Oberst Ulrik Frederik von Brüggemann

Ulrik Frederik von Brüggemann, Oberst (1671-1735)

Fodt 20/2 1671 i Itzehoe, 1690—92 Fændrik i Prins Georgs Regiment, 7/4 1694 Capitain ved det ene norske Infanteriregiment, 24/5 1710 Major, 18/9 1711 kar. Oberstl., 18/8 1712 virkel. Oberstl. og forflyttet til det Akershusiske Infanteriregim. som Chef for venstre Øvre-Romerigske Compagni, 6/11 1717 Afsked som Oberst af Infanteriet. Da Carl XII 1716 faldt ind i Norge, kom han 8/3 med et lille Streif parti til Hølands Præstegjeld om Natten kl.12 og tog der Oberstl. Brüggemann i hans Seng til Fange tilligemed en Del Soldater. Brüggemann blev som Krigsfange ført for Carl XII; da nu denne spurgte om hans Navn og han svarede: Brüggemann, skal Kongen smilende have tilføiet: »Du burde hellere hedde Trygman; thi Du er forbausende tryg i din Rede«.

Denne Affære bevægede formodentlig Brüggemann til at søge sin Afsked, som han fik, dog i al Ære, idet han, som anført, blev afskidiget som Oberst af Infanteriet.

Paa Grund af en kgl. — gjennem Generall. Lützow — under 12 Oktbr. 1716 meddelt Ordre, og efter Oberstl. Brüggemanns »egen Ansøgning«, blev der nedsat en Krigsret for at foretage Undersøgelse angaaende Brüggemanns Opførsel under Begivenhederne den 8/3 s. A. i Hølands Præstegjeld. — Det vidtløftige Krigsforhør begyndte med Brüggemanns eget den 27/10 s. A. daterede Indlæg eller Fremstilling af Overfaldet i Hølands Præstegaard, hvorved af hans Compagni, som var over 150 Mand stærkt, han selv med begge sine Lieutenanter og 80 mand blev tagne til Fange, medens de øvrige reddede sig ved Flugt.

I Indlægget anfører Brüggemann til sit Forsvar, at han var aldeles ukjendt med Egnen, at uagtet han to Gange havde an søgt om, at hele Bataillonen maatte mere samles og konsentreres, laa den dog aldeles adspredt, og hans eget Compagni var i den Grad fordelt paa Omegnens Gaarde i en Distance af 1½ Fjerdingvei, at han selv kun havde 7 Mand hos sig, og efter med disse 7 Mand fra Hølands Præstegaard ved Retiraden at have forenet sig med de 16 Mand, der udgjorde Fanevagten paa Gaarden Riser, endnu kun var 23 Mand stærk og altsaa umuligt kunde gjøre Modstand mod de 6 à 700 Mand Fjender, af hvem han paa sin videre Retirade blev omringet, og, efterat han havde skjult Fanen i Sneen, tillige med sine Folk tagen til Fange.

Af Vidneforhøret erfares, at Brüggemann laa i sin Seng i Hølands Præstegaard, da Fjendens Ankomst af Vagten blev ham anmeldt, og at han, uden at løsne noget Allarmskud, retirerede sig saa hurtigt fra Hølands til Riser, at han endnu havde »Nathuen« og Tøflerne paa, da han kom til Riser, og heller ikke før der fik Vest, Kjortel og Støvler paa; ligesom det ogsaa først var mellem Riser og Skarterum (hvor han vilde forene sig med de 30 Mand, han der havde staaende), at han af Fjenden blev omringet og taget til Fange. Derpaa følger Brigaderen Oberst Kruses Replik af 9/11 s. A. paa Brüggemanns Indlæg. Videre følger Underkrigsrettens Forhør d. 4/5 1717 og Overkrigsrettens af 16/8 s. A., og endelig samme Krigsrets Dom af 1/9 s. A., hvorved Brüggemann foruden 200 Rdl. i Krigsomkostninger tillige dømmes at »miste sin Charge« (d.v.s. casseres) paa Grund af, at han ikke havde recognosceret Egnen og gjort sig bekendt med de Passer, hvorfra Fjenden kunde komme; fordi han ikke engang havde underrettet sig om, hvorledes hans Compagni var fordelt, og hvormeget Mandskab der paa enhver af de enkelte Gaarde var posteret; fordi han ikke havde beskyttet Fanen med stærkere Vagt end 16 Mand, og istedetfor selv at blive ved samme, havde indkvarteret sig paa sin yderste svagt besatte Udpost, som var 900 Skridt fra Fanevagten, og endelig fordi han intet Allarmskud løsnede, da han saa Fjenden nærme sig. Denne Dom formildedes dog ved kongl. Resolution af 6/11 s. A. derhen, at Brüggemann erholdt »simple Afsked« af Tjenesten (efter Ansøgning).

