Peder Andreas Olsen Aagaard

• 9. 3/10 1746, o. 23/11, Peder Andreas Olsen Aagaard, f. Kbh. 12/3 18; F. O. Hansen Aa., Kbmd.; M. Anna Dorothea Høegh; St. Kbh. 35; C. 3/7 38, l.; udenlands 40–43; Glostrup 5/2 46*; Pr. 70; 1 ~ Kbh. 24/8 48 Lucie Emerentze Sørensdtr. Bloch af Kbh. Frue K., f. Hors. 9/3 30, † 6/9 51; 2 S., 1 D.; 2 ~ Høie-Taastrup 17/5 54 Sophie Margrethe Jacobsdtr. Heerfordt af Boeslunde, f. c. 18/4 18, † 3/12 79; 1 S., 2 D.; [%E2%80%A0 3/12 1779; Eptph.].

DanKir bd. 3, s. 476 (se nedenfor).

https://wiberg-net.dk/332-Glostrup.htm

8. Peder Andreas Aagaard. 1746-1779. Født i Kbh. 12. Marts 1718. Død 3. Decbr. 1779. Søn af Hørkræmmer Ole Hansen Aagaard og Hustru Anna Dorthea Hoegh. Student 1735. Kandidat med laud. 1738. Udenlands 1740-43. Kaldet 5. Febr. 1746. Ordineret 23. Novbr. 1746. Provst 1770. Gift 1. Gang 24. Aug. 1748 med Lucie Emerentze Bloch, Datter af Professor Søren Frederiksen Bloch og Hustru Cecilie Harding. Født 9. Marts 1730. Død 6. Sept. 1751. Gift 2. Gang 17. Maj 1755 med Sophie Margarethe Herfordt, Datter af Sognepræst til Boeslunde Jacob Her-fordt. Født 1726. Død 1781. 1) Paa den Tid, Jørgen Gantzel var i Færd med at blive en gammel Mand, var Kalds- og Ejendomsretten til Glostrup Kirke i Hørkræmmer Ole Hansen Aagaards Besiddelse, og paa et Tidspunkt, da Gantzels Død vel har kunnet forudses, indsender han en Ansøgning 2) til Kongen, hvori det bl. a. hedder, at han "udi den Hellig Trefoldigheds navn haver kaldet og antaget, ligesom jeg og hermed kalder og antager min Søn Peder Andreas Aagaard i henseende til hans forreviiste Attestata fra Academiet, beqvemmelighed til PrædikkeEmbedet og hands mig altiid bekiendte christelige og skikkelige Forhold til at være Vice-Pastor for Glostrup Menighed, Smørumme Herret i Sædlands Stift, hvortil jeg som Eyere har efter Kongl. allernaadigste forundte privilegia som indfød og Borgere i den Kongl. Residence-Stad jus vocandi." Denne Skrivelse er dateret 22. Jan. 1746, og allerede d. 5. Febr. foreligger der Kongebrev 3) om, at Studiosus Peder Andreas Aagaard skal være Sognepræst i Glostrup efter Gantzels Død.

