Follow Us
Like Us
Historical records matching Peder Jørgensen Narum
view all 23
Immediate Family
-
-
daughter -
-
-
daughter -
-
-
daughter -
daughter -
-
Privatechild -
About Peder Jørgensen Narum
- FT 1801: Deres børn: Toten: Evenrud
Kjærlighetsbrev skrevet i 1824 av Peder Jørnsen (Jørgensen) Narum til Kjerstine Hansdatter Jørgenseth. (Avskrift)
Hjerte elskede Veninde:
Tillad jeg understår mig at kalde Dig saaledes, det kan være Dig ubehagelig, men fra min side er det visst ikke grundende Aarsager.
Allerede lenge har jeg søkt leilighed til at kunne få Dig i tale alene, men dette har hidtil ikke villet lykkes meg.
Da jeg frygter for at det vilde være altfor lenge inden jeg den bekvemme Leilighed dertil saa jeg ingen anden udvei end at gribe til Pennen, uagtet jeg som De ved tilforn har tilmeldt Dig hva jeg inderlig ønsker, imidlertid kan jeg ikke tilbakeholde mit Hjertes følelser om det behagelige Minde og derfor vaaver endnu engang at optegne disse Linjer og intet skulde være mig kjærere end at Herren kunde være Tolk for mit Hjerte, da det steds har været mit høieste Attraa at faa dette mit kjæreste Ønskeopfylde, saa vilde man neppe være ødsel med sit vidnesbyrd i saa henseende og siden første gang disse Tanker vognede i mig, har det stedse slaaet varmt for Dig i mit Hjerte, saa jeg ganske aabenhjerteligen kan sige De er mig saare dyrebar og et Maal for mine høieste ønsker, som jeg og tror De ser i mit forrige brev.
Jeg kan ikke negte at jeg for lenge siden gjerne har villet opmuntre mine tanker for Dig, da jeg flere ganger i Høst (antagelig 1823) havde ønsket at tale med Dig medens Du var på Flikkeshaug, men frygtsomheten holdt mig stedse tilbage.
Endelig da det ble tillyst Auktion som jeg tror De erindres jeg var, da jeg hadde den ære at blive invitert til at drikke Kaffe – da var det min fulde hensigt den gang at opmuntre mine tanker for Dig, men alle dertil udvalgte Leiligheder var forgjæves og siden har jeg Tiden efter den anden søgt Leilighed til at kunne få Dig i tale, men endnu ikke har det villet lykkes mig.
Endelig fandt jeg da på det klode Middel skriftlig at aabenbare den for Dig og som jeg nu troer De med største overleg har gjennemseet.
Elskede Veninde:
De ville maaske ikke tro mit Hjerte, er disse Følelser underkastet, men o, hvor kunde de ikke andet:
Da Ægteskab jo er et Baand der knyttes for evig i mellem tvende Mennesker og indgaar et edelig Løfte om evig Troskab.
Giftermaal er jo det vigtigste Skridt et menneske gjør i Verden – det er altsaa og det Skidt der krever det største Overleg og hvo kunde andet til en Veninde i dette lag ytre sine Tanker i den med største overlegg i sit Hjerte og med en beroligelse i sine Samvittighedsfølelser.
Der kan vist ingen forskrive meg hvor tungt jeg synes det må være naar de i Ægteskabet siger de kan leve sammen med en god og frimodig Samvittighed.
Ak hvor surt vil da ikke Livets Bane bemøies af Tungsindighed, Mismodighed og sørgelige Udsigter,- naar Munterhed og et fornøiet Sind bliber borte fra deres Hus, hva er da Livet?
Da vil vist den tilkommende som den nærværende Tid blive en Række af mørke Dager og en utilfreds Sjælero.
Jeg ved nogle der kunde synes at leve som i Paradis paaa Jorden og dog ere mange av disse Ubehageligheder underkastet, men dette er en Sag der vist aldrig vil blive gjeldende Dig, og taler maaske formeget herom.
Efter at have gjort dette udfald kommer jeg atter til Dig igjen.
Skulde du ei have nogen Tillid, Yndest eller Godhed for mig i nogen Henseende, da siger min egen Fantasi,- eller Indbildning mig at det ei vil blive noget ret godt Ægteskab fra din Side, om min Villie til Dig end være noksaa god og derfor har jeg ikke i Sinde at bruge den minste Overtalelese Grund for at bringe Dig paa min Side – og var det derved som De ved tungt at tale om sig selv og hva der er i saa Henseende, kunde siges vil og altid blive upaalideligt, dog saameget vil jeg sige, at jeg troer Du ingensinde skulde faa Aarsag til at fortyrde paa at have fæstet ditt Hjerte til mig.
