Niels Knudsen Drøstrup

• 8 Niels Knudsen Drøstrup i Løgstør. 5.5.1752, side 47.

E: Gertrud Poulsdatter. LV: far Poul Justesen i Lendrup på Vår gods.

Arvinger angives ikke.

Afdøde var arresteret for natten til 1.6.1751 at have sat ild til Løgstør by, hvor nogle og tredive gårde og huse nedbrændte og hvor 3 mennesker indebrændte.

https://www.brejl.dk/logstor.html

• De to store ildebrande

Den tids ildebrande var altid katastrofale, hvor bebyggelsen var tæt samlet, idet husene dengang havde stråtag. Det ses af brandforhørene her, at alle de brændte huse var lange, lave, stråtækkede bindingsværkhuse og mange med lerklinede vægge. Og ved branden 1747, som opkom sent på eftermiddagen d. 3. okt., var husene fyldt med al slags ildebrændsel, både tørv, træ og lyng, desuden var al høsten bjærget i hus, så en brand var næsten umulig at slukke under sådanne forhold. Ilden udbrød i Søndergade under en hård søndenvind. I alt brændte 14 ejendomme, mest store gårde med alt indhold. Der brændte 3 ejendomme i Søndergade, resten var i Fjordgades vestende. Det fremgår ikke af forhørene, hvorledes ilden var kommen op. Angående dette står i forhørsprotokollen: Johanne Povlsdatter, Lendrup, vidnede, at hun var i besøg bemeldte dag, om eftermiddagen, og sad og talte med Jens Jensen Ruus, og hørte da at det buldrede og at det blev så klart, og sagde der var vist ild optændt, den 18år. datter i huset sendtes så i byen for at hente moderen.

Af de brandlidte skal nævnes herredsfoged Peder Bisgaard, som under forhøret havde veget sit sæde; hans gård, i alt 56 fag brændte. Han vidnede, at han nu kun havde tilbage hustru, to sønner og en datter og er gerådet udi slet tilstand. – Christen Christensen Ravnstrup, hvis to store købmandsgårde, samt et krydshus til gaden, brændte tillige med pæleværk og porte mellem gårdene, havde selv efterhånden opført alt dette. Desuden havde han indkøbt en mængde købmandsvarer på kredit i Aalborg, deriblandt fiskevåd og redskaber; ligeledes brændte et helt sæt brændevinstøj. Hans gård var bygget ved fjorden, så han havde ilden på den ene side og dybt vand på de tre andre sider; ingen kunne derfor komme ham til hjælp, og alt brændte.

Det var i hans gård, den store brand natten mellem første og anden pinsedag (mellem 31. maj og 1. juni) 1751 antændtes af hans nabo, Niels Knudsen Drøstrup. Ved denne ildebrand nedbrændte 40 gårde og huse, ca. halvdelen af byen; desuden indebrændte tre mennesker, samt en del store kreaturer. Der var stærk vestenstorm, og ilden påsattes midt om natten, så inden folk blev purret ud, var alt en rygende ruinhob. Ved dagens frembrud stod halvdelen af byens beboere uden hjem og tag over hovedet.

Mordbrænderen vidnede, at han omkring kl. 12 nat havde set lys og glimt af ild gennem vinduet i sine stuer og var så straks løbet ud på gaden og havde hjulpet med at slukke ilden og redde, hvad der kunne reddes.. De af ildebranden hjemsøgte og nødlidende fik ved skriftlig begæring af 11. sept. s.å. Niels Knudsen Drøstrup arresteret og lod sagen forfølge. Drøstrup aflagde også for retten bekendelse uden bånd og tvang. Hans hustru forklarede, at han engang til hende havde udtalt, at han ville give Christen Ravnstrup en ordentlig lussing, fordi han havde så mange penge på sine gårde. Efter arrestationen forsøgte han at tage sig selv af dage ved gift. Han blev dømt til at knibes med tænger uden for de tre indebrændtes huse, dernæst tvende gange mellem gerningsstedet og retterstedet, dernæst den højre hånd afhugget og siden hans hoved med en økse. Førend hånd og hoved afhugges for mened at miste tvende fingre. Legemet af natmanden at henføre og lægge på stejle og hovedet tillige med de nævnte to fingre at fæste på en stage over legemet. Han udføres fra fængselet til retterstedet på natmandens sluffe, iført de i fængselet brugte gamle klæder uden hat eller hue med blottet hoved og strikke om halsen og sammenbundne hænder. Sidst bunden til en pæl som fortjent straf og forhånelse, andre ligesindede til skræk og afsky. Af hans formue udredes til betaling af sagen, derpå hans arrest, varetægt og forplejning med videre tilgodehavende omkostninger, og hans bo og lod bør være til kongen henfalden for denne eksekutionssag. Denne dom blev afsagt d. 5 novbr. 1751, og henrettelsen fandt sted d. 2. maj 1752 på retterstedet tæt vest for Løgstør. Dette var en lille forhøjning, som lå på det nuværende gasværksareal.

N.K. Drøstrup var kort før sin udåd bleven gift med Gertrud Povlsdatter fra Lendrupgården. Hendes faders faster, Margrethe Christensdatter, skænkede dem i bryllupsgave en trelænget gård med have, som hun ejede i Løgstør. Skødet på den blev tinglæst d. 12. maj 1751, altså 19 dage før han satte byen i brand. Margrethe købte gården tilbage igen ved auktionen over hans bo for 90 rgd. + omkostninger, for at den kunne blive i slægten.

Denne ildebrand findes udførligt omtalt i tre artikler i “Løgstør Avis” d. 11., 12. og 16. juni 1937.

http://logstorlokalarkiv.dk/logstors-aeldre-historie/