Den 30. Okt. 1746 kunde Aagaard saa flytte ind i Glostrup Præstegaard. Han, der var født i København d. 12. Marts 1718 som Søn af den anførte Hørkræmmer og dennes Hustru Anna Dorthea Hoegh, var blevet Student 1735 og tog allerede som 20 aarig i 1738 theologisk Embedseksamen med 1. Karakter 4). Derefter var han efter sine egne Opgivelser 5) forud for Ordinationen paa Udenlandsrejse for Studiernes Skyld 1740-43, saa at han vel har været godt udrustet i Henseende til Lærdom, da han overtog Kaldet. I 1748 indgik han Ægteskab med den purunge Lucie Emerentze Bloch, der var Datter af Sognepræsten ved Vor Frue Kirke i København, Professor Søren Frederiksen Bloch og Hustru Cecilie Harding, og Aaret efter blev Parrets første Barn født. Paany gik et Aar hen men saa skete der den store Ulykke, at den unge Hustru døde i Barselseng efter at have født et Hold Tvillingedrenge, der straks efter Fødselen blev døbt med Bedstefædrenes Navne. De to smaa var ikke levedygtige, og d. 1. Okt. 1751 blev de i samme Kiste som Moderen begravet i Altergulvet i Glostrup Kirke 6). Nu skulde Aagaards Bo 7) gøres op, og det viser sig, at han er uhyre velstaaende. Velsagtens er Velstanden kommet ved Arv efter den gamle Hørkræmmer, der paa det Tidspunkt var død. Boet blev anslaaet til en Værdi af fulde 8000 Daler og omfattede bl. a. Ejerrettigheden til Glostrup Kirke, der blev vurderet til 3000 Daler. Præsten kunde da ogsaa tilbyde Skifteretten at lade sin Datter arve 2000 Daler efter Moderen, dog mod at Pengene skulde blive staaende uforrentede hos ham selv, medens han saa til Gengæld forpligtede sig til at forsyne hende med alt, indtil hun ved Guds Forsyn kunde komme i Ægteskab i hans levende Live. Barnets Morfader og Værge, Professor Bloch, fandt dette Tilbud fordelagtigt, og han var i alle Maader tilfreds, især da Pengene kunde blive staaende med Glostrup Kirke som Sikkerhed. Derefter levede Præsten i nogle Aar alene med sin lille Pige. Men i 1755 blev han i Høje Taastrup viet til den forældreløse Sophie Margarethe Herfordt, der var født i 1726 som Datter af Sognepræsten i Boeslunde, Jacob Herfordt. Ved sit Bryllup havde hun sit Ophold i Høje-Taastrup, idet Præsten der, Christoffer Herfordt, har været hendes Slægtning. Forøvrigt var Slægten Herfordt ogsaa repræsenteret i andre af Herredets Præstegaarde. Hun, der altsaa ikke mere var ganske ung, fødte i Aarene til 1766 ialt ni Børn og overlevede sin Mand. Af de Breve, der findes bevaret fra Provst Aagaards Haand, og af Vidnesbyrd, der foreligger om ham, faar man Indtryk af en rank og retskaffen Personlighed. Det er velgørende, at hans Breve til overordnede er blottet for Tidens sædvanlige Kryberi og ikke efter "almindelig Skik flyder over med Gudelighed. Han har altid en jævn Maade at sige Tingene paa. Han synes tillige at have Hjerte for de smaa Skæbner i Sognet, og det tjener ham og hans Hjem til Ære, at Tjenestefolk i aarevis kunde opholde sig i Præstegaarden. Saaledes blev i 1776 en Niels Mathiesen begravet, der havde tjent i Præstegaarden i sytten Aar, og samme Aar blev en Johanne Kirstine Hartmann jordet, som ogsaa i fulde sytten Aar havde været i Præstegaarden.8) ogsaa hans hustru har efterladt Indtrykket af at have været et Menneske, der vilde det bedste. Vi kender maaske endnu bedre hende end vi kender hendes Mand, idet den Ligprædiken, der i 1781 blev holdt over hende af Aagaards Eftermand i Embedet, er bevaret 9). Her fremstilles hun som et Menneske, der vel fra sin Ungdom af har lært Sorg og Modgang at kende, og som gennem hele sit Liv "bar mange Legems Svagheder", men som alligevel med utrættelig Flid havde Omsorg for Hjem og Sogn. Hun gav sig af med at fremstille Medicin, som hun forærede bort, og det var mange Hundrede Mennesker, der ved hendes Kyndighed paa det Omraade blev hjulpet, saa at hun efterlod et stort Savn, da hun ved Mandens Død maatte fraflytte Sognet.

