Otto Greve von Blome

Otto greve von Blome, til Bahrenfleth (1794), Heiligenstedten, Bekhof, Bekmünde og Kampen (1803), f. 5 Marts 1770 i Kiel; 1773 Patent som Sekltnt. i norske Livreg. Ryttere, imm. 1787 i Kiel, 1789 i Marburg, afg. s. A. fra Hæren som Premltnt., bivaanede 1790 Festlighederne ved Kejser Leopolds Kroning, bestod i Nov. s. A. jur. Examen i Glückstadt, stud. derefter fædrelandsk Ret i Kiel, 1791 (11 Marts) Auskultant ved Overretten i Glückstadt og atter indtraadt i Hæren, 1793 i hessen-casselsk Tjeneste som Fændrik ved Livreg. Dragoner, overværede Belejringen af Mainz, Adjudant hos den hollandske Generalmajor Prins Frederik af Hesses ved Emigranthæren i Wesel, deltog i Vinterkampagnen under Hertugen af York og Tilbagetoget til Holland paa Grund af Kurfyrsten af Hessens Udtræden af Koalitionen, afg. fra hessen-casselsk Tjeneste som Kapt., 1794 (28 Nov.) dansk Ritmester, 1797 indtraadt i Udenrigsdepartementet og (9 Maj) Kammerherre og ledsagede Onkelen til Paris, 1800 Malteserridder (i Sonnenburg), under Nelsons Angreb 1801 i Kbhvn., 1802 Generaladj. hos Kongen og (23 Sept.) Gesandt i Stockholm, 1804 (10 Febr.) i St. Petersborg, 1806 Major, 1809, 9 Febr.. S.K.*, 1811 Oberst af Kavall., 1812 D.M., 1815 kar. Generalmajor ved det danske Armékorps og akkr. hos Wellington for at forhandle med ham om dets Forhold efter Slaget ved Waterloo, 1818 kar. Generalpot., 1824, 9 Jan.-17 Marts Geheimestatminister, 1826 (27 Jan.) nyt Akkreditiv som Gesandt i St. Petersborg, 1 Maj ophøjet i lensgrevelig Stand, s. A. 25 Dec. Ridder af Elefanten, 1841 (18 Okt.) rapp. som Gesandt, s. A. General af Kav. (R*St. A.L) (R.St.A.N.I.) (R.St.St.l.) (R.St.O.l.) (Malt.), døde 20 Marts 1849 paa Heiligenstedten, bgr. 28 s. M. i Probsteierhagen. Ugift.

Diplomat. Blome, Søn af ndfr. nævnte Gehejmeraad Wulf Blome (d. 1784), blev født i Kiel 5. Marts 1770. Han udnævntes 1773 til Sekondlieutenant à la suite ved Livregiment lette Dragoner; 1789 tog han Afsked, efter at han Aaret før havde faaet Anciennitet som Premierlieutenant. B. blev 1791 Ritmester à la suite, hvorefter han vendte sig til den diplomatiske Løbebane. 1797-1800 var han ansat i St. Petersborg (se den foregaaende Artikel). B. blev 1802 udnævnt til Generaladjudant hos Kongen og gik i Okt. s. A. til Stockholm som Gesandt, hvilken Stilling han beklædte indtil Febr. 1804. Der fra forflyttedes han til St. Petersborg, hvor han var den danske Regerings Repræsentant indtil Jan. 1824. Som Hovedpunkter i hans diplomatiske Virksomhed i dette for Danmark skæbnesvangre Tidsrum kunne anføres hans, rigtignok frugtesløse, Bestræbelser for at komme til at repræsentere sin Regering ved Kongressen i Erfurt 1808 og hans indtrængende Forsøg paa at faa Kong Frederik VI til at støtte Rusland under dets Krig med Sverige (1808-9) ved en energisk militær Diversion fra Norge. B. erklærede, at Danmark ved en eventuel Fred kun kunde gjøre Regning paa at beholde, hvad det selv havde taget ved Vaabenmagt, men det maatte ikke smigre sig med at vinde Lande ved Underhandlinger alene. B. var med Bitterhed Vidne til, hvorledes Rusland udelukkede sin danske Forbundsfælle fra Fredsunderhandlingerne i Frederikshamn med Sverige, og hvorledes det, uden Spor af Interesse for Danmark, lod den danske Regering gaa tomhændet bort fra den dansk-svenske Fredslutning i Jönkoping i Dec. 1809. B., der 1806 var bleven Major i Kavalleriet, udnævntes 1811 til Oberstlieutenant, men tog i Slutningen af 1813 Afsked. Da Krigen mellem Danmark og Rusland 1813-14 var bleven endt ved Freden i Hannover 8. Febr. 1814, ansattes han i Okt. s. A. som Gesandt ved det russiske Hof. Medens han beklædte denne Stilling, blev han 1815 Generalmajor, 1818 karakt. Generallieutenant, 1797 Kammerherre, og 1826 optoges han blandt de danske Lensgrever. I Jan. 1824 var B. bleven udnævnt til Gehejmestatsminister og Chef for det udenrigske Departement, men efter eget Ønske var han 17. Marts s. A. traadt tilbage fra denne Stilling. Han overtog i Jan. 1826 igjen Gesandtskabsposten i St. Petersborg, hvorfra han tilbagekaldte s i Okt. 1841. Han var dekoreret med Elefantordenen (1826) og Danebrogsordenens Storkors (1808). B. ejede Godserne Heiligenstedten, Bahrenfleth, Salzau osv. B., der var ugift, døde 20. Marts 1849.

F. C. Bruun, Til Erindr, om det danske Udenrigsministeriums hundredaarige Bestaaen, 1870, S. 49.

Sources

• finnholbek.dk: Otto greve Blome
• Dansk biografisk Lexikon p430 (1887-1905): Blome, Otto Greve, 1770-1849
• Dansk Wikipedia: Gehejmestatsrådet
• Dansk Wikipedia: Blome
• roskildehistorie.dk: Blome
• Deutsch Wikipedia: Schloss Heiligenstedten
• abendblatt.de: Von adliger Herkunft
• Schloss Heiligenstedten - Preis 3.000.000 €
• tagblatt.de: Versteigerung als letztes Mittel unglücklicher Schlossherren
• Schleswig-Holsteinischen Zeitungsverlags: Das leer stehende Schloss Heiligenstedten wurde innerhalb eines Jahres sogar zweimal von Dieben heimgesucht.

  ---

Adelspatent Frederik Vl af 11. september 1819. Optaget i Danske Lehnsgrevestand maj 1826.