Ole Judichær

• For Rodemestrene var Skatternes Indkrævning meget besværlig, som man kan tænke.

1710 klagede de over, at Folk vare vanskelige at træffe, men ellers vare de oftere udsatte for ilde Medfart.

Fra Maj 1711 findes en Klage fra Magistraten til Oberst Schack von Witenau over et Overfald paa Underfogden og 2 Rodemestere, der vilde pante for Skatter, saa der vilde være sket en Ulykke, hvis Vagten ikke var kommen til.

Fra Juni findes to Klager til Samme over grov Overlast, som var tilføjet fire Rodemestere af Soldater.

1716 klager Magistraten til Admiral Judicher, "hvorledes Stadens Underfoged og medhafte Rodemestere udi deres lovlige Forretning ere blevne begegnede af en Matros," hvorfor Admiralen anmodedes om at straffe denne, da ingen af Stadens Indbyggere bleve forskaanede for deslige Skatter.

1719 klagede Rodemestrene over Generallieutenant Schønfeldt, og Magistraten skrev, at denne Omgang "ikke kan anses for forsvarlig og efter vore uforgribelige Tanker af lige saa stor Betydelighed, som om nogen understaar sig at angribe en Skildvagt paa hans Post".

"Ved denne Lejlighed maa vi ellers tilkendegive den onde Medfart og Begegnelse, som møder de fattige Rodemestere ved adskillige og især af dem, som sortere under Hofetaten og andre Jurisdirektioner end Byens, hos hvilke eragtes fornødent for Mangel af Betaling at indlægge Exekution."

http://www.eremit.dk/ebog/khb/6/khb6_2-1.html

Ved Reskript af 3. Feb. 1719 tillodes det Matros- og Soldaterkoner at ernære sig med at sælge fede og salte Varer.

Dette Reskript fremkaldtes af en Ansøgning til Admiral Judicher fra en Del Matroser: "Vi ringe Matroser nødtvinges paa det underdanigste at andrage, hvorledes vi have været foraarsagede at lade vore Koner sidde med en Del salte Varer her ved Stranden at forhandle, i Mening, som Deres Højædelhed selv bevidst, at vi ikkun sjelden nyde noget ved Holmen, at de da en Skillings Penge med Gud og Æren til sig og deres fattige Børns Underholdning kunde fortjene".

Nu havde Kældermænd og Flæskekøbere beklaget sig over dem, og Politimesteren havde frataget dem en Del af deres Varer, hvilke Købmændene havde betroet dem at udsælge.

De paaberaabte sig desuden Forordningen af 8. Juni 1705, ved hvilken det tillodes de indrullerede Matroser at ernære sig paa hvilken Maade, de bedst kunde, men om denne oplyses det rigtignok, at den kun tillader de norske Matroser at ernære sig ved Lodseri og anden lovlig Haandtering.

Kældermændene mellem Højbro og Vragerbro beklagede sig imidlertid over den Skade, de led ved, at disse Sælgekoner sad udenfor deres Huse og solgte de samme Varer, som de handlede med. Magistraten mente ogsaa, at da der i det kgl. Reskript ikke nævnedes nogen bestemt Plads, saa kunde der udvises dem saadan paa den anden Side af Vejerhuset.

Uagtet Magistraten i en Skrivelse af 19. Jan. 1722 mente, at der dog helst skulde søges kgl. Tilladelse dertil, troede Politimesteren dog at kunne handle paa egen Haand, men det varede ikke længe, inden der indløb den ene Klage efter den anden til Kongen.

To Koner havde selv tiltaget sig Plads mellem Højbro og Holmens Bro, men ogsaa herfra bleve de fordrevne paa Kældermændenes Klager.

Det hjalp imidlertid ikke; ved Reskript af 13. Marts 1722 blev det bestemt, at de skulde sidde "imellem Vejerhuset og Blaataarn", det vil sige, paa den Side af Vejerhuset, der vendte mod Blaataarn.

http://www.eremit.dk/ebog/khb/6/khb6_2-1.html

• Ole Judichær (født 20. marts 1661 på Gotland, død 29. september 1729 i Næstved) var en dansk skibskonstruktør og admiral.

Biografi

Han rejste til København, blev 1683 student, studerede teologi, men kom senere i forbindelse med Ole Rømer, der underviste ham i matematik og fik ham ansat hos Holmens Admiral Henrik Spann som huslærer. 1690 ansattes han som viceekvipagemester på Bremerholm. Kort tid derefter overtog han ledelsen af skibsbyggeriet. Da det første på Nyholm byggede linjeskib Dannebroge 1692 løb af stablen, fik han som anerkendelse af sin virksomhed udnævnelse til virkelig ekvipagemester og fabrikmester. Som sådan vedblev han at virke indtil 1725 og konstruerede i dette tidsrum 23 linjeskibe og 9 fregatter. Judichær har æren for indførelsen af et videnskabeligt grundlag ved skibskonstruktionen i Danmark. 1698 fik han titel af kommandørkaptajn og steg efterhånden til admiral; 1705 fik han sæde i Admiralitetet, 1714 blev han tillige Holmens Admiral. Under den store nordiske krig havde han foruden ledelsen af skibsbyggeriet mangfoldige betroede hverv, endogså som eskadrechef og øverstkommanderende for det sjællandske kystforsvar, uagtet han ikke oprindelig var uddannet som sømand og krigsmand; Ved disse hverv skilte han sig gennemgående hæderlig, men samtidig voksede hans selvtillid og stædighed, der navnlig 1700 gav sig et skæbnesvangert udtryk, idet han nægtede at træffe foranstaltninger til Flinterendens spærring. Efter krigens ophør voksede antallet af hans modstandere, ledede af admiralerne Råben og Frants Trojel, der anklagede ham hos Frederik IV for underslæb og uordentlig embedsførsel. Ved sine hvasse tilsvar fik han stemningen imod sig, uagtet beskyldningerne var i høj grad overdrevne, og han dømtes da 1727 til at have sin stilling forbrudt, efter 2 år forinden at være blevet afskediget. Judichær trak sig derefter tilbage til Næstved. Sagnet om, at han måtte forlade Holmen med skændsel gennem den såkaldte Slaveport, er bevislig urigtigt.

Han er begravet i Holmens Kirke.

https://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Judich%C3%A6r