Aagaard synes at have været en nidkær Mand i sin Embedsførelse. Saaledes ønskede han Ungdommen veloplyst og satte sig fra Begyndelsen for, skønt "Glostrups Ungdom er med Forhærdelse indtagen af ganske utilbørlige Friheder," at han, om en ny Ungdom skulde vokse op i hans Embedstid, da vilde gøre' alt for at faa den godt oplært 10). Men paa det Omraade har han Sammenstød med Forældrene og klager 11) Gang paa Gang over Bondestandens ringe Forstaaelse for Skolegang og Ungdommens Oplæring. Hans Interesse for Oplysningens Fremme har iøvrigt givet sig et endnu synligt Udslag gennem en Legatstiftelse, han foretog. I Aarevis havde han syslet med Tanken om dette Legat, og hvad han egentlig har tænkt sig med det, kan man læse sig til i et Brev 12), han 21. Juli 1776 skrev til Biskoppen. Heri hedder det bl. a.: "Jeg har i mange Aar efterhaanden samlet en Summa af 210 Rdl., som jeg ønskede anvendt til Glostrup Sogns Nytte og deraf giøre et Legatum. Hvad Renternes Brug angaar, er jeg falden paa, at det kunde være nyttigt at destinere dem til Hjælp for fattige Børns Skolegang, saa at hvem, som flittig vilde søge Skolegang baade Vinter og Sommer, dog, som en uovervindelig Fornødenhed kræver, nogle faa Timer om Sommeren, fra 6 til 9 Aar, deraf skulde nyde 4 Rdl. saa vidt kunde tilstrække." Legatet fik kgl. Stadfæstelse i 1778, og Summen var da vokset til 300 Rdl., som siden er konverteret til 600 Kr., hvis Renter nu i mangfoldige Aar af Sognepræsterne i Glostrup har været anvendt til Uddeling blandt Konfirmanderne. Det er jo i Dag nærmest værdiløst, men ved sin Indstiftelse rangerede det i Værdi med, hvad en særdeles velstaaende Bonde efterlod som sin hele Formue. Trods Bøndernes Modstand synes han at have haft Held med sig i sine Bestræbelser for at skaffe Oplysningen i Sognet Fremgang. I alt Fald kan Ludvig Harboe, der i sin svagelige Svigerfaders, Biskop Peder Herslebs Sted visiterer i Sognet, skrive 13) følgende: "Anno 1750 Dom. Exaudi som var den 20. Maii visiterede jeg i Glostrup Kirke og fandt kiendelige Prøver paa Præstens Fliid og Retsindighed at oplære og undervise Ungdommen udi Guds og vor Herres Jesu Christi Kundskab. Gud lægge fremdeles sin Velsignelse til hans Arbeide, at han saavel hos Gamle som Unge deraf maae indhøste en velsignet Frugt Gud til Ære, ham til Vederkvægelse og alle til Salighed." Og som virkelig Biskop skrev 14) Harboe saaledes: "Anno 1758 d. 15. August visiterede jeg atter i Glostrup Kirke, hvor liigeledes Ungdommen denne Gang svarede til Fornøyelse."

Aagaards Forhold til Ungdommens Oplæring er i Stil med den pietistiske Tids hele Indstilling. Men deraf kan man ikke udlede, at han har været Pietist. Der er intet i hans Breve til Biskop Hersleb, der tyder derpaa. Og her skulde han vel som den unge Præst i Forholdet til den aldrende, pietistiske Biskop nok have afsløret sig. En Bemærkning 15) fra hans Haand om, at han under sit Studieophold i Udlandet især har interesseret sig for teologiske og filosofiske Studier, giver os derimod et fast Holdepunkt i Opfattelsen af ham som en Mand, der intet havde med Pietismen at gøre. Filosofien var ikke den stærke Side hos Mænd af denne Retning, og de vilde næppe tale derom, men om Vækkelse og Omvendelse, som jo var Pietismens Slagord. Men disse Ord er ikke paatruffet i Aagaards Breve. Dog maa det tilføjes, at han ansaa den af den pietistiske Erik Pontoppidan udsendte Lærebog for fortræffelig 16), saa at han altsaa heller ikke har været ortodoks-luthersk i sin Indstilling. Snarere har han fra sin Ungdoms Strejftog ved udenlandske Universiteter ladet sig paavirke af den paa hans Tid gryende Oplysningsbevægelse.

