Historical records matching Peder Nielsen
Immediate Family
-
father
-
mother
About Peder Nielsen
PEDER var eneste søn af Johanne og gårdejer Niels Pedersen fra Geding. Han fik 3 yngre
søstre, hvoraf den yngste døde, da Peder var 16 år. Ved Peders barnedåb i Tilst kirke var
Fadderne: Jens Jensen, Jørgen Kaae og Peder Jacobsen, alle gårdmænd i Geding. Han blev båret
af gårdmand Rasmus Jensens kone fra Ølsted.
Skolegangen forrettedes i Geding skole. De første 4 år hos den gamle lærer Illerup, og de
sidste 3 år hos den fordrukne lærer Møller, der efter flere advarsler blev afskediet i 1856.
Undervisningen foregik ved, at man på skolestuens vægge ophang "tabeller" i en bestemt orden med
stavning, læsning, regning og geografi. Eleverne var inddelt i mindre grupper, og når læreren
piftede i sin fløjte, trådte en gruppe elever hen til en tabel for at øve sig i at lære den
udenad. De ældste elever var hjælpelærere. Gymnastikken var indført (kun for drenge, forstår sig!)
og foregik på en tumleplads udenfor skolen. Læreren havde en jordlod og 3-4 køer, som de
store drenge blev sat til at passe med foder og vand og muge ved dem i skoletiden.
Om sommeren var det så som så med skolegangen, da forældrene havde brug for børnenes hjælp
på gården. Men om vinteren legede børnene på isen på Gammelkjær, som var en branddam. Den lå et
stykke fra skolen, men de kunne altid høre, når degnen fløjtede, og så måtte de jo skynde sig
hen på skolen. Men efter skoletid var de altid en times tid på isen igen, inden de gik hjem.
Det skete også, at de fik våde strømper, men dem måtte de så have tørret på kakkelovnen inde i
skolestuen. Det lugtede ikke altid lige godt, da der var to gårdes ajle, som løb i dammen. Det
var ikke alle, der havde ajlebeholdere dengang.
Peder blev konfirmeret i Aarslev kirke i 1857. Da han var 23 år, døde hans far, og moderen
førte gården videre. Begge søstrene, Maren og Mette boede stadig hjemme. Men 4 år senere døde
også moderen, og Peder overtog gården i 1870.
Til maj 1874 blev Peder gift med An Kirstin fra "Kaaesgård". og ½ år senere giftede hans
søster Maren sig med Niels Jensen og flyttede ind på nabogården. Søsteren Mette blev gift året
efter og flyttede til Ølsted.
Ved folketællingen i 1880 i Geding by, Tilst sogn ses:
Peder Nielsen, 34 år, gårdejer.
Ane Kirstine Jørgensen, 31 år, hans hustru.
Niels Nielsen, 5 år.
Jørgen Kaae Nielsen, 4 år.
Ane sofie Marie Nielsdatter, mdr.
Alle 3 = deres børn,
Mette Kirstine Nielsen, 30 år, ugift, husfars søster.
- 2 karle og 2 piger.
Peder døde tidligt, han blev kun 58 år.
Peder Nielsen's Timeline
1842 |
June 12, 1842
|
Geding, Denmark
|
|
1889 |
July 13, 1889
|
Geding, Denmark
|
|
1901 |
March 6, 1901
Age 58
|
Geding, Denmark
|