdalersølv. Og da Køberen velbemeldte E.Z. Gudiksen har betalt mig den mundtlig anordnene Købesum, saa erklærer jeg hermed for mine Arvinger, ingen anden Lod, Del, Ret eller Rettigheder at have til, eller i bemeldte Gaard og Ejendomme med dens Kirke, Korn og Kvægtidende, men ----- skal efterdags følge og tilhøre Køberen og Arvinger som en uigenkaldelig Ejendom, den jeg og Arvinger efter Loven er pligtig at ------. Til Bekræftelse under min Haand og Segl, samt 2de Vitterlighedsmænds Underskrift. Skau d. 11. May 1822. Niels Henningsen.

At ingen skriftlig Købekontrakt angaaende denne Handel mellem os er oprettet, det bevidnes med vores Underskrift og om forlangende med vor Ed. Datum it supra. Niels Henningsen E.Z. Gudiksen. Til Vitterlighed efter Begæring Holger Schou. S. Christensen. Læst for Hjerm Ginding Herred. Datum 11. april 1823. Fugl

Da Niels Henningsen 1807 købte Skave Kro gav han 1400 Rigsdaler Curant for den, og da han solgte den 1822 fik han 300 Rigsbankdaler for den. Den forskel i købs- og salgsprisen var et udtryk for de økonomiske ændringer, der skete i den tid han var kromand i Skave.

Niels Henningsen køber Madsdalshus.

Efter at have solgt Skave Kro købte Niels Henningsen nu et meget lille sted, der kun havde hartkorn på 2 Skp. Det ligger ca. 2 km. Nord for Borbjerg kirke ved vejkrydset Borbjerg Holmgaard (Præstegården) – Neder brødbæk og Nørre Hvam – Store Ryde Mølle. Det kaldtes på den tid altid for ”Mads Dahlhuus”. Ejendommen ligger i dag på Øster Brødbækvej 5 og har matr. nr. 10b, Hvam ejerlav. Han købte stedet af Jens Erichsen i Trabjerg i Borbjerg sogn for 50 Rdl. Sølv.1 Her boede de også ved folketællingen 18/2 1834. Han er på det tidspunkt knap 80 år gammel, mens hans hustru Dorthe Hansdatter Bloch var godt 64 år gammel.

Niels Henningsen døde.

Niels Henningsen døde i Mads Dalhus d. 25. maj 1836 og blev begravet på Borbjerg kirkegård d. 5. juni 1836. Præsten har noteret, at han blev 82 år og 10 dage gammel.

Kilde: "Henningsen i Lyngkrog i Vejrum til Hans Peter Wilhelm Nielsen og alle hans efterkommere" ved Jens Aaberg, Dronninglund, april 2005.

_ _ _

Niels Henningsen overtog Madsdalhus ved skøde dateret d. 2. april 1823. Til huset hørte 2 Skp. Hartkorn, og den akkorderede købesum androg 50 Rbd. Sølv.

Den 3. september 1832 udstedte Niels Henningsen en panteobligation på 80 Rdlr. til broderen Hans Nicolaj Henningsen i Vium, som han gav 1. prioritets panteret i ejendommen Madsdalhus.

Niels Henningsen måtte i 1828 på sin datter Charlotte Amalies vegne skrive til amtmanden og anmode om børnepenge, da hun uden for ægteskab havde født sønnen Hans Peter Wilhelm Nielsen. Se ordlyden under Charlotte Amalie og selve dokumentet under medier.

En af Niels Henningsens efterkommere, tømrermester Søren Kristian Sørensen, Mejrup Kirkeby pr. Holstebro, var (1960) i besiddelse af en børste med indlagt træ, som er forarbejdet af Niels Henningsen. Desuden er han ejer af et skrivebord, som delvis er lavet af træ fra en kiste, udført af Niels Henningsen.

Omtalte børste ejes i dag (2011) af Niels's tip-tip-oldebarn, Dagny jensen (gift Olsen).

Se billede af børsten under "medier".