Der kan ikke herske den ringeste Tvivl om, at Aagaard var forretningsmæssig dygtig i sit Embede. Herom vidner ogsaa hans Breve. For selvom de er paafaldende formløse med mange Tilføjelser, Udstregninger og Rettelser, er de overalt dygtige og saglige. Fremfor alt kunde han se stort paa Tingene og opholdt sig ikke ved Smaasager. Hans Dygtighed kom ham da ogsaa til Gode, da Provst Dorscheus i Ballerup i 1770 frasagde sig Provstiet for Alderdoms Skyld. Der skulde nu vælges ny Provst, og Valget skulde i Henhold til Kirkeordinansens Bestemmelser 17) foregaa saaledes, at Biskoppen i Forening med Herredspræsterne udpegede den nye Provst. I Overensstemmelse hermed indkalder Biskoppen ved et Cirkulærebrev 18) Præsternes Votering, der alle bliver afgivet i de sidste Dage af Februar 1770. For os er det interessante i denne Sag, at Voteringerne 19) den Dag i Dag findes fra 8 af de 9 Sognepræster, som Herredet paa det Tidspunkt omfattede. De stemmer alle paa Aagaard, dog ikke han selv og Hr. Herfordt i Sengeløse, der var hans Hustrus Slægtning, og alle giver de ham godt Skudsmaal med Undtagelse af Hr. Jæger i Vallensbæk, der udtrykkeligt gør opmærksom paa, at naar han i det hele taget stemmer paa Aagaard. har det sin Grund i, at han paa Forhaand anser ham for udpeget til Embedet. Rimeligvis har han Ret deri. I alt Fald var Aagaard den gamle Provst Dorscheus' Mand, og det fremgaar tydeligt af Sagen, at den gamle ønsker ham som sin Efterfølger. Men forresten, skriver Hr. Jæger, er jo Aagaard "bekendt og passerer for en bemidlet Mand", saa at han kan betros de offentlige Sager. Herredet kan være betrygget ved at vide de umyndiges Arve- og andre Midler i hans Haand. "Thi dersom han end ikke allerede skulde have den til Provsteembedet udfordrede Indsigt i Lov og Ret, da, saasom han formenes at være af Esprit, kan samme ved praxin Tid efter anden meget gerne erhverves." Jæger og Aagaard har altsaa ikke været de bedste Venner, og den meget stilige og i skriftlige Sager udpræget dygtige Jæger har aabenbart ment, at Herredet kunde trænge til en mere formfuldendt Provst, end Aagaard havde Mulighed for at blive. Aagaard blev dog udnævnt, og allerede d. 27. Marts 1770 kunde han meddele 20) Biskoppen, at den gamle Provst havde overleveret ham Dokumenterne Provstiet vedkommende.

I Provst Aagaards Tid blev Glostrup Præstegaards Stuehus, 25 Fag og 50 Alen langt, beliggende ved Gaardens østside, opbygget 21) . Beboelseshuset havde indtil da været i den nordre Længe. I dette Hus har han altsaa haft sin Gerning, og det kan have sin Interesse at vide, hvor mange Beboelsesrum en Præstefamilie i de Dage havde til Raadighed. Det faar vi Oplysning om i Boet efter ham 22), da Skifterettens Medlemmer gaar fra Værelse til Værelse og skriver op alt, hvad Præstefamilien ejer. Her nævnes ialt elleve Beboelsesrum, der har følgende

Provst Aagaards Søsters Mand, Etatsraad Johan Peter Suhr, der var Borgmester i København, satte som Minde over sin Svoger et smukt Epitafium, der endnu findes i Glostrup Kirke, paa den nordre Væg ved Indgangen til det Nissenske Kapel. Det bærer en Indskrift, der foruden at gengive de vigtigste Data i Aagaards LIV tillige karakteriserer ham for Efterslægten paa følgende Maade: "Hans Vandel var for Gud i al Retfærdighed, henvendt til sit Fædreneland heroven til."

1) Wibergs Præstehist. og Epitafium i Kirken. 2) Sjæll. Reg. 1746. 3) do. 4) Protokol over theol. Embedseksamen 1718-45. 5) Sjæll. Bispearkiv: Vitaprotokol1746. 6) Glostrup Kirkebog. 7) Smørum Herreds gejstl. Skifteprotokol1751. 8) Glostrup Kirkebog. 9) H. J. Birch: Haandbog for Gejstlige 1791. I. S. 345 f. f. 10) Sjæll. Bispearkiv: Provstebreve fra Smørum Herred 1721-1808. 11) do. 12) do. 13) Glostrup Sogns Kaldsbog (Ved Embedet). 14) do. 15) Sjæll. Bispearkiv: Vitaprotokol 1746. 16) do.: Præstebreve 1721-1808. 17) Kirkeh. Saml. 3. R. IV. S.783. 17) Kirkeh. Saml. 3. R. IV. S. 783. 18) Provstebreve 1721-1808. 19) do. 20) do. 21)Glostrup Sogns.Kaldsbog. 22) Smørum Herreds gejstl. Skifteprotokol 1779. 23) Provstebreve 1721-1808.

http://www.forstadsmuseet.dk/Default.aspx?ID=2410