Du kunde gjøre mig fuldkommen lykkelig i Verden, som jeg stedse troer, hvor glædeligere kunde Dere opmuntre mig end at se Frugten av dette mit høieste, mit kjæreste Ønske opfyldt og vistnok vilde jeg andvende alt for at gjøre mig mer og mer værdig ved Din Kjærlighed og Agtelse, men jeg troer dog De kjende mig forsaavidt til at dømme enten jeg er Dig værdig eller ikke.
Gode Kjerstine!
Skulde du ha noen Goghed for mig og er ikke min Person Dig modbydelig saa tillad mig ved et par ord fra Dig til Svar herpaa, som jeg troer De ikke vil nægte mig, da jeg ved De selv skrive og med lengsel ser jeg Deres Svar imøde. Skulde jeg ved dette have talt noget der ikke kunne synes anstendig saa bedes jeg hjertelig om forlatelse, - kan jeg forsikre der er efter bestemmelse.
Til Sutning beder jeg atter at De uafladelig haver mig i ærindring.
Jeg anbefaler mig i Din Yndest og med al ærbødig hengivenhed forbliver jeg Din tro Ælsker.
Peder Jørnsen Evenrud (Senere Narum)
Kjerstine Hansdatter Jørgenseth var Peder Jørnsen Narums 1. kone.
Hun var først gift med Johannes Flikkeshaug i Vestre Toten. Han hadde også vrt gift før.
Kjerstine og Johannes giftet seg 4. april 1823. og Johannes døde samme år etter 82 dagers ekteskap.
Den i brevet omskrevne auksjon er en auksjon som er holdt ette at Kjerstines 1. mann er død.
Brevet som er nevnt skal være skrevet til Kjerstine før hun var gift med sin 1. mann.
Altså gammel kjærlighet.
Orginalen til dette brevet var på Hoel i Kolbu dit 4. barn av Peder og Kjerstine, Berte Marie (1831 1907) flytte etter giftemål med Ole Hoel (1839-1929) Da var hun enke etter at hennes 1. mann Hans Evensen Nøkleby var død.
Kjerstine døde 1836 bare 41 år gammel etter å ha vært ”Syg i mange aar”(Neumanns arkiv)
Peder giftet seg igjen 10/11-1837 med Anne Marie Pedersdatter Øverseth(f 10/11-1816-d 5/12-1887)
Gravsteinen over de sistnevnet står den dag i dag på Kolbu kirkegård. Siste gravstein til høyre langs veien fra porten mot søndre inngang. Kirkegårdens eldste gravstein som fortsatt står.
Orginalen til brevet har jeg aldri funnet her på Hoel, men har gjennskrevet Ole Christian Haugs avskrift av brevet (dattersønn av Peder og Kjerstine). Brevet er i dag blitt elektonisk og kan lettere formidles. Dette skrivet er i dag lagt inn i Geni, (geni.com)
Hoel 04.04.2010.
Med vennlig hilsen
Ole Anton Hoel
+47 901 30 047
Mulig født Evenrud
Døde 56 år gammel på Fogdnarum i juni 1854. Kildeinformasjon: Oppland fylke, Vestre Toten, Ministerialbok nr. 5 (1850-1855), Døde og begravede 1854, side 290. Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9332&idx_id=9332&...
view all 19
Peder Jørgensen Narum's Timeline
| 1798 |
November 18, 1798
|
||
|
1798
|
Evenrud, Østre Toten, Oppland, Norway
|
||
| 1825 |
May 12, 1825
|
Narum, Østre Toten, Oppland, Norway
|
|
| 1827 |
1827
|
Narum, Østre TOten, Oppland, Norway
|
|
| 1830 |
May 15, 1830
|
Fogdnarum, Østre TOten, Oppland, Norway
|
|
| 1831 |
1831
|
Fogdnarum, Østre TOten, Oppland, Norway
|
|
| 1838 |
July 13, 1838
|
Fogdnarum, Østre Toten, Oppland, Norway
|
|
| 1840 |
February 21, 1840
|
Fogdnarum, Østre Toten, Oppland, Norway
|