_ _ _

Skifteprotokollen for Lundenæs og Bøvling amter. Hjerm og Ginding herreder, samt enkelte i Skodborg, Vandfuld, Ulfborg og Hammerum herreder. 1794-1806 anfører Niels som arving efter farbroderen Peder:

Peder Saling i Avsumdal i Vejrup sogn. 5.3.1800. IV, fol.81, V, side 48. Enke: Sidsel Christensdatter. Lavværge: Peder Venø i Gasseholm i Vejrup sogn.

Arvinger: 1) bror Jens Salling i Gimsing - 2) bror Laurids Salling i Resen - 3) bror Niels Salling, død. 6 Børn: a Niels Henningsen i Hagebro - b Mogens Henningsen på Eskær gods i Salling - c Karen Nielsdatter gift her på egnen - d Maren Nielsdatter g.m. Niels Hedemann i Ejsing - e Trine Nielsdatter g.m. Jens Lambertsen i Alstrup i Navr sogn - f Marianne Nielsdatter gift i Tønning i Ejsing - 4) søster Inger Salling g.m. Hans Pedersen på Eskær gods - 5) søster Maren Salling g.m. Mikkel Toftum i Kvistgårdhus - 6) søster Anne Salling, død. 3 børn: - a Niels Christensen i Resen - b Laurids Knudsen i Lyngkrog i Vejrum sogn - c Knud Knudsen i Hyldgård i Vejrum sogn - 7) søster Birthe Salling, almisselem i Vejrum sogn.

Kirkebogsnotater og folketællinger

1754, 15. maj døbt i Vejrum kirke: Niels Nielsen Salling i Lyng Krog Døbt i Kirken Die Merburg d. 15te Maj. Br: Christen Bierregaards Hustrue. F: Christen Bierregaard, Jens Nielsen t: i Damgaard, Peder Nielsen t: i Præstegaarden, Maren Larsdatter t: Christen Bijerregaard og Else Larsdatter t: i Nørre Kvistgaard.

1787, Folketælling i Hjerm herred, Gimsing sogn, Quistrup Gaard: Karetmager Niels Henningsen (34) blandt 31 ansatte hos Ritmester og Husbonde Henrich Fischer (53) og Madmoder Friderica Wovart (34). (Quistrup var tidligere ladegaard under Tvis Kloster. I tiden 1925-27 påbegyndte Svend Olufsen og Peter Bang her deres virksomhed B&O.)

1796, 4. maj gift i Holstebro: Sr. Niels Henningsen og Jomfrue Dorthea Hansdatter Bloch. Begge har pl. Byen. Vielse brev af 29de April 1796. Copulerede i Hemhuset? 4de Maÿ 1796. Forlovere: S: T: Hr. Landsdom: Lautrop og Byefoged Tranberg.

1798, 13. januar hjemmedøbt i Hafebro: Født udi Wridsted Sogn Sr: Niels Henningsen og Hustru i Hagebroe en Søn til Hjemmedaab gyldig? Hans Nicolaj, som i Kirken blew 2de Onsdag i Faste frembaaren af Madme Bregenholm i Haderup. Faddere ware: Barnets Morfader fra Wiborg, Skoele-Dicibel: Bloch og Imanuel Friis og Eva Bloch og Peder Hule.

1800, 24. maj hjemmedøbt i Hagebro Kro, 27. juli fremstillet i Vridsted kirke: d: 24de Maÿ havde Sr. Niels Henningsen i Hagebroe og Hustrue en Datter til hjemmedaab kaldet Else Catrine som Dom 7 p: Trinit: blev i Kirken fremstillet - Jordemoderen Madme Else Cathrine Bloch bar Barnet - Faddere vare: Student Bloch og Stante mager Peder Povelsen og Jomfrue Nÿsum i Præstegaarden.

1801, Folketælling, i Fjends herred, Vridsted sogn, Hagebro kro: Husbonde og Kroholder Niels Henningsen (49) og Hans Kone Dorthea Bloch (31). Deres Børn: Hans Nicolaj Nielsen (4) og Else Katrine Nielsdatter (1). 2 Tjenestekarle og 1 Tjenestepige.

