Peder Jensen

Peder Jensen Eg blev landbrugsuddannet og overtog ved skøde af 30. april 1885 et stykke jord fra fødegården Egsgaard. Skødet omhandlede matr. nr. 2b med hartkorn l td., 2 skpr., 1 fjdk., 1/4 alb. samt matr. nr. 2e med hartkorn 1 fjdk., 2,75 alb. Købesum- men androg 4200 kr. Peder Jensen overtog desuden noget besætning fra Egsgaard og betalte her for 1300 kr. Ved Peder Jensens død bragte et af de lokaleblade en omtale, hvori det bl. a. hedder: "Peder Jensen blev født 1854 i en slægt, der i alt fald i et par hundrede år har ejet den største gård i Eg, Grindsted sogn, og var vant til at være den ledende i sognets anliggender. Bedstefaderen, Peder H. Christoffersen var fra Påbøl i Hoven af den familie, der senere fostrede I.C. Christensen. Faderen, Jens Pedersen afgik ved døden, inden børnene var kommet i vej, og moderen beholdt derfor gården en tid og styrede den ved sine sønners hjælp. Peder Jensen skulle vel egentlig som ældste søn have overtaget gården, men i stedet byggede han 1883 ude på gårdens vestlige hede og hjemførte s.a. Catrine, en datter af Laust Søndergaard, som sin hustru. Nu blev der taget fat på hedens opdyrkning, og særlig fart kom der i kulturen, da den lille mergelbane nåede ud til Eg. Peder Jensen havde været med som sendemand til Damshold-Hodsager mellem Herning og Holstebro for at se, hvorledes de der transporterede mergel på sporbanen ved hestekraft. Nu fik man ved Hedeselskabets medvirkning anlagt en lignende sporbane fra Stilbjerg til Eg, men beregnet for lokomotivdrift. Denne blev åbnet 1886. Allerede 1887 blev P. Jensen indvalgt i den styrelse, hvor han sad i 12 år. Også på andre områder havde P. Jensen hverv, der viste, at han havde folks tillid. I 6 år var han medlem af Grindsted-Grene sogneråd, og da loven om tiende afløsning blev vedtaget i begyndelsen af 90erne, overtog P. Jensen bestillingen som tiendekommisær for Ribe amt. -3 gårde fik Peder Jensen bygget op på Eg hede, og som gamle folk havnede han og hustru i Eg by ganske nær ved hans barndomshjem. Det var behageligt at samarbejde med P. Jensen; altid var han hensynsfu1d, a1drig pågående med sin egen mening, skønt den var der og velbegrundet. Der var en vis gammeldags hygge over hjemmet, og særlig gæstfrit var det. Det tog ikke lang tid for Catrine at få kaffen på bordet. Peder tændte sin pibe, og så gik passiaren lunt. Aldrig hørte man ham klage over svigtende helbred eller andre forhold, og en ungdomme1ig friskhed var der over manden indtil den sidste tid. Mange venner havde han, og derfor vil han blive savnet langt ud over hjemmets kreds. "Han var kun en menig mand, men dog en pryd for sit fædreland" . Efter Peder Jensens jordefærd bragte en lokal avis en omtale, hvori det bl. a. fortælles, at der ikke havde været samlet så mange mennesker i Urup kirke, siden denne blev indviet, hvilket jo bar vidnesbyrd om, hvor anset og afholdt en mand Peder Jensen var. Det kan bl. a. nævnes, at slægt og venner havde skænket en smuk sølv-egekrans, ligesom der var signerede kranse fra landbygningernes alm. Brandforsikring og fra Grindsted museumsforening.