Denne Dom blev et Par Aar senere underkastet en Slags »Revision«; men da denne Revision blev forelagt Kongen, resolverede han 1719, at Sagen skulde være ophævet, bemeldte Revision »kastes i Ilden« og Oberstl. Brüggemann tildeles Af sked »med Oberst Character«.

Oberst von Brüggemann kjøbte i Aaret 1719 af Kammerjunker Henrich Leopold von Schindel Hovedgaarden »Elvedgaard« i Veflinge Sogn paa Fyen med tilhørende Gods. Hovedgaardstakst. Skovskr. og Ladegaardstakst 66-5-2-2 Tdr. Hartkorn. Bøndergodset udgjorde over 195 Tdr. Hartkorn. Af det foreliggende fremgaar det ikke, hvad Kjøbesummen beløb sig til. Gaardens Bygninger vare paa den Tid saa forfaldne, at den ny Eier fra Begyndelsen af maatte bo paa Haugaard, som han havde kjøbt af Oberst Fineck. Et Teglværk anlagdes (1719—20) og saaledes forberededes Gaardens Ombygning, som fuldendtes 1721. Over Stuehusets Hoveddør er anbragt en Sten, forsynet med Oberst Brüggemanns og Hustrus Vaabner, som viser at han bedre forstod at bygge end at bogstavere, thi paa Stenen læses: »An. 1721 hat Obriste Ulrich Friderich von Brüggemann und seine »libe« Frau Anna v. Stockfleth »dises« Haus »fon« Grunde gebaut«.

Fordi Fru Brüggemann hørte til en norsk Slægt, bekjendt for den Egenskab at kunne anbringe et godt Ord (un bon mot) i rette Tid, og da Brüggemann selv i mange Aar havde opholdt sig i Norge, vare disse Gaardens Besiddere paa Egnen bekjendt under Navn af »det norske Herskab«.

At komme ind paa Oberst Brüggemann’s Godsadministration, Kjøb, Salg, Forpagtninger og Bortfæstning af Bøndergods vil føre for vidt.

I Aarenes Løb blev Brüggemann indviklet i forskjellige Processer, blandt andet en Jagtsag med Bogense Kjøbstad, som endte saaledes, at han vel for det Passerede skulde være angersløs, da han deri havde rettet sig efter sine Formænds Exempel, men at han forresten i Fremtiden havde at »entholde« sig fra denne Jagt, da Herligheden paa Kjøbstadmarkerne, som i Kjøbstæderne selv ifølge Jagtforordningens Tilhold var kgl. Majestæts Enemærker.

1734 opstod der en Strid mellem Brüggemann og Oberst Godske Ditlev von Holsten til Langesø angaaende Korn- og Kvægtiende af Banggaard og Nygaard paa Heden og om tre Bønderkarle, som Oberst von Holsten havde indtaget paa sit Gods. En Kommission blev nedsat til at behandle disse Sager og den afsagte Dom gav Holsten Ret hvad Tiende af Banggaard og Nygaard vedrørende. Af de tre Karle tildømtes Elvedgaard kun den ene. Brüggemann indstævnede Kommissionens Dom for Høiesteret til Underkjendelse; men her faldt, efter hans Død, 1736 den Dom, at Kommissionens Dom skulde staa ved Magt.