1802, 12. oktober hjemmedøbt i Hagebro kro, 4. november vist i Vridsted kirke: Havde Sr. Niels Henningsen en Datter til Hjemmedaab, hvis Navne blev Charlotte Amalie, frembåret i Kirken Dom: 4. Nov: og frembaaret af Jomfrue Eggers i Haderup Præstegård. Fadderne var S.T.Hr. Pastor Borup i Sahl, Student Emmike Mulvad, Peder Poulsen, Tjenestekarl i Hagebro, Madme. Borup fra Sahl og Jomfrue Katrine Bregenholm fra Haderup Præstegrd.

1805, 2. august hjemmedøbt i Holmgaard og 10. november confirmeret i Dommerby kirke: 2de Aug: Sr. Henningensens af Domerbÿe, Søn, kaldt "Peter Severin Hjardemaal" hjemmedøbt. 10de Novbr: Sr. Henningsens, i Holmgaard, Søns "Peter Severin Hjardemaals" Daab confirmeret i Dommerbÿe Kirke; baaren af Hr: Forligs-Kommissair og Møller Frostes Hustrue; Test: Hr: Frost. Samme dag: Sr. Henningsens Hustrue introduceret.

1807, 12. december begravet fra Borbjerg kirke: Niels Henningsen og Dorte Bloks Dat: Juliane Matilde i Skaue død 6 uger gl.

1809, 20. juni dødfødt dreng: Gaardmand Niels Henningsen og Hust Dortea Hans Dat Block i Skau et dødfødt Drengebarn, baaren til Tide og født i 40de Uge. Giordemoder Ana Toft barnet levede 1 1/2 time før Fødselen. Fødselen meget haard, varede i 12 timer, men fødslen var Naturlig uden Vanting? af Instrumenter, Barnet qualtes i fødselen, forsøgte med varm Vand og Indblæsning at bringe Fosteret tillive, Moderen har før født dødfødt baren som af benævnte blev bragt til Live og levede i 6 uger, Ingen klage over giordemoderen, Det tilstaaes af Barnemoderen Dorothe Block. De nærværende Koner - Dorthe Kristens Datter, Peder Jacobsens Hustru.

1810, 30. juli døbt i Borbjerg kirke: Gaardmand Niels Henningsen og Hust: Dorte Bloch i Skau en Søn Carl Wilhelm baarn af Anders Nørgaards Hust: ibid. Fadderne Jacob Laaens Hust:, Just Nielsen og Hust: ibid.

1815, 18. januar hjemmedøbt i Skave kro og dåben publiceret 28. marts i Borbjerg kirke: Juliane Martilde. Forældre: Niels Henningsen Snedker og Hustru Dortea Hans-Datter Blok i Skaue. Faddere: Martilde Ginnerup, Kiøbmand Ginnerups Hustru i Viborg. Jens Jensen Laa i Skaue. Niels kristen i Hvamgaar og Anders Anders Datter, Tjenestepige for Jens Pedersen i Skaue. Daaben publiceret den 28 Marti 1815.

1834, Folketælling i Hjerm sogn, Borbjerg Bye: Husmand (Karetmager) Niels Henningsen (80) og hans Kone Dorthe Hansdatter Blok (65), samt Pleiebarnet Hans Peter Vilhelm (6).

1836, 5. juni begravet fra Borbjerg kirke: Niels Henningsen, Karethmager, Snedker og Huusmand i Mads Dalhuus, 82 aar 10 Dage.

GEDCOM Source

@R1453084023@ Denmark, Marriages, 1635-1916 Ancestry.com Ancestry.com Operations, Inc. 1,9827::0

GEDCOM Source

1,9827::834196

GEDCOM Source

@R1453084023@ Denmark, Births and Christenings Index, 1631-1900s Ancestry.com Ancestry.com Operations, Inc. 1,1348::0

GEDCOM Source

1,1348::150364188

GEDCOM Source

@R1453084023@ Ancestry Family Trees Online publication - Provo, UT, USA: Ancestry.com. Original data: Family Tree files submitted by Ancestry members.

GEDCOM Source

Ancestry Family Tree http://trees.ancestry.com/pt/AMTCitationRedir.aspx?tid=151765761&pi...