Niels Skou

Ejerhistorie Jensgaard

Nogen sammenhængende historie for Jensgaards første tid, kan ikke sammenstykkes. Allerede i 1300-tallet lå der på stedet en gård, der blev kaldt Inæs. Igennem 1400-tallet blev gården benævnt Ensgaard og sidenhen Jensgaard.

I en kilde fra middelalderen om Øm Kloster fastslås det, at gården Inæs tilhørte klosteret, der brugte gårdens jorde til heste- og kvægopdræt. Sandsynligvis ejede klosteret gården frem til Reformationen i 1536, hvor den antageligt overgik til Kronen.

Adelsmanden Oluf Mouridsen Krognos efterlod i 1573 Jensgaard til Pernille Oxe, så gården må selvsagt være gledet ud af Kronens eje i den mellemliggende periode.

Pernille Oxes efterkommere ejede Jensgaard i to generationer, hvorefter den blev delt mellem en række forskellige ejere og slægter i næsten 200 år.

I 1748 købte Marie Margrethe Dreyer Jensgård. Marie Dreyer havde været gift med provst P. Glud. Slægten havde gennem generationer været præster, men rådede ikke desto mindre over en ganske betragtelig formue. En del af velstanden blev brugt til at istandsætte Jensgaards bygninger, inden Marie Dreyer i 1754 overdrog gården til sine sønner Hans og Jakob Glud.

Jakob Glud overtog hele gården i 1759 og sikrede i 1772 gården hovedgårdsstatus, hvorefter han udvidede fæstegodset betragteligt.

Jakob Gluds efterkommere ejede frem til 1997 Jensgaard. I 2013 var gården ejet af Niels Skou, som drev økologisk landbrug på godset.