Under disse Fortrædeligheder døde Oberst Brüggemann 1/6 1735 paa Elvedgaard og nedsattes 13. s. M. i Særslev Kirkes Begravelse (Veflinge Kirkebog A. a. I). Enkefru Anne Brüggemann sad tilbage med 6 Børn, den ældste Søn var i Sachsen, og en prioriteret Gjeld paa c. 8000 Rdl. og fik i September Bevilling at sidde i uskiftet Bo.

Ogsaa Fru Brüggemann havde forskjellige Stridigheder med Eieren af Langesø, som førtes frem for Landstinget, det dreiede sig navnlig om Skel mellem Marker hørende til Elvedgaards og Langesøs Bøndergods, Ret til Græsning og Tørveskjær osv. Fru Brüggemanns yngste Søn, »Junker Nicolai«, dømtes, samme Aar, som Faderen døde, for Aaret forud begaaet ulovlig Jagt paa Langesøs Jorder til Bøde 50 Lod Sølv og 10 Rdl. samt Sagens Omkostninger.

1741 oprettede Fru Brüggemann, ifølge Plakaten af 1740, en Skole i Veflinge paa 4 Fag.

1744 bortforpagtedes Elved Hovedgaards Jorder paa 6 Aar.

1745 indretter Fru Brüggemann Veflinge Skoledistrikt og udsteder Fundatsen for den af hende 1741 oprettede Skole i Veflinge, hvori det hedder, at Fruen forlængst (1741), som største Lodseier i Veflinge Skoledistrikt, ved Degneboligen havde ladet opbygge et 5 Fags Hus til en Skole og dertil henlagt Veflinge, Høved, Heden, Banggaard, Graverhuset og Kjøbeskov, for saa vidt det ikke henhørte under Ryttergodset og i saa Maade henlaa til Hindevad Skole; hvilket Skoledistrikts Hartkorn ialt beløb sig til 165-6-3-1½ Hartkorn; ligesom hun nu ogsaa regulerer Skolelærerens Lønning af samme.

Sædvanlig skrev Fru Brüggemann sig »A. Veuve de Brüggemann«. I Fru Brüggemanns Enkestand var hendes Gjeld bleven forøget med 10,000 Rdl. til 18,080 Rdl. Det var derfor vistnok betimeligt, at hun 1745 solgte Gaard og Gods til Hr. Claus Wedel, Provst i Bjerge Herred og Sognepræst til Munkebo ved Kjerteminde. Provst Wedel overtog Gaarden 1. Juli 1745 og Fru Brüggemann flyttede til Sorø.

(Provst Wedel maa, efter den Tids Forhold, have raadet over betydelige Pengemidler, som han erhvervede ved sit Fiskeri i Kjerteminde Fjord, idet han etablerede stort Salg ved at lade Fisken kjøre omkring paa Landet; især forstod han udmærket at udnytte Aalefangsten og han kaldtes derfor i Almindelighed »Aaleprovsten«. Flere Aar før Kjøbet af Elvedgaard møder man Provst Wedel som Herremand, han kjøbte nemlig ved Kontrakt af 10. Decbr. 1728 sammen med Forpagter af Lundsgaard og Jershave i Revninge Sogn ved Kjerteminde, Otto Jacobsen Engelsted, Hovedgaarden Rørbæk i Flødstrup Sogn ved Kjerteminde, senere blev Engelsted Eneeier af Rørbæk.)

Endnu samme Aar, som Fru Brüggemann havde taget Ophold i Sorø, kjøbte hun af Raadmand Høberg, Kallundborg, den ufri Hovedgaard Helsingegaard, Kirkehelsinge Sogn, Løve Herred paa Sjælland, 35 Tdr. Hartk. stor med 16 Bøndergaarde paa Øen Reersø samt Kirkehelsinge Kirketiende. Efter Fru Brüggemanns Død blev disse Eiendomme solgte til Christian Bonsak.

Medens Fru Brüggemann eiede Helsingegaard lod hun under Kirkehelsinge Kirkes Taarn indrette et Gravkapel, hvori hun og hendes Mand med to af deres Børn (Sønner) og begge deres Svigersønner bisattes.

I de af Vedel-Simonsen citerede Skrifter (Hofmans Fundatser og Dansk Atlas) staar nævnt, at ogsaa Oberst Brüggemann er begravet i Helsinge Kirke, altsaa maa Kisten være ført dertil fra Særslev Kirkes Gravkapel. Saadan Flytning af Ligkister var i de Tider ikke helt sjeldne.

Efter samme Kilde lød Oberst Brüggemanns Gravskrift saaledes: »Herunder hviler høiædle og velbaarne Ulrich Friderich v. Brüggemann, hans kongl. Maj. til Danemarch og Norges bestalter Obrist af Infanteriet, som er født udi Itzehoe, den 20. Febr. 1671 af sal. Etatsraad Niclas v. Brüggemann og Fru Gesila Huusmann; døde paa Elved d. 1. Juni 1735 udi hans Aldere 64 Aar, 3 Maaneder og 12 Dage; havde tilægte hans efterladte Frue Anne de Stockfleth, som er født i Christiania udi Norge af sal. Etatsraad Hannibal Stockfleth og Fru Cathrine Margrethe Schonberg. Udi samme deres Ægteskab have de af Gud været velsignet med 7 Børn, 3 Sønner og 4 Døttre, hvoraf de 2 Sønner og 4 Døttre efterleve; efterat de have levet udi et kjærligt Ægteskab tilsammen 29 Aar og 9 Maaneder, mindre end 1 Dag. Gud give hannem med alle troe Christne en glædelig Opstandelse!« Fru Brüggemann døde ... og blev 29/1 1753 nedsat i det von Brüggemannske Gravkapel.

I Kirkehelsinge Kirke findes endnu Gravkapellet, men tomt, da Kisterne i 1868 ved Kirkens Restaurering nedgravedes paa Kirkegaarden under Gangen, der nu fører fra Hovedlaagen op til Kirkens Indgangsdør. Harmeligt at vor danske Vandalisme ved denne Lejlighed har ødelagt de fleste Minder om de i Kapellet nedsatte, idet der kun er bevaret en oval Blyplade fra Oberst von Wilckens Kiste. Indskriften, der har alle tænkelige Snirkler og Sving, er affattet i Tidens høistemte Sprogform og oplyser, at Oberst von Wilcken døde 22/8 1759 og at hans første Hustru Ottonella von Warnstedt døde efter 8 Aars Ægteskab. Oberst von Wilckens anden Hustru, Uldricca Anna Fredericca von Brüggemann, * ... 1712, † 3/11 1786, Datter af Oberst von Brüggemann, blev Enke »efter en kort Ægtestang af 7 Aar«. Under Indskriften læses »ved H. Stockfleth«.

Indskriftens Forfatter kan kun være Justitsraad og Præsident i Christiania Hannibal Stockfleth (Biografi Nr. 20, S. 68). Blypladen henligger i Kirkens Taarnværelse, som findes lige over Gravkapellet.

Oberst von Brüggemanns Sønnesøn, Frederik Ludvig Christian, * 12/4 1767, † 12/9 1821 i Norge som afskediget Secondl., var Slægten von Brüggemanns sidste Mand.

Kilder

• August von Eyben: Stamtavle over slægten Stockfleth - PDF
• Dansk Wikipedia: Elvedgård
• Vedel-Simonsen: Elvedgaards Beskrivelse I, 2. Hefte, Odense 1845.
• Personalh. Tidsskr. 4, 1883, 167.
• Th. Hauch-Fausbøll: Patriciske Slægter, Fjerde Samling, 1919, S. 2.